Offentliggørelse af Økonomisk Redegørelse, maj 2003

I forbindelse med offentliggørelsen af Økonomisk Redegørelse, maj 2003, udtaler finansminister Thor Pedersen:

”Den internationale afmatning har varet længere end oprindeligt ventet, og et opsving skønnes først gradvist at sætte ind i løbet af efteråret og næste år. Der er ikke udsigt til noget kraftigt opsving. USA plages af finansielle balanceproblemer, mens Europa har strukturproblemer.

Dansk økonomi er mere robust. Der er fortsat overskud på de offentlige finanser og betalingsbalancens overskud er overraskende stort.

Ledigheden er steget noget over det seneste år fra et meget lavt niveau. Vi er påvirkede af den internationale lavkonjunktur og vi skal nok ikke regne med, at ledigheden falder igen før tidligst til efteråret.

BNP ventes at vokse 1,6 pct. i 2003 og 2,4 pct. i 2004, hvilket er omkring det skønnede underliggende vækstpotentiale på ca. 2 pct. Højere vækst i 2004 indebærer højere beskæftigelse og lavere ledighed. De væsentligste årsager til den ventede højere vækst næste år, er den ventede fremgang i udlandet og effekter fra det allerede stedfundne rentefald.
 
Aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst har til formål at øge den langsigtede tilskyndelse til at arbejde, men giver også fra januar et bidrag til øget forbrug og vækst.

De aktuelle udsving i beskæftigelse og ledighed kan ikke finjusteres, men det ville være en fordel, hvis planlagte investeringer og byggeri og initiativer i den aktive arbejdsmarkedspolitik gennemføres så tidligt som muligt i 2003.

Regeringen vil tage en række ekstra målrettede initiativer i den aktive arbejdsmarkedspolitik i tilfælde af områder med særlige ledighedsproblemer. Regeringen undersøger endvidere mulighederne for fremrykning af bygge- og anlægsaktivitet, hvilket kan omfatte yderligere handicapboliger, afhjælpning af kapacitetsproblemer i fængslerne, statslige bygninger samt vejvedligeholdelse.

Mod 2010 skal vi fortsætte med at reducere gælden og øge beskæftigelsen.

Finanspolitikken vurderes at være godt afstemt til det konjunkturbillede, der tegner sig.”

Om prognosen

Som i andet halvår 2002 smitter den internationale udvikling i begyndelsen af 2003 af på Danmark, hvor væksten imidlertid fortsat er mindre påvirket end i de fleste europæiske lande.

Produktivitetsvæksten er i modsætning til euroområdet ikke faldet i Danmark, og vækstafmatningen er derfor ikke så kraftig. På trods af forringelser af konkurrenceevnen har der været kapacitet til at vinde betydelige markedsandele i de seneste 4-5 år. Sammen med større vækst i forbrug og investeringer har det afdæmpet gennemslaget fra den lave udlandsvækst på dansk økonomi.

Der ventes en vækst på 1,6 pct. i år, hvilket er 0,2 pct.enheder lavere end skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2002. Nedjusteringen skal ses i sammenhæng med lavere forventninger til væksten i privatforbruget, især bilkøbet, og erhvervsinvesteringerne.

Næste år ventes væksten at tiltage til 2,4 pct., hvilket er over det underliggende potentiale, som er ca. 2 pct. med en faldende tendens i takt med den demografiske udvikling. Det er en opjustering af væksten på 0,3 pct.enheder i forhold til december, hvilket blandt andet er afledt af de aftalte nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst og de aktuelt ekspansive pengepolitiske betingelser, som ventes at virke med tiltagende styrke ind i 2004.

I begge år vokser den indenlandske efterspørgsel i takt med BNP, især trukket af privatforbruget og i tiltagende omfang erhvervs- og bolig-investeringerne, mens nettoeksporten ventes at yde et henholdsvis svagt positivt og svagt negativt bidrag i takt med øget indenlandsk efterspørgsel.

På trods af mærkbare forringelser af konkurrenceevnen, målt på lønudviklingen i forhold til udlandet, har dansk industrieksport i perioden 1999-2002 vundet betydelige markedsandele. Det skal ses i sammenhæng med produktivitetsudviklingen og en afdæmpning af den indenlandske efterspørgsel.

Eksporten har udviklet sig overraskende kraftigt, hvilket –  set i forhold til at forbrug og investeringer er vokset mere end i omverdenen – bidrager til den overraskende gode saldo på betalingsbalancens løbende poster.

Lønningerne vokser, som nævnt, fortsat hurtigere end i udlandet. I en situation hvor det i større omfang end de foregående år er efterspørgslen, der begrænser produktionen, kan fortsatte konkurrenceevneforringelser medføre efterfølgende tab af beskæftigelsesmuligheder og svækkelser af betalingsbalancen.

Arbejdsløsheden er steget med ca. 25.000 personer siden marts 2002, hvor den var faldet til et historisk lavt niveau. En del af stigningen over det seneste år skal ses i lyset af, at faldet frem til vendingen blev overraskende stort. Hertil kommer et kraftigt fald i aktiveringen. Korrigeret for dette fald har stigningen i ledigheden været 16.000 personer siden bunden i marts 2002. Summen af ledige og aktiverede har udviklet sig som forudsat i december.

Vurderingen af beskæftigelsen har været vanskeliggjort af kraftige revisioner af de historiske tal de seneste måneder, men der tegner sig et billede af et større fald i 2002 end ventet i december. Udviklingen dækker over et større fald i den private sektors beskæftigelse, mens væksten i den offentlige beskæftigelse i 2002 i henhold til de foreløbige nationalregnskabstal var lidt større end ventet.

De nedadgående risici i prognosen knytter sig især til endnu svagere udlandskonjunkturer samt mulige negative virkninger på markedsandelene af de fortsatte forringelser af konkurrenceevnen. I modsat retning trækker et potentiale for især større privat forbrug og boligbyggeri fra den lave rente. Endelig er det før sket i den internationale konjunktur, at der som i det seneste halvår har været særligt store aktivitetsfald umiddelbart før en vending er indtruffet.

Om finanspolitikken

Den nye prognose ændrer ikke væsentligt ved vurderingen af udfordringerne for dansk økonomi. Dansk økonomi er grundlæggende sund med store overskud på betalingsbalancen og i international sammenhæng pæne overskud på de offentlige finanser. På det korte sigt er presset på arbejdsmarkedet aftaget, men udviklingen i tilbagetrækningen skærper kravene til initiativer, der kan skabe rammer for en langsigtet fremgang i beskæftigelsen.  

Nedjusteringen af væksten i 2003 betyder, at outputgabet bliver svagt negativt. Afdæmpningen af presset på arbejdsmarkedet har stort set fjernet risikoen for ophedning i løbet af 2003. Den ventede vækst på 2,4 pct. i 2004 skønnes omvendt at medføre, at outputgabet igen vendes til svagt positivt i 2004.

Væksten i produktionspotentialet i dansk økonomi begrænses af den fortsat lave ledighed, nedsættelser af arbejdstiden samt af, at den demografisk betingede stigning i arbejdsstyrken i de seneste årtier er ophørt. Derfor kan en BNP-vækst, der væsentligt overstiger 2 pct. i gennemsnit for 2003 og 2004, øge presset på arbejdsmarkedet og medføre kapacitetsproblemer med fortsatte eller forstærkede tab af konkurrenceevne til følge.

Skatteaftalen, der indeholder nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst, indebærer, at realvæksten i det samlede offentlige forbrug skal fastholdes på 0,7 pct. i både 2003 og 2004.

Den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug på 0,7 pct. i 2004 over-stiger væksten i det træk på den offentlige service, som under forudsætning af konstante reale enhedsudgifter er en konsekvens af den demografiske udvikling, og giver derfor fortsat muligheder for en vis vækst i de såkaldte reale udgiftsstandarder, om end lidt mindre end hidtil forudsat.

For 2003 vil den økonomiske politik have en neutral aktivitetsvirkning, da en svagt positiv finanseffekt for 2003 på 0,1 pct. udlignes af aktivitets-dæmpende virkninger af tidligere års finanspolitik.

Stigningen i ledigheden siden foråret 2002 kan ikke finjusteres gennem en mere lempelig finanspolitik, og en generel yderligere konjunkturstimulans ville risikere at virke på aktivitet og ledighed tidligst mod slutningen af 2003 og i 2004, hvor der i kraft af rentefald og skattenedsættelser samt formentlig stærkere udlandskonjunktur er udsigt til forstærket vækst og faldende ledighed.

En fremrykning af investeringer herunder byggeri, og målrettede tiltag i den aktive arbejdsmarkedspolitik gennemført så tidligt i 2003 som muligt vil imidlertid være en fordel.

Den nødvendige stramhedsgrad for finanspolitikken i 2004 er ikke fast-lagt på nuværende tidspunkt, men i prognosen er en aktivitetsmæssig nogenlunde neutral udgiftspolitik lagt til grund. Fra finanspolitikkens indtægtsside vil udgå en ekspansiv aktivitetsvirkning. Det skyldes særligt aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst, virkningen af skattestoppet og det fulde gennemslag af lavere afgifter på grænsehandelsfølsomme varer som følge af bortfaldet af 24-timersreglen med virkning fra 1. oktober 2003.

Den nøjagtige stramhedsgrad for finanspolitikken i 2004 vil blive nærmere disponeret frem til fremlæggelsen af finanslovsforslaget i august.

Overskuddet på de offentlige finanser i 2002 er opjusteret fra 1,5 til 1,9 pct. af BNP. Det skyldes primært en opjustering af offentlige indtægter fra personskat og færre udgifter til investeringer.

Overskuddet på de offentlige finanser i 2003 er nedjusteret til 1,3 pct. af BNP, jf. Budgetoversigt 1, maj 2003. Nedjusteringen kan primært henføres til lavere indtægter fra registreringsafgift og større udgifter til indkomstoverførsler – som følge af blandt andet gennemslaget på dansk økonomi fra den internationale afmatning – og påvirker ikke overskuddet på den strukturelle saldo.

Faldet i overskuddet på de offentlige finanser fra 1,9 pct. af BNP i 2002 til 1,3 pct. af BNP i 2003 skyldes overvejende konjunktureffekten (en reduktion af outputgabet) i 2003 der bidrager til en saldoforringelse på 0,4 pct. af BNP i 2003. Hertil kommer øvrige konjunkturforhold og en forringelse af den strukturelle saldo, der samlet set bidraget til en saldoforringelse på 0,2 pct. af BNP i 2003.

Den offentlige sektors strukturelle saldo i 2004 er nedjusteret fra 1,9 til 1,5 pct. af BNP. Det skyldes særligt fremrykningen af skattenedsættelser på arbejdsindkomst i 2004 i forhold til de hidtidige beregningsmæssige forudsætninger – hvilket forringer den strukturelle saldo på kort sigt – og opjusteringen af tilgangen til tilbagetrækningsordninger.      

Den strukturelle offentlige saldo udviser i 2003, som nævnt, et overskud på 1,9 pct. af BNP. Det beregnede krav til den offentlige saldo fra fremtidige nettoforpligtigelser er 2,1 pct. af BNP. Den offentlige saldo korrigeret for fremtidige nettoforpligtelser – den såkaldte holdbarhedsindikator – udviser således et underskud på ca. 0,1 pct. af BNP i 2003.

Holdbarhedsindikatoren angiver den permanente hypotetiske finanspolitiske tilpasning, som er nødvendig for at finanspolitikken kan videreføres uden efterfølgende ændringer i skattesatser eller udgiftsstandarder. I lyset af den beregningsmæssige usikkerhed vurderes finanspolitikken at opfylde kravet om holdbarhed. Det vil sige, at overskuddet på de offentlige finanser, inklusive virkninger af den forudsatte udvikling frem til 2010, er tilstrækkeligt til at rumme det stigende udgiftspres som følge af befolkningsaldringen.

Finanspolitisk holdbarhed stiller krav om, at overskuddet på de offentlige finanser i gennemsnit udgør 1,9 pct. af BNP frem til 2010, hvilket ligger inden for målintervallet om overskud på de offentlige finanser på 1½-2½ pct. af BNP frem til 2010.

For en oversigt over udviklingen i statens finanser i 2001-03 henvises til Budgetoversigt 1, maj 2003.

Tabel 1. Nøgletal

1) Korrigeret, jf. note 1 til tabel 3.1.

2) Danmarks Statistik har senest oprevideret saldoen på betalingsbalancens løbende poster i 2002 til 39,4 mia. kr. svarende til 2,9 pct. af BNP.

3) I årene 1999-2001 indeholder den offentlige saldo og skattetrykket henholdsvis netto- og bruttoopsparingen i Særlig Pensionsopsparing (ca. 0,5 pct. af BNP).

Tabel 2.1. Sammenligning af skønnene for 2003 og 2004 på udvalgte områder med vurderingen i december

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

2) Ekskl. skibe og fly samt energi.

3) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

(fortsættes)

Tabel 2.1 (fortsat). Sammenligning af skønnene for 2003 og

2004 på udvalgte områder med vurderingen i december

4) Korrigeret, jf. bilagstabel B.17.

5) I december 6 pct.´s obligation, nu 5 pct., jf. tabel 2.12.

Kilde: EU-kommissionen, OECD samt egne skøn og forudsætninger.