4. Dansk økonomi til 2010

4. Dansk økonomi til 2010

4.1. Indledning

I dette kapitel præsenteres en opdateret mellemfristet fremskrivning af dansk økonomi til 2010. De overordnede kriterier for finanspolitikken er fortsat skattestoppet og en holdbar udvikling i de offentlige finanser.

Fremskrivningen er baseret på en forlængelse af konjunkturvurderingen fra Økonomisk Redegørelse, august 2002, med udgangspunkt i den forudsatte finanspolitik fra En holdbar fremtid – Danmark 2010og centrale skøn for udviklingen i den private sektors adfærd. Herudover er der på ét punkt, arbejdsudbud og beskæftigelse, forudsat en ekstra stigning, som sammenbinder de samlede forudsætninger inden for rammerne af en holdbar finanspolitik.

Det er vurderingen, at beskæftigelsen kan stige med 30.000 personer i fravær af flere arbejdsmarkedspolitiske tiltag. For at den forudsatte vækst i det offentlige forbrug og lavere skat på arbejdsindkomst kan realiseres indenfor rammerne af en holdbar finanspolitik, kræves en yderligere stigning i beskæftigelsen på 55.000 personer. Fremskrivningen indebærer dermed en samlet stigning i beskæftigelsen på 85.000 personer fra 2000 frem til 2010 og er derved ikke en prognose, men et kravforløb, der forudsætter yderligere tiltag til realisering af den forudsatte stigning.

Forudsætningerne bag fremskrivningen er ændret i forhold til Økonomisk Redegørelse, januar 2002, idet der blandt andet foreligger en ny befolkningsprognose, der er udarbejdet en ny konjunkturvurdering, og de langsigtede krav til finanspolitikken er genberegnet, jf. kapitel 5. Derudover er Finanslovsforslaget for 2003 og resultatet af forhandlingerne om handlingsplanen Flere i arbejde indarbejdet i fremskrivningen, jf. boks 4.1.

Den finanspolitiske prioritering i det mellemfristede forløb er som udgangspunkt uændret i forhold til fremskrivningen i ØR02, januar, og skal ses i sammenhæng med, at der først i foråret 2003 tages endelig stilling til en mulig størrelse og sammensætning af en nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst fra 2004.

Boks 4.1. Reviderede beregningsforudsætninger i forhold til ØR02, januar

Finanslovsforslaget for 2003 er indregnet. Revideret befolkningsprognose. Ny vurdering af konjunkturudsigterne, jf.ØR02, august. De langsigtede krav til finanspolitikken er genberegnet.   Handlingsplanen Flere i arbejdeer indarbejdet.

Den nye befolkningsprognose indeholder imidlertid en lidt større befolkningsvækst end tidligere. Det indebærer en større vækst i antallet af personer på overførselsindkomst og et større beregnet demografisk træk på det offentlige forbrug. Det modsvares af en opjustering af det befolkningsmæssige bidrag til arbejdsstyrken, således at kravene til overskud på de offentlige finanser stort set er upåvirket af det nye befolkningsgrundlag.

Stigningen i erhvervsdeltagelsen er reduceret en anelse, hvilket afspejler revurderingen af de offentlige finanser, herunder at arbejdstiden mod forventning steg fra 2000 til 2001. Den forudsatte stigning i beskæftigelsen fra 2000 til 2010 er derfor 85.000 personer – mod 87.000 personer i januar – fordelt med 50.000 personer i den private sektor og 35.000 i den offentlige sektor, mens antallet af udførte arbejdstimer vokser med 1½ pct. – mod knap ½ pct. i januar.

Skattestoppet indebærer, at ingen skat eller afgift må stige, uanset om den er fastsat i procentstørrelse eller i kronebeløb. Desuden lægges loft for den nominelle ejendomsværdiskat. Nominalprincippet for punktafgifter og ejendoms­værdiskat – som beregningsteknisk er forudsat videreført til 2010 – inde­bærer et fald i den betalte skat på ¾ pct. af BNP i 2002-niveau sammenlignet med et forløb, hvor punktafgifter fastsat i kronebeløb øges i takt med priserne. I fremskrivningen er der som en beregningsteknisk forudsætning desuden indregnet et beløb til lavere skat på arbejdsindkomst.

Udover at sikre, at der ikke sker skatteforhøjelser i det kommende tiår, spiller skattestoppet en central rolle i forhold til at realisere målsætningen om moderat vækst i det offentlige forbrug, fordi skattestoppet lægger op til en skarpere prioritering af udgifterne, som medvirker til at bryde tendensen til drift i de faktiske udgifter i forhold til budgetterne. Med målsætningen om fortsat gældsnedbringelse er tilpasningen ved eventuelle negative afvigelser i de samfundsøkonomiske forudsætninger endvidere i højere grad overført til de offentlige udgifter frem for beskatningen.

Som nævnt stiger væksten i skattegrundlag og overførselsudgifter automatisk i forhold til forløbet i ØR02, januar, som følge af nyt befolkningsgrundlag. Samtidig vil det demografisk betingede træk på den offentlige service øges.

Med samme stigning i den reale offentlige service pr. bruger som forudsat i Danmark 2010fremskrivningen skal det reale offentlige forbrug i gennemsnit vokse med knap ¾ pct. årligt i perioden 2006 til 2010. I forhold til tidligere indebærer det en mindre opjustering på ¼ pct.enhed af realvæksten i det offentlige forbrug i perioden 2006 til 2010. Frem til 2005 kan det reale offentlige forbrug fortsat vokse med 1 pct. årligt samtidig med, at der beregningsteknisk indregnes et beløb til lavere skat på arbejdsindkomst på ¼ pct. af BNP.

Fastholdes i stedet en realvækst i det offentlige forbrug på ½ pct. fra 2006 til 2010 kan der i stedet indregnes et større beløb til lavere skat på arbejdsindkomst på ½ pct. af BNP. Modstykket er en mindre vækst i de reale offentlige servicestandarder end tidligere forudsat. I begge tilfælde kræves, at de ambitiøse mål for ledighed og arbejdsstyrke realiseres.

I fremskrivningen undersøges forudsætningerne for at nå en række samfundsøkonomiske målsætninger, som er centrale for at sikre en stabil økonomisk udvikling samtidig med, at dansk økonomi er velforberedt, når stigningen i antallet af ældre sætter ind efter 2010, jf. boks 4.2.

Boks 4.2. Samfundsøkonomiske forudsætninger til 2010

Overskud på de offentlige finanser på i gennemsnit 1½-2½ pct. af BNP. Det sikrer en holdbar finanspolitik og indebærer omtrent en halvering af den offentlige ØMU-gæld i pct. af BNP fra 2000 til 2010. Fremgang i erhvervsdeltagelsen og nedbringelse af den strukturelle ledighed, således at beskæftigelsen kan øges med 85.000 personer fra 2000 til 2010. Skattestop. Vækst i det offentlige forbrug på 1 pct. om året i perioden 2002-05 og ½ eller ¾ pct. om året i perioden 2006-10. Lavere skat på arbejdsindkomst fra 2004 og frem. Udlicitering og effektivisering af den offentlige sektor. Lav og stabil inflation i underkanten af 2 pct. om året. Gode rammevilkår for privat opsparing, som sammen med overskud på de offent­lige finanser sikrer løbende nedbringelse af udlandsgælden.

4.2. Forudsætninger for fremskrivningen til 2010

Arbejdsmarkedet og produktionsmulighederne

Det er forudsat, at arbejdsstyrken vokser med 65.000 personer fra 2000 til 2010, mens ledigheden gradvist reduceres fra ca. 5¼ pct. af arbejdsstyrken i 2000 til 4½ pct. af arbejdsstyrken i 2010, svarende til et fald på 20.000 personer. Samlet indebærer det en stigning i beskæftigelsen på 85.000 personer i perioden 2000-2010.

Den forudsatte stigning i beskæftigelsen skal ses i sammenhæng med, at den demografiske udvikling isoleret set medfører et fald i arbejdsstyrken på 53.000 personer frem til 2010. Lavere ledighed og stigende erhvervsdeltagelse skal derfor give et samlet bidrag på 138.000 personer for, at målet nås. Stigende erhvervsdeltagelse giver det største bidrag på 118.000 personer, jf. tabel 4.1.

Tabel 4.1. Stigning i beskæftigelsen fra 2000 til 2010

	ØR02, januar	FR02
	1.000 personer
Befolkningsudvikling	-66	-53
Større erhvervsdeltagelse	132	118
Lavere ledighed	20	20
Stigning i beskæftigelse	87	85

Kilde: Egne beregninger.

Det er vurderingen, at beskæftigelsen samlet set kan stige med omtrent 30.000 personer fra 2000 til 2010 i fravær af yderligere økonomisk politiske tiltag. Det svarer til, at stigende erhvervsdeltagelse i de enkelte årgange m.v. samt faldende ledighed kan ventes at give et bidrag svarende til 80-85.000 personer i kraft af allerede besluttede initiativer, jf. tabel 4.2.

Den skønnede udmøntede beskæftigelsesfremgang på knap 30.000 personer skal især ses i lyset af det stedfundne fald i tilgangen til førtidig tilbagetrækning og gennemførte reformer af blandt andet overgangsydelse, efterløn og førtidspension. Desuden er indregnet virkninger af udvidet barselsorlov, støtte til pasning i eget hjem og en lidt større underliggende stigning i tilgangen til efterløn og førtidspension end tidligere antaget. Endelig er forudsat, at initiativerne i forbindelse med Flere i arbejdesamlet giver et bidrag til beskæftigelsesfremgangen på i størrelsesordnen 10.000 personer, heraf halvdelen som større arbejdsstyrke og halvdelen som lavere ledighed, jf. kapitel 3.

For at realisere de mellemfristede mål kræves derfor et yderligere bidrag til beskæftigelsen på godt 55.000 personer, heraf hovedparten i form af større arbejdsstyrke. Det omfatter mulige bidrag fra blandt andet forbedret integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, hurtigere gennemstrømning i uddannelsessystemet samt en styrket seniorpolitik.

Tabel 4.2. Udmøntet og ikke-udmøntet krav til stigning i beskæftigelse fra 2000 til 2010

	ØR02, januar	FR02
	1.000 personer
Befolkningsudvikling	-66	-53
Udmøntet stigning i erhvervsdeltagelse	79	77
- Heraf pga. Flere i arbejde	-	5
Lavere ledighed pga. Flere i arbejde	-	5
Udmøntet stigning i beskæftigelse	14	29
Ikke-udmøntet krav til stigning i erhvervsdeltagelse	53	41
Ikke-udmøntet krav til lavere ledighed	20	15
Ikke-udmøntet stigning i beskæftigelse	73	56
Samlet stigning i beskæftigelse	87	85

Kilde: Egne beregninger.

Det ikke-udmøntede krav er omtrent 17.000 personer mindre end i januar, hvilket skal ses i lyset af Flere i arbejdeog en række modsatrettede virkninger, herunder en lidt større underliggende tilgang til efterløn. Kravet til stigningen i erhvervsdeltagelsen er derudover aflastet noget i lyset af revurderingen af de offentlige finanser, herunder at den gennemsnitlige arbejdstid i 2001 er steget med 0,6 pct. mod et forventet fald på 0,5 pct. I sammenhæng med opjusteringen af befolkningsvæksten er væksten i antallet af udførte arbejdstimer større end i FR01 og ØR02, januar, jf. tabel 4.3.

Tabel 4.3. Sammenligning af vækst i antal udførte arbejdstimer, 2000-10

	Gennemsnitlig arbejdstid	Beskæftigelse	Antal udførte arbejdstimer
	Samlet stigning, pct.
FR01	-3,0	3,7	0,7
ØR02, januar	-2,7	3,2	0,4
FR02	-1,6	3,2	1,5

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Forudsætningen om at nå et ledighedsniveau på 4½ pct. af arbejdsstyrken i 2010 indebærer, at ledigheden altovervejende er af kortere varighed og modsvares af jobskifte og særlige forhold som dagpenge under ferie, midlertidig hjemsendelse, supplerende dagpenge m.v. Det vil stille store krav til arbejdsmarkedets funktionsmåde. De gennemførte strukturforbedringer i 1990’erne, inklusive målretningen af den aktive arbejdsmarkedspolitik og skærpede rådigheds- og optjeningskrav, skal således bevares fuldt ud samtidig med, at der bygges videre i samme retning, jf. også Flere i arbejde. Skal et så lavt ledighedsniveau realiseres som gennemsnit, vil det også kræve, at et mærkbart konjunkturtilbageslag undgås i perioden frem til 2010.

Et forudsat fald i den gennemsnitlige arbejdstid frem mod 2010 reducerer isoleret set det effektive arbejdsudbud i fremskrivningen. Stigningen i antallet af ældre og helt unge i arbejdsstyrken medfører en reduktion i den gennemsnitlige arbejdstid, idet de som gennemsnit arbejder mindre end andre. Det er således forudsat, at den gennemsnitlige arbejdstid – under forudsætning af uændret aftalt arbejdstid efter 2004 – vil falde med godt 1½ pct. fra 2000 til 2010, jf. tabel 4.4.

Tabel 4.4. Bidrag til vækst i antal udførte arbejdstimer

	2000	2003	2005	2010	2000-10
	Pct. af arbejdsstyrken
Ledighed	5,3	4,9	4,9	4,5	-0,8
	1.000 personer
Ledighed	150	142	142	130	-20
Arbejdsstyrke	2.856	2.880	2.897	2.921	65
Beskæftigelse	2.705	2.738	2.755	2.791	85
	Timer pr. person				Vækst
Gennemsnitlig årlig arb.tid	1.539	1.539	1.531	1.515	-1,6
	Mio. timer				Vækst
Arbejdsudbud	4.395	4.433	4.434	4.424	0,7
Beskæftigelse	4.163	4.215	4.216	4.227	1,5

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

På trods af faldet i arbejdstiden vil stigende arbejdsstyrke og faldet i ledigheden indebære, at beskæftigelsen målt i timer (antallet af udførte arbejdstimer) vokser med 1½ pct. fra 2000 til 2010.

Det er beregningsteknisk forudsat, at timeproduktiviteten for private by­erhverv øges med 2 pct. årligt, hvilket svarer til det historiske gennemsnit siden 1980. Udviklingen siden 1980 er blandt andet præget af meget høj målt produktivitetsvækst i 1994, som trækker gennemsnittet op. Ses bort herfra, kan væksten opgøres til 1,6 pct. årligt i perioden i gennemsnit.

Produktivitetsvæksten er i fremskrivningsperioden ca. 0,5 pct.enheder højere end den realiserede produktivitetsvækst gennem de seneste 6 år. For hele den private sektor regnes på den baggrund med en produktivitetsvækst på 2¼ pct. årligt, hvilket er 0,5 pct.enheder mere end i euroområdet i de seneste 6 år og 0,3 pct.enheder højere end i USA i samme periode,jf. tabel 4.5.

Tabel 4.5. Timeproduktivitet

	1980-93	1995-00	1980-00	1980-001)	2001-03	2004-10
	Årlig stigning, pct.
Private byerhverv	1,7	1,5	2,0	1,6	1,6	2,0
Privat sektor	2,1	1,9	2,4	2,0	1,6	2,2
Hele økonomien	1,7	1,5	2,0	1,6	1,2	1,8
Privat sektor, euroområdet	-	1,7	-	-	-	-
Privat sektor, USA	-	1,9	-	-	-	-

Anm: BVT i den offentlige sektor er som opgjort i nationalregnskabet i nogle perioder vokset mere end antallet af udførte arbejdstimer i sektoren, især i første halvdel af 1990’erne. I perioden 1995-00 har væksten i de to begreber dog været parallel. En eventuel forskel er ikke et mål for produktivitetsvæksten i den offentlige sektor, da realvæksten i det offentlige forbrug ikke sigter mod at måle værdien af produktionen, men forbruget af ressourcer. I fremskrivningen er det antaget, at det offentlige BVT i faste priser stiger i takt med antal udførte offentlige arbejdstimer. Afhængigt af nationalregnskabets konkrete beregning af prisudviklingen kan der forekomme afvigelser, som igen kan øge væksten i BVT sammenlignet med forbruget af arbejdskraft. En sådan effekt vil teknisk forøge væksten i det offentlige forbrug og det målte BNP, men spiller ingen rolle for de offentlige udgifter, skattetrykket eller samfundsøkonomien i øvrigt.

1) Eksklusive den ekstraordinært høje produktivitetsvækst i 1994, der kan være delvist overvurderet som følge af et databrud i opgørelsen af den gennemsnitlige arbejdstid.

Kilde: ADAM’s databank samt OECD, Economic Outlook 71, 2002.

Det er meget vanskeligt at vurdere den underliggende vækst i produktiviteten, som drives af en lang række forhold. I de senere år har interessen især samlet sig om nye teknologier inden for specielt IT samt globaliseringen af produktion og handel som centrale drivkræfter. Hvorvidt disse forhold kan bidrage til et varigt løft i produktivitetsvæksten er usikkert, fordi bidrag fra andre forhold kan svækkes og dermed trække modsat.

Den forudsatte vækst i produktiviteten skal endvidere ses i sammenhæng med, at stigningen i uddannelsesomfanget afdæmpes, hvilket isoleret set skønnes at medføre en svag afdæmpning af vækstpotentialet, jf. Finansredegørelse 2001. Desuden gælder, at den antagne stigning i beskæftigelsen som følge af højere erhvervsdeltagelse omfatter grupper, som i gennemsnit har et produktivitetsniveau, der ligger under gennemsnittet.

Sandsynligheden for at nå den forudsatte stigning vil styrkes med en markant strukturpolitisk indsats. Initiativerne i forlængelse af regeringens vækststrategi Vækst med Vilje, Regeringen 2002,vil bidrage til at øge produktiviteten. Det er vigtige bidrag til at realisere den forudsatte produktivitetsvækst på 2¼ pct. for den private sektor som helhed, som er i overkanten af de seneste erfaringer fra Danmark og udlandet.

Vækststrategien består af konkrete initiativer samt strategi og målsætninger på en række områder, der er af væsentlig betydning for produktivitetsvæksten. Det er vanskeligt at vurdere størrelsen af virkningerne af den samlede indsats. Det er målsætningen løbende at følge op på og justere strategien, så den bidrager til at løfte produktiviteten.

Højere produktivitet er den væsentligste drivkraft bag fortsat fremgang i produktion og velstand, jf. boks 4.3. Derimod vil større produktivitetsvækst som udgangspunkt ikke styrke de offentlige finanser, selvom skatteindtægterne vokser, når produktiviteten og dermed indkomsterne øges. Modstykket hertil er, at udgifterne stiger i nogenlunde samme omfang, fordi næsten alle offentlige udgifter reguleres med lønudviklingen i den private sektor i kraft af satsreguleringen og offentlige overenskomster.

En større BNP-vækst som følge af større vækst i produktiviteten kan derfor ikke forventes at styrke de offentlige finanser og forbedrer ikke mulighederne for lavere skat eller større udgifter til offentligt forbrug i pct. af BNP. Omvendt er fremskrivningen også robust overfor en mindre produktivitetsvækst end forudsat. Det er derfor heller ikke af betydning for de offentlige finanser, om den faktiske produktivitetsvækst efterfølgende viser sig at blive lidt større eller lidt mindre end forudsat i fremskrivningen.

Boks 4.3. Virkning af ændret produktivitetsvækst

Ændringer i produktivitetsvæksten har betydelige konsekvenser for velstand og forbrug, især hvis de gentages over en længere årrække. Forudsættes en højere eller mindre vækst i produktiviteten i den private sektor svarende til en virkning på ¼ pct. om året for BNP pr. udført arbejdstime i den samlede økonomi påvirkes væksten i BNP tilsvarende, jf. tabel a. Tabellen viser et stiliseret regneeksempel på virkningerne af en isoleret årlig ændring af den danske produktivitetsvækst i perioden 2004-10. I eksemplet er ikke taget højde for eventuelle tidsforsinkelser i gennemslaget på produktion og efterspørgsel.

Tabel a. Virkning af ændret produktivitetsvækst, svarende til ¼ pct.enhed i realt BNP pr. arbejdstime i perioden 2004-10

	Højere produktivitetsvækst		Lavere produktivitetsvækst
	Gnst. årlig ændring	Ændring i 2010	Gnst. årlig ændring	Ændring i 2010
BNP, realt	¼	1¾	-¼	-1¾
Antal udførte arbejdstimer	0	0	0	0
Privat forbrug, realt	0,13	1	-0,13	-1
Offentlige finanser	-	Ca. 0	-	Ca. 0

Anm.: Den gennemsnitlige årlige ændring angiver påvirkningen af den årlige vækstrate i pct., mens ændringen i 2010 angiver påvirkningen af niveauet i 2010 i pct. Påvirkningen af de offentlige finanser er i pct. af BNP.

En højere vækst i produktiviteten øger realindkomsterne, fordi stigningen i priserne afdæmpes sammenlignet med lønstigningerne. Tilsvarende vil en lavere produktivitetsvækst dæmpe reallønnen. Da der er antaget isolerede danske ændringer i produktiviteten – og dermed uændrede importpriser – er den resulterende effekt på det private forbrug mindre end effekten på BNP. Forskellen er ændringer i nettoeksport og investeringer. Antages alternativt en parallel ændring i produktiviteten i Danmark og udlandet ville det private forbrug påvirkes i samme relative omfang som BNP.

En højere eller mindre produktivitetsvækst påvirker imidlertid stort set ikke de offentlige finanser, idet skattegrundlaget og de offentlige udgifter påvirkes parallelt.

Finanspolitikken

Skattestoppet indebærer, at ingen skat eller afgift må stige, uanset om den er fastsat i procentstørrelse eller i kronebeløb. Desuden lægges loft for den nominelle ejendomsværdiskat, mens den gennemsnitlige kommunale skatteprocent fra og med 2003 er forudsat uændret i forhold til 2002.

Nominalprincippet for punktafgifter og ejendomsværdiskat indebærer, at indtægterne fra disse områder stiger mindre end nominelt BNP og de offentlige udgifter, som med de givne regler automatisk stiger, når lønninger og priser stiger. Denne fastfrysning af ejendomsværdiskat og punktafgifter i faste kronebeløb vil isoleret set reducere skatteindtægterne med ca. ¾ pct. af BNP i 2002-niveau frem til 2010. Det er udtryk for en skattenedsættelse, fordi det betalte beløb falder i forhold til indkomsterne. Provenuneutrale skatteomlægninger kan foretages inden for rammerne af skattestoppet i det omfang, der er tale om en nødvendig omlægning af hensyn til en EU-beslutning, idet sådanne omlægninger dog ikke må indebære større skatteprovenu.

I fremskrivningen er det som i ØR02, august, forudsat, at provenutabet i forbindelse med imødegåelse af 24-timers reglens ophør er finansieret. Der er beregningsteknisk ikke indregnet en effekt, netto, på forbrugerpriserne.

Med samme vækst i de reale offentlige servicestandarder som i tidligere fremskrivninger skal det reale offentlige forbrug i gennemsnit vokse med 1 pct. årligt i perioden 2002-05 og omtrent ¾ pct. årligt i perioden 2006-10. Det svarer omtrent til væksten i de to foregående fremskrivninger, idet der dog for perioden 2006-10 er tale om en mindre opjustering på knap ¼ pct.enhed.

Fastholdes målsætningen fra tidligere om realvækst i det offentlige forbrug på ½ pct. årligt i perioden 2006-10, kan der i stedet indregnes et beløb til lavere skat på arbejdsindkomst på ½ pct. af BNP, jf. tabel 4.6.

Tabel 4.6. Realvækst i offentligt forbrug og lavere skat på arbejdsindkomst

	Reale standarder som i DK20101)	Realvækst som i DK20101)
Realvækst i det offentlige forbrug, 2002-05.........	1	1
Realvækst i det offentlige forbrug, 2006-10.........	¾	½
Lavere skat på arbejdsindkomst, pct. af BNP......	¼	½

1) Refererer til publikationen En holdbar fremtid – Danmark 2010, 2001.

Kilde: Egne beregninger.

En forøgelse af forbrugsvæksten i perioden 2006-10 afspejler, at væksten i det demografisk betingede træk på den offentlige service er øget på grund af større vækst i befolkningen i den nye befolkningsprognose. Forløbet indebærer derfor, at den årlige realvækst i det offentlige forbrug er ca. 0,6 pct.enheder højere end væksten i antallet af brugere af den offentlige service (det demografiske træk) i perioden 2000-10. Dermed kan de såkaldte reale standardforbedringer opgøres til 0,6 pct. årligt i gennemsnit, hvilket er uændret i forhold til ØR02, januar, jf. tabel 4.7.

 

Med en realvækst i det offentlige forbrug på ½ pct. årligt i perioden 2006-10 vil de reale standardforbedringer udgøre 0,5 pct.enheder i gennemsnit i perioden 2000-10. Dermed vil de stige mindre end tidligere, jf. tabel 4.7.

 

Tabel 4.7. Realvækst i det offentlige forbrug

			2001-03	2004-05	2006-10	2001-10
			Realvækst, pct.
FR01			1,4	1,0	0,5	0,9
ØR02, januar			1,2	1,0	0,5	0,8
Demografisk træk på service			0,4	0,2	0,2	0,31)
Reale standarder, ØR02			0,8	0,8	0,3	0,6
Reale standarder som i DK2010			1,1	1,0	0,7	0,9
Realvækst som i DK2010			1,1	1,0	0,5	0,8
Demografisk træk på service			0,6	0,4	0,2	0,31)
Reale standarder, reale standarder som DK2010			0,6	0,6	0,5	0,6
Reale standarder, realvækst som DK2010			0,6	0,6	0,3	0,5

1)     Det demografiske træk på den offentlige service udgjorde gennemsnitligt 0,27 pct. om året i ØR02, januar, mens det i FR02 udgør 0,34 pct. om året.

Kilde: ADAM’s databank, DREAM’s befolkningsprognose og egne beregninger.

Med uændret realvækstmålsætning falder de offentlige udgifter til løn og nettovarekøb – det offentlige forbrug – med ca. 0,2 pct. af BNP fra 2003 til 2010. Ved uændrede reale standarder udgør det nominelle offentlige forbrug derimod en stort set konstant andel af BNP, hvilket svarer omtrent til forløbet i både ØR02, januar, og FR01, jf. tabel 4.8.

Tabel 4.8. Udgifter til offentlig lønsum og nettovarekøb

			2000	2003	2005	2010
			Pct. af BNP
FR01			22,6	23,1	23,1	23,2
ØR02, januar			22,9	23,2	23,3	23,2
Reale standarder som i DK2010			22,9	23,3	23,4	23,3
Realvækst som i DK2010			22,9	23,3	23,4	23,1

Kilde: ADAM’s databank, DREAM’s befolkningsprognose og egne beregninger.

Stigningen i det nominelle offentlige forbrug fra 2000 til 2010 indebærer, at de offentlige udgifter til lønsum og nettovarekøb pr. bruger af den offentlige service i store træk stiger i takt med lønudviklingen i den private sektor. Det indebærer en begrænset realvækst pr. bruger, men også at stigende (men i nationalregnskabet ikke målbar) effektivitetsfremgang i den offentlige sektor slår igennem som en yderligere stigning i kvaliteten af serviceydelserne, jf. boks 4.4 nedenfor.

Forskelle i prioriteringen mellem offentlig forbrug og lavere skat er beregningsteknisk forudsat modsvaret af en forskel i væksten i det reale nettovarekøb. Med uændrede reale servicestandarder vokser det reale nettovarekøb i gennemsnit med 2 pct. årligt i perioden 2006-10, mens det med uændret realvækstmålsætning vokser med 1,4 pct. årligt, jf. tabel 4.9.

Tabel 4.9. Forudsætninger om det offentlige nettovarekøb

	1995-00	2001-03	2004-05	2006-10	2001-10
	Årlig realvækst, pct.
Reale standarder som i DK2010.	4,2	3,3	2,8	2,0	2,5
Realvækst som i DK2010.............	4,2	3,3	2,8	1,4	2,2
	Pct. af BNP, niveau i slutår
Reale standarder som i DK2010.	6,2	6,3	6,4	6,4	6,4
Realvækst som i DK2010.............	6,2	6,3	6,4	6,1	6,1
	Pct. af offentlig forbrug1), niveau i slutår ------
Reale standarder som i DK2010.	26,9	27,1	27,3	27,2	27,2
Realvækst som i DK2010.............	26,9	27,1	27,3	26,6	26,6

1) Offentlige udgifter til lønsum og nettovarekøb.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Forudsætningerne om realvæksten i det offentlige forbrug er derudover afstemt med en stigning i den offentlige beskæftigelse på 35.000 personer fra 2000 til 2010, jf. tabel 4.10. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelsen på 3-4.000 personer.

Tabel 4.10. Forudsætninger om det offentliges forbrug og investeringer

	1995-00	2001-03	2004-05	2006-10	2001-10
	Årlig ændring, 1.000 personer
Offentlig beskæftigelse	10,6	4,5	4,3	2,6	3,5
	Årlig realvækst, pct.
Offentlige investeringer	3,3	2,5	2,0	2,0	2,2
Offentlig beskæftigelse	1,1	0,5	0,5	0,3	0,4
Antal udførte arbejdstimer	1,2	0,6	0,2	0,1	0,3
	Årlig vækst, pct.
Forbrugsdeflator	2,5	3,1	3,2	3,1	3,1
Implicit timelønsdeflator	2,9	4,0	3,9	3,8	3,9
Løn i privat sektor	4,0	4,1	4,0	3,8	3,9

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Som følge af aftaler om flere feriefridage og ændret alderssammensætning er der indregnet et fald i den gennemsnitlige årlige arbejdstid på i gennemsnit 0,2 pct. årligt fra 2000 til 2010. Det indebærer, at det samlede antal arbejdstimer i den offentlige sektor vokser med ca. 0,3 pct. pr. år i gennemsnit, hvilket omtrent svarer til det demografiske træk på den offentlige service.

Derudover øges de offentlige investeringer med 2 pct. årligt. Det indebærer, at de offentlige investeringer udgør en nogenlunde konstant andel af BNP.

Den forudsatte realvækst i nettovarekøbet giver herudover mulighed for køb af lidt flere personalekrævende tjenesteydelser i den private sektor. Eventuelle effektivitetsgevinster i den offentlige serviceproduktion kan desuden medvirke til, at kvaliteten af den offentlige service kan vokse mere end den ressourcemæssige vækst i det offentlige forbrug.

Den samlede realvækst i det offentlige forbrug kan dække over væsentlige omprioriteringer både mellem delsektorer og inden for mere afgrænsede enheder. Det er målsætningen, at rammen for realvækst i det offentlige forbrug blandt andet skal målrettes de borgernære serviceområder i amter og kommuner, herunder sundhed, pleje og uddannelse. Der er i 2002 og 2003 tilvejebragt ekstra plads til realvækst i forbruget i amter og kommuner ved at reducere det statslige forbrug. I 2002 og 2003 forventes således en reduktion i statens forbrug på 1,0 pct. om året i gennemsnit. Omprioriteringen giver mulighed for en realvækst i forbruget i amter og kommuner på 1,9 pct. om året i gennemsnit i 2002 og 2003, jf. tabel 4.11.

Tabel 4.11. Fordeling af vækst i det offentlige forbrug, 2001-03

	2001	2002	2003	2002-03
	Årlig realvækst, pct.
Offentligt forbrug	1,2	1,3	0,7	1,0
- stat	3,0	-1,7	-0,4	-1,0
- amter og kommuner	0,5	2,6	1,1	1,9

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den stigning i beskæftigelsen, som forudsættes realiseret i fravær af nye initiativer på arbejdsmarkedet, indebærer i sig selv et finanspolitisk råderum på ca. 0,7 pct. af BNP, jf. tabel 4.12. Dermed er der som udgangspunkt fuld dækning for virkningerne af nominalprincippet i skattestoppet, mens den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug ikke kan dækkes alene af de udmøntede krav til beskæftigelsen.

Tabel 4.12. Bidrag til holdbarheden af finanspolitikken i 2003

	Reale standarder som i DK2010		Realvækst som i DK2010
	Pct. af BNP
Holdbarhedsindikator i demografisk grundforløb1)	-0,1	-0,1
Finanspolitisk råderum fra udmøntet krav	0,7	0,7
Skattestop2)	-0,6	-0,6
Realvækst i offentlige servicestandarder	-0,7	-0,5
Holdbarhedsindikator i udmøntet forløb	-0,7	-0,5
Finanspolitisk råderum fra ikke-udmøntet krav	1,0	1,0
Lavere skat på arbejdsindkomst	-0,2	-0,4
Holdbarhedsindikator i FR02-forløb	0,1	0,1

1) Baseret på et forløb med uændrede reale standarder, jf. boks 4.4.

2) Skattestoppet reducerer isoleret set de offentlige skatteindtægter med ¾ pct. af BNP i 2002-niveau frem mod 2010. Beregnet som en fast årlig udgift (nutidsværdi) med udgangspunkt i 2003 modsvarer skattestoppet 0,6 pct. af BNP af det finanspolitiske råderum i forhold til et forløb med prisindeksering af punktafgifterne m.v.

Kilde: Egne beregninger, jf. kapitel 5.

Realvæksten i de offentlige servicestandarder og lavere skat på arbejdsindkomst fra 2004 og frem skal derfor sikres af den ikke-udmøntede stigning i beskæftigelsen. Realiseres denne beskæftigelsesstigning kan holdbarheden i FR02-forløbet beregnes til 0,1 pct. af BNP, jf. boks 4.4. Finanspolitikken sikrer dermed, at der ikke overvæltes et stramningsbehov på fremtidige generationer.

Boks 4.4. Betydninger af væksten i det offentlige forbrug

Med en stiliseret forudsætning om vækst i det nominelle offentlige forbrug pr. bruger svarende til lønudviklingen (dvs. lønregulerede standarder) er der en vis realvækst i det offentlige forbrug pr. bruger, fordi priserne på offentligt nettovarekøb vokser langsommere end lønningerne (der er forudsat at følge lønudviklingen i den private sektor). Uændrede reale servicestandarderindebærer en lidt mindre vækst, idet det reale offentlige forbrug pr. bruger er konstant, så forbruget vokser i takt med det demografiske træk. Dermed vil udgiften pr. bruger vokse langsommere end lønningerne (fordi prisen på det offentlige nettovarekøb vokser langsommere end lønningerne), og det offentlige forbrug vil gradvist falde som andel af BNP. I et forløb med uændrede reale servicestandarder vil den demografiske udvikling medføre et fald i de offentlige udgifter til lønsum og nettovarekøb på 0,8 pct. af BNP fra 2000 til 2010, jf. tabel a. Tabel a. Offentlig lønsum og nettovarekøb under forskellige antagelser
	2000		2003		2005		2010
	Pct. af BNP
Reale standarder som i DK2010	22,9		23,3		23,4		23,3
Realvækst som i DK2010	22,9		23,3		23,4		23,1
Lønregulerede servicestandarder	22,9		23,0		23,1		23,3
Uændrede reale standarder	22,9		22,9		22,8		22,1
Beregningen af finanspolitikkens holdbarhed er efter 2010 baseret på en forudsætning om lønregulerede servicestandarder. I et demografisk grundforløb med uændret ledighed og erhvervsdeltagelse samt konstante reale servicestandarder fra 2003 til 2010 kan den finanspolitiske holdbarhed – holdbarhedsindikatoren– i 2003 på den baggrund opgøres til -0,1 pct. af BNP. Hvis finanspolitikkens holdbarhed i stedet beregnes under forudsætning om lønregulerede servicestandarder i alle år efter 2003, kan holdbarhedsindikatoren i grundforløbet beregnes til –1,1 pct. af BNP, jf. tabel b. Forskellen skyldes, at den forudsatte vækst i det nominelle offentlige forbrug fra 2003 til 2010 er 0,3-0,5 pct. af BNP større ved lønregulerede standarder end med uændrede reale standarder. Uanset beregningsmetoden kan holdbarhedsindikatoren i kravforløbet opgøres til 0,1 pct. af BNP. Tabel b. Holdbarhedsindikator og prioritering af finanspolitisk råderum i 2003
		Reale standarder som i DK2010		Realvækst som i DK2010		Lønregulerede standarder
		Pct. af BNP
Holdbarhedsindikator i grundforløb1)		-0,1		-0,1		-1,1
Vækst i offentlige servicestandarder		-0,7		-0,5		0,3
Større beskæftigelse, skattestop m.v		0,9		0,7		0,9
Holdbarhedsindikator i kravforløb		0,1		0,1		0,1
1) Beregnet i forhold til et forløb, hvor arbejdstid, ledighed og erhvervsdeltagelse (opdelt på køn, alder og herkomst) er uændret, jf. kapitel 5. Kilde: Egne beregninger.

4.3. Hovedtræk af det mellemfristede forløb

Forudsætninger om udviklingen i den internationale økonomi

Væksten i udlandet ventes i den seneste konjunkturvurdering fra august at tiltage fra 1½ pct. i 2002 til knap 3 pct. i 2003. I 2004 ventes fortsat en ganske pæn vækst i USA og EU og en samlet vækst i udlandet på omtrent 2½ pct., mens væksten forudsættes at aftage til ca. 2¼ pct. i 2005. Herefter er væksten forudsat at følge den underliggende vækst i produktionspotentialet på lidt over ca. 2,2 pct., jf. tabel 4.13.

Tabel 4.13. Udlandsforudsætninger

	1980-00	2001-03	2004-05	2006-10	2001-10
	Årlig realvækst, pct.
BNP1	2,5	2,0	2,4	2,2	2,2
Eksportmarkeder1	5,8	2,9	4,8	4,4	4,0
Standardiseret importkvote....	1,2	0,8	1,2	0,9	1,0
	Årlig vækst, pct.
Timelønninger1	5,3	3,1	3,8	3,8	3,6
Prisen på industrivarer1	2,6	0,5	1,5	1,5	1,2
Bytteforhold, varer	0,8	0,3	0,3	0,2	0,3
Råoliepris, d.kr	3,6	-6,0	1,0	1,0	-1,1
Effektiv kronekurs	-0,6	1,1	0,0	0,0	0,3
Statsobligationsrente, 10 år	Pct. enheder, niveau i slutår
- Tyskland/euroområdet	5,3	5,2	5,5	5,6	5,6
- USA	6,1	5,5	5,9	6,0	6,0

1) Handelsvægtet. Kilde: ADAM’s databank, Nationalbanken, OECD, Economic Outlook 71, 2002 og egne beregninger. Verdenshandlen vokser erfaringsmæssigt kraftigere end de enkelte landes produktion, hvilket afspejler virkningerne af øget international arbejdsdeling. Det er derfor forudsat, at eksportmarkedsvæksten ligger højere end BNP-væksten i udlandet.Mervæksten i forhold til udlandets BNP modsvares af en årlig stigning i den standardiserede importkvote for varer på ca. 1 pct.

Højere eksportmarkedsvækst har generelt kun marginal betydning for BNP-væksten i Danmark på mellemfristet sigt. Det skyldes, at BNP-væksten er bestemt af den underliggende vækst i produktionspotentialet. Større vækst i udlandet end forudsat vil derfor på mellemlangt sigt i stedet slå ud i en forbedring af bytteforholdet og dermed større mulig vækst i det private forbrug. Modstykket hertil er lavere nettoeksport i mængder (herunder større import) og derfor et tab af markedsandele.

Bytteforholdet for varer antages efter 2003 at blive forbedret med omtrent ¼ pct. årligt i gennemsnit. Det er en videreførelse af den historiske tendens i en mere afdæmpet størrelsesorden. Modstykket er et vist tab af markedsandele i mængder.

Der er ikke forudsat ekstraordinære gevinster eller tab af eksportmarkedsandele som følge af ændret lønkonkurrenceevne. Det skal ses i lyset af, at der i fremskrivningen er forudsat omtrent uændret lønkonkurrenceevne.

Blandt andet i lyset af de seneste pengepolitiske lempelser ventes renten på den 10-årige statsobligation i Tyskland at være 5 pct. i 2002, mens der skønnes en stigning til knap 5¼ pct. i 2003 på grund af den ventede kraftigere vækst. Frem til 2006 er forudsat en yderligere stigning til godt 5½ pct.

Det dansk-tyske rentespænd for 10-årige statsobligationer har siden efteråret 2000 i gennemsnit været ca. 0,30 pct.enheder. Det er ca. 0,15 pct.enheder mere end ventet ved deltagelse i eurosamarbejdet. Rentespændet til Tyskland forudsættes øget til ca. 0,5 pct.enheder frem mod 2006. Det svarer til en mérrente på 0,35 pct.enheder end ved deltagelse i eurosamarbejdet.

Rentespændet kan i perioder være højere og lavere end 0,5 pct.enheder afhængigt af konjunkturudviklingen i Danmark og euroområdet samt udviklingen på de finansielle markeder. Rentespændet vil i perioder med et balanceret konjunkturforløb være lavere end det gennemsnitlige rentespænd, men i enkeltår med konjunkturtilbageslag kan rentespændet blive noget større end gennemsnittet.

I den aktuelle situation trækker både rentens niveau i udlandet og de gode nøgletal for dansk økonomi i retning af et lavere rentespænd. Over en længere periode må flere af disse faktorer imidlertid forventes at bevæge sig. Det mellemfristede rentespænd er fastlagt ud fra historiske sammenhænge mellem rentespænd, inflationsforskelle og andre forhold af betydning, jf. boks 4.5.

Boks 4.5. Fremskrivning af rentespænd

På mellemfristet sigt forventes rentespændet mellem danske og tyske 10-årige statsobligationer at stabilisere sig på ca. 0,5 pct.enheder, jf. figur a og tabel a. Det er en reduktion på 0,15 pct.enheder i forhold til det tidligere skøn på 0,65 pct.enheder, jf. Finansredegørelse 2000 (FR00). Det vurderes, at det nuværende lave spænd på godt 0,3 pct.enheder vil vokse i takt med, at den tyske økonomi oplever fornyet vækst. Tilpasningen ventes at ske i perioden frem mod 2005. Herefter forudsættes, at spændet stabiliserer sig nær det beregnede ligevægtsniveau.
Fremskrivningen af rentespændet bygger på en analyse fra FR00,som viste, at rentespændet påvirkes af inflation (historisk, faktisk og forventet), historiske valutakursordninger, betalingsbalanceunderskud og offentlig gæld. Derudover var konjunktursituationen betydende (målt ved outputgab). Rentespændet er procyklisk, idet det mindskes i perioder med relativ høj vækst i Danmark i forhold til udlandet, mens det øges ved relativ lav vækst.De forklarende variable måles i forhold til tyske variable – og i tilfældet med gæld, betalingsbalance og outputgab også som pct. af BNP.			Figur a. Faktisk og estimeret rentespænd
			Kilde: Som tabel a nedenfor.
Endelig påvirkes rentespændet af mere uforudsete forhold som f.eks., hvis nettoefterspørgslen efter danske statsobligationer af andre grunde ændres markant. Dette var tilfældet i efteråret 2001, da danske pensionskasser efterspurgte betydelige mængder lange danske statsobligationer, hvilket pressede rentespændet på disse ned. En væsentlig årsag til nedjusteringen af rentespændet på det lange sigt skal findes i forventningen om en mere gunstig offentlig gældsudvikling i Danmark end i Tyskland sammenlignet med tidligere. Endvidere bidrager forventningen om en bedre betalingsbalance også til et lavere spænd. På kort sigt er det primært de relativt højere danske vækstrater, der gør, at spændet er mindre end det strukturelle niveau, jf. tabel a. Tabel a. Dekomponering af estimeret rentespænd
	2003	2004		2005	2006-2010
Konstant	0,65	0,65		0,65	0,65
Inflation	0,05	0,00		0,00	0,00
Historisk inflation	0,20	0,17		0,07	0,02
Offentlig gæld	-0,11	-0,12		-0,13	-0,14
BB.-underskud	-0,05	-0,07		-0,08	-0,05
Outputgab	-0,42	-0,21		-0,05	0,00
Estimeret spænd	0,32	0,42		0,47	0,48
Anm.: Det er antaget, at prisstigningstakten på mellemfristet sigt er identisk i landene. Grundet afrunding summer delkomponenterne ikke nødvendigvis til totalen. Kilde: OECD, tysk stabilitetsprogram, ADAM’s databank og egne beregninger.

Det mellemfristede forløb til 2010

Det mellemfristede forløb forudsætter en tiltagende vækst gennem 2003, hvilket indebærer, at kapacitetsudnyttelsen i dansk økonomi – målt ved det såkaldte outputgab – kan forventes at forblive høj igennem 2003. Med betydelig usikkerhed er det på den baggrund forudsat, at outputgabet i 2004 er omtrent på niveau med 2003, hvorefter det gradvist aftager, således at det lukkes i 2006, og BNP følger væksten i produktionspotentialet.

Den høje kapacitetsudnyttelse indebærer, at lønstigningstakten i 2004 og 2005 vil være en anelse over lønstigningerne i udlandet, som er forudsat at vokse med 3,8 pct., jf. tabel 4.14.

Tabel 4.14. Outputgab og lønstigninger

			2002	2003	2004	2005	2006-10
			Pct. af BNP
Outputgab			0,4	0,7	0,6	0,3	0,0
			Pct.vis stigning
Timelønninger			4,1	4,0	4,0	3,9	3,8

Kilde: Egne beregninger.

For hele perioden 2000-10 forudsættes en vækst i BNP på omtrent 1¾ pct. årligt, jf. tabel 4.15. Afdæmpningen af væksten sammenlignet med perioden 1995-00 skyldes primært, at det kraftige fald i ledigheden i denne periode ikke kan gentages.

Fremskrivningen indebærer en holdbar lønudvikling på ca. 3¾ pct. og forbrugerprisstigninger på omkring 1¾ pct., der samlet indebærer en reallønsfremgang på omtrent 2 pct. årligt i hele forløbet.

Forbedringerne af strukturerne på arbejdsmarkedet og den forudsatte finanspolitik indebærer, at den (strukturelle) offentlige saldo i gennemsnit vil udvise et overskud på 2,2 pct. af BNP i perioden 2002-10. De forudsatte overskud betyder, at den offentlige gæld omtrent halveres fra 2000 til 2010.

Et voksende overskud på vare- og tjenestebalancen indebærer sammen med faldende renteudgifter, at betalingsbalancen forbedres i løbet af fremskrivningen. Fortsatte overskud bidrager til en væsentlig reduktion af udlandsgælden, som med forbehold for de normalt betydelige værdireguleringer kan vendes til nettotilgodehavender i løbet af perioden 2005-10.

Tabel 4.15. Samfundsøkonomiske nøgletal

	1995-00	2001-03	2004-05	2006-10	2000-10
	Gnst. årlig stigning, pct.
BNP, realt	2,7	1,5	1,8	1,8	1,7
Forbrugerprisdeflator	2,3	2,2	1,6	1,7	1,8
Nettoprisdeflator	1,9	2,0	1,9	1,8	1,9
Timeløn	4,0	4,1	4,0	3,8	3,9
	1.000 personer, niveau i slutår				Ændring
Beskæftigede	2705	2738	2755	2791	85
- Privat	1882	1902	1910	1933	50
- Offentlig	823	837	845	858	35
Arbejdsstyrke	2856	2880	2897	2921	65
Ledighed	150	142	142	130	-20
	Pct. af BNP, niveau i slutår				Ændring
Offentlig saldo	2,5	2,2	2,4	2,2	-0,3
Betalingsbalance	1,6	2,4	2,6	3,0	1,4
Offentlig ØMU-gæld	46,8	42,1	36,7	26,0	-20,8
Udlandsgæld	13,7	10,9	5,0	-8,9	-22,6

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Set over hele fremskrivningsperioden bidrager nettoeksporten ikke til væksten i BNP. I sidste halvdel af forløbet giver nettoeksporten et negativt bidrag, idet den forudsatte stigning i blandt andet bytteforholdet og faldende nettorentebetalinger til udlandet betyder en kraftigere fremgang i indkomsterne og dermed større vækst i det private forbrug end i BNP. Det muliggør en stigning i den private indenlandske efterspørgsel fra 2006-10, som er større end stigningen i BNP og produktionspotentialet, jf. tabel 4.16.

Tabel 4.16. Bidrag til produktionspotentialet og BNP

			1995-00	2001-05	2006-10	2001-10
			Årlig realvækst, pct.
Vækst i produktionspotentiale			2,5	1,8	1,9	1,8
heraf bidrag fra:
- Timeproduktivitet			1,5	1,4	1,8	1,6
- Strukturel ledighed			0,9	0,1	0,1	0,1
- Arbejdsstyrke			0,0	0,3	0,2	0,2
- Arbejdstid			0,1	-0,1	-0,2	-0,2
			Årlig realvækst, pct.
Vækst i BNP			2,7	1,6	1,8	1,7
heraf bidrag fra:
- Indenlandsk efterspørgsel			2,8	1,6	1,9	1,7
- Nettoeksport			-0,1	0,1	-0,1	0,0

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Væksten i den private sektors reale disponible indkomster er således lidt større end væksten i BNP og produktionspotentialet. Det skyldes dels den forudsatte forbedring af bytteforholdet samt skattestoppets reduktion af den reale afgiftsbelastning, og dels lavere direkte skatter. Samlet vil disse forhold bidrage med ca. ¼ pct.enhed til væksten i de reale disponible indkomster fra 2000 til 2010, jf. tabel 4.17.

Tabel 4.17. Vækst i privat forbrug og disponible indkomster

			2001-03	2004-10	2001-10
			Årlig realvækst, pct.
Privat forbrug			1,8	2,4	2,2
Forbrugskvote			-0,1	-0,1	-0,1
Vækst i disponible indkomster			1,9	2,5	2,3
Heraf bidrag fra:
- BVT-vækst1			2,0	2,2	2,1
- bytteforhold, afgifter m.v			-0,3	0,1	0,0
- ændring i skatter			0,3	0,1	0,2
- ændring i overførselstryk			-0,1	-0,1	-0,1
- ændring i nettorenteindtægter			-0,3	0,1	0,0
- andet			0,3	0,0	0,1

1) Den nominelle bruttoværditilvækst (BVT) i hele økonomien i forhold til BVT-deflatoren i den private sektor.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

De reale disponible indkomster vokser i gennemsnit med 2,3 pct. årligt fra 2000 til 2010, mens bruttoværditilvæksten (BVT) er 2,1 pct. årligt. Det private forbrug er i den samme periode forudsat at vokse med 2,2 pct., hvilket indebærer en forudsætning om et svagt fald i forbrugskvoten.

Med en fastholdt realvækst i det offentlige forbrug på ½ pct. fra 2006 til 2010 og lavere skat på arbejdsindkomst på ½ pct. af BNP vil væksten i det private forbrug og de reale disponible indkomster øges med ca. 0,05 pct.enheder i gennemsnit fra 2000 til 2010, mens stigningen i den offentlige service som nævnt mindskes.

4.4. De offentlige finanser

Fremgangen i den private beskæftigelse og den forudsatte finanspolitik indebærer, at overskuddet på den offentlige saldo kan udgøre 2,2 pct. af BNP i gennemsnit frem til 2010, jf. figur 4.1a. Det ligger inden for det interval på 1½-2½ pct. af BNP, som skønnes at være foreneligt med en holdbar udvikling i den offentlige gæld. Overskuddet på de offentlige finanser ekskl. fonde (ATP m.v.) indebærer, at den offentlige ØMU-gæld omtrent kan halveres som andel af BNP i perioden 2000-2010, jf. figur 4.1b.

Figur 4.1a. Offentlige finanser

 

 

 

 

 

 

Figur 4.1b. Offentlig gæld

 

 

 

 

 

 

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Det nøjagtige tal for størrelsen af ØMU-gælden i 2010 er ikke afgørende og kan variere i de forskellige fremskrivninger, jf. tabel 4.18.

Tabel 4.18. Offentlig ØMU-gæld

			2000	2003	2005	2010
			Pct. af BNP
FR00			50,0	42,4	37,7	26,9
DK2010			48,3	39,2	33,8	23,5
FR01			47,2	38,1	32,4	22,0
ØR02, januar			46,8	40,1	35,1	24,4
FR02			46,8	42,1	36,7	26,0

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Det opstillede interval for overskuddet tager højde for usikkerhed i kravet til sikring af finanspolitikkens holdbarhed. Det afgørende er, at overskuddet frem mod 2010 i gennemsnitligger i intervallet, men der er plads til afvigelser i enkeltår f.eks. på grund af midlertidige aktiekursudsving eller konjunkturbevægelser. Det sikrer blandt andet, at de automatiske stabilisatorer kan få lov at virke, når konjunkturerne er dårlige, og dermed bidrage til at dæmpe eventuelle tilbageslag. Omvendt skal de automatiske stabilisatorer forbedre de offentlige finanser, når konjunkturerne er gode.

Variationen i niveauet for ØMU-gælden i forskellige fremskrivninger skyldes blandt andet, at behovet for gældsnedbringelse frem til 2010 også afhænger af den anslåede udvikling i offentlige indtægter og udgifter efter 2010. Derudover betyder det forhold, at ØMU-gælden er opgjort som en bruttogæld (der primært omfatter statens og kommunernes obligationsgæld), at øget udlån til blandt andet statsgaranterede selskaber (der er en samtidig opskrivning af statens aktiver og passiver) vil øge den opgjorte ØMU-gæld på trods af, at overskuddet på den offentlige saldo er uændret.

Opjusteringen af niveauet for ØMU-gælden i 2003 fra ØR02, januar, til FR02 skyldes udelukkende finansielle poster, der ikke påvirker holdbarheden af de offentlige finanser. Et lidt større skønnet overskud på statens og kommunernes saldo bidrager til et lidt lavere gældsniveau, mens større genudlån til statsgaranterede selskaber og en forventet lavere beholdning af statsobligationer i ATP (ATPs beholdning af statsobligationer fradrages i den målte ØMU-gæld) øger gældsniveauet, jf. tabel 4.19.

Tabel 4.19. Dekomponering af ændring i ØMU-gælden

	2003
	Pct. af BNP
ØR02, januar	40,1
FR02	42,1
Forskel	2,0
Heraf bidrag fra ændring i:
Statens og kommunernes saldo	-0,2
Genudlån til statsgaranterede selskaber	0,9
Beholdning af statsobligationer	0,4
Afgrænsning og periodeforskydninger	1,0

Kilde: Økonomisk Redegørelse, januar og august 2002, og egne beregninger.

Endelig kan en del af det ændrede gældsniveau tilskrives et større bidrag fra afgrænsning og periodeforskydninger. Herved forstås forskelle på statens og kommunernes saldo på nationalregnskabsform og den reelle likviditetsvirkning af statens og kommunernes budgetter, som er bestemmende for udviklingen i statens og kommunernes obligationsgæld.

Fra 2003 til 2010 afdrages ØMU-gælden i den nye fremskrivning i nogenlunde samme takt som i de tidligere fremskrivninger.

Overskuddet i de offentlige fonde (ATP m.v.) medvirker ikke til at afdrage ØMU-gælden. Det forudsatte overskud i stat og kommuner bidrager derimod til en reduktion i ØMU-gælden på omtrent 13½ pct. af BNP fra 2000 til 2010. Derudover vil væksten i det nominelle BNP reducere ØMU-gælden med godt 14 pct. af BNP, mens finansielle poster – herunder betalingsforskydninger på skatteområdet, emissionskurstab, genudlån m.v. – kan forventes at forøge ØMU-gælden – der opgøres brutto – med næsten 9 pct. af BNP, jf. tabel 4.20.

Tabel 4.20. Dekomponering af ændringen i den offentlige ØMU-gæld

	1995-00	2001-03	2004-05	2006-10	2001-10
	Pct. af BNP
ØMU-gæld, niveau slutår	46,8	42,1	36,7	26,0	26,0
Ændring i ØMU-gæld	-22,5	-4,7	-5,4	-10,6	-20,8
Bidrag til ændring i ØMU-gæld:
- Stat og kommuners saldo	-0,6	-3,5	-3,3	-6,9	-13,7
- Vækstbidrag	-14,7	-5,0	-3,1	-6,2	-14,2
- ATP’s/DSP’s andel af statsobl.1	-4,7	-0,5	-0,4	-0,7	-1,6
- Finansielle poster m.v.2	-2,5	4,3	1,3	3,1	8,8

1) Denne post afspejler, at fondenes (ATP m.v.) og DSP’s beholdning af statsobligationer fradrages i den målte ØMU-gæld.

2) Denne post indeholder indtægter fra salg af statslige aktiver (privatiseringer m.v.), betalingsforskydninger på skatteområdet, emissionskurstab, genudlån m.v.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

I perioden 1995-00 bidrog finansielle poster til en reduktion i den opgjorte ØMU-gæld. Det kan blandt andet henføres til salg af statslige aktiver – herunder salg af aktier i Tele Danmark – og ændringer i kredittiden ved afregning af moms og kildeskatter. Over en længere periode må de finansielle poster forventes at bidrage negativt under den forudsætning, at de offentlige aktiviteter knyttet hertil følger udviklingen i BNP.

Overskuddet på de offentlige finanser indebærer, at renteudgifterne falder betydeligt som andel af BNP frem mod 2010. Nettorenteudgifterne vil således reduceres fra 1,8 pct. af BNP i 2000 til 0,2 pct. af BNP i 2010, mens nettorenteudgifterne ekskl. fonde (ATP m.v.) vil falde fra 2,6 til 1,2 pct. af BNP i perioden 2000 til 2010, jf. tabel 4.21.

Fraset renteudgifterne falder udgiftstrykket med 0,4 pct. af BNP fra 2000 til 2010. Det er overvejende et fald i indkomstoverførslerne, der bidrager hertil.

Tabel 4.21. Offentlige indtægter og udgifter

			2000	2003	2005	2010	Ændring 2000-10
			Pct. af BNP
Offentlig saldo			2,5	2,2	2,4	2,2	-0,3
Offentlig saldo ekskl. fonde			1,1	1,2	1,6	1,4	0,3
Nettorenteindtægter			-1,8	-1,3	-0,9	-0,2	1,6
Nettorenteindtægter ekskl. fonde			-2,6	-2,2	-1,8	-1,2	1,5
Primære indtægter			53,3	52,1	51,9	51,0	-2,3
- skatter1			48,8	47,7	47,6	46,8	-2,0
- øvrige			4,5	4,4	4,4	4,2	-0,3
Primære udgifter			49,0	48,8	48,7	48,6	-0,4
- offentligt forbrug1			25,1	25,4	25,6	25,4	0,2
- indkomstoverførsler			17,1	16,9	16,5	16,6	-0,4
- øvrige			6,8	6,5	6,5	6,6	-0,2

1) Her er forudsat samme reale standarder som i DK2010 og lavere skat på arbejdsindkomst på ¼ pct. af BNP. Med samme realvækstmålsætning som i DK2010 vil skatter og det offentlige forbrug være ¼ pct. af BNP lavere.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

De primære indtægter falder med 2,3 pct. af BNP fra 2000 til 2010. Heraf falder skattetrykket med 2 pct. af BNP. Skattestop og lavere skat på arbejdsindkomst bidrager her med 0,7 pct. af BNP, jf. tabel 4.22. Hvis skatten på arbejdsindkomst nedsættes med ½ pct. af BNP falder skattetrykket i stedet med 2¼ pct. af BNP.

Skattestoppet reducerer det opgjorte skattetryk med ca. 0,45 pct. af BNP. Det dækker over to modsatrettede elementer. For det første vil den isolerede virkning af skattestoppet medføre et fald i skattetrykket på 0,75 pct. af BNP målt i 2002-niveau. For det andet vil mindre-stigningerne i afgifterne (som indgår i BNP, jf. også kapitel 7) dæmpe BNP-væksten, hvilket (teknisk set) øger det målte skattetryk med ca. 0,3 pct. af BNP. Den resterende del af effekten på de offentlige finanser måles som en stigning i udgifternes andel af BNP.

Det kraftige fald i aktiekurserne i 2001 og 2002 indebærer, at provenuet fra pensionsafkastskatten skønnes at udgøre stort set 0 pct. af BNP i årene 2001-03. Fra 2004 og frem er forudsat en tilbagevenden til normalafkast, hvilket sammen med opbygningen af pensionsformuen betyder, at pensionsafkastskatten kan udgøre 1 pct. af BNP i 2010. Fra 2003 til 2010 bidrager dette derfor til skattetrykket med 1 pct. af BNP, mens der fra 2000 til 2010 vil være en stigning på 0,3 pct. af BNP.

Tabel 4.22. Ændring i skattetrykket

		Reale standarder som i DK2010		Realvækst som i DK2010
		2003-10	2000-10	2000-10
		Pct. af BNP
Skattestop		-0,45	-0,45	-0,45
- lavere nominelt BNP		0,30	0,30	0,30
- skattestop i 2002-niveau		-0,75	-0,75	-0,75
Lavere skat på arbejdsindkomst1		-0,25	-0,25	-0,50
Skattestop og lavere skat på arbejdsindkomst1).		-0,7	-0,7	-1,0
Tekniske bidrag m.v		-0,3	-1,3	-1,3
- selskabsskat		-0,4	0,0	0,0
- pensionsafkastskat		1,0	0,3	0,3
- nettopensionsudbetalinger		0,1	0,0	0,0
- indkomstoverførsler (inkl. modregning2		-0,1	-0,2	-0,2
- husholdningernes nettorenteindtægter		-0,4	-0,4	-0,4
- omlægning af SP-ordning		0,0	-0,5	-0,5
- øvrige		-0,5	-0,5	-0,5
Skattetryk		-1,0	-2,0	-2,3

1) Jf. fodnote 1 til tabel 4.21.

2) Denne post afspejler, at større pensionsudbetalinger medfører aftrapning (modregning) af folkepensionens pensionstillæg.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Den forudsatte nedgang i antallet af modtagere af (skattepligtige) indkomstoverførsler indebærer desuden færre skattebetalinger og dermed et fald i skattetrykket på omtrent 0,2 pct. af BNP fra 2000 til 2010. Endvidere bidrager en normalisering af det aktuelt høje provenu fra selskabsskatten til et fald på 0,4 pct. af BNP fra 2003 til 2010.

4.5. Betydningen af fremgangen i beskæftigelsen

Det forventes som beskrevet ovenfor, at beskæftigelsen som følge af de udmøntede krav kan stige med i størrelsesordenen 30.000 personer fra 2000 til 2010, og at der derfor kræves yderligere tiltag for at nå den samlede forudsatte stigning på 85.000 personer i beskæftigelse. Derudover kræver forløbet, at arbejdstiden ikke falder yderligere ud over den reduktion, som følger af allerede aftalte overenskomster og ændringer i arbejdsstyrkens alderssammensætning.

Hvis de ikke-udmøntede krav til beskæftigelsen ikke realiseres – svarende til at fremgangen i den strukturelle beskæftigelse[1]fra 2003 til 2010 bliver ca. 61.000 personer mindre end forudsat – svækkes det finanspolitiske råderum med i størrelsesordnen 1 pct. af BNP. Hvis de ikke-udmøntede krav til beskæftigelsen til gengæld realiseres, men den gennemsnitlige arbejdstid falder med ca. 2¼ pct. ud over det forudsatte – omtrent svarende til arbejdsindsatsen for 61.000 helårspersoner – vil det finanspolitiske råderum svækkes med ca. 0,7 pct. af BNP, jf. tabel 4.23.

Tabel 4.23. Virkning på den finanspolitiske holdbarhed hvis forudsæt-ningerne om beskæftigelse eller arbejdstid svigter

		Pct. af BNP	Mia. 2002 kr.
Ikke-udmøntede krav realiseres ikke		-1,0	-14
Fald i gennemsnitlig arbejdstid på 2¼ pct		-0,7	-10
Fald i aftalt og gennemsnitlig arbejdstid på 2¼ pct		-0,5	-7

Anm.: Det er antaget, at de berørtes løn svarer til gennemsnittet. Der er forudsat et uændret antal udførte arbejdstimer i den offentlige sektor svarende til flere beskæftigede i tilfælde af kortere arbejdstid.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Hvis et sådant underliggende fald i den gennemsnitlige arbejdstid følger af en overenskomstbaseret reduktion i den aftalte arbejdstid – og ikke blot på grund af ændring i f.eks. befolkningssammensætning eller deltidsfrekvens – medfører det en tilsvarende reduktion i reguleringen af indkomstoverførslerne, idet satsreguleringen knytter sig til årslønnen. Det reducerer de offentlige overførselsudgifter, således at det finanspolitiske råderum i stedet svækkes med 0,5 pct. af BNP, såfremt arbejdstiden falder med yderligere 2¼ pct.

Reduktionen af det finanspolitiske råderum afspejler, at lavere beskæftigelse og kortere gennemsnitlig arbejdstid i den private sektor medfører lavere produktion og skattebetaling. Faldet i arbejdstiden har dog mindre virkning på de finanspolitiske muligheder end et sammenligneligt fald i beskæftigelsen. Det skyldes blandt andet, at mindre beskæftigelse i personer modsvares af en stigning i antallet af overførselsmodtagere og dermed i overførselsudgifterne, mens overenskomstbaseret kortere aftalt arbejdstid som udgangspunkt medfører lavere overførselsudgifter på grund af mindre satsregulering. Hvis et fald i den gennemsnitlige arbejdstid ikke er et resultat af en overenskomstmæssig beslutning, ændres satsreguleringen – og dermed overførselsudgifterne – derimod ikke.

I beregningerne er forudsat en større offentlig beskæftigelse for at sikre uændret timeindsats i den offentlige sektor. Hvis den kortere arbejdstid i stedet ledsages af et tilsvarende fald i satsreguleringen af indkomstoverførslerne og i den offentlige timeindsats (og dermed service), er der principielt tale om en proportional nedsættelse af alt forbrug og levestandard uden negative effekter på de offentlige finanser. Den afgørende virkning af kortere arbejdstid på de offentlige finanser er således, at kun det private forbrug og ikke det offentlige forbrug afdæmpes automatisk.

Med målene om gældsnedbringelse og skattestop må ambitionerne om bedre service og lavere skat på arbejdsindkomst som udgangspunkt dæmpes, hvis forudsætningerne om beskæftigelsesfremgang og/eller arbejdstid svigter. Eksempelvis må realvæksten i det offentlige forbrug i gennemsnit reduceres med ca. 0,3-0,5 pct.enheder om året fra 2004 til 2010 samtidig med, at skat på arbejdsindkomst ikke som forudsat kan sættes ned fra 2004, hvis det ikke-udmøntede krav til beskæftigelsen ikke kan realiseres, jf. tabel 4.24.

Dermed kan realvæksten i det offentlige forbrug kun lige akkurat følge med det demografiske træk, mens væksten i antal udførte arbejdstimer i den offentlige sektor i en sådan situation vil være negativ.

Tabel 4.24. Vækst i offentligt forbrug og beløb til lavere skat hvis forudsætningerne om beskæftigelse eller arbejdstid svigter

		Offentlig forbrug, 2004-10		Beløb til lavere skat fra 2004
		Realvækst	Vækst i antal udførte timer
Mellemfristet forløb		0,8/0,6	0,1	0,25/0,50
Ikke-udmøntede krav realiseres ikke		0,3	-0,4	0,00
Fald i gennemsnitlig arbejdstid på 2¼ pct		0,5	-0,2	0,00
Fald i aftalt og gnst. arbejdstid på 2¼ pct.		0,6	-0,1	0,00

Kilde: Egne beregninger.

Fastholdes ambitionerne om bedre offentlig service og lavere skat på arbejdsindkomst på trods af, at det ikke-udmøntede krav til beskæftigelsen ikke realiseres, vil den offentlige saldo ekskl. fonde (ATP m.v.) falde til et underskud på 0,1 pct. af BNP i 2010, jf. tabel 4.25. Det er 1½ pct. af BNP under det mellemfristede forløb og ville indebære en uholdbar finanspolitik.

Tabel 4.25. Virkning på saldo og statsgæld hvis forudsætningerne om beskæftigelse eller arbejdstid svigter

			2000	2003	2005	2010
Offentlig saldo ekskl. fonde			Pct. af BNP
Mellemfristet forløb			1,1	1,2	1,6	1,4
Ikke-udmøntede krav realiseres ikke			1,1	1,2	0,9	-0,1
Fald i gennemsnitlig arbejdstid på 2¼ pct			1,1	1,1	1,1	0,3
Fald i aftalt og gns. arbejdstid på 2¼ pct			1,1	1,2	1,4	0,6
			2000	2010	2030	2060
Forøgelse af stat og kommuners nettogæld			Pct. af BNP
Ikke-udmøntede krav realiseres ikke			0,0	6,6	26,6	60,1
Fald i gennemsnitlig arbejdstid på 2¼ pct			0,0	4,5	20,7	46,9
Fald i aftalt og gns. arbejdstid på 2¼ pct			0,0	3,2	13,7	31,5

Anm.: Mindrestigningen i beskæftigelsen følger de ikke-udmøntede krav til den strukturelle beskæftigelse, mens faldet i den gennemsnitlige arbejdstid forudsættes gradvist indfaset fra 2003 til 2010. Faldet i aftalt og gennemsnitlig arbejdstid som følge af en overenskomstbaseret reduktion indfases gradvist fra 2005 til 2010.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Ved en reduktion i den gennemsnitlige arbejdstid på 2¼ pct. vil den offentlige saldo ekskl. fonde falde til omtrent 0,3 pct. af BNP i 2010, hvilket er godt 1 pct. af BNP under det mellemfristede niveau, som sikrer robustheden af de offentlige finanser i forhold til aldringen af befolkningen. Endelig betyder et fald i den aftalte arbejdstid, at den offentlige saldo ekskl. fonde falder til ca. 0,6 pct. af BNP i 2010.

De mindre offentlige overskud medfører, at gælden i 2010 vil være i størrelsesordnen 3-7 pct. af BNP større end forudsat i FR02-forløbet. Hvis udviklingen får lov at løbe frem til 2060, kan gælden være ca. 30-60 pct. af BNP større end i et forløb med holdbar finanspolitik. Det indebærer, at fremtidige generationer tvinges til at gennemføre finanspolitiske stramninger for at sikre et kontrolleret gældsforløb. Stramninger der skal dække den større gældsbyrde og samtidig neutralisere de lempelser, som er foretaget frem til 2010, og som i givet fald ikke har dækning i blandt andet større beskæftigelse.

Beløbet til lavere skat på arbejdsindkomst fra 2004 er beregningsteknisk opgjort til ¼-½ pct. af BNP afhængig af prioriteringen i forhold til det offentlige forbrug. Det kræver imidlertid som udgangspunkt, at det ikke-udmøntede beskæftigelseskrav realiseres. De afledte virkninger fra en eventuel skattenedsættelse, primært i form af mindre fald i arbejdstiden end ellers, skal derfor ses som et muligt bidrag til de offentlige finanser, som allerede er forudsat i kraft af det ambitiøse krav til beskæftigelsen frem til 2010.

I et sådant tilfælde med en stor virkning på den gennemsnitlige arbejdstid, kan en skattenedsættelse på ¼ pct. af BNP være forenelig med et holdbart forløb, såfremt beskæftigelsen samlet set øges med 75-80.000 personer mod de ca. 85.000 personer, som er forudsat. Med en skattenedsættelse på ½ pct. af BNP er det i stedet 70-75.000 personer.

En sådan positiv afledt virkning på arbejdsudbuddet[2]må dog anses for at være et yderscenarie og kan betyde, at de berørte skal øge deres timeindsats med op til 3 pct., jf. boks 4.6.

Boks 4.6. Eksempel på krav til ændring i arbejdstid ved skattenedsættelse

Med en skattenedsættelse på ¼ pct. af BNP kræves en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid på 0,3 pct., hvis selvfinansieringsgraden skal svare til 50 pct. Antages det beregningsteknisk, at 10 pct. af de beskæftigede berøres af skattenedsættelsen, er kravet en stigning i den effektive arbejdstid på 3 pct. – eller godt 1 time om ugen – for de berørte grupper, jf. tabel 1. Det forudsætter samtidig, at andre grupper ikke ændrer arbejdsudbuddet. Tabel 1. Eksempel på krav til ændring i arbejdstid
	Andel af beskæftigede	Gnst. arbejdstid i dag	Stigning i arbejdstid, pct.	Krav til gnst. arbejdstid
Alle beskæftigede	100	37	0,3	37,1
Berørte	10	37	3,0	38,1
Anm.: Der er beregningsteknisk taget udgangspunkt i, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i gennemsnit og for de berørte er 37 timer. Kilde: Egne beregninger Ved en skattenedsættelse på ½ pct. af BNP skal arbejdstiden øges med 6 pct. for de berørte personer, hvis 10 pct. berøres, og selvfinansieringsgraden skal være 50 pct. Det skal understreges, at der er store forskelle og usikkerhed omkring virkningerne af forskellige typer skatteændringer.

Fremskrivningen forudsætter en udvikling, hvor det skønnede høje kapacitetspres i 2003 holder ved i 2004 og derefter gradvist aftager frem til 2006, hvor outputgabet lukkes. Forløbet indebærer derfor i perioden frem til 2006 lidt højere lønstigninger end i et forløb uden kapacitetspres. En situation med kapacitetspres stiller alt andet lige større krav til finanspolitikken.

Det finanspolitiske råderum som følge af de forudsatte strukturforbedringer på arbejdsmarkedet giver som udgangspunkt plads til en svagt lempelig finanspolitik frem til 2010. Med skattestoppet og en forudsat realvækst i det offentlige forbrug som indebærer samme reale servicestandarder som i DK2010 kan finanseffekten beregningsteknisk opgøres til omtrent 0,1 pct. af BNP i gennemsnit fra 2004 til 2010.

Lavere skat på arbejdsindkomst på ¼ pct. af BNP – som beregningsteknisk er forudsat gradvist indfaset i perioden 2004-06 – vil isoleret set øge finanseffekten med ca. 0,04 pct. af BNP. Indregnes i stedet hele det afsatte beløb til lavere skat allerede i 2004, vil det give et bidrag til finanseffekten på 0,12 pct. af BNP, jf. tabel 4.26.

Tabel 4.26. Bidrag til finanseffekt ved lavere skat på arbejdsindkomst

			2004	2005	2006
			Pct. af BNP
Skattenedsættelse på ¼ pct. af BNP indfaset 2004-06			0,04	0,04	0,04
Skattenedsættelse på ¼ pct. af BNP i 2004			0,12	0,00	0,00

Kilde: Egne beregninger.

En yderligere skattenedsættelse på ¼ pct. af BNP som modgås af lavere realvækst i det offentlige forbrug vil isoleret set mindske den positive virkning på finanseffekten som følge af lavere skat. Det afspejler, at efterspørgselsvirkningen af lavere skat blandt andet som følge af privat opsparing er mindre end efterspørgselsvirkningen fra en provenumæssigt ligeså stor ændring i det offentlige forbrug.

Derimod vil en fuldt indfaset skattenedsættelse i 2004, som ikke finansieres af lavere udgifter end forudsat, medføre et større underliggende lønpres end der er lagt til grund i det mellemfristede forløb. Antages som et beregningsteknisk eksempel en ufinansieret skattereduktion på ½ pct. af BNP i 2004, vil det forøge finanseffekten med 0,24 pct. af BNP. Det indebærer et noget større kapacitetspres end forudsat i den mellemfristede fremskrivning, jf. boks 4.7.

Hvis der underliggende er tale om et mere afdæmpet vækstforløb end forudsat, vil det konjunkturmæssige råderum for lavere skat mv. i sagens natur være større.

Boks 4.7. Efterspørgsel og udbud af arbejdskraft ved lavere skat på arbejdsindkomst

Anm.: Beregnet på ADAM. Figurerne viser stigningen i den ”nødvendige” timeindsats, der skal til for at dække den øgede efterspørgsel, som genereres af skattenedsættelsen og den ekstra indkomst, der skabes, når udbuddet af arbejdstimer stiger.

Antages som et yderscenarie en selvfinansieringsgrad på 50 pct. – og at arbejdsudbudseffekten fremkommer gradvist frem til 2010 – så vil efterspørgslen efter arbejdskraft stige med ca. ¼ pct.enhed mere end udbuddet fra 2004 til 2006, jf. figur a(storarbejdsudbudsvirkning) og figur b.

Arbejdsudbudsvirkningen medfører dermed en mindre stigning i outputgabet på kort sigt, men ikke nok til at fjerne et yderligere opadgående pres på lønninger og priser. På længere sigt vil arbejdsudbudsvirkningen modsvare den øgede arbejdskraftefterspørgsel. Det afspejler blandt andet, at den større efterspørgsel medfører større løn- og prisstigninger, som svækker konkurrenceevnen. Dermed reduceres eksporten på sigt, og efterspørgslen efter arbejdskraft aftager.

En ufinansieret skattereduktion på ½ pct. af BNP i 2004 vil isoleret set forøge nettoefterspørgslen efter arbejdskraft (målt i timer) med omkring 0,5 pct.enhed frem til 2006, når de eventuelle positive virkninger på det effektive arbejdsudbud ikke medregnes, jf. figur a (uden arbejdsudbudsvirkning). Figur a. Virkning på nettoefterspørgsel efter arbejdskraft, målt i timer             Figur b. Virkning på efterspørgsel og udbud af arbejdskraft, målt i timer

4.6. Opsparing og investeringer i den private sektor

Den private sektors bruttoopsparing har i perioden 1990 til 2000 i gennemsnit udgjort ca. 20 pct. af BNP med en aftagende tendens i den sidste del af 1990’erne. I 2000 steg opsparingen med godt 2 pct. af BNP. Der forudsættes en yderligere stigning i bruttoopsparingen på ca. ¾ pct. af BNP frem mod 2010, jf. figur 4.2a.

Efter at have ligget noget underdrejet i første halvdel af 1990’erne steg investeringskvoten i den private sektor pænt i anden halvdel af 1990’erne. I fremskrivningen er forudsat, at investeringerne i den private sektor fra 2002 og frem udgør en stort set konstant andel af BNP. Da den private opsparing i samme periode øges med omtrent ¾ pct. af BNP, vil den private finansielle opsparing øges med ca. ¾ pct. af BNP fra 2002 til 2010. Det bidrager til en styrkelse af betalingsbalancen.

Det private forbrug er forudsat at falde lidt som andel af de disponible indkomster, mens det som andel af BNP udviser en svagt stigende profil i fremskrivningen, jf. figur 4.2b. Det skyldes som nævnt, at de disponible indkomster vokser hurtigere end BNP, blandt andet på grund af bidrag til de disponible indkomster fra bedre bytteforhold, lavere nettorentebetalinger til udlandet og lavere skattetryk.

Figur 4.2a. Privat opsparing og invest.

Figur 4.2b. Privat sektors forbrugskvote

 

 

 

 

 

 

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Betalingsbalancen er en vigtig indikator for pres i økonomien og strukturelle ubalancer i den private eller offentlige opsparing. Givet forudsætningerne om de offentlige finanser og den private finansielle opsparing vil betalingsbalancen vise overskud i hele perioden frem til 2010, jf. figur 4.3a.

Udviklingen på betalingsbalancen indebærer, at udlandsgælden kan vendes til tilgodehavender i løbet af perioden 2005-10. Der er dog betydelig usikkerhed knyttet til det tidsmæssige forløb som følge af konjunkturbevægelser og kursreguleringer.

Betalingsbalanceoverskuddet dækker over et svagt fald i overskuddet på vare- og tjenestebalancen, mens nettobetalinger af renter og udbytter til udlandet reduceres med mere end 1 pct. af BNP fra 2001 og frem, jf. figur 4.3b.

Selvom udlandsgælden (der er et nettobegreb) kan vendes til tilgodehavender i perioden 2005-10, vil nettobetalinger af renter og udbytter til udlandet antageligt stadig være negative i 2010. Det skal ses i lyset af, at de indenlandsk ejede aktiver sandsynligvis er lavere forrentet end de udenlandsk ejede passiver, og at en del af gevinsten ved danskeres nettoaktiver i aktier i udlandet sker som kursreguleringer, der ikke opgøres på betalingsbalancen. Det indebærer isoleret set, at nettobetalinger af renter og udbytter til udlandet ikke reduceres i samme takt, som udlandsgælden afdrages.

Figur 4.3a. Betalingsbalance og udl. gæld

Figur 4.3b. Betalingsbalanceunderposter

 

 

 

 

 

 

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

4.7. Sammenligning med tidligere fremskrivninger

I dette afsnit sammenlignes hovedtrækkene i den nye mellemfristede fremskrivning med fremskrivningen i henholdsvis ØR02, januar, og FR01 (maj 2001). Fremskrivningerne er baseret på samme overordnede mål om fremgang i beskæftigelsen, lav inflation, fald i skattetrykket, vækst i den offentlige service samtidig med en væsentlig reduktion af den offentlige gæld og udlandsgælden.

Som i de tidligere fremskrivninger vokser BNP i gennemsnit 1¾ pct. årligt fra 2000 til 2010, svarende til fremgangen i produktionspotentialet, jf. tabel 4.27. Væksten i forbrugerpriserne er lidt svagere i FR02 og ØR02, januar, end i FR01. Det skyldes primært, at nominalprincippet for punktafgifterne i skattestoppet dæmper væksten i forbrugerpriserne, hvilket kun delvist opvejes af en mindre opjustering af importpriserne.

Tabel 4.27. BNP, forbrug og inflation i fremskrivningerne

			FR01			ØR02, januar			FR02
			2001-05	2006-10	2001-10	2001-05	2006-10	2001-10	2001-05	2006-10	2001-10
			Årlig stigning, pct.
BNP, realt			1,8	1,7	1,7	1,7	1,8	1,8	1,6	1,8	1,7
Privat forbrug, realt			1,9	2,3	2,1	2,0	2,6	2,3	2,0	2,5	2,2
Offentlig forbrug, realt			1,3	0,5	0,9	1,1	0,5	0,8	1,1	0,71)	0,91)
Forbruger-prisdeflator			2,0	1,8	1,9	1,9	1,6	1,8	1,9	1,7	1,8
Time-lønninger			3,7	3,8	3,8	3,9	3,8	3,9	4,0	3,8	3,9

1) Her er regnet med samme reale standarder som i DK2010 og lavere skat på arbejdsindkomst på ¼ pct. af BNP. Med samme realvækstmålsætning som i DK2010 vil skatter og det offentlige forbrug være ¼ pct. af BNP lavere.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Arbejdsstyrken er i den nye fremskrivning forudsat at stige med 65.000 personer, jf. tabel 4.28. Det er 20.000 personer mindre end i FR01, men stort set det samme som i ØR02, januar. Den ensartede arbejdsstyrkefremgang dækker underliggende over en nedsættelse af kravet til stigningen i erhvervsdeltagelsen i FR02, mens den nye befolkningsprognose i mindre grad end i ØR02, januar, reducerer arbejdsstyrken.

Det er forudsat, at ledigheden falder med 20.000 personer fra 2000 til 2010. Det svarer til ØR02, januar, men er 5.000 personer mere end i FR01. For alle tre fremskrivningers vedkommende er der dog tale om, at ledigheden i 2010 udgør ca. 4½ pct. af arbejdsstyrken.

I modsætning til FR01 er der i både ØR02, januar, og den nye fremskrivning indregnet en øget udlicitering af den offentlige sektors serviceydelser, hvorfor den offentlige beskæftigelse vokser langsommere. Modstykket hertil er en kraftigere vækst i den offentlige sektors varekøb.

Tabel 4.28. Ændringer i beskæftigelse m.v.

	2000	2003	2005	2010	Ændring 2000-10
Samlet beskæftigelse	1.000 personer
- Finansredegørelsen 2001	2.687	2.728	2.759	2.787	100
- ØR, januar 2002	2.705	2.739	2.756	2.792	87
- Finansredegørelsen 2002	2.705	2.738	2.754	2.791	85
Privat beskæftigelse	1.000 personer
- Finansredegørelsen 2001	1.874	1.893	1.911	1.924	50
- ØR, januar 2002	1.882	1.898	1.906	1.932	50
- Finansredegørelsen 2002	1.882	1.902	1.909	1.933	50
Offentlig beskæftigelse	1.000 personer
- Finansredegørelsen 2001	813	836	848	863	50
- ØR, januar 2002	823	841	850	860	37
- Finansredegørelsen 2002	823	837	845	858	35
Ledighed	1.000 personer
- Finansredegørelsen 2001	150	149	146	135	-15
- ØR, januar 2002	150	145	150	130	-20
- Finansredegørelsen 2002	150	142	143	130	-20
Arbejdsstyrke	1.000 personer
- Finansredegørelsen 2001	2.837	2.877	2.905	2.922	85
- ØR, januar 2002	2.856	2.884	2.906	2.922	66
- Finansredegørelsen 2002	2.856	2.880	2.897	2.921	65
Beskæftigelse i timer	Mio. timer				Vækst
- Finansredegørelsen 2001	4.112	4.124	4.143	4.140	0,7
- ØR, januar 2002	4.176	4.182	4.186	4.194	0,4
- Finansredegørelsen 2002	4.163	4.215	4.216	4.227	1,5

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Skattetrykket falder fra 2000 til 2010 med 2 pct. af BNP i FR02, hvilket er 0,5 pct. af BNP mindre end i ØR02, januar, men svarer til faldet i FR01, jf. figur 4.4a. Forskellen til ØR02, januar, afspejler blandt andet en opjustering af det forventede provenu fra selskabsskat på knap 0,3 pct. af BNP i 2010, mens ændringen fra FR01 til ØR02, januar, hovedsageligt skyldes omlægningen af SP fra en kollektiv til en individuel ordning. Profilen i årene 2001-04 præges desuden af udsvingene i pensionsafkastskatten.

Niveauet for det offentlige forbrug i pct. af BNP er opjusteret i forhold til FR01, hvilket skyldes en historisk nedrevision af niveauet for nominelt BNP. Udviklingen fremadrettet er stort set ens i fremskrivningerne, jf. figur 4.4b.

Figur 4.4a. Skattetryk

 

 

 

 

 

 

Figur 4.4b. Offentligt forbrug

 

 

 

 

 

Anm.: Her er regnet med samme reale standarder som i DK2010 og lavere skat på arbejdsindkomst på ¼ pct. af BNP. Med samme realvækstmålsætning som i DK2010 vil skatter og det offentlige forbrug være ¼ pct. af BNP lavere.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Overskuddet på den offentlige saldo i FR02 vurderes en anelse højere end i ØR02, januar. I perioden 2002-2010 ventes således i gennemsnit et overskud på 2,2 pct. af BNP mod tidligere 2,1 pct. af BNP, jf. figur 4.5a. Det skal ses i lyset af nogle modsatrettede justeringer. Det noget større gennemsnitlige overskud på 2,6 pct. af BNP i FR01 kan henføres til, at provenuet fra SP dengang indgik som en del af den offentlige saldo. Korrigeres herfor er det gennemsnitlige overskud af samme størrelsesorden.

Figur 4.5a. Offentlig saldo

 

 

 

 

 

Figur 4.5b. Offentlig ØMU-gæld     

 

 

 

 

 

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Fra 2000 til 2010 halveres den offentlige ØMU-gæld omtrent som andel af BNP. I 2010 er den imidlertid lidt højere end forudsat i både ØR02, januar, og FR01. Det kan henføres til et skønnet højere niveau i konjunkturårene. Fra 2003 til 2010 afdrages gælden således i stort set samme takt i fremskrivningerne, jf. figur 4.5b.

Den private finansielle opsparing er på grund af en nedrevision af overskuddet på betalingsbalancen nedjusteret noget i forhold til ØR02, januar. Det efterfølgende forløb er dog nogenlunde som tidligere, men på et lavere niveau, jf. figur 4.6a. Forbrugskvoten falder ligesom i FR01 en anelse, mens den i ØR02, januar, var stort set konstant jf. figur 4.6b.

Figur 4.6a. Privat finansiel opsparing

 

 

 

 

 

 

Figur 4.6b. Forbrugskvote

 

 

 

 

 

 

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Overskuddet på betalingsbalancen er sammenlignet med ØR02, januar, nedjusteret i konjunkturårene. Den fremadrettede udvikling i betalingsbalancen er uforandret, jf. figur 4.7a.Forudsætningen om at udlandsgælden kan afvikles i perioden 2005 til 2010, er ikke ændret, men det nøjagtige tidspunkt er usikkert på grund af konjunkturbevægelser og kursreguleringer, jf. figur 4.7b.

Figur 4.7a. Betalingsbalancen

Figur 4.7b. Udlandsgæld

 

 

 

 

 

 

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Det forudsatte fald i ledigheden er af samme størrelsesorden som i tidligere fremskrivninger, jf. figur 4.8a. Antallet af overførselsmodtagere i 2010 er på niveau med FR01, men er opjusteret i forhold til ØR02, januar, jf. figur 4.8b. Det skal blandt andet ses i lyset af den nye befolkningsprognose, og at antallet af sygedagpengemodtagere forudsættes at følge udviklingen i arbejdsstyrken, mens der i ØR02, januar, var forudsat et fald på ca. 25 pct. fra 2000-10.

Figur 4.8a. Arbejdsløshed

 

 

 

 

 

 

Figur 4.8b. Overførselsmodt., 15-66 år

 

 

 

 

 

 

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.