4.1. Appendiks: Revision af holdbarhedsindikatoren

I 2010-fremskrivningen, som opfylder kravet om en holdbar finanspolitik, forudsættes en stram udgiftsstyring og en fremgang i den strukturelle beskæftigelse. I Konvergensprogram, november 2003 (KP2003) var kravet til beskæftigelsen betinget af nye initiativer på 50-55.000 personer.

Den underliggende stilling på de offentlige finanser i 2003 er strukturelt svækket med ½ pct. af BNP, primært som følge af nye foreløbige nationalregnskabsopgørelser. I modsat retning trækker, at kravet til overskud, som skal dække de anslåede fremtidige offentlige nettoforpligtigelser er reduceret med ½ pct. af BNP, jf. tabel 1.

Tabel 1. Revisioner af holdbarhedsindikatoren for 2003 i 2010-forløbet

1)         Rent tekniske posteringer har bevirket, at den strukturelle primære saldo i stat og kommunerer revideret yderligere ned med ¼ pct. af BNP. Denne revision har dog tilsvarende bevirket en reduktion i rentebyrden af stat og kommuners nettogæld, således at den finanspolitiske holdbarhed isoleret set er upåvirket.

Kilde:       Konvergensprogram, november 2003 og egne beregninger.

Reduktionen i de fremtidige forpligtelser skyldes blandt andet de overenskomstmæssige aftalte stigninger i pensionsindbetalinger på DA-området, som reducerer reguleringen af overførsler og skattegrænser i perioden 2006-08.

Endvidere vurderes et generelt stigende uddannelsesniveau frem mod 2010 at kunne bidrage til at øge erhvervsdeltagelsen svarende til 13.000 personer fra 2003 til 2010 som følge af, at erhvervsfrekvensen er stigende i uddannelsesniveauet. Den større erhvervsdeltagelse modsvares primært i form af lavere tilgang til førtidspension og efterløn.

Den nye befolkningsprognose medfører isoleret set en forbedring af holdbarheden med 0,2 pct. af BNP som følge af en mindre stigning i den (arbejdstidskorrigerede) forsørgerkvote sammenlignet med KP2003. Det skyldes primært, at stramningerne i udlændingeloven, som er indarbejdet i DREAM’s seneste befolkningsprognose, har reduceret indvandringen fra især mindre udviklede lande, hvilket bidrager til en forbedring af de offentlige finanser.

I modsat retning trækker, at den nye befolkningsprognose (og revideret aldersfordelt offentlige forbrug) medfører et mindre demografisk træk på det offentlige forbrug. Med en uændret målsætning for realvækst i det offentlige forbrug indebærer et mindre demografisk træk større offentlige serviceforbedringer frem til 2010 i forhold til KP2003, hvilket isoleret set forværrer holdbarheden med 0,1 pct. af BNP.

Datagrundlaget for arbejdstiden er opdateret siden KP2003. I KP2003 blev benyttet alders- og kønsfordelte arbejdstidsdata baseret på AKU-tal (Arbejdskraftundersøgelsen), som er en spørgeskemaundersøgelse på grundlag af ca. 10.000 interview. Nu benyttes registerbaserede IDA-tal fra 2001, der dækker en 10 pct. stikprøve af befolkningen. De nye arbejdstidsdata forbedrer holdbarheden med 0,1 pct. af BNP.

Øvrige revisioner dækker blandt andet over et mindre bidrag til beskæftigelsen fra barsel og førtidig tilbagetrækning, prisregulering af børnefamilieydelsen frem til 2010 i henhold til Finansloven 2004 og beregningen af afgifter, hvilket samlet set har en svag negativ virkning på holdbarheden.

Endelig er kravet til nye strukturtiltag øget med 5.000 personer i FR04-fremskrivningen i forhold til KP2003, svarende til et positivt holdbarhedsbidrag på 0,1 pct. af BNP for at sikre finanspolitisk holdbarhed. I KP2003 var kravet til yderligere strukturelle tiltag (ikke udmøntet beskæftigelse) 53.000 personer mellem 2003 og 2010.