Forrige13  af  25Næste

3.5. Appendiks: Sammenligning med beregninger i DREAM


3.5. Appendiks: Sammenligning med beregninger i DREAM

Den beregnede effekt på det finanspolitiske råderum af, at personer fremover opnår beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomster, er stort set den samme, som hvis beregningerne foretages på den overlappende generationelle ligevægtsmodel DREAM, jf. tabel 1.

Tabel 1. Effekt på holdbarhed af permanent 15.000 flere i arbejdsstyrken

 

Effekt på holdbarhed

Overførselssatser før skat i 2001

 

FM

DREAM

FM

DREAM

 

 Pct. af BNP

 1.000 kr.

Barselsdagpenge

0,28

0,29

155

181

Overgangsydelse

0,27

0,27

121

118

Aktivering

0,26

0,26

121

1162)

Kontanthjælp

0,26

0,27

110

1162)

Efterløn

0,26

0,26

122

122

Arbejdsmarkedsorlov

0,25

0,26

103

109

SU-modtagere1)

0,06

0,05

42

26

 

 

 

 

 

1)      Nettoeffekten af at flytte personer både i og uden for arbejdsstyrken med fordelingen i 2003.

2)         Der skelnes ikke mellem udgifterne til aktiverede og kontanthjælpsmodtagere.

Kilde:  Egne beregninger.

For at sammenligne med DREAM kommer 15.000 personer i arbejdsstyrken fra en overførsel i hver periode fra 2006 og frem. Resultaterne afviger fra dem i tabel 3.16 af tre grunde. For det første som følge af, at stigningen i beskæftigelsen ikke indfases gradvist til 2010, for det andet fordi antallet ikke længere afviger fra 15.000 personer på sigt, og for det tredje fordi en andel svarende til ledighedsprocenten af de 15.000 personer (ca. 750 personer) overgår til ledighed, mens de resterende kommer i beskæftigelse. For personer på barselsdagpenge og SU er der en vis forskel i beregningerne for så vidt angår den overførselssats, som modtages. Det afspejler en forskel i modtagergrundlaget, idet den samlede udgift på de to områder er ens i beregningerne. Den overførselssats, som anvendes af Finansministeriet, modsvarer stort set den sats, som kan findes på Finansloven.

Forrige13  af  25Næste