Finansministerens kommentar til Christianias tilbagemelding

02.05.2011
Christiania gav lørdag Slots- og Ejendomsstyrelsen en tilbagemelding om en fremtidig løsning for Christiania.

Tilbagemeldingen var et svar på statens tilbud om, at Christiania enten kan købe hovedparten af bygningerne eller vende tilbage den aftale, som i 2007 blev indgået mellem staten og Christiania.

Christiania viser i deres svar til Slots- og Ejendomsstyrelsen interesse for den første løsning, nemlig kollektivt at købe bygningerne.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen har nu haft drøftet Christianias tilbagemelding med Slots- og Ejendomsstyrelsen.

- Jeg synes, det er positivt, at Christiania har svaret, og at de er parate til at indgå i konkrete drøftelser om et køb af bygninger fra staten på Christiania.

- Svaret indeholder imidlertid en række forbehold, der kræver en nærmere afklaring. Slots- og Ejendomsstyrelsen vil derfor meget hurtigt indlede en dialog med christianitterne for at få afklaret, om der kan laves en aftale inden for christianialovens rammer. Skulle det mod forventning vise sig, at Christiania ikke er indstillet på en kollektiv aftale, vil beboerne som allerede skitseret i køreplanen kunne købe deres boliger individuelt, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.


Yderligere oplysninger

Christianias tilbagemelding

Præsentation af løsningsmuligheder ved orienteringmøde for Christiania den 4. april 2011

Slots- og Ejendomsstyrelsens brev til Christianitterne vedr. løsningsmuligheder

Bilag til Slots- og Ejendomsstyrelsens brev

Finansministerens brev til Christiania efter Højesterets dom

Pressemeddelelse efter Højesterets dom



Kommunikations- og pressechef i Slots- og Ejendomsstyrelsen
Jacob Holst Andersen
T 33 95 17 30
E jho@ses.dk

Kommunikationschef i Finansministeriet
Søren Gregersen
T 33 92 40 08
E sgr@fm.dk