2.3. Appendiks: Beregning af strukturel arbejdsstyrke

2.3. Appendiks: Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Det strukturelle niveau for arbejdsstyrken angiver arbejdsstyrkens størrelse under stabile ”normale” konjunkturer. Niveauet for den beregnede strukturelle arbejdsstyrke anvendes blandt andet i den mellemfristede fremskrivning til 2010. Samtidig indgår forskellen mellem faktisk og strukturel arbejdsstyrke i beregningen af outputgabet.

Model

Dekomponeringen af arbejdsstyrken i et struktur- og konjunkturbidrag tager udgangspunkt i en enkelt økonomisk/statistisk model.

 

hvor e er den standardiserede erhvervsfrekvens, * angiver strukturelt niveau og c angiver konjunkturbidraget. Samtidig modelleres beskæftigelsesfrekvensen med udgangspunkt i, at beskæftigelsesgabet svarer til arbejdsstyrkegabet fratrukket ledighedsgabet.

 

hvor b er beskæftigelsesfrekvensen og u er ledighedsfrekvensen. På tilsvarende vis er den strukturelle erhvervsfrekvens summen af beskæftigelses- og ledighedsfrekvensernes strukturelle niveau[1].

 

Den strukturelle beskæftigelsesfrekvens antages i denne sammenhæng at følge en random walk.

 

Den beregnede strukturelle ledighed indgår i modellen således at der er konsistens mellem de strukturelle bevægelser i arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Det sikrer, at man i en situation med faldende strukturel ledighed, men med konstant strukturel beskæftigelse, vil opleve faldende strukturel erhvervsdeltagelse.

Beregningen af den konjunkturbetingede andel af arbejdsstyrken er bygget op omkring en såkaldt ”discouraged worker” effekt,  hvor arbejdsudbuddet afhænger af jobmulighederne,

 

Beskæftigelsesmulighederne er her modelleret ved ledighedsgabet samt ændringen i beskæftigelsesfrekvensen. En ændring i beskæftigelsesmulighederne påvirker arbejdsstyrken med en vis forsinkelse (estimeret til 2-3 kvartaler).

Estimationsresultater

Beregningen anvender standardiserede erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (RAS), idet ændringer i befolkningssammensætningen pr. definition opfattes som strukturelle.

Beregnet på aggregerede erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (15-66-årige) har modellen signifikante koefficientestimater med de ventede fortegn, jf. tabel 1. Eksempelvis vil en stigning i ledighedsgabet isoleret set betyde faldende erhvervsdeltagelse.

Tabel 1. Udvalgte parameterestimater

Parameter	Estimat	Std.afv.	Parameter	Estimat
	0,6470*	0,1681		0,0001
	-0,4299*	0,1025		0,0016

Anm.:  Stjerne angiver, at koefficienten er signifikant på et 5 pct. niveau.

Kilde:  Egne beregninger.

De estimerede tilstande for den strukturelle erhvervsfrekvens og arbejdsstyrkegabet er vist i figur 1a og 1b.

Figur 1a. Faktisk og strukturel erhversfrekvens (standardiseret)	Figur 1b. Arbejdsstyrkegabet og ledighedsgabet

Kilde:  Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2002 og egne beregninger.

Fordelt på aldersgrupper viser samme modelberegning, at arbejdsudbuddet for de 15-29-årige er væsentligt mere følsomt overfor konjunktursituationen end de ældre aldersgrupper, jf. tabel 2.

Bemærk, at en sammenvejning af koefficienterne for de enkelte aldersgrupper ikke nødvendigvis summer til den aggregerede model. Resultaterne angiver derfor kun, at konjunkturfølsomhed i arbejdsudbuddet for de 15-29-årige er større end de øvrige gruppers og ikke hvor stor en andel af det samlede konjunkturbidrag som tilskrives de unge.

Tabel 2. Konjunkturfølsomhed fordelt på aldersgrupper

Parameter	15-29-årige	30-49-årige	50-59-årige	60-66-årige
	0,8160**	0,7208**	0,5071*	0,9642**
	-1,0937**	-0,2222**	-0,2454*	0,0516

Anm.:  Stjerne angiver at koefficienten er signifikant på et 10 pct. niveau (*) eller 5 pct. niveau (**).

Kilde:  Egne beregninger

---

[1] Relationen indeholder en residual. Det skyldes, at beregningen af strukturledigheden er baseret på den registrerede ledighed (CRAM), mens erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS).