Principper for god offentlig service


Regeringen, KL og Danske Regioner præsenterede i maj 2007 ni principper for god service i den offentlige sektor.

Det er hensigten, at principperne kan bruges til at åbne dialogen om god service på de enkelte arbejdspladser. Hvad betyder principperne for det daglige arbejde? Hvordan skal de fortolkes og omsættes, så de giver mening? Hvilke situationer er sværest at håndtere, og hvordan vælger vi at gøre det? Hvilke krav stiller det til medarbejderne, til ledelse og organisering og til kompetenceudvikling?

Den lokale dialog om principperne er afgørende for, at principperne forankres i det daglige arbejde. Det er derfor først, når principperne oversættes lokalt og bruges i det daglige arbejde, at de får værdi.

For at hjælpe den lokale dialog på vej er der udarbejdet en række værktøjer, som kan inspirere lederen i arbejdet med principperne. Værktøjerne er udarbejdet i tæt samarbejde med otte pilotinstitutioner.

Det er regeringens, KL’s og Danske Regioners håb, at dialogværktøjerne vil inspirere og understøtte nye drøftelser af god offentlig service.

Hent eller læs publikationerne Principper for god offentlig service og Dialogværktøjer.


Sidst opdateret: 15.11.2011


Kontorchef
Signe Bohm
T 33 92 41 63
M 33 95 19 63
sib@fm.dk