Appendiks 3.3
appendiks 3.3
Ekstra tidsforbrug i uddannelsessystemet
Mange studerende tager en ’omvej’ i uddannelsessystemet, før den endelige uddannelse er afsluttet. Ved omveje kan f.eks. forstås et år i 10. klasse, hvis det er unødvendigt for at kunne gå i gang med en ungdomsuddannelse, eller studieskift og dobbeltuddannelse (flere uddannelser på samme niveau). Endvidere forlænges mange studieforløb af venteperioder og forsinkelser i forhold til de normerede uddannelseslængder. Også sen skolestart (senere end det fyldte 8. år) kan i sidste ende betyde, at det samlede uddannelsesforløb afsluttes senere end ellers muligt.
Det ekstra tidsforbrug i uddannelsessystemet svarer til, at alle personer i gennemsnit bruger ca. 3,2 år ekstra i uddannelsessystemet i forhold til det hurtigst mulige uddannelsesforløb, jf. tabel a. Hvis der skønsmæssigt korrigeres for, at en del af det ekstra tidsforbrug benyttes til erhvervsarbejde, bruger hver person i gennemsnit 2,2 år ekstra i uddannelsessystemet.
Det samlede ekstra tidsforbrug i tabel a kan opfattes som en bruttoopgørelse af begrænsningen på arbejdsstyrkedeltagelsen som følge af ekstra tidsforbrug i uddannelsessystemet. Potentialet for at øge arbejdsudbuddet for de unge må vurderes at være betragteligt lavere, da de enkelte forsinkelseselementer under alle omstændigheder vil have et vist omfang.
I afsnit 3.6 vurderes, at en reduktion af uddannelsestiden på ½ år isoleret set vil kunne bidrage til at øge erhvervsdeltagelsen svarende til 10.000 personer i arbejdsstyrken. Det ½ år er i afsnittet sat i forhold til ekstra tidsforbrug inklusive erhvervsarbejde, da afkortningen af uddannelsesforløbene med gennemsnitligt ½ år også mindsker erhvervsarbejdet i uddannelsestiden. Endvidere er det antaget, at omfanget af det ekstra tidsforbrug frem mod 2010 følger stigningen i den gennemsnitlige uddannelsestid for en 16-årig.
Tabel a. Ekstra tidsforbrug pr. person fordelt på årsag
Årsag |
Gnst. antal år pr. person
|
Gnst. antal år pr. person – når erhvervsarbejde ikke tælles med2 |
|
Sen skolestart................................ |
0,2 |
0,2 |
|
10. klasse........................................ |
0,6 |
0,6 |
|
Dobbelt ungdomsudd.1................ |
0,2 |
0,2 |
|
Venteperioder................................ |
0,6 |
0,3 |
|
Studieskift og –afbrud.................. |
1,0 |
0,5 |
|
Forsinkelser.................................... |
0,6 |
0,4 |
|
I alt.................................................. |
3,2 |
2,2 |
Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i en uddannelsesprofil for 2000.
1) Optællingen af det ekstra tidsforbrug er stoppet ved den første gennemførte erhvervskompetencegivende uddannelse, hvorfor omfanget af dobbeltuddannelse kun kan opgøres på ungdomsuddannelsesniveau.
2) For at korrigere for erhvervsarbejde er det ekstra tidsforbrug for venteperioder og studieskift reduceret med 50 pct., mens tidsforbruget fra forsinkelser er reduceret med 30 pct.
Kilde: Undervisningsministeriet og egne beregninger.
Regeringen vil gennemføre en række initiativer, som kan sikre hurtigere gennemførelsestider i uddannelsessystemet. Det drejer sig om nogle af elementerne i handlingsplanen Bedre Uddanelser(blandt andet en styrkelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen på tværs af uddannelserne) samt justeringer i taxametersystemet, der giver uddannelsesinstitutionerne øget økonomisk incitament til at gøre en ekstra indsats for at nedbringe frafald og overskridelser af de normerede studietider. Endvidere vil der ved evalueringen af 10. klasse i år blive gjort overvejelser om en målretning af 10. klasse mod de elever, som har behov for et ekstra år i grundskolen for at kunne starte på og fuldføre en ungdomsuddannelse.
