Regeringens program for mindre bureaukrati


Regeringen ønsker at skabe en offentlig sektor med mindre bureaukrati – til glæde for såvel virksomheder, borgere og ansatte. Virksomhedernes administrative byrder skal nedbringes. Borgerne skal opleve mindre bøvl, når de er i kontakt med det offentlige. Og medarbejderne i den offentlige sektor skal bruge mere tid på kerneydelsen og mindre tid på administration og unødige dokumentationskrav.

Afbureaukratisering handler både om at forenkle regler og om at reducere eller fjerne barrierer for, at opgaverne kan løses effektivt. Barriererne kan for eksempel skyldes en manglende sammenhæng mellem de gældende regler og arbejdsprocesser, uhensigtsmæssige arbejdsgange og mangelfuld it-understøttelse på et givent område.

Finansministeriet koordinerer den samlede afbureaukratiseringsindsats i Danmark.

Indsatsområder
Regeringens samlede afbureaukratiseringsprogram består af fire indsatsområder. Dem kan du læse mere om på nedenstående links:

  1. For borgere: Borgerne skal opleve en lettere kontakt med det offentlige. Det kan fx ske gennem færre krav til fremmøde, underskrifter eller dokumentation.
  2. For medarbejdere: Medarbejdere i den offentlige sektor skal have større frihed til at løse op-gaverne og bruge mindre tid på administration.
  3. For virksomheder: Regeringen har en målsætning om at lette virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. ved udgangen af 2010.
  4. Kvalitet i ny lovgivning: Alle relevante konsekvenser af et lovforslag bliver vurderet så tidligt i lovgivningsprocessen som muligt, for at sikre at nye regler har en høj kvalitet og relevans.

Læs OECDs review af den danske afbureaukratiseringsindsats her.


Sidst opdateret: 15.11.2011


Kontorchef
Signe Bohm
T 33 92 41 63
M 33 95 19 63
sib@fm.dk