Appendiks 5.1
Appendiks 5.1
Revision af holdbarhedsindikatoren
I Økonomisk Redegørelse, august 2002, viser holdbarhedsindikatoren (korrigeret strukturel saldo) et underskud på ca. 0,4 pct. af BNP i 2003, der er det seneste konjunkturår. Denne beregning af holdbarhedsindikatoren tager udgangspunkt i et demografisk forløb, hvor de offentlige finanser kun påvirkes af ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning og andre forudsigelige bidrag, herunder stigningen i nettoskatteindtægter fra privat pensionsopsparing.
Holdbarhedsindikatoren i det demografiske forløb er revideret og skønnes at udvise et underskud på 0,1 pct. af BNP i 2003, hvilket indebærer en opjustering af saldoen for holdbarhedsindikatoren på ca. 0,3 pct. af BNP i forhold til ØR02, august, jf. tabel 1.
Tabel 1. Revisioner af holdbarhedsindikatoren for 2003 i det demografiske forløb, pct. af BNP
|
Holdbarhedsindikator i det demografiske forløb |
Pct. af BNP |
|
1. Økonomisk Redegørelse, august 2002 (demografisk forløb) |
-0,4 |
|
2. Samlet revision af holdbarhedsindikator (2.1+2.2) |
0,3 |
|
2.1. Revision af statens og kommuners strukturelle primære saldo |
0,2 |
|
2.2 Revision af fremtidige nettoforpligtelser |
0,1 |
|
- offentlige udgifter (offentligt forbrug og indkomstoverførsler efter skat). |
-0,02 |
|
- modregning af offentlige overførsler |
0,13 |
|
- selskabsskatte- og Nordsøindtægter samt skat af pensionsopsparing. |
0,19 |
|
- rentebyrde af statens og kommunernes nettogæld |
-0,17 |
|
- ny befolkningsprognose |
-0,12 |
|
- øvrige revisioner |
0,06 |
|
3. Finansredegørelse 2002 (demografisk forløb) (1+2) |
-0,1 |
Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 2002 og egne beregninger.
Revisionen af holdbarhedsindikatoren i det demografiske forløb kan særligt henføres til en opjustering af statens og kommunernes strukturelle primære saldo på 0,2 pct. af BNP i 2003. Opjusteringen skyldes, at der er foretaget en konjunkturrensning af betalinger mellem de offentlige fonde og staten. Det forudsatte lave provenu fra pensionsafkastskatten i 2003 indebærer, at statens pensionsafkastskat fra sociale kasser og fonde (ATP) i 2003 skønnes at være ca. 0,2 pct.enheder af BNP lavere end det strukturelle provenu. Denne konjunkturrensning påvirker ikke den strukturelle saldo for den samlede offentlige sektor, der på linje med vurderingen i august skønnes at udgøre 2,2 pct. af BNP i 2003.
Der er foretaget en revision af de offentlige udgifter, som bidrager til en svag forringelse af holdbarhedsindikatoren. Modregningen som følge af en gradvis stigning i pensionisternes supplerende indkomster er opjusteret blandt andet gennem indregning af virkninger på udgifter til boligydelse. Inklusiv nye skøn for modregning af indkomstoverførsler bidrager revisionen af de offentlige udgifter til en forbedring af holdbarhedsindikatoren.
Der er foretaget en ny fremskrivning af pensionsformuen og de gennemsnitlige skattesatser på ind- og udbetalinger fra private pensionsordninger samt en opjustering af det strukturelle niveau for selskabsskatte- og Nordsøindtægter. Revisionerne bidrager samlet set til en opjustering af holdbarhedsindikatoren på 0,19 pct. af BNP i 2003.
I modsat retning trækker, at rentebyrden af statens og kommunernes nettogæld er opjusteret. Den forholdsvis lave forrentning af aktiver, jf. afsnit 5.4, indebærer en forholdsvis høj nettorenteudgift af nettogælden. En revision af bidraget til højere nettorenteudgifter fra nettogældens sammensætning indebærer en opjustering af rentebyrden af nettogælden på 0,17 pct. af BNP.
Den nye befolkningsprognose fra DREAM fra september 2002 medfører isoleret set en forringelse af holdbarhedsindikatoren på 0,12 pct. af BNP i 2003. Det skyldes, at den nye befolkningsprognose indeholder en opjustering af forsørgerkvoten i forhold til den hidtidige befolkningsprognose, der lå til grund for beregningen af holdbarhedsindikatoren i Økonomisk Redegørelse, august 2002.
