2.2. Appendiks: Beregning af strukturel ledighed

Beregningen af den strukturelle ledighed er bygget op omkring en økonomisk model med Phillipskurven som det bærende grundlag. Strukturledigheden (NAIRU) indgår i modellen som en uobserveret tilstand, der estimeres via Kalman-filteret.

Modellen er givet ved den forventningsudvidede Phillipskurve, som forbinder  reallønstigningstakten med ledigheden,

     (1)

hvor /\₄w og /\₄p er henholdsvis lønstigningstakten og inflationsraten, målt over fire kvartaler, og u er ledighedsprocenten (* angiver det strukturelle niveau). pi* er den forventede inflation, der beregnes som gennemsnittet af de seneste tre års inflation.

Ledighedsgabet opfattes normalt som et mål for det inflationsskabende pres fra arbejdsmarkedet. Således tolkes strukturledigheden som det ledighedsniveau, der sikrer stabil inflationsudvikling på nogle års sigt.

Den strukturelle ledighed skal dermed ses som et kort-sigts NAIRU-begreb, der opfanger inflationsbidrag fra en bred vifte af forhold, herunder blandt andet generøsiteten og varigheden af arbejdsløshedsunderstøttelse, aktivering, skatteforhold mv. 

På linje med outputgabet kan den strukturelle ledighed ikke umiddelbart observeres. Derfor benyttes en tilstandsmodel, der som nævnt gør det muligt at estimere disse uobserverbare tilstande med Kalman-filteret.

Udover Phillipskurven består modellen af to systemligninger, der beskriver dynamikken for de uobserverbare tilstande. Tilstandsligningerne, som beskriver dynamikken for den strukturelle ledighed og ledighedsgabet, er givet ved,

                                                                            (2)

          (3)

Den strukturelle ledighed følger en random walk uden trend.

Ledighedsgabet antages som udgangspunkt at følge en standard AR(2)-proces. På linje med TFP-gabet indgår kapacitetsudnyttelsen i industrien som konjunkturindikator. 

Modellen er estimeret på kvartalsdata for perioden 1980 til 2003 med udgangspunkt i MONA’s databank. Ledighedsudviklingen er opgjort ved den registrerede ledighed.

Parameterestimaterne i Phillipskurven har alle det forventede fortegn. Kvotienten til ledighedsgabet i lønrelationen er signifikant med værdien –0,487, jf. tabel 1. Hvis den faktiske ledighed er større end den strukturelle ledighed vil der således som ventet være et nedadgående pres på (real)lønstigningstakten.

Anm.:  Stjerne angiver, at koefficienten er signifikant på et 5 pct. niveau.

Kilde:  Egne beregninger.

Beregningen er baseret på data som stort set ikke revideres tilbage i tiden og som offentliggøres relativt hurtigt efter periodens afslutning. Det bidrager til, at ledighedsgabet er en relativt pålidelig ”her-og-nu” indikator for lønpresset på arbejdsmarkedet.