Offentliggørelse af Økonomisk Redegørelse, august 2003

”Dansk økonomi er stadig sund. Der er rimelige og nødvendige overskud på de offentlige finanser og store overskud på betalingsbalancen.

Den internationale afmatning har påvirket dansk økonomi. Det kan desværre ikke undgås. Men vi er ikke ramt mere end USA og euroområdet. Ledigheden er fortsat relativ lav internationalt set, og den er steget mindre end i de fleste andre lande.

Forslaget til finanslov for det kommende år vil sammen med skatteaftalen, som er gennemført for at øge tilskyndelsen til at arbejde, indebære et betydeligt bidrag til større aktivitet fra begyndelsen af 2004. Regeringens boliginitiativer og den særlige fremrykningsindsats samt det historisk lave renteniveau bidrager ligeledes til øget aktivitet.

Det medvirker til, at ledigheden ventes at vise et fald på ca. 7.000 personer i 2004 efter en skønsmæssig stigning på ca. 25.000 personer i 2003.

BNP skønnes at vokse 1,4 pct. i 2003 og 2,3 pct. i 2004.

Finanspolitikken for 2004 holdes inden for den ramme, som er opstillet frem mod 2010.

De beslutninger vi har truffet, giver derfor et ansvarligt og mærkbart bidrag til at stoppe stigningen i ledigheden.”

Dansk økonomi fremstår fortsat forholdsvis robust. Der er rimelige overskud på de offentlige finanser, meget store overskud på betalingsbalancen og et i international sammenhæng højt beskæftigelsesniveau.

I år ventes en moderat vækst på 1,4 pct., eller 0,2 pct.enheder lavere end i maj. Nedjusteringen skal ses i sammenhæng med en lidt langsommere udvikling i det private forbrug og erhvervsinvesteringer blandt andet under indtryk af de svækkede udlandskonjunkturer. Hertil kommer lavere vækst i det offentlige forbrug, som følge af et større forbrugsniveau i 2002 end tidligere forudsat, mens boliginvesteringer og lagerforøgelser trækker modsat.

Væksten ventes i 2004 at udgøre 2,3 pct., eller 0,1 pct.enheder lavere end i maj. Væksten vil dermed overstige det underliggende potentiale. Stigningen skal blandt andet ses i lyset af skattenedsættelserne på arbejdsindkomst, det historisk lave renteniveau og vækstudsigterne for udlandet.

Både i år og næste år bidrager især det private forbrug og i tiltagende omfang erhvervsinvesteringerne til væksten, mens nettoeksporten ventes at yde et hen­holdsvis svagt positivt og et svagt negativt bidrag i takt med øget inden­landsk efterspørgsel.

Det fremadrettede konjunkturbillede for Danmark er således ikke ændret væsentligt siden maj, og den samlede vækst i perioden 2002-2004 er endog lidt større end skønnet i maj.

Ledigheden ventes at vise et fald på ca. 7.000 personer i 2004 efter en skønsmæssig stigning på ca. 25.000 personer i 2003. AF-aktiveringen skønnes at falde med knap 7.000 personer i 2003. Korrigeret for dette fald vil ledighedsstigningen i 2003 være ca. 18.000 personer.

Stigningen i ledigheden kan blandt andet tilskrives den internationale kon­junk­turnedgang, men også at ledigheden faldt til et uventet og historisk lavt niveau frem til marts 2002. En del af stigningen igennem det seneste år kan derfor ses som udtryk for en tilbagevenden fra et ekstraordinært lavt niveau.

Lønstigningerne forventes fortsat at ligge noget over udlandets. Det vil sammen med den stigende effektive kronekurs øge risikoen for svækkelser af konkurrenceevnen, hvilket på mellemlangt sigt medfører tab af beskæf­tigel­ses­muligheder og svækker betalingsbalancen.

Produktivitetsstigningerne i Danmark har imidlertid de senere år været høje­re end i euroområdet, hvilket sammen med valutakursudviklingen har med­vir­ket til, at de højere lønstigninger end i omverdenen indtil nu ikke har givet væsentlige problemer.

Eksporten og betalingsbalancen har foreløbig vist sig overraskende robuste over for den internationale afmatning, og overskuddet på de løbende poster skønnes både i år og næste år fastholdt omkring det nuværende niveau på 3 pct. af BNP. Eksklusive værdiregulering indebærer det en fortsat reduktion af udlandsgælden, der ventes at udgøre omkring 11 pct. af BNP ultimo 2004 mod 18¼ pct. af BNP ultimo 2002.

Prognosen for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til majredegørelsen fremgår af tabel 1 og 2.

Det er ikke realistisk at tillægge finanspolitikken mulighed for at finjustere udviklingen i de næste måneder, udover de helt automatiske bidrag som følger af lavere skattebetalinger og øgede overførsler. Eventuelle tiltag i tillæg til de allerede gennemførte fremrykningsinitiativer vil med de normale forsinkelser først virke, når ledigheden igen forudses at falde.

Finanspolitikken er rimelig afstemt med konjunkturforventningerne, også hvis ledigheden skulle stige mere end forudsat. Med tæt på fuld kapacitetsudnyttelse, og mulighed for større vækst end påregnet, er der ikke i de aktuelle konjunkturudsigter begrundelser for en mere lempelig kurs.

Overskuddet på de offentlige finanser ventes at blive på 1-1½ pct. af BNP i 2003 og 2004, med svagt stigende profil. Renset for udsving i konjunkturerne og aktiekurser udgør overskuddet skønsmæssigt omtrent 2 pct. af BNP i 2003 og ca. 1,7 pct. i 2004. Det lavere strukturelle overskud i 2004 afspejler navnlig provenuvirkningerne af lavere skat på arbejdsindkomst.

De skønnede strukturelle overskud ligger inden for det mellemfristede måleinterval på 1½-2½ pct. af BNP i gennemsnit frem til 2010, som angiver det overordnede pejlemærke for en holdbar finanspolitik. Overskuddet på de offentlige finanser ligger dermed inden for rammerne af gældsned­brin­gel­ses­strategien, som den er fastlagt i 2010-fremskrivningerne.

2010-målsætningen om overskud på de offentlige finanser, lavere beskatning og en moderat fremgang i den offentlige service, kræver en fortsat stram styring af de offentlige udgifter og yderligere initiativer for at øge arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Den seneste tids konjunkturbetingede fald i beskæftigelsen har kun begrænset betydning for mulighederne for at realisere de mellemfristede mål.

Økonomisk Redegørelse, august 2003 kan læses her.

For en oversigt over udviklingen i statens finanser i 2003-04 henvises til Budgetoversigt 2, august 2003. 

Tabel 1. Nøgletal

1) Korrigeret for aktieafkastskat og Særlig Pensionsopsparing.

2) I årene 1999-2001 indeholder den offentlige saldo og skattetrykket henholdsvis netto- og bruttoopsparingen i Særlig Pensionsopsparing (ca. 0,5 pct. af BNP). Nye oplysninger om niveauet for personskatter og arbejdsmarkedsbidrag indikerer et lavere provenu i 2002 end i Danmarks Statistiks seneste opgørelse, jf. afsnit 5.3. Isoleret set kan det pege i retning af, at overskuddet i 2002 er overvurderet med knap 0,3 pct. af BNP.

Tabel 2.1. Sammenligning af skønnene for 2003 og 2004 på udvalg­te områder med vurderingen i maj

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

2) Ekskl. skibe og fly samt energi.

3) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

(fortsættes)

Tabel 2.1 (fortsat). Sammenligning af skønnene for 2003 og 2004 på udvalgte områder med vurderingen i maj

4) Korrigeret for aktieafkastskat og Særlig Pensionsopsparing mv., jf. bilagstabel B.13.

5) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

Kilde: EU-kommissionen, OECD samt egne skøn og forudsætninger.