1  af  8Næste

1. Lovmodeller og deres anvendelse


1. Lovmodeller og deres anvendelse

En lovmodel består af to grundelementer: Et datagrundlag og en lov omsat til edb-sprog.

Datagrundlaget i lovmodellen er normalt en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning svarende til ca. 179.000 personer, men en stikprøve på 10 pct. svarende til ca. 535.000 personer er også tilgængelig.

Datagrundlaget kaldes en modelbefolkning og indeholder en lang række oplysninger om hver enkelt person. Personerne optræder anonymt i modelbefolkningen, idet CPR-numre og adresseoplysninger er fjernet.

Et eksempel på lov omsat til edb-sprog er personskattelovgivningen. På grundlag af indkomstoplysningerne for hver person i modelbefolkningen kan den såkaldte skattemodel beregne den individuelle indkomstskat for hver enkelt person. Virk­ningen af ændringer i skattelovene kan også beregnes. Skattemodellen tilrettes efter de nye regler, hvorefter den individuelle indkomstskat efter de nye regler kan beregnes. Ved at sammenligne indkomst­skatten for hver person i de to beregninger kan fordelingsvirkningerne af lovændringen kortlægges. Ved at lægge alle ændringerne sammen kan provenuvirkningen for den offentlige sektor findes.

Beregningerne med lovmodellen viser de umiddelbare virkninger af lovæn­dringer, givet den (historisk) kendte adfærd i datagrundlaget. Dvs. beregningerne afspejler som udgangspunkt ikke eventuelle adfærds­virkninger som følge af ændringer i lovgivningen.

Der er dannet delmodeller på en række lovgivningsområder, herunder bl.a. skatteområdet, pensionsområdet, boligstøtteområdet og daginstitu­tionsområdet. På hvert område kan modellen benyttes til at beregne virkningerne af lovændringer for hver person i modelbefolk­ningen samt virkningerne for de offentlige budgetter.

Lovmodelberegninger kan også anvendes til at belyse økonomiske incitamenter til at arbejde. Med skattemodellen kan beregnes den individuelle marginalskat, dvs. hvor stor en andel af en lille indkomstforøgelse, der skal betales i indkomstskat, givet indkomsten i udgangssituationen. Ved kombinerede beregninger med skattemodellen og en række andre modeller kan ligeledes beregnes såkaldte sammensatte marginalskatteprocenter, som angiver den samlede effekt af øget indkomstskat og aftrapning af offentlige ydelser ved en forøgelse af indkomsten. Endelig kan beregnes det såkaldte forskelsbeløb, som udgør forskellen i disponibel indkomst ved henholdsvis fuld beskæftigelse og en situation, hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst.

Modelbefolkningerne er i sig selv meget anvendelige til en række analyt­iske formål, herunder specielt analyser af indkomstfordelingen i den danske befolkning. Detaljerede oplysninger om sammensætningen af indkomster og skatter giver mulighed for indgående analyser af f.eks. fordelingsvirkningerne af offentlige indkomstoverførsler og skatter. Ligeledes kan udviklingen over tid i de disponible indkomster for forskellige alders- og befolkningsgrupper belyses.

I Finansministeriets årlige publikation Fordeling og incitamenter vises ajourførte analyser af fordelingen af befolkningens indkomster og de økonomiske incitamenter til beskæftigelse. I Fordeling og incitamenter videreføres således analyser af emner, der tidligere har været behandlet i publikationen Familier og indkomster samt i Finansredegørelsen.

Modelbefolkningerne dannes i Danmarks Statistik, mens modellerne på skatteområdet og de forskellige ydelsesområder udvikles og vedligeholdes i Finansministeriets departement.

Lovmodellens brugerkreds er begrænset til centraladministrationen. Ud­over Finansministeriet er de største brugere Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

For at imødekomme ønsker fra interesseorganisationer, forskere og andre om særskilte analyser med lovmodellen kan Finansministeriet i begrænset omfang foretage beregninger for eksterne rekvirenter mod betaling. Der foretages dog generelt ikke modelberegninger på konkrete politikforslag fra eksterne rekvirenter.

Efter nærmere aftale herom med Danmarks Statistik er der endvidere mulighed for, at institutioner uden for centraladministrationen mod betaling kan opnå adgang til dele af lovmodellens datagrundlag.

Henvendelse kan ske til:

Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
13. kontor
1218 København K
Telefon 33 92 33 33




 
1  af  8Næste