Appendiks E. Danske og internationale anbefalinger om kalkulationsrente, risikotillæg og skatteforvridning

I en række lande er der udarbejdet officielle anbefalinger om principperne for cost-benefit-analyser, herunder behandling af kalkulationsrente, risiko og skatteforvridning. Nedenfor skitseres summarisk de anbefalede fremgangsmåder i Norge, England og USA.

Norge
I Norges offentlige utredninger (NOU 1997:27) anbefaler den norske regering at benytte den risikofrie realrente som risikofri samfundsmæssig kalkulationsrente. Denne fastsættes med udgangspunkt i det aktuelle udenlandske renteniveau til 3,5 pct. pr. år realt. Det anbefales, at der for større projekter foretages en konkret risikoanalyse i hvert enkelt tilfælde. For mindre, enkeltstående projekter anbefales det at tage højde for risiko ved at lægge en risikopræmie til den risikofrie realrente.

De mindre projekter inddeles i tre risikokategorier: Ved projekter, hvis afkast afhænger af konjunkturerne (f.eks. infrastrukturinvesteringer), diskonteres med en risikojusteret samfundsmæssig kalkulationsrente på 8 pct.

Ved projekter, hvis afkast først og fremmest afhænger af efterspørgslen, f.eks. på baggrund af udviklingen i demografiske variable som f.eks. alderssammensætningen i befolkningen, sættes den samfundsmæssige kalkulationsrente til 6 pct. eller 4 pct. afhængig af den risikovurdering, der er tilknyttet projektet. F.eks. vurderes investeringer i kollektiv trafik at være behæftet med middelrisiko, hvorfor der skal bruges en risikojusteret rente på 6 pct., hvorimod investeringer i f.eks. sundhed, skoler og plejehjem vurderes at have lav risiko, hvorfor der skal bruges en risikojusteret kalkulationsrente på 4 pct.

For projekter, hvor det offentlige er i direkte konkurrence med den private sektor, justeres den risikofrie rente med et risikotillæg, der svarer til risikotillægget i sammenlignelige private virksomheder.

Hensyntagen til skatteforvridning sker ved at tillægge projektet en forvridningsomkostning på 20 pct. af nutidsværdien af skattefinansieringsbehovet.

USA
Office of Management and Budget har i 1996 udgivet en vejledning i økonomisk analyse af offentlig regulering. I denne vejledning baseres anbefalingerne om kalkulationsrente og diskontering på cirkulære A-94 fra 1992. OMB fastsætter herudfra den reale samfundsmæssige kalkulationsrente til 7 pct., hvilket skal approksimere det marginale kapitalafkast i den private sektor før skat.

OMB anbefaler, at risiko håndteres ved at udregne sikkerhedsækvivalenter for at tage højde for risikoaversion. OMB diskuterer ikke forskellen på systematisk og projektspecifik risiko. Spørgsmålet er, om man ikke herved kan komme i den situation, at risikotillægget regnes med to gange. Den samfundsmæssige kalkulationsrente på 7 pct., som er et estimat på det marginale kapitalafkast i den private sektor, må antages også at indeholde en risikopræmie.

I A-94 fastsættes skatteforvridningstabet til 25 pct. af projektets nettoomkostninger, såfremt der ikke implementeres tilsvarende offentlige besparelser.

Storbritannien
I HM Treasury's The Green Book fastsættes den samfundsmæssige kalkulationsrente til 6 pct. Ifølge HMT prissættes inputs og outputs hermed efficient i forhold til prissætningen i den private sektor.

Den samfundsmæssige kalkulationsrente består af den risikofri realrente, et tillæg for systematisk risiko samt et tillæg for skat. Skattetillægget skal tage højde for skattekilen mellem prisen på egenkapital i den private sektor og den offentlige sektor. I tilfælde, hvor der forventes en ekstraordinær høj systematisk risiko skal der tages højde for dette efter samråd med HMT. Der tages ikke eksplicit højde for skatters forvridende effekter.

Tabel E.1. Anbefalingerne er sammenfattet i nedenstående skema: