Hjemmeside om modernisering
28.11.2002I dag offentliggøres regeringens hjemmeside for modernisering på www.moderniseringsprogram.dk. Hjemmesiden lanceres for at skabe synlighed om og understøtte fornyelsen af den offentlige sektor.
Hjemmesiden:
- giver et samlet overblik over moderniseringsinitiativer og opnåede resultater organiseret på baggrund af temaer og ministerområder.
- er vidensbank for nationale og internationale erfaringer med modernisering.
- præsenterer publikationer, håndbøger, pjecer mv., der vedrører modernisering.
- lancerer værktøjer, der kan lette og give inspiration til offentlige institutioners arbejde med modernisering.
Målgruppen er professionelle brugere i form af ledere og medarbejdere i den offentlige sektor og andre med interesse i modernisering.
I maj 2002 offentliggjorde regeringen sit moderniseringsprogram for den offentlige sektor. Moderniseringsprogrammet sætter mål for de kommende års fornyelse af den offentlige sektor og indeholder eksempler på tiltag, som regeringen sætter i gang.