7. Et stærkt globalt engagement

Danmark har et ansvar for at hjælpe verdens fattigste til et bedre liv. Det sker blandt andet ved, at Danmark yder en markant og effektiv bistand til verdens fattigste lande. Danmark har også et ansvar for at bidrage til at skabe sikkerhed og stabilitet i verden. Det er derfor centralt, at det danske Forsvar i endnu højere grad dimensioneres mod internationale opgaver.

Markant udviklingsbistand i international målestok

I international sammenhæng er Danmark blandt de lande i verden, der yder allermest i udviklingsbistand målt i forhold til vores samlede nationalindkomst.

Regeringen ønsker, at Danmark fortsat skal yde et meget betydeligt bidrag til verdens fattigste. Af regeringsgrundlaget Mulighedernes samfund fra 2007 fremgår det, at det er regeringens sigte over en årrække at øge udviklingsbistanden fra det daværende niveau på 0,8 pct. af BNI.

På finanslovforslaget for 2010 er der i alt afsat 15.221 mio. kr. til udviklingsbistanden. Det har været regeringens målsætning, at udviklingsbistanden skal udgøre ca. 0,83 pct. af BNI i 2010, opgjort ved BNI-skønnet i maj måned. Til trods for den økonomiske krise fastholdes den danske udviklingsbistand således på finanslovforslaget for 2010 målt i kroner og øre i forhold til 2009. Endvidere stiger udviklingsbistanden på finanslovforslaget for 2010 målt i procent af BNI i forhold til de 0,82 pct. af BNI, der var grundlaget for finansloven for 2009.

Der afsættes blandt andet midler til opfølgning på Afrika-kommissionens anbefalinger om at øge udviklingsbistanden til privatsektorudvikling i Afrika. Regeringen vil således være spydspids for gennemførelse af Afrika-kommissionens anbefalinger og derved bidrage til bedre udviklingsbistand til Afrika. Fokus er på privatsektordrevet vækst og jobskabelse for unge som middel til fattigdomsbekæmpelse i Afrika.

Sikring af danske repræsentationer i udlandet

På finansloven for 2008 iværksatte regeringen et program for 26 mio. kr. årligt i drifts- og investeringsudgifter til terrorsikring af udenrigstjenestens repræsentationer i udlandet. Programmet bidrager til at sikre repræsentationerne samt de udstationerede og lokalt ansatte medarbejdere mod terroranslag og voldelige demonstrationer mv.

Den sikkerhedsmæssige situation på de danske repræsentationer i udlandet er siden blevet skærpet. Repræsentationerne er blevet egentlige og erkendte mål for terrorangreb, som angrebet på den danske ambassade i Islamabad i juni 2008 viste.

På den baggrund afsættes ekstra 94 mio. kr. i 2010 og 101 mio. kr. årligt fra 2011 til øget sikring af danske repræsentationer i udlandet. Endvidere er der afsat 5,6 mio. kr. årligt i merbevilling til en forstærket rådgiverfunktion mv. i Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Et mere effektivt forsvar

Der er den 24. juni 2009 indgået et nyt forsvarsforlig for perioden 2010-2014.

Forliget mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance afspejler den bredeste politiske opbakning til Forsvaret i nyere tid. Den brede opbakning til Forsvaret er vigtig for medarbejderne i Forsvaret og ikke mindst de udsendte i internationale operationer og deres pårørende.

I forhold til det nuværende niveau øges bevillingen til Forsvaret med i alt 700 mio. kr. årligt i 2010-2014 svarende til i alt 3,5 mia. kr. over perioden.

Godt 1 mia. kr. af aftaleperiodens samlede bevillingsløft tilføres som en varig forhøjelse af forsvarsrammen. Løftet skal anvendes til at opbygge en kapacitet til sikring af danske interesser i cyberspace, en kapacitet til at støtte andre landes opbygning, uddannelse og træning af relevante og demokratisk styrede militære kapaciteter samt etablering af en global ramme til finansiering af bredere stabiliseringsindsatser.

Herudover anvendes i alt knap 2 mia. kr. i perioden 2010-2014 til dækning af engangsudgifter i aftaleperioden. Det gælder blandt andet investeringer i nyt ud dannelsesmateriel og ekstraordinær opfyldning af Forsvarets lagre af ammunition og reservedele. Soldaterne får dermed bedre mulighed for at blive uddannet og trænet i materiel, der svarer til det, der anvendes i internationale operationer, ligesom øgede lagre af ammunition og reservedele skal sikre den bedst mulige understøttelse af operationerne. Det er med til at styrke soldaternes sikkerhed. Endelig anvendes engangsløftet til sikring af tidssvarende og moderne etablissementer, uddannelsesfaciliteter og indkvarteringsforhold.

Der oprettes endvidere en sikkerhedspulje på i alt 0,5 mia. kr. i 2010-2014 til finansiering af uforudsete udgifter i aftaleperioden til sikring af den bedst mulige beskyttelse af dansk militært og civilt personel udsendt i missionsområderne.

Forsvaret har gennemgået en omfattende reorganisering, som skal konsolideres i den nye forligsperiode. Det er med til at skabe stabilitet for Forsvaret og for medarbejderne. Samtidig er det centralt, at den målrettede videreudvikling af Forsvarets struktur og opgaveløsning fortsætter.

Den operative kapacitet skal i endnu højere grad dimensioneres mod de internationale opgaver. Som led i den proces – og i henhold til Forsvarskommissionens og Forsvarets egne anbefalinger – reduceres eller nedlægges dele af den nuværende kapacitet. Omstillingen af Forsvaret skal også understøttes af bedre økonomistyring og øget fokus på en professionel og omkostningseffektiv opgavevaretagelse. I forlængelse heraf gennemfører Forsvarsministeriet og Finansministeriet i fællesskab en række budgetanalyser af centrale dele af Forsvarets økonomi.

Fremtidens forsvar bliver samlet set et mere effektivt forsvar med færre, men mere robuste og målrettede kapaciteter.