Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies

Kommunernes finansiering


Kommunernes indtægter fra skatteopkrævning finansierer over ¾ af de kommunale udgifter og udgør dermed langt den væsentligste indtægtskilde. Den resterende del af kommunernes finansiering stammer hovedsagelig fra generelle tilskud fra staten. Herudover er der på udvalgte serviceområder egenbetaling forbundet med ydelsen, fx på børnepasningsområdet.
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Beskatningsgrundlaget og udgiftsbehovet varierer mellem de enkelte kommuner som følge af fx forskelle i befolkningssammensætningen. Kommuner med et relativt lavt beskatningsgrundlag og/eller relativt højt underliggende udgiftsbehov kan have vanskeligere betingelser for at yde en landsgennemsnitlig service over for borgerne med en landsgennemsnitlig kommunal skatteprocent end kommuner, som er mere gunstigt stillede.

Formålet med tilskuds- og udligningssystemet er at kompensere for disse forskelle og dermed sikre et mere ensartet forhold mellem den kommunale skatteprocent og det serviceniveau, som borgerne rent faktisk modtager. Med tilskuds- og udligningsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007 har staten overtaget hovedansvaret for at udjævne forskellene mellem landets kommuner. Det sker ved, at staten forlods af bloktilskuddet betaler størstedelen af udligningstilskuddene.

Økonomi- og Indenrigsministeriet administrerer tilskuds- og udligningssystemet. Nedenfor er hovedtrækkene i systemet beskrevet. Du kan læse mere om tilskuds- og udligningssystemet på deres hjemmeside.Tilskuds- og udligningsordningerne omfatter:

  • Det generelle statstilskud (bloktilskuddet)
  • Landsudligning (udligningstilskud) 
  • Tilskudsordning til ugunstigt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet 
  • Hovedstadsudligning
  • Diverse særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang

Bloktilskuddet fastsættes med Finansudvalgets tilslutning for et år af gangen i forlængelse af de årlige kommuneforhandlinger i juni måned.
 
En kommunes udligningstilskud beregnes ud fra kommunens beregnede strukturelle underskud opgjort som forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent.

En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen.

Udligningstilskuddet udgør 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Hvis en kommune har et strukturelt overskud, betales i stedet et udligningsbidrag, som beregnes på samme måde som udligningstilskuddet.

Tilskud til ugunstigt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet udbetales til kommuner med et strukturelt underskud på over 25 pct. af de kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter og udgør 32 pct. af den del af det strukturelle underskud, der overstiger 25 pct. De fleste kommuner uden for hovedstadsområdet modtager tilskud fra denne ordning.

Ugunstigt stillede kommuner i hovedstadsområdet modtager tilskud via en ren mellemkommunal udligningsordning. Udligningstilskuddet (udligningsbidraget) udgør 27 pct. af det beregnede strukturelle underskud (overskud). Lidt over halvdelen af kommunerne i hovedstadsområdet modtager udligningstilskud.

Efter fordeling af alle øvrige tilskud fordeles den resterende del af bloktilskuddet efter kommunernes indbyggertal. Bloktilskuddet reguleres efter faste principper. Hvert år sker der en regulering med baggrund i:

 


Sidst opdateret: 30.04.2012


Center for kommune- og regionsøkonomi

T 33 92 33 33
fm@fm.dk