Opfølgning på velfærdsaftalen

Aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden indeholder en lang række initiativer, der skal medvirke til:

• Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
• Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden.
• Flere indvandrere og efterkommere i arbejde.

Konkret udmøntning af aftalte initiativer

Ved indgåelsen af aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden blev det besluttet, at det nærmere indhold i enkelte af initiativerne først skulle aftales i forbindelse med udmøntningsdrøftelserne.

Forebyggelsesfond 

Af aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden fremgår det, at der oprettes en Forebyggelsesfond med en kapital på 3 mia. kr. Fonden kan udbetale op til 350 mio. kr. årligt med henblik på at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning, dog kun op til 200 mio. kr. i etableringsåret 2007. Støtte kan gives inden for følgende tre hovedformål:

• Hovedformål 1: Projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange.
• Hovedformål 2: Projekter til bedre genoptræning og rehabilitering.
• Hovedformål 3: Initiativer vedrørende rygning, alkohol og fedme.

Der er enighed blandt aftalepartierne om Forebyggelsesfondens organisering. Dette indebærer, at fonden oprettes med en bestyrelse, et antal faglige rådgivende udvalg samt et sekretariat. Bestyrelsen vurderer med udgangspunkt i fastlagte, strategiske mål for indsats og resultater på de enkelte forebyggelsesområder relevansen af de enkelte ansøgninger og tilbud og prioriterer blandt disse. De faglige rådgivende udvalg vurderer den faglige kvalitet i de enkelte ansøgninger og tilbud, som efter denne screening indstilles til bestyrelsens relevansvurdering. Sekretariatet skal sikre koordinationen af arbejdet i bestyrelsen og de faglige rådgivende udvalg og i øvrigt forestå sekretariatsbetjeningen af disse.

Inden vedtagelse af den årlige finanslov fastlægger de politiske partier bag aftalen om oprettelse af Forebyggelsesfonden de overordnede rammer for fondens opgaver. Dette indebærer en fordeling af midlerne mellem de tre overordnede formål, samt eventuelt en prioritering af indsatsområder og eventuelle temaer inden for formålene.

Herforuden har aftalepartierne indgået aftale om den overordnede prioritering af fondens midler i 2007. Der kan i etableringsåret udbetales op til 200 mio. kr. Aftalepartierne er enige om, at midlerne prioriteres som følger:

Der er endvidere enighed om, at der under hovedformål 1 prioriteres 60 mio. kr. til projekter inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne samt 10 mio. kr. til projekter til arbejdsmiljøforbedringer og forebyggelse af nedslidende rutiner i kriminalforsorgen.

Ligeledes er aftalepartierne enige om, at der under hovedformål 2 prioriteres 20 mio. kr. til udvikling og udbud af nye genoptræningstilbud med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller fastholdelse af personer med risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet samt 10 mio. kr. til projekter til genoptræning og rehabilitering blandt de ansatte inden for hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne.

Arbejdsmiljø 

Af aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden fremgår det, at Arbejdstilsynet tilføres i alt 70 mio. kr. årligt i perioden 2007-2010 med henblik på en styrket arbejdsmiljøindsats.

Der er enighed om, at der heraf årligt afsættes 50 mio. kr. til at gennemføre særlige indsatser udover det nuværende fastsatte tilsyn inden for brancher, hvor der er nedslidningstruet arbejdskraft. Merbevillingen svarer til ca. 80-85 tilsynsmedarbejdere i Arbejdstilsynet.

Endvidere er aftalepartierne enige om, at der afsættes 15 mio. kr. årligt til at gennemføre en udvidet, forebyggende vejledning på den enkelte virksomhed målrettet særlige områder. Dette svarer omtrentligt til 25 tilsynsmedarbejdere i Arbejdstilsynet.

Aftalepartierne er ligeledes enige om, at afsætte 5 mio. kr. årligt til procesvejledning i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Merbevillingen til denne vejledningsopgave svarer til ca. 8 tilsynsmedarbejdere i Arbejdstilsynet.

I forbindelse med udmøntningen af velfærdsaftalen er partierne bag arbejdsmiljøreformen (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre) fra februar 2004 og Socialdemokraterne blevet enige om at justere reformen på følgende elementer:

• Screening af alle virksomheder: Arbejdstilsynet skal have mere fokus på selve arbejdsmiljøet under besøget på virksomheden, så der ses på alle de væsentlige arbejdsmiljøforhold under screeningen.
• Behovsbestemt rådgivning til virksomhederne: Arbejdstilsynet får større mulighed for at pålægge virksomhederne at bruge autoriserede rådgivere til at få løst arbejdsmiljøproblemer.
• Smileyordningen: Der gives en grøn smiley til virksomheder, der efter den nye, mere grundige screening ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet, en gul smiley til virksomheder, der har fået et strakspåbud eller et almindeligt påbud, og en rød smiley til virksomheder, der har fået et forbud eller et af de nye tre typer rådgivningspåbud. Virksomheder med dokumentation for et særligt højt arbejdsmiljøniveau (arbejdsmiljøcertificerede virksomheder) får et særligt nyt symbol.

Flere jobkonsulenter til at få indvandrere i arbejde

Af aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden fremgår det, at der i perioden 2007-2010 afsættes 75 mio. kr. årligt eller samlet 300 mio. kr. til ansættelse af flere virksomhedsrettede jobkonsulenter i kommuner med mange ledige indvandrere og efterkommere på starthjælp, kontanthjælp og introduktionsydelse.

Ressourcerne til ansættelse af flere jobkonsulenter fordeles til følgende 15 kommuner i den 4-årige periode:

• Til de 5 kommuner, der har det største antal ledige indvandrere og efterkommere på starthjælp, kontanthjælp eller introduktionsydelse: København, Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg.
• Og derudover til de 10 kommuner, der har en stor belastning i form af mange ledige indvandrere og efterkommere på starthjælp, kontanthjælp eller introduktionsydelse i forhold til kommunens samlede antal indbyggere i den erhvervsaktive alder: Albertslund, Brøndby, Ishøj, Herlev, Høje-Taastrup, Fredensborg, Rødovre, Gladsaxe, Slagelse og Helsingør.

Som udgangspunkt får hver af de 15 kommuner del i midlerne ud fra antallet i målgruppen i den enkelte kommune. Det vil sige, at de kommuner med flest indvandrere på starthjælp, kontanthjælp eller introduktionsydelse, og dermed størst behov for ekstra ressourcer til at løfte udfordringen på dette område, får flest midler til at ansætte flere jobkonsulenter.

Hver af de 15 kommuner får dog som minimum tildelt midler svarende til fem jobkonsulenter. Dette skal sikre, at alle kommunerne vil få tilført mærkbare ekstra ressourcer til en styrket håndholdt indsats.

Der følges løbende op på resultater og effekter af ordningen samt kommunernes anvendelse af de 300 mio. kr. Der foretages således en midtvejsevaluering efter 2 år samt en slutevaluering ved udgangen af den 4-årige periode.

Øvrig opfølgning

Der er herudover opnået enighed om den øvrige konkrete udmøntning, jf. bilag 1.

Bilag 1

Automatisk udstedelse af efterlønsbevis og andre administrative ændringer mv.

Siden efterlønsreformen i 1999 har der fra forskellige sider været fremsat ønsker om justeringer, forenklinger og administrative lettelser i efterlønsreglerne, fordi elementer i de gældende regler har vist sig uhensigtsmæssige eller administrativt besværlige.

Det er på den baggrund bl.a. aftalt, at et medlem, der opfylder betingelserne for at få udstedt et efterlønsbevis, får det udstedt automatisk uden forudgående ansøgning, medmindre medlemmet overgår til efterløn samtidig med, at medlemmet opfylder betingelserne for at få udstedt efterlønsbeviset.

Justeringen indebærer, at ingen mister retten til efterløn eller andre rettigheder, der er knyttet til ansøgningstidspunktet for efterlønsbeviset. Medlemmerne og a-kasserne undgår en del administration, og antallet af sager om manglende ansøgning minimeres.

Det er endvidere aftalt justeringer af reglerne vedrørende drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden og administrationen af disse regler. Endelig er der aftalt ændringer i reglerne for tilbagebetaling af indbetalte efterlønsbidrag. Hovedprincippet her er fortsat, at bidragene skal overføres til en pensionsordning, men som noget nyt kan medlemmet vælge, til hvilken ordning beløbet skal overføres.

Modregning for pensionsudbetalinger før efterlønsalderen

Af aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden fremgår det, at der skal fastlægges en konkret model for modregning af udbetaling af allerede oprettede opsparingskontrakter, der udbetales efter det 60. år, men før efterlønsalderen. Formålet er, at forebygge utilsigtet brug af skattebegunstigede pensionsordninger til at finansiere tilbagetrækning i årene umiddelbart før, man kan gå på efterløn.

Modellen for modregning er fastsat ud fra et overordnet princip om, at de udbetalte pensionsbeløb enten indgår direkte i opgørelsen oven i øvrige pensionsformuer til modregning (gælder kapital- og ratepension) eller de divideres med det maksimale antal år i efterlønsperioden, hvorefter beløbet indgår i det almindelige pensionsfradrag (gælder pensionsordninger med løbende udbetalinger).

I denne ”supplerende” opgørelse medgår dog ikke udbetalinger fra pensionsordninger, i det omfang udbetalingerne har medført fradrag i udbetalte arbejdsløshedsdagpenge efter medlemmets fyldte 60. år men inden efterlønsalderen. Denne bestemmelse sikrer, at pension, der har medført fradrag i dagpenge, ikke også medfører fradrag i efterlønnen.

Skattebegunstigede pensionsordninger

Af aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden fremgår det, at der skal foretages ændringer i reglerne for skattebegunstigede pensionsordninger, og at disse ændringer skal drøftes med pensionsbranchen. Disse drøftelser er i gang.

Tjenestemandspensioner

Af aftalen om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden fremgår det, at der skal ske en justering af skalaerne for fradrag i tjenestemandspension ved tilbagetrækning før folkepensionsalderen, og at denne justering som foreskrevet skal aftales med tjenestemandsorganisationerne. Justeringen af skalaen vil først få virkning mange år ude i fremtiden. Der er taget skridt til at opnå en aftale.

Bilag 2

Regeringen vil i løbet af de kommende måneder fremlægge 10 lovforslag, der udmønter initiativerne, som skal medvirke til en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, en styrket indsats for at nedbringelse af ledigheden og få flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse.

Initiativerne udmøntes i:

• Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark. Dette lovforslag udmønter initiativerne der skal sikre en forstærket indsats for at nedbringe ledigheden og bringe flere indvandrere og efterkommere i arbejde, herunder aktiv jobsøgning, styrket rådighed, effektiv jobformidling og øget aktiv deltagelse.
• Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten. Dette lovforslag udmønter initiativerne om forhøjelse af efterlønsalderen, initiativerne om en mere fleksibel efterlønsordning, herunder den større målretning mod personer med mange år på arbejdsmarkedet samt harmonisering af dagpengeperioden.
• Forslag til lov om ændring af lov om social pension. Dette forslag udmønter initiativerne om højere folkepensionsalder.
• Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love. Dette lovforslag udmønter initiativerne om tilpasninger som følge af højere efterløns- og folkepensionsalder.
• Forslag til lov om seniorjob. Dette lovforslag udmønter indførelsen af seniorjob.
• Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse. Dette lovforslag udmønter initiativerne om fleksydelse, herunder ændringer af aldersgrænser.
• Forslag til lov om ændring af lov om delpension. Dette lovforslag udmønter initiativet om en gradvis udfasning af ordningen. 
• Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Dette lovforslag udmønter dele af afvikling af aldersdiskriminerende barrierer på arbejdsmarkedet. Med forslaget hæves aldersgrænsen for, hvornår det kan aftales, at en lønmodtager skal fratræde på grund af alder.
• Forslag til lov om forebyggelsesfonden. Dette lovforslag udmønter forebyggelsesfonden formål og organisering.
• Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. Dette lovforslag udmønter den styrkede arbejdsmiljøindsats.