5. Forskning og uddannelse

Regeringen har siden 2001 lagt stor vægt på at ruste Danmark og den danske økonomi til en stadigt mere globaliseret verden.

Der er foretaget væsentlige satsninger på uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri. Indsatsen skal blandt andet medvirke til at sikre en fortsat stærk konkurrencekraft i den globaliserede markedsøkonomi.

Et solidt fundament for fremtidens forskning

I 2006 indgik regeringen Aftale om fremtidens velstand, velfærd og investeringer i fremtiden med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Med den omfattende aftale blev der etableret en globaliseringspulje, som skal medvirke til at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. En af de overordnede målsætninger er, at de offentlige forskningsbevillinger fra og med 2010 skal udgøre 1 pct. af BNP.

Det faldende BNP betyder, at målet om, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre 1 pct. af BNP i 2010, kan nås med lavere bevillinger end forventet. Regeringen ønsker imidlertid, at der under den økonomiske krise fortsat satses massivt på forskningen, da forskning kan bidrage til, at Danmark kommer styrket ud af krisen.

Med finanslovforslaget har regeringen derfor valgt at overopfylde forskningsmålsætningen. Det sker ved at sikre fortsat stabilitet i basisbevillingerne til universiteterne, en massiv investering i modernisering af laboratoriebygningerne på universiteterne over en årrække, plads til stabilitet i bevillingerne til forskningsråd og til innovation samt en stærk vækst i Højteknologifondens uddelingsmuligheder. Derudover vil regeringen afsætte ekstra penge til forhøjelse af uddannelsestaxametrene på samfundsvidenskab og humaniora.

Overopfyldelsen af 1 pct. målsætningen i 2010 og i budgetoverslagsårene 2011 og 2012 medvirker til at øge den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen, samtidig med at regeringen gennem massive investeringer i et teknologisk løft af universiteternes laboratoriebygninger vil skabe et solidt fundament for fremtidens forskning.

Regeringens finanslovforslag betyder, at selvom BNP i 2008, 2009 og 2010 skønnes at blive lavere end i 2007, vil det offentlige forskningsbudget stige år for år alle år frem til 2010.

Væksten skyldes først og fremmest den markante virkning af de stigende forskningsbevillinger fra globaliseringspuljen.

I aftalen om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling fra november 2008 er partierne enige om i fællesskab at etablere et solidt fagligt grundlag forud for de fælles drøftelser om de fortsatte udmøntninger til forskning fra globaliseringspuljen. Partierne er også enige om i oktober 2009 at foretage en større udmøntning af forskningsreserverne i globaliseringspuljen. Med finanslovforslaget foreslår regeringen samlet set en udmøntning på 6,4 mia. kr. af de 9,4 mia. kr., der er tilbage i puljen til forskning.

I finanslovforslaget for 2010 ønsker regeringen således at tilgodese to højtprioriterede ønsker fra universiteterne med midler fra forskningsreserven i globaliseringspuljen:

• Renovering af universiteternes laboratoriebygninger. Regeringen vil hensætte i alt 3 mia. kr. i 2010-2012 til investeringer i et teknologisk løft af universiteternes laboratoriebygninger. Løftet skal sikre tidssvarende laboratorier til gavn for fremtidens forskning. Samtidig hermed iværksættes en almindelig renovering af laboratoriebygningerne for yderligere 3 mia. kr. inden for universiteternes nuværende huslejeordning. Den samlede renoveringsaktivitet bliver dermed på 6 mia. kr. over de næste 6-7 år. Initiativet ligger i forlængelse af aftalen om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling fra november 2008.
   
• Forhøjelse af uddannelsestaxameter. Regeringen foreslår, at uddannelsestaxametrene på humaniora og samfundsvidenskab hæves med 100 mio. kr. årligt.

Disse initiativer indgår ikke i opgørelsen af de offentlige forskningsbevillinger.

Regeringen vil drøfte initiativerne med partierne bag globaliseringsaftalerne i forbindelse med efterårets forhandlinger om udmøntningen af globaliseringspuljen. I henhold til aftalen om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling fra 2008 vil også bevillingerne til forskningstilknytning af professionshøjskolerne blive drøftet i efteråret 2009.

Midlerne til forskning og udvikling fra globaliseringspuljen forøges med regeringens forslag med 0,3 mia. kr. fra 2009 til 2010 ud over midlerne til laboratorier og forhøjelse af uddannelsestaxametre. Der er i finanslovforslaget afsat i alt 3,9 mia. kr. fra globaliseringspuljen til forskning og udvikling i 2010 udover den 1 mia. til et teknologisk løft af universiteternes laboratorier og 100 mio. kr. til forhøjelse af uddannelsestaxametre. Heraf er 3,0 mia. kr. fordelt i forbindelse med Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen fra 2006 og finansloven for 2009. Der resterer således en ufordelt reserve på knap 0,9 mia. kr. i 2010.

Regeringen foreslår, at hele den tilbageværende reserve i 2010 på 881 mio. kr. fordeles i efterårets forhandlinger i globaliseringskredsen, samt at der i efterårets forhandlinger fordeles en andel af reserven for de følgende år, der muliggør, at det nuværende bevillingsniveau på hovedområderne kan opretholdes. Dette svarer til 1.140 mio. kr. i 2011 og 1.100 mio. kr. i 2012. Regeringen vil til efteråret fremlægge forslag til fordeling af den del af midlerne fra den ufordelte reserve, der foreslås udmøntet til forsknings- og udviklingsindsatser på universiteterne, samt sektorforskningsinstitutionerne, professionshøjskolerne m.v.

Den samlede globaliseringspulje udgør 42,5 mia. kr. (2010-priser) i perioden 2007-2012. På finanslovforslaget for 2010 er der afsat i alt 8,7 mia. kr. i 2010 fra globaliseringspuljen. Det er 2,2 mia. kr. mere end i 2009.

Øvrige forskningsbevillinger til nye initiativer

Udover globaliseringsreserven er der på finanslovforslaget afsat en række øvrige forskningsbevillinger, der kan finansiere nye forskningsinitiativer i 2010 og frem.

Regeringen foreslår, at Højteknologifondens uddelinger øges fra 280 mio. kr. i 2009 til 520 mio. kr. i 2010. Dermed har fonden markant flere midler til rådighed inden for højteknologiske områder såsom energi, bioteknologi og it.

Regeringen indgik i 2002 en aftale med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om at anvende provenuet fra salget af frekvenserne til moderne mobiltelefoni (UMTS-midler) til forskning og it. Der resterer fortsat 1.104 mio. kr., som regeringen foreslår fordeles ad to omgange. I efteråret lægges der op til at fordele 184 mio. kr. årligt i 2010-2012.

Desuden er der på finanslovforslaget for 2010 afsat 100 mio. kr. årligt som basismidler til universiteterne, der fordeles efter resultater. Der er i juni indgået aftale med partierne bag globaliseringsaftalerne om fordelingsmodellen. Dertil kommer en forskningsreserve, der udgør 174 mio. kr. i 2010. Midlerne kan blandt andet tilføres særlige indsatsområder på universiteterne.

Flere praktikpladser og en udvidelse af skolepraktikken

Den økonomiske afmatning har betydet, at virksomhederne i stigende grad er tilbageholdende med at indgå aftaler om praktikplads med eleverne på erhvervsuddannelserne. Samtidig er der sket en stigning i antallet af elever, der søger praktikplads.

Regeringen har derfor indgået Aftale om en praktikpladspakke i maj 2009 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Med praktikpladspakken øges antallet af praktikpladser.

Som en midlertidig løsning på manglen på praktikpladser er det herudover besluttet at udvide skolepraktikken med 1.488 pladser på populære uddannelser til fx mekaniker, tømrer og kontoruddannelser, hvor Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har vurderet, at der er behov for skolepraktik. Der er i alt afsat 274 mio. kr. i perioden 2009-2011 til udvidelse af skolepraktikken.

Endvidere lægger regeringen op til, at staten skal øge det samlede optag af elever med 10 pct. i 2009 i forhold til 2008. I løbet af efteråret vil regeringen desuden drøfte mulighederne med KL og Danske Regioner for at øge antallet af kommunale og regionale praktikpladser.