Offentliggørelse af Økonomisk Redegørelse, august 2005

• BNP ventes at stige med 2,4 pct. i både 2005 og 2006 efter en vækst på 2,0 pct. i 2004 og kun 0,7 pct. i 2001-2003 gennemsnitligt.
• Beskæftigelsen skønnes at vokse med godt 30.000 personer frem til 2006.
• I fortsættelse af faldet i ledigheden på 25.000 personer siden december 2003 ventes ledigheden at nå ned på 147.000 personer eller 5,1 pct. af arbejds¬styrken i 2006 mod 176.000 personer i 2004.
• Forbrugerpriserne skønnes at stige med 1,7 pct. i 2005 og 2,1 pct. i 2006.
• Overskuddet på betalingsbalancen skønnes at vokse fra 35,8 mia. kr. i 2004 til 38,0 mia. kr. i 2006.
• Overskuddet på de samlede offentlige finanser skønnes at være 38,9 mia. kr. i 2005. I 2006 ventes et overskud på 30,8 mia. kr. I henhold til det nye, reviderede nationalregnskab opgøres det offentlige over¬skud nu ekskl. ATP’s overskud.
• ØMU-gælden ventes at falde fra 42,3 pct. af BNP ultimo 2004 til 31,7 pct.  af BNP ultimo 2006.

Finansminister Thor Pedersen udtaler:

”Det går godt for dansk økonomi. Der er udsigt til fortsat fald i ledigheden og stigende beskæftigelse, overskud på de offentlige finanser og betalingsbalancen.

Skattenedsættelserne og Forårspakken har virket som tilsigtet, og opsvinget tegner til at blive mere balanceret med aftagende vækst i det private forbrug og kraftigere vækst i eksport og erhvervsinvesteringer.

Der ventes solide overskud på de offentlige finanser i 2005 og 2006, og gældsnedbringelsen er på sporet i forhold til 2010-planen. De store overskud skal gå til nedbringelse af gælden. Vi skal konsolidere i gode tider, så vi er rustet til mindre gode tider.

Danmark har en af de sundeste økonomier i Europa, og vi har et godt udgangspunkt for at håndtere de fremtidige udforinger.”

Prognosen
Prognosen har overordnet set ikke ændret sig meget i forhold til forrige Økonomiske Redegørelse fra maj 2005.

Med afsæt i pæn international vækst og fortsat kraftig fremgang i den inden¬landske efterspørgsel ventes BNP at stige med 2,4 pct. i både 2005 og 2006. Det er for 2005 uændret i forhold til maj, mens skønnet for 2006 er justeret op med 0,2 pct.-enheder bl.a. på grund af videreførelsen af suspensionen af SP-indbetalingerne i 2006 og 2007. Siden majredegørelsen har Danmarks Statistik offentliggjort et metode- og datarevideret nationalregnskab, og som følge heraf er de nye skøn ikke fuldt sammenlignelige med skønnene i majredegørelsen. Prognosen for de reale vækstrater er baseret på 2000-priser.

Den ventede vækst medfører stigende beskæftigelse og lavere ledighed, og outputgabet vurderes at blive positivt i 2005.

Det private forbrug skønnes at vise en gradvis aftagende real vækst på 3,6 pct. i 2005 og 2,5 pct. i 2006 mod 3,9 pct. i 2004. Den gradvis aftagende forbrugsvækst afspejler bl.a. mere afdæmpet fremgang i husholdningernes reale disponible indkomster i 2005 og 2006 efter den store stigning i 2004. Skønnet for 2006 er opjusteret med 0,2 pct.-enheder bl.a. på grund af videreførelsen af suspensionen af SP-indbetalingerne og en nedjustering af renten.

Huspriserne er steget mere end tidligere skønnet som følge af blandt andet et uventet yderligere fald i renten. ECB’s pengepolitiske korte renter ventes nu først sat op i anden halvdel af 2006. Kontantprisen på enfamiliehuse skønnes at vokse med 13 pct. i 2005. Det er opjustering på 4 pct.-enheder i forhold til maj. I 2006 skønnes en afdæmpning af stigningen til 7 pct. Den kraftige stigning i huspriserne kan henføres til den pæne indkomstfremgang og de lavere renter. Endvidere kan de nye låneformer have bidraget til stigningen i huspriserne.

For erhvervsinvesteringerne skønnes en gradvis forstærket real vækst på 4,3 pct. i 2005 og 6,0 pct. i 2006 på grund af den stigende kapacitetsudnyttelse.

Beskæftigelsen skønnes at stige med godt 30.000 personer frem til 2006, og ledigheden ventes at falde med 18.000 personer i 2005 og 11.000 personer i 2006. Ledigheden vurderes i 2006 at bevæge sig under det strukturelle niveau, hvilket indebærer risiko for knaphedsbetingede lønstigninger. Navnlig i bygge- og anlægsvirksomhed er der aktuelt en mærkbar mangel på arbejdskraft.

Inflationen ventes at stige fra et lavt niveau. Den højere oliepris bidrager til, at skønnet over stigningen i forbrugerpriserne er sat op med 0,2 pct.-enheder i både 2005 og 2006. Der skønnes nu en stigning på henholdsvis 1,7 og 2,1 pct. mod 1,2 pct. i 2004.

Bl.a. som følge af den faldende ledighed ventes timelønnen at vokse med 3,2 pct. i 2005 og 3,7 pct. i 2006 mod 2,8 pct. i 2004. Der er en fremgang i reallønnen på ca. 1½ pct. pr. år.

Den globale vækst er ret høj i disse år. Der ventes en vækst i det globale BNP på ca. 4 pct. i både 2005 og 2006 mod 5,2 pct. i 2004. Den ventede vækst, navnlig i en række EU-lande i 2005, er imidlertid sat lidt ned, og markedsvæksten for dansk industrieksport er justeret ned med 0,4 og 0,3 pct.-enheder i 2005 og 2006. Der er dog fortsat tale om en betydelig større markedsvækst end i 2001-2003.

Den samlede eksport skønnes at vise en forøget real vækst på 3,9 pct. i 2005 og 4,6 pct. i 2006 mod 3,3 pct. i 2004. Sammen med en ventet dæmpning af importvæksten indebærer det, at det negative vækstbidrag fra udenrigshandlen vil forsvinde i 2006.

Overskuddet på betalingsbalancen er aftaget fra 3,3 pct. af BNP i 2003 til 2,5 pct. af BNP i 2004. Det ventes, at dette niveau stort set kan fastholdes i prognose¬årene. Den højere oliepris bidrager i et vist omfang hertil. Bedømmelsen af udviklingen på betalingsbalancen er vanskeligere end normalt på grund af omlægning af statistikken fra det seneste årsskifte.

Overskuddet på de samlede offentlige finanser skønnes at være 38,9 mia. kr. i 2005. I 2006 ventes overskuddet at blive 30,8 mia. kr. eller 1,9 pct. af BNP. De skønnede offentlige overskud er opjusteret ca. 1 pct. af BNP i begge år sammenlignet med majvurderingen, idet der tages hensyn til de tekniske ændringer i Danmarks Statistiks opgørelsesmetode.

Overgangen til det nye, metode- og datareviderede nationalregnskab - det vil bl.a. sige ekskl. ATP – betyder således en reduktion af overskuddet på omkring 15 mia. kr., svarende til ca. 1 pct. af BNP. Ændringen er teknisk og har ikke betydning for den finanspolitiske holdbarhed eller kravene til finanspolitikken, fordi ATP’s midler i forvejen er disponeret til ATP-pensioner og derfor ikke kan finansiere fremtidige statslige eller kommunale udgifter.

Den betydelige stigning i overskuddet i 2005 skyldes ud over opsvinget og faldet i ledigheden en række særlige forhold, især en opjustering af den ventede niveau for pensionsafkastskatten som følge af højere obligations- og aktiekurser samt øgede indtægter fra Nordsø-aktiviteterne affødt af den højere oliepris.

Når der ses bort fra midlertidige forhold, skønnes overskuddet på de offentlige finanser – den strukturelle saldo – til ca. 1 pct. af BNP. Skønnet over den strukturelle saldo er stort set uændret i forhold til maj og er i midten af det opstillede målinterval på ½-1½ pct. af BNP i gennemsnit frem til 2010. I forhold til majredegørelsen er målintervallet reduceret med 1 pct. af BNP som følge af, at ATP ikke længere ligger i offentlig forvaltning og service. Ændringen er, som nævnt, rent teknisk og er varslet i tidligere redegørelse.

ØMU-gælden ventes at falde fra 42,3 pct. af BNP ultimo 2004 til 31,7 pct. af BNP ultimo 2006.

På grundlag af finanslovforslaget og aftalerne med kommunerne fra juni vurderes aktivitetsbidraget fra finanspolitikken i 2006 at være stort set neutralt, ligesom i 2005. I 2004 var der en stor finanspolitisk lempelse svarende til 0,9 pct. af BNP bl.a. som følge af skattenedsættelserne og Forårspakken. Den neutrale finans¬politik i 2005 og 2006 skal ses på baggrund af, at den økonomiske aktivitet stimuleres af den lave rente og den ret høje globale vækst.

I øvrigt
Økonomisk Redegørelse, august 2005, kan læses her.

Bilag
Tabel 1. Nøgletal
Tabel 2. Sammenligning med Økonomisk Redegørelse, maj 2005