2.4. Appendiks: Revision af metodegrundlag for finanseffektberegningen

Revisionen af metodegrundlaget for finanseffektberegningen bygger som udgangspunkt på en genberegning af de finanspolitiske multiplikatorer. Hertil kommer nogle metodemæssige justeringer i finanseffektberegningen.

Hovedprincippet ved beregningen af de finanspolitiske multiplikatorer er, at de forskellige udgifts- og indtægtsposter i et givet år og permanent fremefter øges svarende til 1 promille af årets nominelle BNP. Ved simulation på den seneste version af ADAM beregnes herefter virkningen på den reale aktivitet (BNP i faste priser) og beskæftigelsen. Multiplikatorerne angiver således den procentvise ændring i realt BNP, som følge af en ændring i en given budgetpost på 1 promille af nominelt BNP. Sammenlignet med Finansredegørelse 2000 betyder genberegningen generelt set et mindre fald i størrelsesordenen af multiplikatorerne (numerisk set) både på udgifts- og indtægtssiden, jf. tabel 1.

De største relative fald i de beregnede multiplikatorvirkninger kan henføres til budgetposterne vedrørende direkte skatter og transfereringer. Årsagen hertil er primært, at kortsigtsigtseffekten på privatforbruget af ændringer i husholdningernes disponible indkomst er reduceret i forhold til den tidligere modelversion.

De lavere multiplikatorer betyder isoleret set, at finanseffekten nedjusteres med op til 0,2 pct.-enheder i visse år i perioden 1993-2004, jf. tabel 2.

Udover revisionen af de finanspolitiske multiplikatorer er der foretaget nogle metodemæssige justeringer i finanseffektberegningen. De metodemæssige justeringer vedrører dels nulpunkterne for finanspolitikken, dels inddragelse af en udgiftspost, der omfatter udgifter til private ikke-udbyttegivende institutioner i finanseffektberegningen.

Den isolerede virkning på finanseffekten af disse mere metodemæssige justeringer i finanseffektberegningen er begrænset, jf. tabel 2.

Tabel 1. Multiplikatorer (1.års) målt ved henholdsvis BNP og beskæftigelsen i FR2000 og FR2004

Anm.:      Multiplikatorerne er udregnet ved eksogen rente.

Kilde:  Egne beregninger.

Tabel 2. Genberegnet finanseffekt, 1993-2004

Anm.: FR2000 er baseret på Budgetoversigt 1, maj 2004. Som følge af afrunding summer de angivne ændringer ikke nødvendigvis til den samlede ændring i finanseffekten.

Kilde: Egne beregninger.

Justering af nulpunkter

Nulpunkterne i finanseffektberegningen er et udtryk for den status for de forskellige budgetposter, der definerer en neutral finanspolitik.

Overordnet set er definitionen af en neutral finanspolitik givet ved en udvikling i de forskellige budgetposter, der er i overensstemmelse med en uændret stilling på de offentlige finanser i et steady state forløb med gennemsnitlig vækst og uændret privat beskæftigelse og ledighed. De offentlige udgifter og indtægter skal med andre ord udgøre en omtrent uændret andel af BNP i en sådan steady state tilstand for at være finanspolitisk neutrale.

I steady state forløbet, hvor befolkningsvæksten er nul, vil den nominelle BNP-vækst svare til væksten i de private lønninger, realvæksten i BNP omtrent til produktivitetsstigningerne i den private sektor[1], mens priserne vil stige med forskellen i løn- og produktivitetsstigningerne. Historisk har der gennemsnitligt været tale om årlige produktivitetsstigninger på ca. 2 pct., hvorfor den underliggende realvækst i nulpunktsdefinitionerne approksimeres til 2 pct. Prisudviklingen approksimeres med udviklingen i nettoforbrugerprisdeflatoren, mens BNP-deflatoren lå til grund for det tidligere metodegrundlag. Nettoforbrugerpriserne vurderes at være et bedre benchmark for prisudviklingen i den private sektor end BNP-deflatoren, der afspejler både den offentlige prisudvikling og prisudviklingen afledt af udviklingen i de indirekte skatter.

Nulpunktsdefinitionerne i finanseffektberegningen er for en række af budgetposterne justeret i forhold til tidligere. I alle tilfælde bringer justeringerne nulpunktsdefinitionerne nærmere det overordnede udgangspunkt for en neutral finanspolitik. I forhold til beskrivelsen i Finansredegørelse 2000 er der foretaget følgende ændringer.

På udgiftssiden er nulpunktsdefinitionen for de offentlige indkomstoverførsler ændret. Mens udgifts- og satsudviklingen i det tidligere metodegrundlag blev sammenholdt med lønstigningstakten i den private sektor, er nulpunktet fremover givet ved udviklingen i BNP. Ændringen bringer således nulpunktsdefinitionen for de offentlige indkomstoverførsler nærmere det overordnede udgangspunkt for fastlæggelsen af nulpunkterne. Med undtagelse af udgifterne til A-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge er nulpunktet givet ved uændrede udgifter i pct. af BNP. I modsætning til tidligere medregnes udgiftsvirkningen af ændringer i modtagerantallet i finanseffekten, herunder ændringer i modtagerantallet som følge af den demografiske udvikling. Da ændringer i modtagerantallet for A-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge i høj grad vurderes at være konjunkturelt betinget, er nulpunktet for disse tre typer indkomstoverførsler defineret ved en satsændring svarende til den generelle indkomstudvikling. Som hidtil medregnes udgiftsændringer som følge af ændringer i modtagerantallet for disse tre typer af indkomstoverførsler således ikke i finanseffekten.

På den offentlige indtægtsside er nulpunktsdefinitionen for ejendomsskatterne ændret, så det for ejendomsskatterne - i lighed med hovedparten af de øvrige budgetposter på indtægtssiden - gælder, at en neutral finanspolitik er karakteriseret ved en uændret skattesats. Nulpunktsdefinitionen var tidligere givet ved et uændret ejendomsskatteprovenu i pct. af BNP. Ændringen af nulpunktet for ejendomsskatterne betyder, at automatiske konjunkturbetingede bidrag fra udviklingen i ejendomsskatteprovenuet (via de offentlige ejendomsvurderinger) undgås.

For reguleringen af progressionsgrænserne er nulpunktet en udvikling svarende til steady state BNP, der er en bedre approksimation af den generelle indkomstudvikling end den hidtil anvendte korrigerede lønstigningstakt på LO/DA-området. Denne nulpunktsændring indebærer en relativt stor justering af finanseffekten i 1994, der primært følger af en særlig høj prisstigningstakt dette år.

De justerede nulpunktsdefinitioner i finanseffektberegningen er opsummeret nedenfor, jf. boks 1.

Inddragelse af overførsler til private ikke-udbyttegivende institutioner

Udover de nævnte ændringer i nulpunktsdefinitionerne er de offentlige overførselsudgifter til private ikke-udbyttegivende institutioner inddraget i finanseffektberegningen. Udgifterne kan primært henføres til aktiviteter på kultur- og uddannelsesområdet samt udgifter til sociale formål.

Udgifterne kan i vidt omfang sidestilles med offentlige forbrugsudgifter, men da de institutioner, der modtager midlerne, får mindre end 50 pct. i driftsstøtte, medregnes udgifterne ikke som en del af det offentlige forbrug i nationalregnskabet. Overførselsudgifterne til private ikke-udbyttegivende institutioner skønnes at have en aktivitetseffekt, der er lavere end det offentlige forbrug, da overførslerne i modsætning til det offentlige forbrug ikke indgår direkte i forsyningsbalancen.

[1] Realvæksten i BNP vil være lidt mindre end produktivitetsstigningen i den private sektor, da produktivitetsstigninger i den offentlige sektor ikke måles i nationalregnskabet.