Staten som aktionær

12.01.2004
De seneste 10 års erfaringer med statens anvendelse af aktieselskabsformen viser, at der er en vis uklarhed om, hvilke vilkår og spilleregler der gælder, når et statsligt driftsområde etableres i aktieselskabsform.

De seneste 10 års erfaringer med statens anvendelse af aktieselskabsformen viser, at der er en vis uklarhed om, hvilke vilkår og spilleregler der gælder, når et statsligt driftsområde etableres i aktieselskabsform.

Sideløbende er der kommet en stadig voksende fokus på god selskabsledelse eller corporate governance. Diskussionen har i stort omfang fokuseret på private, børsnoterede selskaber, men har også direkte relevans for aktieselskaber med statslige deltagelse.

Regeringen traf på den baggrund i juni 2003 beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet (formand), Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, der skulle udarbejde retningslinjer for den praktiske udøvelse af det statslige ejerskab og statens anvendelse af selskabsformen. 

Resultatet foreligger nu i form af rapporten Staten som aktionær, der omhandler følgende emner:

Ejerpolitik – principper og spilleregler

  • Ansvarsfordelingen – minister, bestyrelse og direktion
  • Kommunikation mellem staten og bestyrelsen/selskabet
  • Bestyrelsesvalg
  • Staten som investor
  • Organiseringen af statens roller

Forventninger til statslige aktieselskaber

  • Åbenhed og gennemsigtighed
  • Bestyrelsens arbejdsform
  • Aflønning af medarbejdere, bestyrelse og direktion
  • Hensynet til andre politiske målsætninger

Aktieselskaber – hvorfor og hvornår

  • Formål og forudsætninger
  • Privatisering som styringsredskab