Appendiks 2.1

Industriens eksportmarkedsandele

Industriens eksportmarkedsandel, som illustreret i figur 2.7a i hovedteksten, er opgjort som forskellen mellem væksten i industrieksporten og eksportmarkeds-væksten, hvor eksportmarkedsvæksten opgøres som væksten i importen på de danske eksportmarkeder med industrieksportvægte for 1995.

Markedsandelsudviklingen kan også opgøres ved ændringen i forholdet mellem dansk industrieksport og verdensimport af industriprodukter – i det følgende benævnt verdensmarkedsandelen. Verdensmarkedsandelen vil registrere tab, hvis importen stiger kraftigt i højvækstlande, som Danmark kun handler forholdsvis lidt med. Det er den væsentligste årsag til, at verdensmarkedsandelen viser et fald i løbende priser på knap 25 pct. fra 1991 til 2000, mens eksportmarkedsandelen viser tab på knap 8 pct. Verdensmarkedsandelen kan dekomponeres på lande-, vare-, lande­omstillings-, vareomstillings-og markedsandelseffekter, jf. figur 1.a.

Figur 1.b. Eksportmarkedsandele – to opgørelser

Anm.: Verdensmarkedsandelen inkluderer 22 OECD-lande og 173 industrivaregrupper.

Kilde: OECD’s, International Trade by Commodity Statistics 2002/1og egne beregninger.

Den negative landeeffekter udtryk for, at importstigningerne i de lande, hvor danske industri-virksomheder har relativt store markedsandele, har været mindre end OECD-gennemsnittet. Landeeffekten indebærer isoleret set et tab af verdensmarkedsandele på 18 pct. i perioden 1991 til 2000 og afspejler netop, at importvæksten i højvækstlande – som Danmark traditionelt handler forholdsmæssigt lidt med – har været høj. Korrigeret for landeeffekten er verdensmarkedsandelen faldet med omkring 6 pct. fra 1991 til 2000.

Landeomstillingseffektener udtryk for industriens evne til at flytte eksport til lande, der har haft en forholdsmæssig stor vækst i importefterspørgslen. Danske industrivirksomheder opnåede i perioden 1991-2000 en landeomstillingseffekt på ½ pct. og har således kun i begrænset omfang været i stand til at flytte eksport til højvækstlande.

Tilsammen udtrykker lande-og landeomstillingseffektenforskellen mellem henholdsvis væksten i verdens import og de danske aftagerlandes import vægtet efter deres betydning for den danske eksport. Forskellen mellem ændringen i verdensmarkedsandelenog i de to landeeffekter er således omtrent lig ændringen i eksportmarkedsandelen, jf. figur 1.b. Afvigelsen mellem de to opgørelser kan henføres til dels forskelle i det bagvedliggende datamateriale[1], dels at de to opgørelser kun er approksimativt ens.

Eksportmarkedsandelen faldt som nævnt knap 8 pct. fra 1991 til 2000. Omkring 3 pct.enheder af dette fald kan henføres til udviklingen i vareeffekten, jf. figur 2.8a. En negativ vareeffekt er udtryk for, at der er sket et fald i de varers andel af de enkelte landes import, hvor Danmark i 1991 havde de forholdsmæssigt største markedsandele. Fordelt på lande var faldet primært afledt af udviklingen i Sverige og Tyskland, hvor vareeffekten fra 1991 til 2000 var henholdsvis -2 og -1 pct., mens udviklingen i USA isoleret set bidrog til en stigning på ½ pct. Industrien vandt i 2001 betydelige eksportmarkedsandele, jf. figur 2.7a. Denne udvikling synes at fortsætte i 2002, og kan sandsynligvis i nogen grad henføres til en positiv vareeffekt inden for eksport af blandt andet kemiske produkter, herunder farmaceutiske og medicinske, samt maskiner, herunder vindmøller.

Den væsentligste årsag til faldet i eksportmarkedsandelen er dog afledt af udviklingen i vareomstillingseffekten, der bidrog negativt med knap 5 pct.enheder i perioden, jf. figur 1.a. Den negative vareomstillingseffekt er udtryk for, at industrien ikke har formået at vinde markedsandele for de varegrupper, der har haft en forholdsmæssig stor vækst i importefterspørgslen.

Den resterende markedsandelseffekt – der udtrykker betydningen af ændringer i markedsandele på de enkelte varemarkeder i de enkelte lande, hvor ændringer i relativt store lande og varegrupper tillægges forholdsmæssig større betydning end ændringer i relativt små lande – bidrog positivt med ca. 1 pct.enhed i perioden, jf. figur 1.a.