Budgetvejledning

Finansministeriet fastsætter de overordnede regler for anvendelsen af bevillinger i staten.
En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de generelle og specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet, og i overensstemmelse med andre bestemmelser, fx lov, bekendtgørelse, cirkulære og intern instruks.

Budgetvejledningen indeholder de generelle regler for statsadministrationens disponering over de bevillinger, der er givet på de årlige bevillingslove mv. Herudover indeholder budgetvejledningen regler og retningslinier for disponering i tilfælde, hvor den pågældende disposition ikke har hjemmel på de givne bevillingslove, herunder særligt retningslinier for udformningen af bevillingsansøgninger til Finansudvalget – de såkaldte aktstykker.

Den gældende Budgetvejledning er Budgetvejledning 2011, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 100 af 14. december 2010. Se Budgetvejledning 2011 her.

Se Finansministeriets cirkulære nr. 59 af 18. august 2011 om ændring af Budgetvejlednming 2011 her

Budgetvejledningen suppleres af Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning, der har til formål at orientere mere uddybende om de gældende reglers indhold. ØAV er tilrettelagt som et opslagsværk, der kan bruges i det praktiske arbejde for økonomi- og regnskabsmedarbejdere i statens institutioner. Du kan blive henvist til Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning her

Der foregår løbende udvikling af de eksisterende budget- og regnskabsregler bl.a. for at tilpasse disse nye styringsbehov eller ønsker om at understøtte en udvikling på et særligt område. Således har det danske budget- og bevillingssystem eksempelvis løbende undergået forandringer, og en fællesnævner for forandringerne i de seneste årtier har været en decentralisering af den økonomiske styring. Ministerier og institutioner har fået større frihed i de økonomiske dispositioner og tilrettelæggelsen af opgavevaretagelsen, men de har smidig også fået større ansvar for de økonomiske rammer og de resultater, der skal opnås.

Den største reform, der er gennemført på budget- og regnskabsområdet i de seneste år, er omkostningsreformen. Læs mere om omkostningsreformen her