Aftale om finansloven for 2006

Aftaler om Finansloven for 2006 – Aftale om finansloven for 2006

Aftale om finansloven for 2006

Aftalens hovedindhold

Aftalen om finansloven for 2006 ligger i forlængelse af aftalerne om de foregående fire års finanslove og indeholder blandt andet forbedringer på følgende områder:

• Forbedringer af førtidspensionen
• Ældre – bedre og mere fleksibel hjemmehjælp
• Uddannelse og unge
• Børn – reduceret forældrebetaling og bedre kvalitet
• Bedre miljø
• Dyrevelfærd
• Forskning og innovation

Med aftalen om finansloven for 2006 bekræfter regeringen og Dansk Folkeparti rammerne for den offentlige økonomi frem mod 2010, herunder:

• Fortsat begrænset forbrugsvækst., der målrettes forbedringer på udvalgte områder
• Fortsat skattestop
• Fortsatte offentlige overskud og nedbringelse af den offentlige gæld for at sikre en holdbar finanspolitik

Dansk økonomi
Det går godt i dansk økonomi. Beskæftigelsen stiger, og ledigheden er historisk lav. Der er overskud på de offentlige finanser og betalingsbalancen. Den offentlige gæld nedbringes mærkbart.

Høj beskæftigelse og lav ledighed er afgørende forudsætninger for at sikre socialt udsatte grupper en plads på arbejdsmarkedet og for en vellykket integration af indvandrere og deres efterkommere.

Men det aktuelt høje aktivitetsniveau i dansk økonomi understreger samtidig vigtigheden af, at finanspolitikken er afbalanceret.

Styrket indsats mod terror

Parterne er enige om, at der skal slås hårdt ned mod enhver form for terror. Det er afgørende for at beskytte den enkelte, det danske samfund og de værdier, det bygger på, at borgere føler sig trygge. Kampen mod terror handler med andre ord om at bevare et frit og demokratisk samfund.

Siden terrorhandlingerne i USA den 11. september 2001 er der igangsat en lang række initiativer for at styrke indsatsen mod terrorisme.

Med henblik på at fremme sikkerheden ved rejser og som led i kampen mod terror indføres der biometriske kendetegn i alle nye danske pas, som udstedes fra august 2006. Med det seneste forsvarsforlig er forsvarets opgaver blevet rettet mod det nye trusselsbillede, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger. Det civile beredskab er tilpasset forebyggelse og evne til at håndtere større katastrofer, herunder terrorhandlinger. Der er taget en lang række initiativer, herunder løbende overvågning af samfundets sårbarheder, udarbejdelse af nationale beredskabsplan og gennemførelse af en national krisestyringsøvelse samt beslutning om at oprette et fælles CBRN-institut, som skal styrke totalforsvaret mod kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhedstrusler.

Udover målretningen af myndighedernes eksisterende ressourcer er det civile beredskab, Udenrigstjenesten samt især politiets og forsvarets efterretningstjenester frem til 2009 styrket med over 1,7 mia. kr. til nyt materiel og øget bemanding.

Parterne er enige om, at etablering af et nyt radiokommunikationssystem til beredskabet skal fremmes. En afgørende forudsætning for en vellykket redningsindsats efter et eventuelt terrorangreb er således, at der kan kommunikeres effektivt mellem beredskabsmyndighederne – politi, ambulance, brandvæsen mv. Et tværministerielt udvalg vil fremlægge et konkret forslag hertil i begyndelsen af 2006.

Parterne er enige om, at der skal sikres et tæt samarbejde mellem Udlændingestyrelsen, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste, herunder med henblik på at forbedre kontrollen med dokumentation i sager om opholdstilladelser.

Efter terrorhandlingerne i Madrid og London bad regeringen en embedsmands.arbejdsgruppe om at overveje, hvad der yderligere kan gøres for at modvirke terrorangreb i Danmark. Arbejdsgruppen har opstillet 49 forslag til nye initiativer, herunder:

• Etablering af et center for antiterror-analyse
• Rigspolitiets centrale enhed mod organiseret kriminalitet samles med PET
• Bedre muligheder for efterforskning af terror, bl.a. videoovervågning ved trafikknudepunkter og andre offentlige steder, hvor der jævnligt færdes større menneskemængder.
• Begrænsning af visse udlændinges adgang til Danmark
• Udvidelse af ammunitionsrydningsberedskabet
• Udbygning af politiindsatsen mod radikalisering.

Parterne er enige om at der nu skal tages initiativer mod terror, herunder større overvågning samt bedre mulighed for aflytning.

Parterne er enige om at afsætte en reserve til en forsat styrkelse af indsatsen mod terror på 150 mio.kr. i 2006 for at sikre, at der er afsat midler på finansloven til nye terrorbekæmpelsesinitiativer.

Forbedringer for førtidspensionister

Parterne er enige om at gennemføre forbedringer for førtidspensionister for i alt 610 mio. kr. i 2006 i skattefri ydelser, hvilket svarer til 1 mia. kr. før skat. Forbedringerne omfatter i 2006 godt 49.000 personer under den gamle førtidspensionsordning.

Skattefri ekstra tillægsydelse til førtidspensionister med almindelig førtids-pension
Førtidspensionister med almindelig førtidspension tildeles en ekstra tillægsydelse, som løfter de samlede pensionsydelser til niveauet for mellemste førtidspension. Ca. 42.000 førtidspensionister vil modtage den ekstra tillægsydelse i 2006.

Den ekstra tillægsydelse gøres skattefri af hensyn til sammenligneligheden med pensionsydelserne til førtidspensionister på mellemste førtidspension. Nettoudgiften for det offentlige bliver dermed 570 mio. kr. i 2006, hvilket svarer til 930 mio. kr. før skat.

Forslaget indebærer, at der fremover reelt kun vil være to ydelsesniveauer på den gamle førtidspensionsordning mod de nuværende fire niveauer, idet pensionisterne på de to laveste niveauer løftes til niveauet for mellemste førtidspension.

Den ekstra tillægsydelse udgør et skattefrit beløb på 13.464 kr. årligt i 2006. Dette beløb svarer til forskellen mellem pensionsydelsen til pensionister på hhv. mellemste førtidspension og forhøjet almindelig førtidspension.

For de ca. 300 førtidspensionister på almindelig førtidspension, der i 2006 ikke modtager et førtidsbeløb, forhøjes den ekstra tillægsydelse derudover med 14.760 kr. i 2006. Dette beløb svarer til forskellen mellem pensionsydelsen til pensionister på hhv. forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

Den ekstra tillægsydelse er ligesom invaliditetsbeløbet uafhængig af supplerende indkomst og indgår ikke i beregningsgrundlaget for boligydelse med videre.

Den ekstra tillægsydelse ophører ved overgang til folkepension.

Den skattefri ekstra tillægsydelse indføres med virkning fra januar 2006 og udbetales fra april 2006 som en del af den månedlige sociale pension med efterbetaling for 1. kvartal 2006. Efterbetalingen udbetales også til modtagere overgået til folkepension i 1. kvartal 2006.

Den enkelte kommunes udgifter til tillægsydelsen er omfattet af 100 pct.'s refusion fra staten.

Ophævelse af forskelsbehandling mellem gifte og samlevende førtidspensionister
Efter den gældende lovgivning modtager førtidspensionister med mellemste eller højeste førtidspension samt modtagere af invaliditetsydelse en mindre pension, når de har indgået ægteskab med hinanden.

Den mindre pension opstår ved:

• at invaliditetsbeløbet til gifte pensionister med mellemste eller højeste førtidspension i 2006 er 4.176 kr. mindre, hvis pensionistens ægtefælle også modtager mellemste eller højeste førtidspension eller invaliditetsydelse,
• at erhvervsudygtighedsbeløbet til gifte pensionister med højeste førtidspension i 2006 er 10.776 kr. mindre, hvis pensionistens ægtefælle også modtager højeste førtidspension, samt
• at invaliditetsydelsen til gifte personer i 2006 er 5.340 kr. mindre, hvis ægtefællen modtager invaliditetsydelse eller invaliditetsbeløb.

For andre modtagere af disse ydelser er ydelsens størrelse helt uafhængig af samlivsforhold. De nævnte særregler bryder derfor med det generelle princip i pensionslovgivningen om, at der som udgangspunkt skal gælde samme regler for hhv. gifte og samlevende pensionister, og har bl.a. den konsekvens, at nogle ægtepar med førtidspension kan have stor økonomisk gevinst ved at lade sig skille.

Parterne er enige om at, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse til gifte modtagere fremover udbetales med samme beløb som til samlevende og enlige modtagere af disse ydelser. Herved ophæves den nuværende forskelsbehandling mellem gifte og samlevende par.

Forslaget vil indebære en ydelsesforhøjelse til godt 7.000 personer i 2006. Hovedparten af de ydelser, der forhøjes, er skattefri. Det samlede økonomiske løft udgør 40 mio.kr. i 2006, hvilket svarer til 60 mio. kr. før skat.

Forslaget træder i kraft med virkning fra 1. januar 2006.

Finansiering
Parterne er enige om, at forbedringerne af førtidspensionen skal ses i sammenhæng med gennemførelsen af følgende forslag: harmonisering af reglerne for erstatninger for erhvervsevnetab til personer i fleksjob og til almindelige lønmodtagere, den Personlige Elektroniske Medicinprofil samt begrænsning af floatdage, jf. nedenfor. De resterende udgifter finansieres ved øget udbytte fra de statslige selskaber samt af de generelle reserver på finanslovforslaget for 2006.

Ældre

Der er gennemført markante forbedringer for ældre i de senere år.

Med finanslovaftalen for 2002 gennemførte regeringen og Dansk Folkeparti en række nye initiativer for at sikre flere valgmuligheder, større fleksibilitet og bedre omsorg for de ældre. Der blev tilført kommunerne 500 mio. kr. årligt til et generelt løft i forbindelse med indførelse af frit valg af hjemmepleje, erstatningshjælp og frit valg af plejebolig. Endvidere blev der afsat 160 mio. kr. årligt til genindførelse af efterlevelsespensionen.

I finanslovaftalen for 2003 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti at forbedre forholdene for de økonomisk svagest stillede pensionister med en engangsydelse. Ordningen blev i finanslovaftalen for 2004 forbedret og gjort permanent i form af den supplerende pensionsydelse.

Med finanslovaftalen for 2005 blev maksimumbeløbet for den supplerende pensionsydelse herudover hævet fra 5.200 kr. til 6.200 kr. og antallet af pensionister, der modtager ydelsen, blev udvidet fra ca. 173.000 til ca. 204.000. Dermed er de samlede udgifter til den supplerende pensionsydelse knap 1,2 mia. kr. i 2005 og 1,3 mia.kr. i 2006. Indkomstaftrapningen blev samtidig lempet, så ydelsen udbetales med den personlige tillægsprocent og først bortfalder ved supplerende indtægter på 52.163 kr. for enlige og 104.802 kr. for par.

Udover den supplerende pensionsydelse er der indført udvidet helbredstillæg, som giver ret til dækning af udgifter til briller, tandproteser og fodbehandling for pensionister med de laveste indkomster. Der blev afsat 100 mio. kr. årligt til forbedringen.

Nye initiativer for ældre
Parterne er enige om, at indsatsen overfor de ældre fortsat skal forbedres. Fra og med 2006 anvendes der derfor yderligere 500 mio. kr. årligt til ældreområdet.

Pengene skal først og fremmest bruges til at skabe bedre og mere fleksibel hjemmehjælp i kommunerne med henblik på at sikre mere tid til de ældre i hjemmehjælpen og styrke og udvikle den borgerrettede service.

Blandt andet for at sikre mere tid til de ældre i hjemmehjælpen oprettes der en ansøgningspulje på 441 mio. kr. i 2006. Kommunerne kan søge om puljemidlerne under følgende temaer:

• Øget aktivitet. Kvaliteten af hjemmehjælpen kan hæves ved at målrette midler til mere tid til den enkelte.
• Digitalisering. Øget brug af digitalisering kan frigøre ressourcer og skabe mere tid til pleje og omsorg for den enkelte ældre. Samtidig kan fleksibiliteten og kontinuiteten i hjemmehjælpen øges.
• Øget valgfrihed og fleksibilitet. Fleksibilitet og valgfrihed øger kvaliteten og effektiviteten i hjemmehjælpen og dermed de ældres tilfredshed med hjemmehjælpen.

Parterne er enige om, at puljens anvendelse på ældreområdet bør måles i dokumenterede resultater og effekter. Parterne er også enige om, at 2006 er et overgangsår inden kommunalreformen, og at den endelige udmøntning af puljen fastlægges i forbindelse med finanslovforhandlingerne for 2007.

Det puljebeløb, den enkelte kommune kan ansøge om, vil blive fordelt med udgangspunkt i en demografisk fordelingsnøgle, som sikrer, at kommuner med mange ældre får mulighed for at søge om flere midler end kommuner med mindre udgiftsbehov.

For at sikre at kommunernes ansøgninger flugter med ønskerne i de nye kommuner fra 2007, skal sammenlægningsudvalgene for de nye kommuner godkende ansøgninger fra de kommuner, der er omfattet af sammenlægningen. Puljemidlerne for 2006 skal være udmøntet senest d. 1. juli 2006. Ikke-udmøntede puljemidler i 2006 disponeres herefter efter nærmere drøftelser mellem forligsparterne.

Udvikling og kvalitetssikring
Herudover er parterne enige om at anvende 5 mio. kr. i 2006 til udvikling og kvalitetssikring på hjemmehjælpsområdet.

Plejeboliggaranti
Der indføres en plejeboliggaranti, der skal sikre, at borgere, som er visiteret til plejehjem, højest skal vente to måneder på at få tilbud om en plads. Plejeboliggarantien er prioriteret i forhandlingerne om satspuljen for 2006 og i aftalen om den almene boligsektor. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at anvende 54 mio. kr. af de 500 mio. kr. til indførelse af plejeboliggarantien.

Varmehjælp
Parterne er enige om, at reguleringen af varmetillægget i 2006 i højere grad bør afspejle den aktuelle energiprisudvikling, således at pensionisterne i videst muligt omgang friholdes for merudgifter, der skyldes forsinkelsen i reguleringen af varmetillægget.

Med de gældende regler for varmetillæg kompenseres der for udsving i varmeprisen, men dette sker med en vis forsinkelse. De aktuelle høje oliepriser indebærer en risiko for, at pensionisterne vil kunne opleve, at varmetillægget i 2006 ikke modsvarer varmeudgifternes niveau i den kommende vinter.

Det skønnes, at en regulering med et mere aktuelt prisniveau isoleret set vil medføre merudgifter i forhold til de eksisterende regler på 18 mio. kr. i 2006.

Boligydelse
Forslaget om afvikling af et beregnings.teknisk huslejetillæg for nye boligydelsesmodtagere fra finanslovforslaget for 2006 gennemføres ikke.

Uddannelse

De danske uddannelser skal kunne måle sig med de bedste i verden. Der er i de senere år igangsat en række initiativer på uddannelsesområdet. På folkeskoleområdet er der blandt andet sket en målrettet styrkelse af naturvidenskab, afsat midler til nye bøger, renovering af undervisningslokaler, efteruddannelse af lærere i naturvidenskab og til indkøb af nye computere.

Parterne er enige om at iværksætte yderligere initiativer, som skal styrke både folkeskolen samt de korte og mellemlange videregående uddannelser.

Flere timer i dansk og historie
Det er vigtigt, at danske børn lærer at læse i de mindste klasser, og at alle danske børn får et solidt kendskab til historie og til den danske kulturarv. Med henblik på at minimumstimetallet i dansk i 1.- 3. klasse samt timetallet i historie i 4. – 5. klasse forøges med én time ugentligt, afsætter regeringen og Dansk Folkeparti et rammebeløb på 16 mio.kr. i 2006, 55 mio.kr. i 2007, 114 mio.kr. i 2008 og 187 mio.kr. i 2009 samt ca. 232 mio.kr. ved fuld indfasning.

Parterne fremhæver, at der den 23. september er indgået aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om styrket evaluering i folkeskolen. Der er på finansloven for 2006 afsat yderligere 10 mio.kr. i 2006, 4 mio.kr. i 2007 og 7 mio.kr. i hhv. 2008 og 2009 til formålet.

Det fremgår af aftalen, at regeringen i den kommende tid vil indbyde partierne bag folkeskoleloven (Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti) til en drøftelse af en række centrale temaer i relation til folkeskolen, herunder blandt andet flere timer, nedsættelse af et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, etablering af en statslig styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling i folkeskolen, en ændring af folkeskolelovens formålsparagraf mv.

Med henblik på at målrette ressourcerne til kvalitetsudvikling i folkeskolen nedlægges Statens Pædagogiske Forsøgscenter med virkning fra 1. august 2007. Mindreudgifterne ved nedlæggelsen skønnes netto at udgøre 7 mio.kr. fra 2008 og frem.

Styrket efteruddannelse af lærere og skoleledere
Lærernes kompetencer skal i højere grad suppleres med målrettet efteruddannelse. Der anvendes 25 mio.kr. i 2006 og 50 mio.kr. årligt i perioden 2007 til 2009 til at styrke og målrette efteruddannelsesindsatsen for lærere og skoleledere.

National handlingsplan for læsning
Parterne er enige om at anvende 15 mio.kr. i 2006 og 30 mio.kr. årligt i perioden 2007 til 2009 til gennemførelse af en national handlingsplan for læsning.

Integrationsinitiativer på uddannelsesområdet
I forlængelse af integrationsaftalen 'En ny chance til alle' igangsættes der en række integrationsinitiativer på uddannelsesområdet, herunder til styrkelse af forældreansvaret, præmiering af erhvervsskoler for oprettelse af ekstra praktikpladser samt særbevilling til erhvervsskoler med mange tosprogede elever. Merudgifterne udgør 24 mio.kr. i 2006 samt 10 mio.kr. årligt i 2007-2009.

Fremtidssikring af de videregående uddannelser
Der er enighed om at anvende 165 mio.kr. årligt i perioden 2006 til 2009 til fortsat kvalitetsudvikling af de korte og mellemlange videregående uddannelser. Formålet er at ruste uddannelserne til fremtidens udfordringer.

I 2006 anvendes midlerne blandt andet til en konsolidering af indsatsen på institutionerne inden for områderne partnerskab med virksomheder og aftagere, lærernes kompetenceudvikling og kvalitetsudvikling af uddannelserne.

Øvrige initiativer på uddannelsesområdet
Parterne er enige om, at følgende initiativer medgår til finansiering af forbedringerne på uddannelsesområdet (jf. finanslovforslaget for 2006): harmonisering af tilskuddene til åben uddannelse på de mellemlange videregående uddannelser, tilpasning af bygningstaksterne til de korte- og mellemlange videregående uddannelser, efterskoler, folkehøjskoler m.fl. samt omlægning af bonusordningen for elever i lønnet praktik.

Harmonisering af reglerne for befordringstilskud
Med henblik på at harmonisere reglerne for befordringstilskud for elever, der vælger en anden skole end distriktsskolen, nedlægges befordringstilskudsordningen for elever ved de frie grundskoler, således at nedlæggelsen får virkning fra skoleåret 2006/2007.

Der indføres en pulje på ca. 14 mio. kr. årligt til nedsættelse af befordringsudgiften. Puljens størrelse er fastsat ud fra en beregningsteknisk forudsætning om, at der hermed er tilvejebragt økonomisk grundlag for en ordning, hvor ingen familie betaler mere end 150 kr. pr. elev til befordring pr. måned, og hvor den enkelte familie ikke betaler mere end 300 kr. i alt pr. måned.

Puljen administreres af friskoleforeningernes fordelingssekretariat, og puljen udmøntes efter skolernes vurdering med henblik på at sikre størst gennemslagskraft. Den foreslåede forhøjelse af rammen til friplads- og opholdsstøtte, svarende til 6 mio.kr. årligt, gennemføres ikke, idet friskoleforeningens fordelingssekretariat blandt andet kan vælge at målrette en del af puljen til økonomisk vanskeligt stillede familier.

For de tyske mindretalsskoler indføres et egentligt betalingsloft på 100 kr. pr. barn pr. måned og 175 kr. pr. familie pr. måned. Udgifterne hertil vil udgøre 2 mio. kr. om året.

De samlede mindreudgifter ved nedlæggelsen af befordringstilskuddet til elever ved de frie grundskoler skønnes at udgøre 38 mio. kr. i 2006, 37 mio. kr. i 2007 og 36 mio. kr. årligt i 2008 og 2009.

Sundhed og kræftplan II

Øget aktivitet, kortere ventetider og bedre behandlingsmuligheder er resultatet af de seneste 4 års markante styrkelse af sundhedsvæsenet.

Den samlede indsats på sundhedsområdet i 2006 vil være løftet med i alt 5½ mia. kr. siden 2001. Midlerne er afsat til en række konkrete indsatsområder og til generel meraktivitet. Det har ført til, at der i dag opereres ca. 85.000 flere personer årligt end i 2001 svarende til en stigning på 18 pct.

Samtidig har der fra juli 2002 været udvidet frit sygehusvalg, som giver den enkelte ret til at modtage behandling på det offentliges regning på et privat eller udenlandsk sygehus, hvis ventetiden overstiger 2 måneder. Det seneste år har 25.000 patienter benyttet ordningen, svarende til en stigning på 67 pct. i forhold til det første år. I alt havde knap 62.000 benyttet ordningen om frit valg til gratis behandling ved udgangen af 2. kvartal 2005. Fra 2007 vil det udvidede frie sygehusvalg gælde efter 1 måned.

Resultatet af indsatsen er blandt andet et markant fald i ventetiderne. For 18 vigtige operationer er ventetiderne faldet med godt 20 pct. fra juli 2002 til juli 2005.

Samtidig er der taget en række målrettede initiativer for blandt andet kræftpatienter, ældre medicinske patienter og for at højne kvaliteten.

Kræftplan II
I 2006 fortsættes den markante styrkelse af kræftområdet. Af et samlet løft til sundhedsområdet på næsten 700 mio. kr. i 2006 prioriteres 425 mio. kr. til fordel for kræftbehandlingen. Dele af det samlede løft på sundhedsområdet er udmøntet med aftalerne med KL og Amtsrådsforeningen fra juni 2005. Hertil kommer, at der afsættes lånerammer på 600 mio. kr. til investeringer i scannere og strålekanoner. Løftet kommer i forlængelse af aftalen om finansloven for 2005, hvor parterne styrkede indsatsen på kræftområdet med 420 mio. kr., heraf med 300 mio. kr. målrettet til investeringer i apparatur. Målet er at bringe kræftbehandlingen i Danmark op på højeste internationale niveau.

Sundhedscentre
Med henblik på at indhøste erfaringer med anvendelsen af sundhedscentre og organiseringen af sundhedsopgaven efter en kommunalreform afsatte regeringen og Dansk Folkeparti 50 mio. kr. på finansloven for 2005 til forsøg med sundhedscentre i kommunerne og yderligere 50 mio. kr. som i led aftalen om Kræftplan II. I forbindelse med satspuljeaftalen for 2005 blev der afsat yderligere 70 mio.kr. til social- og sundhedscentre.

Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, hvordan de første 100 mio.kr. udmøntes til 18 konkrete projekter, som samlet tilgodeser ønsket om at indhøste erfaringer med sundhedscentre i forhold til forskellige organiseringer, målgrupper og landsdele mv.

Med kommunalreformen styrkes kommunernes rolle på sundhedsområdet betydeligt. Der er i forlængelse af opgaveomlægningerne fra 2007 skabt plads til kommunale udgifter til forebyggelse mv. på 200 mill.kr. fra 2007.

For at sikre fremdriften i etableringen af kommunernes nye centrale rolle på sundhedsområdet i overgangsåret 2006 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at anvende yderligere 30 mio. kr. i 2006 til en ny pulje til sundhedscentre. Parterne vil drøfte ansøgningskriterierne og vil herefter i fællesskab aftale den nærmere udmøntning.

Slidgigt
Parterne er enige om at øge forskningsindsatsen vedrørende slidgigt med 5 mio. kr. årligt i 3 år. Rammen skal udmøntes til forskning, der kan medvirke til at forebygge og behandle slidgigt, herunder forskning i effekten og udbredelsen af biologiske lægemidler.

Slidgigt er den mest udbredte ledsygdom i Danmark. Over 220.000 danskere vurderes at have diagnosen slidgigt. Slidgigt kan have store konsekvenser for de personer, der rammes – særligt for dem, der helt må forlade arbejdsmarkedet. Slidgigt er derfor også en sygdom med betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser. Slidgigt indgår endvidere som et prioriteret område sammen med andre muskel- og skeletsygdomme i regeringens folkesundhedsprogram ”Sund hele livet”.

Pandemiberedskab – fugleinfluenza
Parterne fremhæver endvidere Aftale om pandemiberedskab mellem alle Folketingets partier. Med aftalen gennemføres Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger om indkøb af en vaccinegaranti og om opbygning af lagre af antivirale lægemidler.

Udgifterne til en vaccinegaranti i 2005 og til indkøb og opbygning af lagre af antivirale lægemidler i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger vurderes at udgøre 67 mio. kr. og vil for hovedpartens vedkommende blive afsat på aktstykke i 2005, mens en mindre del vil blive afholdt af uforbrugte midler fra den tidligere givne bevilling. Der vil endvidere blive afsat 10 mio. kr. årligt fra 2006 og frem til vaccinegarantien.

Forgiftningsrådgivning
Hertil kommer Aftale om etablering af en åben forgiftningsrådgivning mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Formålet er at forbedre servicen over for borgere, der ønsker hurtig adgang til informationer om forgiftninger og forgiftningsrisici samt rådgivning herom.

Initiativer til afdæmpning af medicinpriser og -udgifter
Der har siden april kunnet konstateres betydelige prisstigninger på især ikke-substituerbare lægemidler. Det har medvirket til at forøge medicinudgifterne. Derfor er det aftalt, at regeringen tager initiativ til en drøftelse med lægemiddelindustrien om den aktuelle prisudvikling med henblik på at opnå en forståelse om en mere afdæmpet udvikling på området.

Tilbud om gratis førstehjælpskurser til beboere på småøer
Beboere på de mindste danske øer har typisk ikke så hurtig adgang til sygehuse og akut lægehjælp som resten af befolkningen. Parterne er derfor enige om at give tilbud om gratis førstehjælpskurser til beboere på danske småøer. Der afsættes 1 mio. kr. til formålet i 2006.

Social- og sundhedspulje

Parterne er enige om at anvende 75 mio.kr. i 2006 til en social- og sundhedspulje. Puljen kan f.eks. anvendes til væresteder for hjemløse samt uddannelsestilbud til unge handicappede.

Bedre vilkår for børnefamilier

Der er gennemført markante forbedringer for børnefamilierne igennem de sidste 4 år. Der er bl.a. indført et års fleksibel barselsorlov, tilskud til pasning af børn i eget hjem og en landsdækkende pasningsgaranti. Princippet om frit valg er blevet udbredt også på børneområdet bl.a. i form af frit valg af dagtilbud over kommunegrænser og frit valg mellem offentlige og private leverandører af dagtilbud. Herudover er der indført pædagogiske læreplaner i dagtilbud.

Sænkning af forældrebetalingsandel for børnepasning
Parterne er enige om at reducere børnefamiliernes udgifter til dagpasning med henblik på at lette børnefamiliernes vilkår.

Derfor sænkes den maksimale forældrebetaling for en plads i et dagtilbud for et barn under 3 år fra 33 til 25 pct. af udgifterne pr. 1. januar 2006 og pr. 1. januar 2007 sænkes den maksimale forældrebetaling for børn fra 3 år og til skolealderen fra 33 til 25 pct. af udgifterne. Indtil den lavere forældrebetaling træder i kraft, kan forældrebetalingsandelen ikke øges for denne aldersgruppe. Det sikres, at ingen modtagere af tilskud til delvis friplads i 2005 vil opleve en stigning i forældrebetalingsandelen til den samme plads i 2006 som følge af ændringen.

Der anvendes 521,1 mio. kr. i 2006, 1.010,6 mio. kr. i 2007, 1.007,6 mio. kr. i 2008 og 1.005,7 mio. kr. i 2009.

Med henblik på at afhjælpe de begrænsede byrdemæssige konsekvenser af forskydninger mellem kommuner i forbindelse med forslaget om nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel for dagtilbud for børn under 3 år anvendes der 10 mio. kr. i 2006 til en ansøgningspulje. Puljen er målrettet kommuner med svagt beskatningsgrundlag, og med tab større end 0,02 pct. af skattegrundlaget. Puljen afsættes ud af den samlede kompensation til kommunerne for nedsættelsen af forældrebetalingen.

Bedre kvalitet i dagtilbud
Dagtilbud spiller en vigtig rolle, når negativ social arv skal brydes. Derfor skal gode daginstitutioner og dagplejer gøres endnu bedre med særligt fokus på, at dagtilbuddene skal rustes i forhold til indsatsen for de udsatte børn.

Parterne er enige om foreløbigt at anvende i alt 400 mio. kr. i årene 2006-2009 til bedre kvalitet i dagtilbud. Midlerne er afsat som en reserve til senere udmøntning i forligskredsen. Midlerne skal anvendes til et kvalitetsløft i dagtilbud, herunder projekter der skal hjælpe udsatte børn.

Svage grupper

Der er forhandlet tre delaftaler om udmøntning af satspuljen for 2006 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Resultatet af forhandlingerne forventes endeligt bekræftet af satspuljepartierne.

Med udmøntningen afsættes et betydeligt beløb til konkrete initiativer og projekter, der har fokus på svage grupper og overførselsmodtagere. I 2006 anvendes således ca. 695 mio.kr., mens der over de næste fire år målrettes i alt knap 2,7 mia. kr. (jf. delaftaler om udmøntning af satspuljen for 2006) til:

• Forstærket indsats for udsatte børn og unge.
• Bekæmpelse af negativ social arv.
• Handicapområdet, herunder en styrkelse af retssikkerheden.
• Indsats over for udsatte grønlændere.
• Oplysnings- og debatkampagne mod prostitution.
• Øget indsats mod narkotikamisbruget, herunder en behandlingsgaranti i fængslerne.
• En generel forstærket indsats over for svage grupper på arbejdsmarkedet.
• Indførelsen af en plejeboliggaranti.
• Integration, herunder forebyggelse af kriminalitet i ghettoer.

Natur og miljø

Parterne er enige om at gøre en ekstra indsats for natur og miljø i 2006.

Bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Parterne ønsker at forbedre energiudnyttelsen og mindske forureningen ved at sikre bedre incitamenter for den danske el- og varmeproduktion gennem en ændring af energiafgifterne for kraftvarmeværkerne.

De nuværende afgiftssatser giver i nogle situationer anledning til for stor el-produktion hos kraftvarmeværkerne. Samtidig afskærer afgiftssatserne værkerne fra at bruge el til varmeproduktion selv på tidspunkter, hvor elmarkedsprisen er lav.

Parterne er derfor enige om at sænke afgiften for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres på el, kul eller gas. Med henblik på at elprisen for elforbrugerne holdes uændret, er parterne end.videre enige om, at CO2-afgiften på el nedsættes med gennemsnitligt 0,3 øre/kWh.

Justeringen betyder, at der rettes op på uhensigtsmæssigheder i afgiftsstrukturerne, og der opnås markante miljømæssige fordele i form af reduktioner af udledningerne af CO2 fra EU med netto 0,4 mio. tons samt NOx og SO2 med henholdsvis 3,9 mio. kg og 0,5 mio. kg. Forslaget medfører samlet set en betydelig samfundsmæssig gevinst, selv når der tages højde for et provenutab på statens afgiftskonti på i gennemsnit 75 mio. kr. årligt.

De fulde gevinster – både miljømæssigt og økonomisk – forudsætter en mindre justering af PSO-reglerne. PSO-området er forligsbundet, og regeringen vil derfor senere optage drøftelser herom med PSO-forligskredsen.

Partikelfiltre
Det forventes, at alle nye person- og varebiler, der kører på diesel, vil være forsynet med et partikelfilter for at opfylde EU's emissionskrav fra 2010.

Parterne er enige om, at registreringsafgiften ikke skal gøre det dyrere at være miljøbevidst ved at vælge partikelfilter på dieselbilen. Parterne er derfor enige om, at der gives afgiftsfritagelse for partikelfiltre på 4.000 kr. i perioden 2006-2009. Det svarer til en afgiftslempelse for personbiler på ca. 7.200 kr. og en afgiftslempelse for varebiler på ca. 1.200 kr.

Afgiftsfritagelsen gælder nye biler, der sælges fra 2006. Samtidig er det besluttet at afskaffe rabatten i registreringsafgiften på bagrudeviskere/vasker fra 2007, idet bagrudeviskere er blevet standardudstyr i de fleste biler. Omlægningen medfører samlet set et mindreprovenu på 90 mio. kr. netto i perioden 2006-2009.

Pulje til initiativer vedrørende biobrændstoffer
Parterne er enige om, at brugen af biobrændstoffer til transport skal øges som led i en forsøgsordning. Dette gøres ved at fokusere på biodiesel, som blandt andet kan produceres på raps. For at modvirke de økonomiske tab ved anvendelse af biobrændsler anvendes i alt 60 mio. kr. i 2006-2008 til at gennemføre forsøgsordninger, så en eller flere afgrænsede ”flåder” af køretøjer (fx kollektiv transport, køretøjer i den offentlige sektor) skal anvende en vis mængde biodiesel.

Udover ovennævnte pulje til en forsøgsordning med biodiesel er der også behov for at fremme udbredelsen af alternative drivmidler på længere sigt. Der ydes løbende støtte til forskning og udvikling i nye avancerede biobrændstofteknologier. Senest er der med aftalen om udmøntning af UMTS-provenuet 2006-2008 afsat midler til forskning i vedvarende energi. Fokusering og fremme af forskningen på området vil styrke teknologiudviklingen og på længere sigt brugen af alternative drivmidler (fx biobrændstoffer, naturgas eller brint).

Afgiftslempelse vedr. overskuds.var.me
For at sikre øget udnyttelse af industriel overskudsvarme lempes afgiften på overskudsvarme, som afsættes eksternt, fra 55 pct. til 40 pct. af vederlaget. Provenutabet skønnes til 15 mio. kr. årligt.

Minerydning ved Skallingen
Der anvendes i alt 86 mio.kr. i perioden 2006-2008 til at rydde de befærdede områder af Skallingen for miner, så det igen bliver muligt for lokalbefolkning og turister at benytte strand og klitområderne. Allerede i sommeren 2006 vil dele af området blive søgt genåbnet.

Kemikaliehandlingsplan
Der er indgået aftale mellem Folketingets partier om en handlingsplan for en styrket kemikalieindsats, der strækker sig over perioden 2006-2009. Med aftalen anvendes der i alt 62 mio. kr., heraf 59,4 mio. kr. af reserven til miljøinitiativer, til en ekstra indsats imod farlige kemikalier. Kemikaliehandlingsplanen skal:

• Styrke tilsyn og kontrol med ulovlige, farlige kemikalier.
• Styrke fokus på kemikalier i forbrugerprodukter som f.eks. legetøj og kosmetik.
• Styrke informationsindsatsen over for virksomheder, der anvender, procedurer eller forhandler kemikalier, med henblik på bedre efterlevelse af kemikalielovgivningen.
• Styrke information til forbrugere, blandt andet ved styrkelse og fokusering af Informationscenter for Miljø og Sundhed.

Kærgård Klitplantage
Det indgår i finanslovaftalen for 2005, at regeringen og Dansk Folkeparti stiller sig positive over for at bidrage til afværgeforanstaltninger som led i en samlet løsning af forureningsproblemerne ved Kærgård Klitplantage.

Parterne er på den baggrund enige om at anvende 10 mio. kr. i 2006 af reserven til miljøinitiativer til statslig medfinansiering af konkrete miljøafværgende foranstaltninger ved Kærgård Klitplantage. Midlerne er afsat som en reserve, der kan udmøntes, når der foreligger en fælles aftale med den nye Region Syddanmark og det afgående Ribe Amt om disse foranstaltninger.

Naturindsats
Parterne er enige om at anvende 20 mio. kr. af reserven til miljøinitiativer i 2006 til en indsats for renere vandmiljø og flere naturperler. Midlerne er afsat som en reserve, der udmøntes i forligskredsen.

Et hovedelement i indsatsen vil bestå i konkret naturgenopretning, mens en mindre del kan anvendes til ekstern videnindsamling med videre i forbindelse med prioritering af vand- og naturindsatsen i 2007-2009 samt i forbindelse med forberedelse af den miljøregulering af husdyrbrug, der er indgået politisk forlig om i juni 2005.

Hurtigere behandling af naturklagesager
Der er gennem den seneste tid sket en stigning i antallet af klager til Naturklagenævnet. Lange sagsbehandlingstider er til gene for borgerne og kan medvirke til at forsinke naturprojekter og fredninger, der må afvente nævnets afgørelser. Parterne er derfor enige om at forhøje Naturklagenævnets driftsbevilling med 2 mio. kr. i 2006. Tiltaget finansieres af reserven til miljøinitiativer i 2006.

Reserve til miljøinitiativer
Der resterer herefter 5,1 mio.kr. i 2006 af den afsatte reserve til miljøinitiativer. Den resterende reserve kan udmøntes i løbet af 2006, eksempelvis i forbindelse med afrapportering fra udvalget om miljøteknologi og arbejdet med nye retningslinier for miljøregulering af husdyrbrug.

Dyrevelfærd

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der skal etableres et dyrevelfærdsrejsehold. Det får til opgave at styrke og ensarte kontrolindsatsen. Dyrevelfærdsrejseholdet skal bl.a. koordinere kontrolindsatsen, gennemføre landsdækkende kampagner, informationsvirksomhed til landmænd, praktiserende dyrlæger m.fl. Herudover skal rejseholdet bistå politi og anklagemyndighed i forbindelse med store dyreværnssager, hvor rettighedsfrakendelse overfor landmænd eller dyre.transportører indgår. Der anvendes 4 mio.kr. årligt til formålet.

Der er på finanslovsforslaget for 2006 afsat en pulje på 3 mio.kr. til en dyrevelfærdspulje, som kan søges af alle foreninger, der arbejder for bedre dyrevelfærd i Danmark. Puljen forøges med 3 mio.kr. til i alt 6 mio.kr. årligt.

Parterne er desuden enige om at indføre krav om egenkontrolprogram for dyrevelfærd i besætningerne. Den konkrete udmøntning af initiativet vil blive drøftet med erhvervet. Herefter vil det kunne afgøres, om initiativet kræver ny lovgivning.

Fødevarestyrelsen vil på systematisk vis give besætninger, hvortil der er givet flere end én alvorlig indskærpelse og besætninger med særlige typer af uforsvarlig behandling af dyr højeste prioritet ved planlægning af opfølgende kontrolbesøg.

Initiativer på arbejdsmarkedet

Opkvalificering af korttidsledige
Ordningen med opkvalificering af korttidsledige giver Arbejdsformidlingen mulighed for at give ledige i 1. ledig.heds.periode tilbud om uddannelsesaktivering af op til et års varighed inden for områder med mangel eller mulig mangel på arbejdskraft. Ordningen er indført i 2003 og siden forlænget flere gange. Parterne er enige om at videreføre ordningen og indprioritere indsatsen under aktivrammen i 2006.

Jobrotation
Parterne er enige om at videreføre jobrotationsordningen i dens nuværende form i 2006. Jobrotationsordningen indebærer, at AF kan betale for køb af uddannelse og bevilge jobrotationsydelse til beskæftigede. Samtidig giver ordningen mulighed for faglig opkvalificering af ledige. Ordningen er indført i 2001 og siden forlænget flere gange. Ordningen videreføres inden for rammerne af de uforbrugte midler til formålet.

Akademikerledighed
De særlige initiativer til bekæmpelse af akademikerledigheden især blandt de nyuddannede videreføres i 2006. I den forbindelse anvendes 1,5 mio. kr. i 2006 til videreførelse af den officielle hjemmeside, den centrale jobtelefon, casebanken, phoner kampagnen, erfaringsopsamling mv. Endvidere anvendes der 2 mio. kr. til demonstrationsprojekter på universiteter, der ønsker at påtage sig forpligtigende formidlings- og vejledningsopgave for ledige nyuddannede. Initiativerne finansieres inden for aktivrammen.

Lettelse af de administrative byrder for arbejdsgiverne i forbindelse med G-dagsordningen
Parterne har drøftet G-dagsordningen ud fra en holdning om, at ordningen ikke må udgøre en unødig barriere for, at virksomheder kan anvende korttidsansættelser i f.eks. spidsbelastningsperioder.

G-dagsordningen skal samtidig ses i lyset af, at ordningen medvirker til at fremme en række arbejdsmarkedspolitiske målsætninger, herunder at styrke virksomhedernes incitamenter til at tilrettelægge arbejdet, så midlertidige afskedigelser og hjemsendelser begrænses.

Parterne er på den baggrund enige om at undersøge mulighederne for at lette de administrative byrder for arbejdsgiverne i forbindelse med betaling af G-dage i forbindelse med etablering af et eIndkomstregister. eIndkomstregisteret samler en lang række nødvendige indkomstoplysninger i et fælles offentligt dataregister. Etableringen af registeret skaber mulighed for, at der kan gennemføres administrative lettelser for virksomhederne, bl.a. i dagpengesystemet.

Modernisering af sygedagpengeloven
Parterne er enige om at modernisere sygedagpengeloven med henblik på at styrke retssikkerheden for sygemeldte borgere, lempe byrderne for virksomhederne og styrke virksomhedernes sociale engagement i sygeopfølgningsarbejdet.

I dag kan en kommune, der har udbetalt sygedagpenge for en sygemeldt person, i visse tilfælde kræve sygedagpengene tilbagebetalt (gøre regres). Det gælder f.eks. i sager, hvor en sygemelding skyldes en skade, som har fundet sted i arbejdstiden. Regresbestemmelsen opleves ofte som en barriere for en mere aktiv rolle i sygeopfølgningsarbejdet på virksomheden. Herudover kan især små virksomheder opleve en manglende retssikkerhed, fordi sager om regres typisk er meget komplicerede. Parterne er på den baggrund enige om, at sygedagpengesager, hvor fraværet skyldes en skade opstået i arbejdstiden, undtages fra regresbestemmelsen.

Herudover er parterne enige om, at reglerne for regulering af satserne for sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge harmoniseres med henblik på større forenkling af regelsættet. Der anvendes 8 mio.kr. årligt i 2006 og 2007 og 1 mio.kr. årligt i 2008 og 2009 til formålet. Endelig er parterne enige om, at sygedagpengeloven skrives igennem med henblik på at gøre loven mere gennemskuelig, og at reglerne for barselsorlov udskilles i en særskilt lov.

Moderniseringen af sygedagpengeloven forventes samlet at medføre merudgifter for det offentlige på 48 mio.kr. årligt i 2006 og 2007 samt 41 mio.kr. årligt i 2008 og 2009.

Modregning for arbejdsmarkedsbidrag i indkomstgrundlag ifm. erstatninger for erhvervsevnetab
Forslaget fra finanslovforslaget for 2006 om modregning for arbejdsmarkedsbidrag i indkomstgrundlag for beregning af erstatninger for erhvervsevnetab gennemføres ikke.

Kultur

Bedre adgang til kulturarven
Der er enighed blandt parterne om at styrke borgernes adgang til den fælles kulturarv. Derfor etableres fra 2006 gratis adgang for børn og unge under 18 år på de statslige og statsanerkendte museer samt for alle til de permanente samlinger på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet.

Parterne er enige om herudover at anvende 40,5 mio. kr. årligt fra og med 2007 til yderligere formidlingsinitiativer. Initiativerne vil blandt andet vedrøre forbedrede åbningstider og tilgængelighed, støtte til bedre formidling og attraktive udstillinger samt nyttiggørelse af museernes viden om kulturarven i undervisningssammenhæng. Den nærmere udformning vil ske på baggrund af anbefalingerne fra det udredningsarbejde, der er igangsat som opfølgning på finanslovaftalen for 2005 med henblik på at belyse museernes formidlingsindsats med videre. Udredningsarbejdet skal være afsluttet ultimo 2005.

I alt anvendes 34,5 mio. kr. i 2006 og 75 mio. kr. årligt fra 2007 og frem til styrkelse af adgangen til kulturarven, hvilket svarer til 259,5 mio.kr. for perioden 2006-2009.

Aftale om kultur mv.
Parterne fremhæver endvidere den aftale, der er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om børn og unges møde med kunst og kultur, nye kulturelle samarbejder, bedre publikumsbetjening, international teaterudveksling mv. Aftalen sikrer i alt yderligere 129 mio.kr. til kulturområdet i perioden 2006-2009. Blandt initiativerne i aftalen er:

• Udbredelse af huskunstner.ordningen og andre initiativer for børn og unge.
• Styrkelse af talentudviklingen på musikskoler og kulturskoler.
• Styrkelse af kultur- og erhvervssamarbejdet.
• International teaterudveksling.
• Udvidet brugerservice på Statens Arkiver.
• Styrkelse af formidlingsindsatsen på Gl. Estrup – Jyllands Herregårdsmuseum.
• Sikring af formidling og vedligeholdelse af Fregatten Jylland.

Roskilde Domkirke
I forbindelse med aftalen om finansloven for 2005 blev det aftalt at give tilsagn om, at staten yder et tilskud til istandsættelse af taget på Roskilde Domkirke. Der er på FFL06 afsat 50 mio. kr. (2005-priser). Parterne er enige om at anvende yderligere 13 mio. kr. til renoveringen i 2007, hvorefter det samlede beløb udgør 64 mio.kr. (2006- priser).

Rosenborg Slot
Der anvendes i alt 17,4 mio.kr. i perioden 2006 til 2007 til en nødvendig forstærkning og renovering af gulvet i Riddersalen mv., heraf går 8,5 mio.kr. til dækning af museets indtægtstab, udgifter til nedpakning af museumsgenstande mv. som følge af renoveringen, mens der anvendes 8,9 mio.kr. til selve renoveringen af gulvet.

Det undersøges, om det er muligt at belyse Rosenborg Slot efter mørkets frembrud med henblik på at synliggøre en af Københavns seværdigheder. Der afsættes 0,5 mio.kr. hertil.

Offentlighedens adgang til ejendomme med historisk og kulturel værdi
Staten ejer en række slotte og ejendomme med historisk og kulturel værdi, der anvendes som kontorer og lignende, hvorfor offentlighedens adgang er begrænset.

Parterne er enige om, at der iværksættes et udredningsarbejde med henblik på at identificere de ejendomme, hvis historiske og kulturelle værdi er af betydelig interesse for offentligheden. Udredningsarbejdet skal endvidere belyse de praktiske muligheder for og de økonomiske konsekvenser af at give offentligheden øget adgang. Udredningsarbejdet foretages i et samarbejde mellem Kulturarvstyrelsen samt Slots- og Ejendomsstyrelsen. Arbejdet skal være afsluttet medio 2006, hvorefter parterne drøfter den konkrete opfølgning.

Styrket indsats for erhvervslivet

Fornyelse af fiskeripolitikken og ophugningsstøtte til fiskeriet
Som led i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om ny regulering af dansk fiskeri er parterne enige om, at der i 2006 iværksættes en ny ophugningsrunde på i alt 240 mio. kr. for at fremme fiskeriets strukturtilpasning og understøtte den nye regulering. Med allerede reserverede midler og EU-medfinansiering anvendes yderligere 80 mio. kr. til ophugningsstøtte. Runden gennemføres i forbindelse med iværksættelsen af den nye regulering. De frigivne fiskekvoter vil blive fordelt til de øvrige fiskere.

Fiskerierhvervets strukturudvikling giver ikke mulighed for at drive en moderne bankvirksomhed for fiskerierhvervet alene. Parterne er derfor enige om at afvikle Fiskeribanken med udgangen af 2008. Afviklingen gennemføres ved lov.

I perioden 2007-2008 nedsættes belåningsprocenten gradvist, således at fiskeribankens belåningsgrænser udgør 40 pct. i 2007 samt 30 pct. i 2008. I 2009 stopper banken for udlån.

Afviklingen tilrettelægges under hensyntagen til både bankens økonomiske interesser og det private markeds mulighed for at tilpasse nye finansieringstilbud til fiskerierhvervet. Der gives således ved lov adgang til at foretage modregning for gæld til Fiskeribanken i tilgodehavender hos det offentlige, og søloven ændres, så pantet i et fiskefartøj udstrækkes til også at omfatte fartøjets fiskerirettigheder.

Jordskattelettelser
Som led i EU's landbrugsreform reduceres de direkte tilskud fra EU i 2006. På den baggrund er parterne enige om at nedsætte dansk landbrugs indenlandske omkostninger tilsvarende gennem lavere beskatning af produktionsjord.

Derfor nedsættes den amtskommunale grundskyldpromille for landbruget og skovbruget til 1,0 promille fra og med 2006. Amterne vil blive kompenseret for nedsættelsen med et tilsvarende beløb. Inklusive nedsættelsen af skovbrugets grundskyld på FFL2006 på 27 mio.kr. sker der en samlet lettelse i 2006 på 68 mio.kr.

Afskaffelse af passagerafgifter
Parterne ønsker at understøtte rammevilkårene for de danske lufthavne og styrke grundlaget for flytrafik i Danmark, herunder indenrigsflytrafikken. Parterne er derfor enige om at afskaffe passagerafgiften over to år, således at passagerafgiften halveres til 37½ kr. pr. passager i 2006 og helt bortfalder fra og med 2007. Det vil blandt andet bidrage til at styrke grundlaget for de regionale lufthavne, ligesom det kan føre til etablering af flere lavprisruter og derigennem give adgang til flere afgange og til flere destinationer. Tiltaget indebærer et umiddelbart provenutab på ca. 273 mio. kr. i 2006, der stiger til ca. 546 mio. kr., når afskaffelsen er fuldt gennemført.

Udskydelse af moms.frister
Flytningen af skolernes sommerferie kan medføre et ønske om at rykke sommerferien i den enkelte virksomhed. Det kan vanskeliggøre overholdelse af momsbetalingsfristerne i første del af august. Parterne er enige om, at momskredittiderne i første halvdel af august forlænges med 7 dage, således at fristen for store virksomheders momsafregning for juni udskydes til 17. august, og at fristen for mellemstore virksomheders momsafregning for 2. kvartal udskydes til 17. august. Små virksomheder skal angive og afregne moms vedrørende 1. halvår senest d. 1. september og har således allerede særligt lange momsfrister. De længere momskredittider giver et årligt provenutab på cirka 42 mio. kr.

Innovation og iværksætteri
Der anvendes 140 mio. kr. (35 mio. kr. årligt i 2006-2009) til at fremme iværksætteri mv. Midlerne vil blive udmøntet som led i arbejdet med at gøre Danmark til et af verdens førende iværksættersamfund. Midlerne kan anvendes til at fremme innovation og vækst i nye og mindre virksomheder blandt andet med henblik på at styrke iværksætterinfrastrukturen og adgangen til kapital og kompetencer.

Digital Danmarksfilm
Danmark skal præsenteres som et attraktivt land inden for bl.a. områder som turisme, kultur og erhverv. Parterne er enige om at støtte produktionen af en digital Danmarksfilm, der kan opnå privat medfinansiering på mindst 50 pct. Det videre arbejde med at gennemføre projektet forankres i VisitDenmark, herunder ansvaret for at sikre privat medfinansiering. Der afsættes 7,5 mio. kr. i 2006 til statslig medfinansiering af projektet.

Fremme af dansk design
For at fremme kendskabet, udbredelsen og anvendelsen af dansk design i erhvervslivet anvendes der yderligere 10 mio. kr. årligt til Dansk Design Center og til øvrige designaktiviteter. Midlerne vil blive udmøntet på baggrund af det nedsatte Designudvalgs anbefalinger.

Forenkling af reglerne for beskatning af aktier

Der er indgået Aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier mellem regeringen, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Aftalen medfører en gennemgribende forenkling af reglerne. Med henblik på at gøre det lettere for borgerne at investere i aktier afskaffes 3 års reglen og 100.000 kr.-grænsen ved beskatning af aktieavancer. En overgangsordning skal sikre, at aktier købt før ændringernes virkningstidspunkt vil kunne sælges skattefrit efter en ejertid på 3 år eller mere, hvis de indgår i beholdninger, som på lovens virkningstidspunkt ligger under 100.000 kr.-grænsen. Forslaget indebærer mindreindtægter på skønsmæssigt 85 mio. kr. i 2006 med en aftagende profil de følgende år.

Parterne bag aftalen er enige om, at aftalen finansieres ved forhøjelse af kontrolbøder mv. samt ved merprovenuet fra den forøgelse af selskabsskattebetalingen fra forsikringsselskaber, der følger af implementeringen af EU's regnskabsforordning (1606/2002). De nye regler indebærer, at de regnskabsmæssige hensættelser i disse selskaber skal reduceres. Parterne bag aftalen er endvidere enige om at gennemføre øget indtægtsdækning af kontrol- og tilsynsaktiviteter fra finanslovforslaget for 2006 (eksklusiv gebyr på økologikontrol). Der henvises i øvrigt til Aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier.

Forskning

Med de seneste års finanslove er der sikret en positiv udvikling i forskningsbevillingerne. Med aftalen om udmøntning af forskningsreserven på finansloven for 2003 blev der udmøntet ca. 700 mio. kr. i 2003-2005 til forskning og innovation støttet af alle Folketingets partier. I fortsættelse heraf aftalte partierne i november 2004 at udmønte yderligere knap 3 mia. kr. fra reserven til forskning og innovation i 2005-2008.

Herudover er der som led i UMTS-aftalen afsat 855 mio. kr. til forskning og informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i 2006-2008, jf. Aftale om udmøntning af UMTS-provenuet 2006-2008.

Udmøntning af den generelle forskningsreserve
Parterne er enige om at anvende yderligere 175 mio. kr. på forskning i 2006. I forbindelse med den konkrete udmøntning prioriteres forskeruddannelse, udvikling af unge forskertalenter og strategisk forskning.

Højteknologifonden
Der er endvidere mellem parterne enighed om, at der i 2006 foretages et yderligere indskud på 2 mia. kr. i Højteknologifonden finansieret af provenu fra éngangsindtægter, salg af statslige aktiver mv. Sammen med det aftalte indskud på 3 mia. kr. i 2005 er der herefter indgået aftaler om indskud i fonden på 5 mia. kr. i alt.

På baggrund af størrelsen af det samlede kapitalindskud på 5 mia. kr. er det aftalt at stille et afkast på 200 mio. kr. til rådighed for uddelinger fra fonden i 2006. I henhold til loven om Højteknologifonden træffer fondens bestyrelse beslutning om den nærmere fordeling af midlerne til konkrete projekter om forskning og innovation samt dækning af fondens sekretariatsudgifter.

Grundforskningsfonden
Der indskydes 625 mio.kr. i finansieringsfonden for Grundforskningsfonden i 2006, som sikrer et øget afkast til forskning på 25 mio.kr. årligt. Indskuddet finansieres ved engangsindtægter.

Trafik

Der er indgået en aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Med aftalen vil køreplanerne igen kunne gennemføres, og det er målet, at der sker en forbedring af togenes rettidighed i forhold til 2005. Dette sikres dels ved, at der afsættes yderligere 200 mio.kr. til Banedanmark i 2006 til forøget vedligeholdelse og fornyelse af banenettet og dels ved, at der i 2005 allerede er anmodet finansudvalget om en ekstraordinær bevilling på 45 mio. kr.

De betydelige merbevillinger, der i 2006 svarer til, at indsatsen på vedligeholdelse af spor øges med 30 pct. i forhold til det hidtil forudsatte, skal ses i lyset af de store og betydelige problemer, der har været med forsinkelser og aflysninger på baneområdet den seneste tid.

Der har også været ledelses- og styringsmæssige problemer i Banedanmark, hvilket bl.a. er kritiseret af Rigsrevisionen. Der er allerede taget væsentlige skridt mod en genopretning. Bestyrelsen for Banedanmark gøres ansvarshavende, og tilsynet med Banedanmark intensiveres og styrkes.

Med aftalen fastslår parterne også, at der fra 2007 vil være behov for flere ressourcer til forbedringer af banenettet. Behovet og finansieringen vil blive drøftet i forligskredsen i efteråret 2006 og vil blive prioriteret på finansloven for 2007. Der anvendes endvidere 20 mio.kr. til en analyse af signalstrategi, og der træffes senest 1. juli 2006 beslutning om en VVM-undersøgelse af udvidelse af kapaciteten på jernbanen mellem København og Ringsted.

Aftalen indebærer også, at der igangsættes nye anlægsprojekter på vejområdet, som forbedrer trafikafviklingen og sikkerheden en række steder i landet. Således igangsættes motorvejsprojektet Riis-Ølholm-Vejle i 2006 og udbygning af Holbækmotorvejen mellem Roskilde og Fløng i 2008. Mellem 2006 og 2009 anvendes der 120 mio.kr. til sikringsanlæg ved privatbanerne, og der udmøntes puljemidler til støjreduktion mv.

Fremtidens almene boligsektor

Der er den 4. november 2005 indgået aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den fremtidige anvendelse af midlerne i den almene boligsektor. Aftalen, der går frem til 2006, indebærer markante forbedringer for lejerne. Aftalen indebærer således bl.a., at der sker et løft af rammen til renovering af almene boliger med 625 mio. kr. Endvidere afsættes 600 mio. kr. til aktiviteter og initiativer som led i en social og forebyggende indsats i de problemramte områder. Indtil 200 mio. kr. ud af den samlede ramme på 600 mio. kr. kan anvendes til målrettede huslejenedsættelser.

I de kommende år vil der blive indbetalt betydelige beløb til den almene sektors fonde. Formålet med disse midler har været og er fortsat at øge den almene boligsektors selvfinansiering af nybyggeri og renovering af det eksisterende byggeri. Med henblik på at skabe et godt grundlag for at styrke selvfinansieringen, herunder fastsætte den fremtidige balance mellem anvendelse til nybyggeri og renovering af det eksisterende byggeri gennemføres et udredningsarbejde om fremtidsperspektiverne for en økonomisk mere selvbærende almen sektor.

Partierne bag boligaftalen er enige om på baggrund af udredningsarbejdets analyser i 2006 at drøfte den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler med henblik på en længerevarende aftale.

Andet

Forskning vedrørende Danmark under den kolde krig
Med henblik på at holde erindringen om den kolde krig i hævd og for at fremme den videre forskning i historien om den kolde krig anvendes i alt 10 mio. kr. over en 3-årig periode til støtte til forskning vedrørende Danmarks stilling under den kolde krig. Projektet igangsættes under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling efter drøftelse mellem parterne.

Under hensyn til resultaterne fremlagt i DIIS rapporten om Danmark under den kolde krig (2005) skal forskningen blandt andet yderligere klarlægge aspekter af de militære trusler rettet mod Danmark og Østersøområdet, herunder østblokkens indflydelse på danske beslutningstagere.

Mere lempelig arkivadgang
Parterne deler den opfattelse, at der skal være god adgang til de offentlige arkiver. Regeringen vil sikre en så liberal dispensationspraksis som muligt i forhold til arkivlovens tilgængelighedsbestemmelser mv.

Status for udsendelsesinitiativer i aftalen om finansloven for 2005
I forbindelse med aftalen om finanslovsloven for 2005 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om en række initiativer vedrørende udsendelse af afviste asylansøgere.

På baggrund af aftalen om finansloven for 2005 har Danmark i 2005 udsendt en specialattaché til Afghanistan for at styrke kommunikationen om hjemsendelse og repatriering mellem danske og afghanske myndigheder.

Det er lykkedes at etablere et effektivt samarbejde med de afghanske myndigheder. Rigspolitiet har siden den 14. marts 2005 via ministeriets attaché i Kabul forelagt sager vedrørende i alt 99 personer for den afghanske verifikationsenhed (IDCU), der forestår identitetskontrol i de sager, som Danmark præsenterer med henblik på udsendelse. Heraf har IDCU accepteret at tilbagetage i alt 76 personer. Der befandt sig pr. 1. oktober 2004 203 personer fra Afghanistan i udsendelsesposition i Danmark. Det er nu nedbragt til 78 personer pr. 29. oktober 2005. Rigspolitiet vil fortsat forelægge sager via attachéen i Kabul, og det forventes, at det nuværende gode samarbejde med de afghanske myndigheder om udsendelse vil fortsætte i fremtiden.

For at fremme tilbagerejse til Irak blev det aftalt at gennemføre en ordning, hvor der gives økonomisk støtte til irakiske asylansøgere, der frivilligt vender tilbage til Irak.

Der er i 2005 afsat 34,2 mio.kr. til ordningen, jf. aktstykke nr. 73 af 19. januar 2005. Der er på denne ordning hjemrejst 34 irakere og indkommet 79 ansøgninger i løbet af 2005. Der var pr. 1. oktober 2004 615 personer fra Irak i udsendelsesposition. Det er nedbragt til 584 personer pr. 29. oktober 2005.

Den danske udlændingeattaché i Bagdad er løbende i kontakt med de irakiske myndigheder med henblik på at opnå en aftale om tilbagetagelse af irakiske statsborgere. Der arbejdes endvidere på en række projekter, der kan fremme mulighederne for en tilbagetagelsesaftale. Danmark har således fremsat en række tilbud, der sigter mod at bidrage til genopbygningen af det irakiske samfund, og som vil kunne iværksættes i forbindelse med indgåelse af en tilbagetagelsesaftale. Tilbudene omfatter bl.a. rådgivning, repatrieringsstøtte og opkvalificering m.v. af herboende irakere, der er i udsendelsesposition, og nærområdeindsats til de områder, hvortil der repatrieres.

Som følge af aftalen om finansloven for 2005 er der sket en udvidelse af Integrationsministeriets udsendelsesenhed.

Parterne er enige om, at de igangværende initiativer på udsendelsesområdet skal fortsættes.

Hjemsendelse og dansk bistand
Parterne er enige om, at Danmark skal stille krav om, at modtagerlandene af dansk bistand ikke lægger hindringer i vejen for, at deres egne statsborgere kan udsendes fra Danmark.

Indførelse af egenfinansieringskrav for NGO'er med rammeaftale på finansloven
Hovedparten af de danske NGO'ers (Non Governmental Organisations) udviklingsaktiviteter finansieres i dag af statstilskud. Parterne er enige om at indføre et egenfinansieringskrav for NGO'erne, således at NGO'ernes folkelige forankring og fokus styrkes. Egenfinansieringskravet indebærer, at de store NGO'er for at modtage statstilskud til udviklingsprojekter skal bidrage med egne indsamlede midler.

Der indføres i 2006 et egenfinansieringskrav på 5 pct. stigende til 10 pct. i 2007 for de store NGO'er, som modtager et fast statstilskud på finansloven, de såkaldte rammeorganisationer. Et lignende egenfinansieringskrav på 10 pct. findes i både Norge og Sverige.

Regeringen vil samtidig tage initiativ til en ændring af indsamlingsloven, således at rammeorganisationerne får samme muligheder for at gennemføre landsdækkende gade- og husindsamlinger. Ændringen af indsamlingsloven vil udelukkende omfatte de rammeorganisationer, som skal opfylde egenfinansieringskravet for at modtage statslige tilskud.

Parterne er desuden enige om, at NGO'erne med projektaktiviteter i udviklingslandene får mulighed for at søge om tilskud til projektrelateret oplysning inden for en øvre grænse på 2 pct. af projektbevillingen. NGO'er, der ikke har projektaktiviteter i udviklingslandene, vil kunne søge om tilskud fra oplysningsbevillingen.

Kriminalforsorgen
Der skal være orden og konsekvens i de danske fængsler. Derfor skal der sættes ekstra hårdt ind mod negativt stærke indsatte i fængslerne, og sikkerheden skal fastholdes. Parterne er enige om at afsætte 10 mio. kr. i både 2006 og 2007.

Parterne er enige om at afsætte 5 mio.kr. årligt i 2006 og 2007 til indførelse af betalt praktikvejlederordning i kriminalforsorgen. Praktikvejlederordningen skal bidrage til at fastholde nyansatte medarbejdere. Praktikvejlederne vil være særligt uddannede fængselsbetjente, som får til opgave at planlægge og tilrettelægge den praktiske oplæring af nyansatte betjente. Praktikvejlederen skal være en rollemodel og følge den prøveansatte med vejledning og støtte og derved sikre, at den nyansatte finder sig tilrette i det særlige miljø, som et fængsel er. Ordningen har bl.a. kørt som et pilotprojekt i Statsfængslet i Nyborg med succes. Uddannelsen tilrettelægges i samarbejde med AMU.

Dømte skal hurtigere i fængsel. Der vil i 2006 være knap 600 flere fængselspladser end i 2001. Det vurderes nu, at venterkøen – dømte der venter på at afsone deres straf – vil være fuldt afviklet ved udgangen af 2005. Belægsprocenten i fængsler og arresthuse vil herefter kunne nedbringes i overensstemmelse med målsætningen om et gennemsnitligt årligt belæg på 92 pct. i 2006.

Parterne er enige om at følge udviklingen i venterkøen nøje. De midlertidige 170 fængselspladser på Langeland forlænges frem til og med marts 2006 for hurtigst muligt at nedbringe belægsprocenten i kriminalforsorgens institutioner. Der anvendes 8,3 mio. kr. hertil i 2006.

Parterne er desuden enige om ekstraordinært at kompensere kriminalforsorgen for en uventet stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som forventes at udgøre ca. 29 mio. kr. i 2006.

Grænsehandel
Det skønnes, at fire ud af fem blanke DVD'er, der anvendes i Danmark, købes i udlandet. Herved udhules grundlaget for afgiften på blanke DVD'er, som via CopyDan tilfalder rettighedshaverne, samt skatte- og momsgrundlaget i Danmark. Parterne er enige om at nedsætte afgiften på blanke DVD'er efter drøftelse med de involverede parter.

Parterne er desuden enige om, at regeringen i 2006 gør status over udviklingen i og analyser af grænsehandelen bl.a. med henblik på at vurdere behovet for yderligere tiltag på området. Som led heri gennemføres en nærmere analyse af grænsehandlen med læskedrikke.

I forbindelse med Fairplay-kampagnen blev antallet af razziaer i hovedstadsområdet øget fra sommeren 2005. Den forstærkede indsats vil blive udbredt til resten af landet. Parterne er i den forbindelse enige om, at forhøje kontrolbøder i forbindelse med afgiftsunddragelse. Skatteministeriet arbejder i øjeblikket på en opstramning, således at der fremover problemfrit kan ske kumulation af kontrolbøder. Forslaget er en del af fairplay II-lovforslaget. Forslaget indebærer øgede indtægter fra kontrolbøder.

Status for politiets flerårsaftale for 2004-2006
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i 2003 en flerårsaftale for politiet for 2004-2006. Med aftalen er politiets bemanding, styring og IT styrket. Styrkelsen anvendes især inden for de prioriterede områder i flerårsaftalen; indsatsen overfor borgervendt kriminalitet, organiseret, økonomisk og grænseoverskridende kriminalitet samt hensynsløse trafikanter. Med aftalen nedbringes politiets tilgodehavende frihed endvidere til et »naturligt niveau«.. Der vil være ansat 450 ekstra nye betjente i 2006.

Digital tinglysning
Parterne vil gennemføre en modernisering og effektivisering af tinglysningen. Tinglysningssystemet skal være let og hurtigt tilgængeligt for borgerne. Parterne er derfor enige om at anvende i alt 53 mio. kr. i 2006 til første fase af udviklingen af et digitalt tinglysningssystem, som skal gøre det muligt for borgere og virksomheder at anmelde rettigheder over fast ejendom til tinglysning mv. via digital kommunikation samt sikre en billigere, bedre og mere effektiv tilrettelæggelse af tinglysningsarbejdet.

Af de 53 mio. kr. til digital tinglysning i 2006 finansieres 33 mio. kr. ved anvendelse af eksisterende midler afsat til fremme af digital forvaltning og digitalisering i staten.

Kaospiloter
Parterne er indstillet på at yde tilskud til uddannelsen Kaospiloterne. Det er en forudsætning, at der indgås aftale om en faglig tilknytning af uddannelsen til Handelshøjskolen i Århus. Der omprioriteres 2,6 mio. kr. til uddannelsen i 2006, 5,1 mio. kr. i 2007, 5,4 mio. kr. i 2008 og 5,3 mio. kr. i 2009. Midlerne placeres i en reserve på § 35, indtil uddannelsens faglige placering er afklaret endeligt.

Styrket statistikdækning
På en række centrale fokusområder kan statistikdækningen med fordel styrkes blandt andet med henblik på at forbedre grundlaget for opfølgningen på igangsatte indsatser og kvalificere beslutningsgrundlaget for nye indsatser. Til dette formål anvendes der 15 mio.kr. årligt i 2006-2009. Midlerne er afsat som en pulje.

Finansiering

Den Personlige Elektroniske Medicinprofil
Over de næste 4 år anvendes 65 mio. kr. til den fortsatte drift og videre udvikling af den Personlige Elektroniske Medicinprofil, som gør det muligt at styrke behandlingskvaliteten og reducere risikoen for fejlmedicinering for ikke mindst ældre medicinske patienter. Den videre udvikling vil desuden lette kommunerne administrativt. Gevinsten herved forudsættes at udgøre 41,5 mio. kr. i 2006 og 166 mio. kr. årligt fra 2007.

Begrænsning af floatdage
Der går i dag i en række tilfælde helt op til 2 dage, fra et pengeinstitut hæver en betaling hos en indbetaler, og indtil beløbet indsættes på modtagerens konto. Disse dage – kaldet floatdage – påfører husholdninger, erhvervsliv og det offentlige et rentetab, idet rentetilskrivningen i denne periode tilfalder pengeinstitutterne. Rentetabet er endvidere svært at gennemskue for kunderne.

Den IT-teknologiske udvikling indebærer, at en gennemløbstid på 2 dage ikke længere er en teknisk nødvendighed. Parterne er enige om at begrænse antallet af floatdage til 1 dag. Den nærmere udmøntning af begrænsningen vil ske efter drøftelser mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, pengeinstitutterne og Danmarks Nationalbank.

Præcis periodisering af børne.familieydelsen for 18-årige
Børnefamilieydelsen udbetales efter gældende regler frem til udgangen af det kvartal, hvor den unge fylder 18 år. Dermed udbetales ydelsen for en periode efter, den unge er fyldt 18 år. Samtidig opnår den unge voksenpersonfradrag hele det 18. år.

Med henblik på at mindske overlappet er parterne enige om at gennemføre en præcis periodisering af børnefamilieydelsen i forhold til den unges fødselsdag, således at udbetalingen af børnefamilieydelse stopper ved fødselsdatoen. Ændringen skønnes at medføre en mindreudgift på 70 mio. kr. i 2006 stigende til 83 mio. kr. i 2009.

Fastsættelse af voksengrænsen i boligstøttelovgivningen til 18 år
Parterne er enige om, at aldersgrænsen for, hvornår hjemmeboende unge efter boligstøttereglerne betragtes som børn, skal harmoniseres med den generelle myndighedsalder på 18 år. Denne aldersgrænse gøres ikke gældende for unge, der er fyldt 18 år inden den 1. januar 2006. Der er enighed om en overgangsordning, som sikrer en mere gradvis overgang til det nye regelsæt frem mod 2009. Overgangsordningen indebærer, at forslaget kun får 25 pct. virkning i 2006, 50 pct. virkning i 2007, 75 pct. virkning i 2008 for at få 100 pct. virkning i 2009 og fremefter. Mindreudgifterne udgør 4 mio.kr. i 2006 stigende til 77 mio.kr. i 2009.

Harmonisering af reglerne for erstatninger for erhvervsevnetab til personer i fleksjob og til almindelige lønmodtagere
Erstatninger for erhvervsevnetab til personer i fleksjob beregnes efter gældende regler som om, der ikke er en indkomst fra fleksjobbet. Det betyder bl.a., at der i dag er eksempler på, at personer i fleksjob, der samtidig modtager arbejdsskadeerstatning, kan opnå en samlet indtægt, der overstiger indtægten i det ordinære job før skaden.

Parterne er enige om, at erstatninger for erhvervsevnetab efter lov om arbejdsskade.sikring til personer i fleksjob fremover beregnes med udgangspunkt i forskellen mellem årslønnen før skaden og lønnen i fleksjobbet. Hermed ligestilles personer i fleksjob med personer i ordinær beskæftigelse for så vidt angår beregning af erstatning for erhvervsevnetab.

Mindreudgifterne for det offentlige vurderes at udgøre i alt 48 mio. kr. i 2006 stigende til 64 mio. kr. i 2009.

Finansiering af nyt indskud i Højteknologifonden
Der vil i 2006 være engangsindtægter på 300 mio.kr. som følge af kapitaludlodninger fra Investeringsfonden for Østlandene (IØ). Midlerne medgår til finansiering af indskuddet i Højteknologifonden.

Som led i den løbende tilpasning af den statslige ejendomsportefølje gennemføres der endvidere salg af en del af Skov- og Naturstyrelsens udlejningsejendomme samt af en række statsinstitutioners arealer i åbent land i perioden 2006-2009. En del af bruttoprovenuet – 36,7 mio. kr. i alt – anvendes til nye distriktskontorer i Skov- og Naturstyrelsen samt til Direktoratet for Fødevareerhvervs køb af nye kolonihaver. Det forventede resterende provenu på 58,2 mio. kr. i 2006 medgår til finansiering af indskuddet i Højteknologifonden i 2006.

Med henblik på at bringe det samlede indskud op på 2 mia. kr. vil 1.641,8 mio. kr. blive tilvejebragt gennem engangsindtægter fra blandt andet omlægning af statslige aktiver, herunder salg af aktiver i forbindelse med privatiseringer og nettokapitaloverførsler fra statslige virksomheder med selvstændig formue.

Økonomien i amter og kommuner

Kommunerne og amterne har netop vedtaget budgetterne for 2006. Det endelige resultat sammenholdt med resultatet af de økonomiske aftaler for kommuner og amter for 2006 er fortsat under afklaring med de kommunale organisationer.

2006 er et overgangsår forud for etableringen af den nye kommunale struktur. Parterne vil drøfte resultatet af budgetlægningen i kommuner og amter. Parterne er enige om, at de aftalte rammer i de økonomiske aftaler fra juni 2005 skal respekteres, og at en eventuel aftaleoverskridelse vil skulle adresseres.

Det fremgår af aftalen om kommunernes økonomi for 2006, at der iværksættes et arbejde med henblik på at styrke rammerne for budgetsamarbejdet, som skal resultere i, at der etableres mekanismer, som sikrer overensstemmelse mellem de aftalte udgiftsrammer og den faktiske udvikling i den kommunale økonomi. Derudover skal der etableres mekanismer, der sikrer overholdelse af aftaler om den kommunale skatteudskrivning.