Appendiks 3. Sammenligning med Konvergensprogram 2005

A3.1 Velfærdsaftalen og Konvergensprogram 2005

I den 2010-fremskrivning, der lå til grund for Konvergensprogram 2005, november 2005 (KP05), blev der forudsat et varigt løft i beskæftigelsen, som skulle styrke de offentlige finanser med knap 1 pct. af BNP. Det svarede til en fremgang i den strukturelle beskæftigelse på 50.000 personer frem mod 2010^[1].

Til sammenligning er beskæftigelsesvirkningen af Velfærdsaftalen ca. 13.000 personer frem mod 2010. Den mindre beskæftigelsesfremgang frem mod 2010 i medfør af Velfærdsaftalen modgås imidlertid af en markant større fremgang i beskæftigelsen på længere sigt.

Med Velfærdsaftalen styrkes de offentlige finanser derfor væsentligt på længere sigt sammenlignet med KP05. Det afspejler navnlig tilbagetrækningsreformen, som indebærer, at de offentlige finanser bliver mere robuste over stigninger i levetiden (der ikke kan forudsiges med større præcision over en længere horisont). Styrkelsen af finanserne er tilstrækkelig til at indfri de mål om finanspolitisk holdbarhed, som i KP05 krævede en markant beskæftigelsesfremgang frem mod 2010, samtidig med at rammen for offentlig forbrugsvækst på kort sigt kan forøges fra ½ pct. om året til nu 1 pct. fra 2007 til 2010 i gennemsnit.

I forhold til KP05 er overskuddet på den (primære) offentlige saldo dermed mindre indenfor planlægningshorisonten frem mod 2010, men til gengæld noget større på længere sigt, efterhånden som tilbagetrækningsreformen får virkning.

I KP05 sikrede beskæftigelsesfremgangen frem mod 2010, at gældsnedbringelsen var relativt kraftig i en årrække efter 2010. Den offentlige opsparing var dermed tilstrækkelig til bl.a. at sikre finansiering af den fremtidige stigning i pensionsudgifterne, som knyttede sig til, at antallet af år med efterløn og pension for den enkelte ville stige i takt med stigende levetid. I den forstand var der tale om en opsparingsstrategi, mens årsagen til de fremtidige ubalancer ikke blev adresseret.

Med Velfærdsaftalen – som kan siges at udmønte de beskæftigelseskrav, som var opstillet i tidligere Konvergensprogrammer – sker der omvendt det, at antallet af år med efterløn og pension for den enkelte ikke stiger i takt med stigende levetid på længere sigt. Dvs. at reglerne er tilpasset, så kilden til de langsigtede ubalancer ikke optræder. Det indebærer, at der på kort sigt er et større råderum til investeringer i bl.a. uddannelse og forskning, og at risikoen for fremtidige ubalancer er væsentligt reduceret.

A3.2 Ændringer i BNP-vækst og offentlige finanser siden KP05

BNP-væksten i 2005 er ifølge nationalregnskabet foreløbig opgjort til 3,6 pct. Det er mærkbart mere end forudsat i KP05, jf. tabel A3.1. Den højere vækst er bredt funderet. Især eksporten og investeringerne – men også privat og offentligt forbrug – er vokset mere end ventet i KP05.

Det offentlige overskud – på EDP-form inkl. ATP – er foreløbig opgjort til 4,9 pct. af BNP i 2005, mens der i KP05 skønnedes et overskud på 2,7 pct. af BNP. Den styrkede konjunktur bidrog hertil, men dertil kommer også større offentlige indtægter fra pensionsafkastskatten, hvor provenuet blev 0,8 pct. af BNP større end skønnet i KP05.

BNP-væksten i 2006 ventes også at blive større end skønnet i KP05. Det højere aktivitetsniveau bidrager til, at det offentlige overskud ventes at blive næsten 1 pct. af BNP større i 2006 end ventet i KP05. Højere offentlige indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen – svarende til ca. ½ pct. af BNP – medvirker også hertil.

KP05 indeholdt en relativt afdæmpet BNP-vækst i 2007 (det første fremskrivningsår), fordi der frem mod 2008 beregningsteknisk blev antaget en lukning af det beregnede positive outputgab for 2006 (det sidste konjunkturår) på knap 1 pct. af BNP.

I KP06 ventes en noget større vækst i 2007 med baggrund i den seneste konjunkturvurdering, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2006. Det er en af årsagerne til, at det offentlige overskud i 2007 ventes at blive større end forudsat i KP05. Herudover bidrager højere oliepris til større offentlige indtægter i 2007 svarende til ca. ¾ pct. af BNP. I retning af lavere overskud i 2007 sammenlignet med KP05 trækker til gengæld lavere skønnede indtægter fra pensionsafkastskatten – svarende til knap ½ pct. af BNP – afledt af den forudsatte rentestigning.

I årene 2008-2010 er der forudsat forholdsvis moderate vækstrater på i omegnen af ¾ pct. om året i gennemsnit. Det skal bl.a. ses i lyset af, at der i denne periode beregningsteknisk er forudsat en gradvis lukning af det beregnede positive outputgab på knap 1¾ pct. af BNP i 2007. Det beregnede outputgab hænger bl.a. sammen med at den faktiske ledighed skønnes at udgøre godt 4 pct. af arbejdsstyrken (national definition) i 2007, mens det strukturelle ledighedsniveau er anslået til ca. 5¼ pct. i 2007, jf. kapitel 4.

Samlet set medfører forløbet i KP06 en noget større reduktion af ØMU-gælden (opgjort i pct. af BNP og med fradrag for ATP’s beholdning af statsobligationer) frem mod 2010. I KP05 udgjorde gældskvoten således ca. 21½ pct. i 2010, mens ØMU-gælden i KP06 forudsættes nedbragt til ca. 17¾ pct. af BNP.

I forhold til KP05 er ØMU-gælden stort set uændret i 2005. Mens det større offentlige overskud i 2005 i KP06 isoleret set har bidraget til en lavere gældskvote, har en lavere beholdning af statsobligationer hos ATP isoleret set trukket i retning af større ØMU-gæld.

Afledt af de større skønnede offentlige overskud i 2006 og 2007 opnås en mærkbart større nedbringelse af den offentlige gæld frem mod ultimo 2007. I KP05 blev der således forudsat en ØMU-gæld på ca. 29 pct. af BNP i 2007, mens der i KP06 skønnes en gældskvote på 24½ pct.

I årene 2008-2010 er der i KP06 forudsat en lidt langsommere gældsafvikling end i KP05. Det skal ses i lyset af, at Velfærdsaftalen trækker i retning af mindre offentlige overskud på mellemfristet sigt sammenlignet med forløbet i KP05 mod til gengæld at indebære en markant gunstigere udvikling i de offentlige finanser på længere sigt.

A3.3 Ændringer i de mellemfristede antagelser frem til 2010

De reviderede forudsætninger omfatter i forhold til KP05 bl.a. en ny konjunkturvurdering, en ny befolkningsprognose og især indarbejdelsen af initiativerne i Velfærdsaftalen, jf. boks A3.1.

Beskæftigelsen er forudsat at stige med 8.000 personer fra 2005 til 2010 sammenlignet med 44.000 personer i KP05,^[2] jf. tabel A3.2. Forskellen på 36.000 personer kan primært tilskrives, at fremskrivningen i lyset af Velfærdsaftalen ikke længere indregnes et ikke-udmøntet krav om 50.000 flere beskæftigede frem mod 2010. I modsat retning trækker, at initiativerne i Velfærdsaftalen skønnes at øge beskæftigelsen med 13.000 personer frem mod 2010.

Holdbarhedsindikatoren

Indarbejdelsen af en ny konjunkturvurdering har bevirket, at den underliggende stilling på de offentlige finanser strukturelt er forbedret med omkring 0,3 pct. af BNP i 2005. I samme retning trækker, at niveauet for den offentlige nettogæld er nedjusteret betydeligt i 2005, hvilket isoleret set har forbedret holdbarheden af de offentlige finanser med ca. 0,1 pct. af BNP, jf. tabel A3.3.

De anslåede fremtidige offentlige nettoforpligtigelser er i forhold til KP05 oprevideret med ca. ½ pct. af BNP. Det dækker over store modsatrettede virkninger.

For det første er indregnet en ny befolkningsprognose med bl.a. en større stigning i levetiden, der i fravær af reformer ville øge de fremtidige nettoforpligtelser med 1,6 pct. af BNP, jf. også kapitel 6. Effekten på den finanspolitiske holdbarhed afhænger af det forudsatte niveau for merrealrenten, som uændret er sat til ca. 2½ pct. på langt sigt.

I modsat retning trækker, at initiativerne i velfærdsaftalen (inkl. globaliseringspuljen) – herunder især tilbagetrækningsreformen – alt andet lige reducerer de fremtidige nettoforpligtelser med 2,2 pct. af BNP. I lyset heraf indregnes ikke længere et krav om nye initiativer, der skal sikre, at beskæftigelsen skal stige med 50.000 personer frem mod 2010, hvilket øger de fremtidige nettoforpligtelser med 0,8-0,9 pct. af BNP.

De øvrige revisioner medfører, at den beregnede holdbarhedsindikator reduceres med ca. 0,3 pct. af BNP. Revisionerne dækker bl.a. over, at en del af opjusteringen af den strukturelle primære saldo i 2005 kan henføres til forhold, herunder et højere strukturelt provenu fra Nordsøen på basis af beregningsmetoden med glidende gennemsnit og et højt provenu fra registreringsafgiften, som ikke direkte slår igennem i større strukturelle provenuer på sigt.

Samlet set har revisionerne medført, at den beregnede holdbarhedsindikator er lidt lavere end i sidste års konvergensprogram, jf. tabel A3.3.

Fodnoter

^[1] I Nye Mål – Regeringsgrundlaget VK II, Februar 2005, er målsætningen formuleret som ”et vedvarende løft i beskæftigelsen i et omfang, der modsvarer en forbedring af de offentlige finanser med ca. 1 pct. af BNP.”

^[2] Basisåret er ændret fra 2004 til 2005, hvorfor tallene for KP05 ikke kan genfindes i Konvergensprogram 2005, november 2005.