Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forbedring af behandlingen af kræft

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

8. juni 2005

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti er enige om at gennemføre en målrettet indsats for bedre behandling af kræftpatienterne i Danmark. Kræftbehandlingen i Danmark skal være på højeste internationale niveau. Udgangspunktet for indsatsen er de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen i Kræftplan II.

Med kommunalreformen samler vi ansvaret for det behandlende og specialiserede sundhedsvæsen i fem stærke regioner. Ved at samle opgaverne mere entydigt er der skabt langt bedre forudsætninger for, at sygehusene kan tilrettelægge kræftbehandlingen bedre, øge kvaliteten og planlægge et sammenhængende forløb for patienterne.

For at styrke sammenhængen i sundhedsvæsnet får kommunerne en større rolle. De får ansvaret for den generelle forebyggelse og for den del af genoptræningen, der ikke foregår under indlæggelse. Samtidig skal kommunerne fremover bidrage til udgifterne, når deres borgere får behandling i sundhedsvæsenet. De får derved en kontant tilskyndelse til at investere i forebyggelsesinitiativer til gavn for borgerne. Det er der god logik i, fordi kommunerne i forvejen er dem, der har den tætteste kontakt til borgerne gennem deres ansvar for daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, hjemmepleje, mv.

Kvaliteten af forebyggelsesindsatsen, kræftbehandlingen og rehabiliteringen måles i menneskeliv og livskvalitet for den enkelte, der rammes af sygdommen. Hvert forløb er en menneskeskæbne og en begivenhed, der påvirker en hel familie dybt. At nedbringe antallet af kræfttilfælde kræver en målrettet forebyggelsesindsats.

Når sygdommen rammer, er en forudsætning for at sikre den bedst mulige udgang for hver enkelt kræftpatient, at der er et sammenhængende behandlingstilbud, at den nødvendige kapacitet er til stede, at behandlingen gennemføres på det nødvendige specialiseringsniveau, og at der eksisterer et relevant tilbud om rehabilitering eller palliation. Det skal sikres ved at gøre tilrettelæggelsen af kræftbehandlingen bedre, ved en målrettet tilførsel af ekstra ressourcer og ved at sikre, at vi får endnu mere for de ressourcer, der er afsat.

Initiativerne i denne aftale skal sikre:

• Tryghed og kvalitet under indlæggelsen
• Mere effektive og sammenhængende patientforløb
• Bedre forebyggelse
• Bedre opsporing af kræftsygdomme
• Hurtigere diagnosticering
• Bedre kvalitet og højere overlevelsesrater i kræftbehandlingen
• Mere effektiv anvendelse af ny medicin
• Større kapacitet og kortere ventetider
• Mere sammenhæng i rehabiliteringsindsatsen
• Styrket kræftforskning

Indsatsen på kræftområdet

I februar 2000 udsendte Sundhedsstyrelsen ”National kræftplan – Status og forslag til initiativer i relation til kræftbehandlingen”. Formålet med denne første kræftplan var at belyse mulighederne for at forbedre kræftbehandlingen i Danmark med henblik på at nedsætte dødeligheden som følge af kræft. I de forløbne fem år siden Kræftplan I forelå, er der iværksat en lang række meget betydningsfulde initiativer på kræftområdet. Forebyggelsen er styrket i hele landet, specielt i forhold til rygning, hvor der dog fortsat er det største kræftforebyggelsespotentiale. Der er taget nye initiativer inden for screeningsområdet. Der er sket en kraftig vækst i diagnostik og behandling af kræftsygdomme, og der er øget fokus på betydningen af rehabilitering af kræftpatienter og den palliative indsats. Kræftsygdomme har fået en større plads i de sundhedsfaglige uddannelser, bl.a. er der i forbindelse med den ny speciallægeuddannelse fastlagt mål vedr. kræft i alle relevante specialer.

Siden 2001 er der hvert år i aftalerne om amternes økonomi samt på de årlige finanslove tilført betydelige midler til kræftområdet, jf. boks 1. Eksempelvis er midlerne er bl.a. gået til at dække stigende udgifter til medicin, som alene fra 1999 til 2004 steg fra 346 til 1.198 mio. kr./år. Ud over det generelle løft i ressourcerne har kræftområdet fået et løft via meraktivitetspuljen.

Boks 1: Flere penge til kræftområdet

Resultaterne er ikke udeblevet. Flere end nogensinde før behandles for deres kræftsygdom, og der er sket en markant stigning i antallet af behandlinger. Som det fremgår af figur 1, er antallet af operationer steget med over 40.000 fra 2001 til 2003, mens stigningen fra 1999 til 2001 kun var på knap 15.000. I hele perioden fra 1999 til 2003 har der været en stigning i antallet af strålebehandlinger fra 130.000 i 1999 til 165.000 i 2003. Af figur 1 fremgår desuden, at stigningen fortrinsvis er sket i ambulante behandlinger, mens antallet af indlæggelser er stort set uændret.

Figur 1: Antal operationer og strålebehandlinger samt ambulante besøg og indlæggelser 1999-2004.

Ambulante besøg og indlæggelser 1999-2004	Strålebehandlinger og operationer 1999-2004
Kilde: Landspatientregisteret Anm. Opgørelserne for 2004 er opregnet på baggrund af 1. halvår opgørelsen.

Selvom flere behandles med succes, er overlevelsesraten ofte lavere end i en række andre lande. Eksempelvis har Danmark en dårligere overlevelse for tyktarmskræft, jf. boks 2.

Boks 2: 5-års overlevelsen i pct. for patienter, der får diagnosticeret tyktarmskræft

Tal fra år 2000

I Kræftplan II indgår nye overlevelsestal for 2004. Selv om oplysningerne for 2004 om overlevelsen hos kræftpatienter efter diagnosticering og behandling på sygehus er foreløbige og skal fortolkes varsomt, kan der dog bemærkes en forbedret overlevelse hos kvinder hvad angår brystkræft, æggestokskræft og lungekræft. Hos mænd er overlevelsen for endetarmskræft forbedret. Desuden er der en tendens til forbedret overlevelse hos mænd, hvad angår lungekræft og en tendens til forbedret overlevelse for endetarmskræft hos kvinder. For de øvrige kræftformer er overlevelsen stort set uændret.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om den ambition, at overlevelsesraten for kræftbehandling i Danmark skal være lige så høj som i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det kræver, at vi ikke går på kompromis med kravene til kompetencen hos de læger, der udfører behandlingen. Derfor skal den specialiserede kræftbehandling samles på de afdelinger, der er i stand til at levere den højeste kvalitet, og efteruddannelsen skal styrkes.

Samtidig er det nødvendigt at fortsætte udvidelsen af behandlingskapaciteten. Målet for kapaciteten flytter sig hele tiden, fordi der heldigvis udvikles behandlingstilbud til flere og flere af kræftpatienterne. Men behandlingsgarantien for kræftpatienterne ligger fast: Forundersøgelse inden for 2 uger, behandling inden for 2 uger (ved operation eller medicinsk behandling som primær behandling), behandling inden for 4 uger (ved strålebehandling) samt efterbehandling inden for 4 uger.

For at nå målet om kræftbehandling på højeste internationale niveau, er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at iværksætte en række initiativer til forbedring af behandlingen for kræft i Danmark. Initiativerne sætter patienten i centrum og spænder fra forebyggelse over hele behandlingsforløbet til den opfølgende indsats.

Konkrete initiativer

Når en patient får en kræftsygdom, påbegyndes et ofte langvarigt forløb fra de første symptomer over de indledende undersøgelser til den præcise diagnose, videre gennem behandling, fx ved kirurgi til eventuel efterbehandling i form af kemo- eller stråleterapi. For de helbredte kan der være behov for rehabilitering – for andre i stedet behov for trøst og lindring i den sidste tid.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der skal sætte ind med konkrete initiativer over for alle faser i dette forløb – fra forebyggelse af, at så mange i det hele taget får kræft, til en værdig afslutning på livet for dem, der trods den bedst mulige indsats dør af kræft.

Bedre forebyggelse

Mindst en tredjedel af samtlige kræfttilfælde kan forebygges. Med en målrettet indsats er det derfor muligt at realisere et meget stort forebyggelsespotentiale, så borgerne undgår at blive ramt af kræft.

Med kommunalreformen overfører vi det generelle ansvar for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til borgerne til kommunerne.

Større kommuner skaber bedre rammer for en borgernær forebyggende indsats. Kommunerne får mulighed og ansvar for at skabe rammer for en sund levevis for borgerne. Kommunerne er nær på borgerne og har en særlig god adgang til en række målgrupper. Samtidig har kommuner erfaring med driftsmæssigt at forestå forebyggende og sundhedsfremmende opgaver.

Den stærkere kommunale rolle på sundhedsområdet nødvendiggør, at der sættes fokus på at skabe de rigtige rammer for at sikre et sundhedstilbud i nærmiljøet. Decentraliseringen af nogle af sundhedsvæsenets tilbud nødvendiggør også en god ramme for samspillet med de centraliserede specialistfunktioner. Der er allerede i kommunerne en stor interesse for at gribe de muligheder, reformen giver dem, fx ved at organisere deres indsats på sundhedsområdet i sundhedscentre. Det er en udvikling, regeringen og Dansk Folkeparti vil understøtte.

Regeringen har iværksat en række projekter om sunde kostvaner. Som eksempel kan nævnes Fødevarestyrelsens projekt ”Alt om Kost”. Disse initiativer er med til at give befolkningen information om, hvordan man kan spise sundt og dermed forebygge sygdomme som fx kræft.

Regeringen vil etablere et slagkraftigt, uafhængigt Motions- og Ernæringsråd, som skal styrke den faglige, videnskabelige indsats på motions – og ernæringsområdet og hermed sætte endnu mere fokus på vigtigheden af sund kost og motion til fremme af bedre sundhed for alle danskere.

Der vil i de kommende år fortsat sættes fokus på motionsområdets betydning for forebyggelse af kræft og andre store folkesygdomme med nye initiativer.

• Regeringen vil snarest udmønte 50 mio. kr. til kommunale sundhedscentre, som er afsat i finanslovsaftalen for 2005 med Dansk Folkeparti. Mange kommuner har søgt støtte fra puljen, bl.a. med henblik på at styrke den forebyggende indsats
  
• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at afsætte 50 mio. kr. til sundhedscentre i 2006.

En række kræftformer, som for en stor del kan forebygges, fx lungekræft, er betydeligt hyppigere i Danmark end de øvrige nordiske lande.

Tobak er fortsat den enkelte faktor, der udgør den største risiko.

• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at afsætte en pulje på 10 mio. kr. til medfinansiering af kommunale rygestop-projekter, herunder til projekter, der er målrettet en indsats rettet mod at undgå, at unge begynder at ryge.
  
• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at indeværende år anvendes til debat om evt. lovforslag på tobaksområdet i 2006.

Hurtigere opsporing af kræftsygdomme

I et screeningsprogram inviteres bestemte grupper, fx aldersgrupper til undersøgelse for at finde sygdom på et tidligt tidspunkt og i nogle tilfælde også for at forebygge sygdom. Screening gør det muligt at påvise kræft eller forstadier til kræft på et tidspunkt, hvor sygdommen endnu ikke har givet symptomer. Jo tidligere kræft opdages og behandles, jo bedre bliver resultaterne.

Screening for brystkræft. Folketinget vedtog i 1999, at amterne skal tilbyde brystkræftscreening til kvinder i alderen 50-69 år. Formålet med brystkræftscreening er at give kvinder et regelmæssigt tilbud om undersøgelse for brystkræft med henblik på at opdage eventuel sygdom på et tidligt tidspunkt og dermed reducere risikoen for at dø af brystkræft.

Brystkræftscreening skal indføres i takt med, at den nødvendige kapacitet tilvejebringes. Tilbudet skal være indført senest år 2010 i alle amter. I dag tilbydes brystkræftscreening kun i 3 amter og i H:S.

• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at fremrykke fristen for udbredelse af brystkræftscreening til hele landet til inden udgangen af 2007.
  
• Regionernes sammenlægningsudvalg forpligtes til at indarbejde udgiften til brystkræftscreening i budgettet for 2007.
  
• Der afsættes yderligere 30 mio. kr. til projekter, der gennem ændret arbejdstilrettelæggelse, opgaveglidning, ibrugtagning af ny teknologi m.v. tilvejebringer yderligere kapacitet eller udnytter den eksisterende personalekapacitet bedre.

Screening for tarmkræft. Tarmkræft er en af de oftest forekommende kræftformer i Danmark. I 2002 var der således ca. 1.700 nye tilfælde blandt kvinder og ca. 1.800 nye tilfælde blandt mænd. Hvert år dør ca. 2.000 af sygdommen.

• I august 2005 igangsættes et 2-årigt projekt med screening for tarmkræft i Københavns Amt og Vejle Amt. Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat 20 mio. kr. til formålet.
  
• I forbindelse med de to screeningsundersøgelser vil der blive indhøstet erfaringer med organiseringen af screening for tarmkræft.
  
• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at spørgsmålet om eventuel indførelse af et landsdækkende tilbud om tarmkræftscreening tages op, når resultatet af de to screeningsundersøgelser foreligger.

Hurtig diagnostik og bedre patientforløb

Et af de problemer, patienter ofte støder på i forbindelse med deres behandlingsforløb, er utilfredsstillende lange udredningsforløb på grund af interne ventetider mellem forskellige undersøgelser, altså ventetid på skanninger, analyser m.v., efter at patienten er kommet i et undersøgelsesforløb på et sygehus.

Der skal skabes sammenhæng i patientforløbet ved, at der tages udgangspunkt i patienten og ikke i hver af de enheder, som patienten bevæger sig imellem.

De fleste patienter, som lider af en bestemt kræftsygdom, skal gennemgå nogenlunde de samme forundersøgelser og de samme behandlinger. Erfaringen viser, at det er muligt at indføre faste, standardiserede forløb for hver enkelt kræftsygdom. Det kan ske i form af såkaldt diagnostiske pakker, hvor der er forhåndsreserveret et antal tider pr. uge på hver af de involverede sygehusafdelinger. Derved undgås unødige forsinkelser og effektiviteten øges.

• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at standardiserede udrednings- og behandlingsforløb, som de er beskrevet i Kræftplan II, inden udgangen af 2007 skal udbredes bredt på sygehuse og afdelinger, der undersøger og behandler kræftpatienter, så interne ventetider i kræftbehandlingen kan reduceres til gavn for patienterne.
  
• Sundhedsstyrelsen følger op på udviklingen i de interne ventetider.

Ved udmøntningen af puljen til produktivitetsforbedringer i kræftbehandlingen, jf. nedenfor, vil der blive lagt vægt på projekter, der medvirker til udviklingen af diagnostiske pakker.

Tryghed under indlæggelse

For at sikre den størst mulige tryghed for patienterne gennem behandlingsforløbet er det som led i Strategien for det behandlende sundhedsvæsen aftalt med amterne, at der vil blive indført formaliserede konktaktpersonordninger på alle sygehuse inden udgangen af 2005.

Kontaktpersonordningen betyder, at patienter på alle landets sygehuse skal tilknyttes faste kontaktpersoner (en læge og en sygeplejerske), der er ansvarlige for koordinationen af indlæggelsesforløbet og for informationen til patienten og på denne måde fungerer som patientens ”lods” gennem forløbet. Derved vil patienter opleve en bedre, mere sammenhængende og mere tryg sygehusindlæggelse.

• Regeringen og Dansk Folkeparti vil i fjerde kvartal af 2005 lave status på gennemførelsen af aftalen om kontaktpersoner.

Styrket kirurgi

Kirurgi er den vigtigste helbredende behandling for de fleste kræftsygdomme. For en række af de kræftsygdomme, hvor behandlingen primært består i operation, er der imidlertid en ringere overlevelse i Danmark end i de øvrige nordiske lande, navnlig i det første år efter sygdommens debut, hvor den kirurgiske indsats har særligt stor betydning.

Den faglige kvalitet kan gøre forskellen mellem liv og død. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om, at der er behov for at optimere den kræftkirurgiske indsats.

Kræftplan II fastslår, at kvaliteten har sammenhæng med antallet af operationer pr. kirurg og pr. afdeling.

Det er vigtigt at sikre den nødvendige samling af behandlingen af kræftpatienter. En effektiv landsdækkende koordinering skal sikre samling af den mest specialiserede behandling.

• Ansvaret for det behandlende og specialiserede sundhedsvæsen samles med kommunalreformen i fem stærke regioner med bedre forudsætninger for at samle og tilrettelægge kræftkirurgien bedre, øge kvaliteten og planlægge et sammenhængende forløb for patienterne.
  
• Sundhedsstyrelsens kompetence efter kommunalreformen til at fastlægge krav til lands- og landsdelsfunktionerne og til at godkende deres placering på bestemte sygehuse mv., skal bl.a. sikre kvaliteten i den specialiserede kræftkirurgi.
  
• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at kræftkirurgien skal samles på færre enheder. Sundhedsstyrelsen skal følge op på udviklingen.
  
• Efteruddannelsen af kræftkirurger styrkes med henblik på at øge kvaliteten i den kirurgiske behandling, jf. nedenfor.

Styrkelse af lægers efteruddannelse

Det er en forudsætning for at kunne tilbyde kræftpatienter behandlinger af en høj faglig kvalitet, der kan stå mål med internationale standarder, at de behandlende læger har de nødvendige faglige kvalifikationer. Et særligt område er som nævnt ovenfor kræftkirurgien, hvor de nødvendige kvalifikationer kun opnås gennem systematisk mesterlære, men også inden for de øvrige specialer skal kræftlægernes efteruddannelse styrkes.

Kræftplanen anbefaler, at der fastsættes mål for den viden og kompetence, den enkelte speciallæge skal erhverve sig i sin efteruddannelse, og at der udarbejdes en overordnet plan for og skabes de konkrete muligheder for at forbedre speciallægers efteruddannelse og supervision på kræftområdet.

• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at afsætte 25 mio. kr. til lægers efteruddannelse i kræftbehandling i 2006.

Ekstra midler til ny kræftmedicin

Indførelse af nye lægemidler på kræftområdet er forbundet med store omkostninger. Alene fra 1999 til 2004 er udgifterne til kræftlægemidler i sygehussektoren steget fra 346 til 1.198 mio. kr./år. Stigningen er udtryk for, at udviklingen af nye lægemidler til kræftpatienter er gået meget stærkt de seneste år og har for enkelte kræftsygdomme betydet, at helbredelse nu er mulig. For andre kræftsygdomme har nye lægemidler givet mulighed for en kortere eller længere forlængelsen af levetiden. Denne udvikling må forventes at fortsætte.

Kræftpatienter skal tilbydes relevant ny medicin, når grundige faglige vurderinger af fordele og ulemper tilsiger, at lægemidlet tages i brug.

• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at prioritere ekstra midler til ny kræftmedicin med 200 mio. kr.
  
• Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen udarbejder et program for vurdering af nye lægemidler og nye anvendelser af eksisterende lægemidler. Vurderingen vil omfatte lægemidlets kvalitet, sikkerhed og bivirkninger samt sundhedsøkonomiske, patientmæssige og organisatoriske konsekvenser af en indførelse af behandlingen.

Samling af rehabiliteringsindsatsen

I takt med de forbedrede behandlingsmuligheder helbredes stadig flere for deres kræftsygdom. Helbredelse er dog ikke for alle ensbetydende med at en kræftpatient umiddelbart er klar til at vende tilbage til en almindelig hverdag. Andelen af kræftpatienter, som har behov for rehabilitering, kendes ikke præcist. Et helt overordnet dansk skøn angiver, at maksimalt 70 pct. af de nydiagnosticerede kræftpatienter har et potentielt behov for rehabilitering.

Rehabilitering omfatter mange indsatser, som i dag løses af amter og kommuner efter forskellig lovgivning på sundhedsområdet, det sociale område, undervisningsområdet osv. Ansvaret for hele rehabiliteringsindsatsen samles med kommunalreformen i kommunerne tæt på borgerne. Dermed sikrer vi sammenhæng i indsatsen over for borgere med rehabiliteringsbehov. Kræftpatienter, som i forvejen befinder sig i en meget vanskelig situation, undgår dermed at blive kastebold mellem flere myndigheder. Også på dette område kan kommunale sundhedscentre spille en vigtig rolle.

• Regeringen og Dansk Folkeparti har i forbindelse med finanslovaftalen for 2005 afsat 10 mio. kr. årligt til rekonstruktion af tænder hos kræftpatienter.
  
• Regeringen og Dansk Folkeparti bakker op om kommunale initiativer med henblik på en styrket indsats på rehabiliteringsområdet, bl.a. gennem støtten til oprettelse af kommunale sundhedscentre.
  
• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at afsætte 40 mio. kr. til et partnerskab mellem Kræftens Bekæmpelse, Kommunernes Landsforening og de centrale sundhedsmyndigheder. Partnerskabet skal sikre iværksættelsen af kommunale pilotprojekter inden for udvikling af rehabiliteringsmetoder, tilvejebringelse af evidens for rehabiliteringens effekt og videnspredning. Midlerne udmøntes i år 2006 og 2007.

Udbygning af den palliative indsats

Alle døende skal have mulighed for en sammenhængende og kvalificeret pleje og behandling i trygge rammer. Hertil hører at kunne vælge hvor den sidste tid skal tilbringes – på sygehus, i hjemmet eller på hospice.

Patienter, der ønsker at dø i hjemmet, skal kunne få støtte fra palliative teams. Der er i stort set alle amter og H:S med udgangen af 2004 etableret palliative teams.

Hospicetilbuddet er kendetegnet ved, at der ud over pleje, omsorg og smertelindring også ydes en mere åndelig, psykologisk og social omsorg for den døende.

Der er i dag 6 hospicer med i alt 70 sengepladser. 3 hospicer med en kapacitet på i alt 32 sengepladser er under etablering og forventes at kunne modtage patienter i 2006.

• Regeringen og Dansk Folkeparti vil sikre et landsdækkende hospicetilbud svarende til minimum 12 pladser i hvert amt og har med aftalen om finansloven for 2005 afsat midler til etablering og drift af nye hospices svarende hertil.
  
• Amterne forpligtes fra den 1. juli 2005 til at indgå driftsoverenskomst med selvejende hospicer. Der forventes derfor i de kommende år en udbygning af kapaciteten på eksisterende hospices samt etablering af nye hospices.
  
• Der er enighed om at vurdere behovet for hospicepladser, når de beskrevne initiativer er gennemført.

Strategiske investeringer i strålekanoner

Aktiviteten på strålebehandlingscentrene er øget betydeligt de senere år. Alligevel er der patienter, der venter alt for længe på strålebehandling, fordi der er for få eller forældede stråleapparater til rådighed. Det skal vi gøre noget ved.

• Regeringen har i marts 2005 fordelt en lånepulje til nye strålekanoner på landets kræftcentre. Med puljen, der er afsat i regeringens finanslovsaftale for 2005 med Dansk Folkeparti, åbnedes op for målrettede investeringer i nye strålekanoner for 300 mio. kr.

Lånepuljen giver mulighed for en væsentlig modernisering og udbygning i den kommende tid. Men det er nødvendigt også fremover at sikre den nødvendige kapacitet gennem strategiske og målrettede investeringer, så ventetiderne holdes nede. Fremtidige investeringer i nyt og opgradering af eksisterende udstyr skal derfor – i overensstemmelse med anbefalingerne i Kræftplan II - indgå i en strategisk planlægning.

• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at udmelde en låneramme i 2006 på 300 mio. kr. til fuld finansiering af til strålekanoner. Puljen udmøntes, når der foreligger en regional strategiplan for udskiftning af apparatur inden for stråleterapien, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Målrettede investeringer i nye scannere

Nye behandlinger og flere patienter betyder pres på de eksisterende scannere. Patienterne har krav på, at det nødvendige udstyr er til rådighed.

• Regeringen har i marts 2005 fordelt en lånepulje til nye scannere på landets kræftcentre. Med puljen, der var afsat i regeringens finanslovsaftale for 2005 med Dansk Folkeparti, åbnedes op for målrettede investeringer i nye scannere for 300 mio. kr.
  
• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at afsætte en låneramme på 300 mio. kr. i 2006 til fuld finansiering af yderligere CT-, MR- og PET-scannere for at styrke planlægningen og monitoreringen af kræftbehandlingen og for at afhjælpe presset på det billeddiagnostiske område.

Tværgående initiativer

Flere nødvendige og vigtige initiativer på kræftområdet går på tværs af patientforløbene. Effektiv arbejdstilrettelæggelse vedrører fx alle faser – undersøgelse, behandling o.s.v. Det samme gælder uddannelses- og personaleplanlægningen og kræftforskningen.

Effektivisering af arbejdstilrettelæggelsen

Undersøgelser af patientforløb har peget på, at flere patienter kan undersøges og behandles på den samme tid, hvis arbejdet på afdelingerne tilrettelægges bedre. Det gælder for både kirurgisk og medicinsk behandling samt diagnostiske undersøgelser og strålebehandling. Det handler ikke kun om anskaffelse af nyt udstyr. Det handler også om at optimere organisationen af arbejdet både på den enkelte afdeling og mellem afdelingerne rundt om i landet.

Erfaringen viser, at der kan opnås betydelige produktivitetsgevinster på sygehusene ved at benytte nye principper for arbejdstilrettelæggelse mv.. Ved at anvende det såkaldte Lean-management-princip og foretage en nøje gennemgang af arbejdstilrettelæggelsen har sygehuse fjernet overflødige rutiner og procedurer, som sinker produktionen uden at gavne patienterne. Resultatet har været markante forbedringer af effektiviteten i patientbehandlingen og en reduktion i patienternes ventetid.

Fx peger erfaringer fra billeddiagnostiske afdelinger på, at man ved en kritisk gennemgang af procedurerne i forbindelse med de enkelte radiologiske undersøgelser til glæde for både sygehuset og patienten kan optimere driften og dermed øge effektiviteten og nedsætte ventetiderne.

• Regeringen vil snarest fordele en pulje på 100 mio. kr. til produktivitetsfremmende omlægninger i kræftbehandlingen, som indgår i finanslovsaftalen for 2005 med Dansk Folkeparti . Puljen vil blive fordelt til kræftcentre og sygehusafdelinger i øvrigt, der kan fremlægge projekter, hvori det sandsynliggøres, at der kan opnås en bedre kapacitetsudnyttelse og bedre patientforløb gennem ændrede arbejdsgange, bedre logistik mv.
  
• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der tages initiativer, fx i form af vejledninger, spredning af best practice m.v. til at øge produktiviteten i kræftbehandlingen, bl.a. på baggrund af udenlandske erfaringer og erfaringer fra puljen på 100 mio. kr. til produktivitetsfremmende omlægninger i kræftbehandlingen.
  
• Der afsættes 50 mio. kr. i 2006 til en ny produktivitetspulje på kræftområdet. I udmøntningen af puljen vil der bl.a. blive lagt vægt på projekter der medvirker til udviklingen af diagnostiske pakker med henblik på mere effektive og sammenhængende patientforløb.

Forbedret uddannelses- og personaleplanlægning

Erfaringer har vist, at personalemangel kan forårsage flaskehalse i kræftbehandlingen. De faggrupper i stråleterapien, hvor der er eller kan forventes personalemangel er onkologer, fysikere og radiografer.

Kræftpatienter må ikke vente unødigt længe på behandling som følge af mangel på personale.

• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at Sundhedsstyrelsen i løbet af foråret 2006 skal præsentere en samlet plan på kort og lang sigt for al personalebehov og de afledte uddannelses- og rekrutteringsinitiativer.

Styrket klinisk kræftforskning

En forudsætning for i fremtiden at kunne levere moderne behandling, der lever op til kvaliteten på det højeste internationale niveau er, at der forskes i alle relevante dele af kræftforløbet.

Allerede i forbindelse med Forårspakken fra marts 2004 og i forbindelse med finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti for 2005 er der bevilget 43,5 mio. kr. til en styrkelse af den kliniske kræftforskning.

Desuden er der i forbindelse med finanslovsaftalen for 2005 mellem regeringen og Dansk Folkeparti afsat 10 mio. kr. i 2005 og 2006 til kvalitetsudvikling af kræftbehandlingen.

• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at de tre regionale sundhedsvidenskabelige forskningsfora efter ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal varetage den konkrete udmøntning af de afsatte midler til styrkelsen af den kliniske kræftforskning.
  
• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at reservere et beløb til kræftdatabaser mv. Beløbet vil blive fastsat, når Sundhedsstyrelsen og amterne/regionerne har udarbejdet en model for organiseringen af de Danske Multidisciplinære Cancergrupper.
  
• Regeringen vil snarest uddele midler til sikring af igangværende funktioner i otte kliniske kræftgrupper i resten af 2005.
  
• Regeringen og Dansk Folkeparti har reserveret 25 mio. kr. fra Forårspakken til projekter, der har til formål at styrke udviklingen af nye behandlingsformer i form af molekylærbiologiske analyser med henblik på skræddersyet behandling af kræftpatienter. Disse midler fordeles efter ansøgning til projekter, der ligger inden for formålet.
  
• Der afsættes yderligere 25 mio. kr. i 2006 til kræftforskning.

Udvidet tilbud om eksperimentel kræftbehandling

Siden januar 2003 har patienter med livstruende sygdom gennem second opinion ordningen haft adgang til en ekstra vurdering af behandlingsmulighederne og mulighed for eksperimentel behandling i udlandet.

Nogle af de behandlinger, der ved starten af ordningen blev anbefalet af second opinion panelet, og som på det tidspunkt ikke blev givet eller kun givet enkelte steder i Danmark, er nu standardtilbud i Danmark.

Andre behandlinger, som panelet har anbefalet varetaget i udlandet, er ved at blive etableret som behandlingsforsøg i Danmark. Panelets indsats har således medvirket til at udvide behandlingsmulighederne i Danmark.

Erfaringer med second opinion ordningen har vist, at flere af de eksperimentelle behandlinger, der tilbydes i udlandet, rent teknisk også kan foretages i Danmark. Regeringen og Dansk Folkeparti aftalte på den baggrund, at yde 12 mio. kr. i tilskud til etablering af tre enheder for eksperimentel kræftbehandling i Danmark.

Med aftalen sikres, at flere patienter med livstruende kræftsygdomme kan tilbydes eksperimentel behandling, og at behandlingen kan tilbydes på et dansk sygehus frem for i udlandet. Færre kræftpatienter vil i fremtiden være nødt til at rejse til udlandet for at modtage eksperimentel behandling. Samtidig betyder aftalen, at den nyeste viden og de nyeste behandlingsformer hurtigere vil kunne indgå som en del af det almindelige behandlingstilbud i det danske sundhedsvæsen.

• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at afsætte yderligere 15 mio. kr. til behandling af patienter på de tre danske enheder for eksperimentel kræftbehandling.

Understøttende behandling

I Kræftplan II beskrives fordele og ulemper ved anvendelse af kølehætter med henblik på stillingtagen til dette behandlingstilbud til kræftpatienter i kemobehandling.

Aftaleparterne noterer, at Sundhedsstyrelsen på det foreliggende grundlag kun kan anbefale, at et tilbud om kølehættebehandling indføres i et protokolleret forsøg. På Odense Universitetshospital gennemføres et 2-årigt protokolleret projekt med ikrafttræden den 1. oktober 2003. Projektets evalueres i sidste halvdel af 2005.

• Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at en evt. udbredelse af kølehættebehandling afventer evalueringen af det igangværende forsøg.

Gennemsigtighed, overvågning og videnspredning

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om vigtigheden af, at der løbende sker en overvågning af effekten af de foreslåede initiativer. Det drejer sig bl.a. om styrkelse af det datamæssige beredskab, f.eks. vedrørende overvågning af udviklingen i overlevelsestal for kræftpatienter.

Arbejdet med den danske kvalitetsmodel skal ligeledes bidrage til mere gennemsigtighed med hensyn til kvalitet i behandlingen. Der skal sikres en systematisk opsamling af erfaringer fra de igangsatte initiativer, så positive erfaringer med hensyn til forebyggelse og behandling spredes.

Fortsat styrkelse af kræftbehandlingen

Med Kræftplan II har vi fået en handlingsplan, som giver en lang række faglige anbefalinger til forbedringer af indsatsen igennem hele patientforløbet. Kræftplanens anbefalinger kan ikke alle iværksættes samtidig. Planen er tværtimod langsigtet og skal ”rulles ud” over flere år.

Med denne aftale har regeringen og Dansk Folkeparti påbegyndt arbejdet med over en årrække at omsætte kræftplanens mange anbefalinger til konkrete forbedringer for patienterne.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil løbende følge op på effekten af de aftalte initiativer og vurdere, om der er behov for yderligere initiativer.

Nogle anbefaling vedrører forbedringer, som umiddelbart kan gennemføres ved organisationsændringer centralt og lokalt, mens andre vil kræve en nærmere beskrivelse af, hvordan de omsættes til handling. Endelig vil en række anbefalinger kunne omsættes til forbedringer i kræftbehandlingen i kraft af de ressourcer, denne aftale reserverer til området.

Sammen med det generelle løft, der er tilført sygehusvæsenet siden 2001 og den styrkelse af det samlede sundhedsvæsen, som vil følge af, at vi med kommunalreformen samler ansvaret for det behandlende og specialiserede sundhedsvæsen i fem stærke regioner, vil der med denne aftale blive taget et vigtigt skridt i bestræbelserne på at bringe kræftbehandlingen i Danmark op på højeste internationale niveau til gavn for patienterne.

Aftalen vil styrke den forebyggende indsats, medvirke til en forbedret overlevelse for danske kræftpatienter og give et løft til kvaliteten af den indsats, patienterne tilbydes gennem hele sygdomsforløbet.