Appendiks 2

Aftale om ressourcer og resultatkrav for selskabsligningen frem til og med 2001
Pr. 1. juli 1998 har Told•Skat overtaget det overordnede ansvar for selskabsligningen fra kommunerne som følge af finanslovsaftalen for 1998.

Dele af ligningsopgaven løses i et fortsat samarbejde med kommunerne, som på nærmere angivne betingelser kan indgå aftaler med staten om udførelse af ligningsopgaven på kontraktvilkår. Vilkårene for samarbejdet har været drøftet mellem Skatteministeren og de kommunale parter, og grundlaget for samarbejdet er efterfølgende tiltrådt af Finansudvalget[1].

Denne aftale er et tillæg til den eksisterende flerårsaftale mellem Finans- og Skatteministeriet om Told•Skat[2] og vedrører alene selskabsligningen.

Aftalen fastlægger bl.a.:

• Den samlede økonomiske ramme for selskabsligningsindsatsen
• Krav til resultaterne af den samlede ligningsindsats
• De overordnede mål for statsliggørelse af selskabsligningen

1. De overordnede mål for statsliggørelse af selskabsligningen

Beslutningen, om at overføre ansvaret for selskabsligningen til staten pr. 1. juli 1998, er truffet, fordi selskabsskatteligningen har været uensartet og i en række kommuner ikke tilstrækkelig effektiv.

Dette fremgår af »Budgetanalysen af Told & Skat« fra marts 1997, hvor der bl.a. blev konstateret en betydelig uensartethed/variation mellem kommunerne. I »Budgetredegørelsen 97« fra maj 1997 blev undersøgelsen gentaget på et bedre talgrundlag, hvor resultaterne bekræftede, at der har været tale om væsentlige forskelle mellem kommunernes resultater.

Formålet med statsliggørelsen er derfor for det første at styrke ligningen særligt af selskaber beliggende i mindre kommuner, der ikke har været i stand til at tiltrække den ekspertise, der er en nødvendighed for at gennemføre en tilstrækkeligt effektiv ligningsindsats.

Det andet formål er at sikre en koncentration af indsatsen, så der kan oparbejdes og fastholdes en ekspertise, som vil kunne matche den stærkt tiltagende internationalisering af erhvervslivet og den heraf følgende øgede kompleksitet i selskabernes økonomiske forhold.

Det har ikke været muligt med den hidtidige decentrale organisation af ligningsindsatsen. Erfaringer fra andre lande har således vist, at kontrollen af de større selskaber, herunder kontrollen af de internationale beskatningsforhold kræver en specialisering, som ikke er mulig at opnå med en meget decentral indsats.

Ved at lade det fulde ansvar for selskabsligningen overgå til staten, bliver det muligt at opnå en større ensartethed og koordinering af ligningsindsatsen og derigennem gennemføre en mere effektiv indsats, som i højere grad matcher de krav, den stadige internationalisering af erhvervslivet i almindelighed stiller.

Udgangspunktet for denne aftale er følgende:

Der skal ske en klar styrkelse af resultaterne af ligningsindsatsen frem til og med 2001, der ligger ud over det, som ville være muligt med den hidtidige organisation. Forbedringerne skal især ske via de muligheder, statsliggørelsen giver for at organisere indsatsen mere effektivt.

Effektiviseringspotentialet ved statsliggørelse medgår fuldt ud til at øge produktionen og forbedre resultaterne af ligningsindsatsen. Statsliggørelsen forudsættes således ikke at skulle lede til besparelser på de offentlige udgiftsbudgetter, men fuldt ud til bedre resultater.

Der skal ske en omprioritering af ligningsindsatsen, så der sker en opprioritering og centralisering af arbejdet med ligning og revision af de meget store, de internationale og de finansielle selskaber og koncerner.

De økonomiske rammer for ligningsindsatsen udvides i forhold til det niveau, som skønnes at have været gældende i perioden 1995-97[3]. I perioden 1999-2001 skønnes der således som gennemsnit at blive anvendt 15 pct. flere ressourcer på den samlede ligningsindsats sammenlignet med gennemsnittet i perioden 1995-97. Det svarer til en gennemsnitlig stigning i den årlige indsats på ca. 126 årsværk .

Intensiteten og dybden af den generelle ligningsindsats skal øges, især i de geografiske områder, hvor den hidtidige indsats har været meget svag. Det er et særligt mål at mindske den hidtidige store regionale variation i resultaterne af ligningsindsatsen.

Ligningsindsatsen organiseres med fortsat inddragelse af kommunerne, enten enkeltvis eller som kommunale fællesskaber. Samarbejdet er baseret på en forudsætning om, at der kan skabes et tilstrækkeligt fagligt miljø. Samarbejdet organiseres på kontraktvilkår med specifikation af de leverede ydelser fra kommunerne og de tilknyttede vederlag fra staten[4].

2. Den økonomiske ramme

Ifølge Akt 274 af 15. juli 1998 tilføres Skatteministeriet 347,0 mill. kr. (1999-PL) årligt i hvert af årene 1999-2001. For 1998 tilføres 84,4 mill. kr. (svarende til ¼ af budgetrammen for et helt år).

Denne ramme vil i perioden 1999-2001 i gennemsnit indebære, at der vil være 935 årsværk til rådighed. I perioden 1995-97 skønnes der som gennemsnit årligt at have været anvendt ca. 835 årsværk på indsatsen. Denne tilførsel af ressourcer medfører således en udvidelse af den økonomiske ramme med 12 pct.

Ud af denne ramme finansieres løbende udgifter til den del af ligningsopgaven, der udføres af Told•Skat, vederlag til kommunerne i forbindelse med deres udførelse af opgaver på kontraktvilkår, merudgifter til Landsskatteretten som følge af en forenklet klagestruktur samt engangsudgifter i forbindelse med overførsel af opgaven fra kommunerne til staten.

Ud over dette løft på 12 pct. foretages sideløbende en yderligere udvidelse af den centrale indsats over for de meget store og internationale virksomheder, som sikrer den nødvendige balance mellem mulighederne på decentralt og centralt plan for at gennemføre en effektiv indsats.

Det forudsættes, at der tilføres 25 årsværk i 2000 og yderligere 29 årsværk i 2001, svarende til en forøgelse af den gennemsnitlige ressourceindsats i perioden 1999-2001 på 26 årsværk. Udvidelsen finansieres via træk på Told•Skats opsparing.

Inklusive den ekstraordinære udvidelse forudsættes ressourceindsatsen som gennemsnit i perioden 1999-2001 årligt at ville udgøre 961 årsværk, hvilket svarer til en vækst på 15 pct. sammenlignet med det skønnede forbrug for perioden 1995-97.

3. Måleområder og resultatkrav

Formålet med statsliggørelsen af selskabsligningen er at opnå en mere effektiv ligningsindsats, end det antages at ville have været muligt ved en uændret organisering af ligningsarbejdet. Målet er både at hæve niveauet og at nedbringe den regionale variation i effektiviteten, så selskaberne er underlagt ensartede vilkår, uanset hvor i landet de er placerede[5].

Der opstilles derfor følgende målvariable:

• Ansættelsesændringer
• Antal kontrollerede selskaber
• Størrelsen af den samlede momsomsætning, som de kontrollerede selskaber repræsenterer
• Spredning i ligningseffektiviteten

Disse målvariable burde i princippet udmøntes på alle niveauer i organisationen af den samlede ligningsindsats. Indtil videre eksisterer der imidlertid ikke et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag for at udmelde sikre måltal til kommuner vedrørende ansættelsesændringer. Som følge heraf samt den politiske aftale mellem de kommunale parter og Skatteministeren er der til kommunerne derfor hidtil alene udmeldt måltal vedrørende antallet af kontrollerede selskaber og størrelsen af den kontrollerede momsomsætning.

I fremtiden er det hensigten at skabe en bedre sammenhæng mellem måltallene på decentralt niveau og målene for den overordnede indsats. Grundlaget for en mere præcis opgørelse af de decentrale måltal skal blandt andet tilvejebringes gennem en ekstern undersøgelse af organiseringen af ligningsindsatsen, jf. afsnit 6.

ad I) Ansættelsesændringer
De samlede ansættelsesændringer skal realt øges med i gennemsnit 28,0 pct. i perioden 1999-2001 i forhold til perioden 1995-1997. Ændringerne skal således i gennemsnit udgøre 9,2 mia.kr. (1998-PL).

Kravet om en realvækst i måltallet på 28,0 pct. er en følge dels af det generelle krav om effektivisering i den offentlige sektor, dels af tilførslen af yderligere ressourcer samt endelig af kravet om, at statsliggørelsen i sig selv indebærer en effektivisering, som muliggør ekstraordinære produktivitetsgevinster.

Det generelle krav om et løft i produktiviteten på 2 pct. inden for den offentlige sektor indebærer, at resultaterne øges med godt 8 pct. fra perioden 1995-1997 til perioden 1999-2001.

Boks 1: Teknisk udgangspunkt for krav til ansættelsesændringer

Udgangspunktet for resultatmålingerne er de gennemsnitlige resultater for perioden 1995-97. Målsætningerne vedrører de gennemsnitlige resultater for perioden 1999-2001.

For 1998 opstilles ikke eksplicitte målsætninger i lyset af, at overdragelsen af opgaven til staten finder sted i løbet af året. Det forudsættes dog, at overdragelsen ikke indebærer, at resultaterne for 1998 afviger væsentligt fra resultaterne de forudgående år.

Der indgår ikke eksplicitte resultatkrav for hvert individuelt år i perioden 1999-2001. Det forudsættes dog, at der igennem perioden sker en løbende forbedring af resultaterne. De opnåede resultater for alle årene i aftaleperioden indgår – i lighed med resultaterne omfattet af den eksisterende flerårsaftale – i det årlige virksomhedsregnskab for Told•Skat.

Ved fastlæggelsen af resultatkravene tages udgangspunkt i, at der på selskabsligningsområdet generelt, både før og efter statsliggørelsen kan anlægges samme forventninger til udviklingen i produktivitet, som på andre områder inden for den offentlige sektor, jf. også den nuværende flerårsaftale med Told•Skat. Der forudsættes således en real produktivitetsvækst på 2 pct. om året inden for den offentlige sektor i almindelighed.

Den øgede ressourceanvendelse, som i perioden 1999-2001 realt vil være ca. 15 pct. større end det niveau, som har været gældende i perioden 1995-1997, jf. tidligere, forudsættes at give en tilsvarende vækst i produktionen.

Tabel 1. Opgørelse af krav til ansættelsesændringer

Realvækst, gnst. 1999-2001 over gnst. 1995-1997	Pct.
Generel produktivitetsvækst, gnst. 2 pct. årligt	8,2
Vækst i ressourcer (gnst. 1999-2001)/(gnst. 1995-1997)	15,1
Samspil mellem produktivitets- og ressourcevækst	1,2
Effekt af statsliggørelse, gnst. ca. 1 pct. årligt 1999-2001	3,4
Samlet vækst i alt, gnst. 1999-2001 over gnst. 1995-1997	28,0

Disse to forhold tilsammen svarer – incl. effekterne af deres indbyrdes samspil - til et løft i produktionen på ca. 25 pct. fra 1995-97 til 1999-2001, jf. tabel 1.

Endelig forudsættes, at statsliggørelsen af selskabsligningen som gennemsnit i perioden 1999-2001 vil resultere i en ekstraordinær produktivitetsvækst på godt 1 pct. pr. år, jf. også boks 2.

Boks 2: Potentiale for effektivitetsforbedringer som følge af statsliggørelse

Denne ekstraordinære produktivitetsgevinst fremkommer som følge af følgende 6 forhold og deres indbyrdes samspil:

1. Indførelse af mål- og rammestyring på selskabsligningsområdet
Selve indførelsen af mål- og rammestyring på området med en central bevilling og indførelse af overordnede resultatkrav vil øge effektiviteten.

2. Stordriftsfordele ved samling i større enheder, bedre fagligt miljø m.v.
Den hidtidige meget decentrale indsats gav for små enheder til at muliggøre en effektiv indsats og til at skabe det nødvendige faglige miljø.

3. Central koordinering og opfølgning på resultater og indsats
Det vil medføre en væsentlig bedre mulighed for at allokere ressourcerne til de områder, hvor den marginale produktivitet er størst.

4. Mere kvalificeret personale via mulighed for udskiftning
Den ændrede organisering åbner muligheder for at tilpasse den samlede kvalifikationsstruktur på området til de krav, der stilles for at kunne matche udviklingen i erhvervslivet.

5. Investeringer i rationaliseringsøjemed
Der vil være mulighed for en bedre koordinering og mere effektiv indsamling og brug af informationer om selskaberne. Midlerne til at dække dette investeringsbehov afholdes ud af de aftalte økonomiske rammer for udførelsen af ligningsopgaven.

6. Synergieffekter fra samkøring med andre opgaver
Staten udfører i forvejen en lang række opgaver, der har tilknytning til virksomhederne, herunder momsrevision mv. Statsliggørelsen af selskabsligningen giver mulighed for synenergieffekter i forhold til informationsindsamling og -bearbejdning.

Det fulde potentiale for effektivitetsgevinster ved statsliggørelse vil næppe kunne realiseres inden for denne aftaleperiode. Det skyldes bl.a., at den organisatoriske tilpasning tager tid, ligesom der skal høstes erfaringer med den nye organisering, før det for alvor vil være muligt at skaffe et grundlag for at bedømme, hvordan indsatsen skal organiseres og prioriteres for at give den mest effektive udnyttelse af ressourcerne. Derfor udgør den anførte ekstraordinære produktivitetsgevinst på i alt godt 3 pct. for perioden 1999-2001 kun en del af den gevinst, statsliggørelsen på sigt vil medføre.

Samlet er kravet til ansættelsesændringer dermed, at niveauet realt skal ligge 28,0 pct. højere i perioden 1999-2001 som gennemsnit end i perioden 1995-1997. Det svarer til et krav om, at niveauet i perioden 1999-2001 skal udgøre 9,2 mia.kr. (1998-PL) som årligt gennemsnit.

Ad II) Antal kontrollerede selskaber

Det er forudsat, at der vil ske en stigning i antallet af kontrollerede selskaber fra 31 pct. af selskaberne i 1998/99 til 33 pct. af selskaberne i 2001.

Der vil samtidig skulle ske en styrkelse af kvaliteten af de foretagne kontroller, så en mindre andel af kontrollerne fremover udføres som ligningsmæssig gennemgang og en større andel udføres som enten partiel eller som egentlig revision. Antallet af partielle og egentlige revisioner skal således øges med mindst 25 pct. fra 1998/99 til 2001, jf. også tabel 2.

Tabel 2: Forudsat fordeling af kontroller på arter, 1999-2001

	1999	2000	2001
	Andel af kontrollerede virksomheder, pct.
Ligningsmæssig gennemgang	63,0	58,5	55,0
Partiel revision	31,0	35,0	38,0
Egentlig revision	6,0	6,5	7,0
I alt	100,0	100,0	100,0
	Andel af alle virksomheder, pct.
Kontrollerede virksomheder	31,0	32,0	33,0

Antal revisioner og partielle revisioner – opgjort som andel af det samlede antal kontrollerede virksomheder – skal øges med 8 pct.enheder fra 1998/99 til 2001. Hertil kommer, at antallet af kontrollerede virksomheder øges fra 31 pct. af alle virksomheder i 1998/99 til 33 pct. af virksomhederne i 2001.

Ligningen af store selskaber og finansielle selskaber organiseres direkte som en del af Told•Skat med kontorer i København og Århus.

Der er opstillet mere ambitiøse krav til ligningen af store og finansielle selskaber end til øvrige selskaber, jf. tabel 3.

Tabel 3: Forudsat fordeling af kontroller på arter for store og finansielle selskaber, 1999-2001

	1999	2000	2001
	Andel af kontrollerede virksomh., pct.
Ligningsmæssig gennemgang	73,8	54,1	47,6
Partiel revision	19,2	32,4	33,0
Egentlig revision	7,0	13,5	19,3
I alt	100,0	100,0	100,0
	Andel af alle virksomheder, pct.
Kontrollerede virksomheder	46,2	34,5	40,8

Som det fremgår, er kontrolfrekvensen, målt som antallet af kontrollerede virksomheder i procent af det samlede antal store og finansielle selskaber, højere end for øvrige selskaber. Tilsvarende vil en endnu mindre andel af kontrollerne fremover blive udført som ligningsmæssig gennemgang og en endnu større andel af kontrollerne blive udført som enten partiel revision eller som revision, end for øvrige selskaber.

Denne ambitiøse indsats overfor de store og finansielle selskaber kræver en øget ressourceanvendelse, som angivet ovenfor.

Ad III) Den kontrollerede momsomsætning
De selskaber, som bliver kontrolleret, skal samlet have en størrelse, så omsætningen i alle år udgør mindst 30 pct. af det omsætningstal, som fremgår af Told- og Skattestyrelsens ligningsplan.

ad IV) Regional variation i ligningseffektiviteten
Ligningseffektiviteten måles som en decentral enheds (dvs. en kommunes, et kommunefællesskabs eller en Told- og Skatteregions) ligningsresultat i promille af ligningspotentialet[6].

Spredningen opgøres som forholdet mellem den mest effektive og den mindst effektive kvartil af de decentrale enheder. Dette forhold skal i perioden 1999-2001 som gennemsnit være reduceret med 25 pct. i forhold til perioden 1995-1997.

Opfyldelsen af måltallet vil betyde en synlig reduktion af variationen i ligningseffektiviteten.

I Budgetredegørelse 1997 viste en undersøgelse af den hidtidige kommunale indsats, at der var en faktor 16 til forskel mellem effektiviteten i den mest effektive og den mindst effektive kvartil.

Dette tal kan dog ikke danne udgangspunkt for et måltal for den regionale variation i aftaleperioden, idet den ændrede decentrale organisering med færre, men større enheder i sig selv vil medføre en statistisk betinget ændring af den målte regionale variation. Beregningernes udgangspunkt er i stedet den nye organisation, der består af 71 kommuner, 22 regioner og den centrale enhed i Told- og Skattestyrelsen.

Beregningerne gennemføres for årene 1995-1997 under ét, og skal indeholde alle indkomstår og alle ligningsmæssige resultater (det vil sige kommunale, statslige og fælles sager)[7].

Metoden sikrer, at de historiske ligningsresultater henføres korrekt til de nye enheder. Beregningerne gennemføres så at sige under den forudsætning, at den nye ligningsorganisation havde været i kraft i perioden siden 1995.

Samlet oversigt over resultatkrav
De samlede resultatkrav for selskabsligningen fremgår af nedenstående tabel 4.

Tabel 4. Oversigt over resultatkrav

	Gnst. 1995-1997	Gnst. 1999-2001	Vækst
Ansættelsesændringer (mia.kr., 1998-PL)	7,2 mia.kr.	9,2 mia.kr.	28 pct.
Kontrollerede virksomheder, andel i pct.	ikke oplyst	32 pct.	ikke oplyst
Kontrolleret omsætning, andel i pct.	ikke oplyst	30 pct.	ikke oplyst
Regional spredning, forh. ml. 1. og 4. kvartil	4,5	3,4	-25 pct.

Anm.: De gennemsnitlige ansættelsesændringer i 1995 var 6,1 mia. kr., 1996: 7,0 mia. kr. og 1997: 8,4 mia. kr. Det giver et gennemsnit for perioden på 7,2 mia. kr. Alle beløb er opgjort i 1998-PL.

4. Revision af flerårsaftalen af 17. juni 1997 for Told•Skat

Flerårsaftalen mellem Skatteministeriet og Finansministeriet fra den 17. juni 1997 opstiller måltal for de samlede (personskat, moms mv.) reguleringer (som er den provenumæssige ækvivalent til ændringerne i skattegrundlaget, dvs. ansættelsesændringer, jf. bl.a. tabel 3) for Told•Skat i perioden 1998-2001. I disse måltal er indregnet reguleringer af selskabsskatten foretaget af Told•Skat. Som følge af at ansættelsesændringer og dermed reguleringer i selskabsskatten nu opgøres for sig, skal der ske en korrektion af måltallet for de øvrige samlede reguleringer.

Dermed fås følgende reviderede måltal for de samlede reguleringer (ekskl. selskabsskat), jf. tabel 5.

Tabel 5. Måltal for totale reguleringer (ekskl. selskabsligning)

Mia. kr. (1999-PL)	1998	1999	2000	2001	I alt
Reguleringer	2,5	2,7	2,9	3,1	11,2

5. Organisering af samarbejde mellem Told•Skat og kommunerne

Told•Skat har indgået kontrakter med kommuner eller kommunale fællesskaber om udførelse af ligningsarbejdet i tilfælde, hvor dette efter en konkret vurdering skønnes at ville lede til en mere effektiv ligningsindsats.

De kontraktmæssige vilkår for samarbejdet med kommunerne er udformet med baggrund i drøftelser mellem de kommunale parter og Skatteministeren[8].

De kommunale kontrakter indeholder bl.a.:
Resultatkrav
Forpligtelser til at dokumentere ressourceanvendelsen
Forpligtelse til at dokumentere de opnåede resultater i fornøden detaljeringsgrad
Forpligtelse til at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed for en ekstern undersøgelse, jf. nedenfor.

6. Ekstern undersøgelse af selskabsligningen

Med udgangspunkt i de indhøstede erfaringer med den ændrede organisering af selskabsligningsindsatsen gennemføres og afsluttes en konsulentundersøgelse inden indgåelse af nye længerevarende kontrakter med kommunerne og inden indgåelse af nye aftaler mellem Finansministeriet og Skatteministeriet om resultater og økonomiske rammer for selskabsligningen.

Undersøgelsen skal inddrage såvel den indsats, der foretages centralt i Told•Skat som den indsats, der foretages decentralt i et samarbejde mellem Told- og Skatteregionerne og de kommuner eller kommunefællesskaber, der udfører opgaven på kontraktvilkår.

Formålet er at sikre et grundlag for at indhøste de fulde effektiviseringsgevinster ved den ændrede organisering af selskabsligningsindsatsen. Undersøgelsen skal således tilvejebringe et grundlag for en vurdering af den mest hensigtsmæssige organisering af ligningsindsatsen, herunder ressourceanvendelsen og for måling af resultaterne af indsatsen i lyset af de overordnede målsætninger for ligningsindsatsen.

Fodnoter

[1] Jævnfør Akt. 274 af 15. juli 1998.

[2] Selskabsligningsopgaven er således ikke omfattet af den eksisterende aftale af 17. juni 1997 mellem Finansministeriet og Skatteministeriet om resultatkrav og økonomiske rammer for Told•Skat.

[3] Det skønnes med nogen usikkerhed, at der samlet i kommunerne og i Told•Skat har været anvendt ca. 835 årsværk på selskabsligning som gennemsnit over årene 1995-1997. Usikkerheden skyldes, at der ikke forefindes meget præcise oplysninger om den hidtidige kommunale ressourceindsats.

[4] Grundlaget for de overordnede retningslinier for organiseringen af samarbejdet med kommunerne om udførelse af dele af ligningsopgaven på kontraktvilkår er tiltrådt af Finansudvalget, jf. Akt. 274 af 15. juli 1998.

[5] Der henvises endvidere til aftalen mellem Finansministeriet og Skatteministeriet om resultatkrav for Told•Skat i perioden 1998-2001, afsnit 2.1 (jf. appendiks 1).

[6] Ligningsresultatet måles brutto, dvs. positive og negative ændringer indgår numerisk. Ligningspotentialet approksimeres ved hjælp af momsomsætningen for de skattepligtige selskaber.

[7] Af hensyn til en korrekt fordeling af ligningsresultaterne på de nye enheder er det ved beregningen af spredningen nødvendigt at kende ændringerne for det enkelte selskab, dvs. på SE-nummer niveau. Tidligere har oplysningerne altid været præsenteret på kommuneniveau, mens oplysninger for hvert SE-nummer har været lagret på en særlig måde, der medfører, at opgørelserne af de samlede ligningsmæssige resultater bliver ca. 5-10 pct. lavere end de hidtil offentliggjorte tal på kommuneniveau. Forskellen skønnes ikke at have betydning for den opgjorte variation i ligningsresultaterne.

[8] Ved Akt. 274 af 15. juli 1998 er et udkast til kontrakt tiltrådt af Finansudvalget. Kravene til produktion og bestemmelser om misligholdelse gør det ikke muligt at sidestille de indgåede kontrakter med andre kontrakter om opgavers udførelse på vegne af staten.