Finansloven og aktstykker

Statsbudgettet danner det økonomiske grundlag for statens virksomhed i et finansår og vedtages som finanslov af Folketinget, der har bevillingsmyndigheden og tillige udøver kontrol med bevillingernes anvendelse.
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Ifølge Grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov, og skatterne må ikke opkræves, før en bevillingslov for det pågældende finansår er vedtaget.

Grundloven foreskriver tre former for bevillingslove: finanslov, midlertidig bevillingslov (der fremsættes, såfremt finanslovforslaget undtagelsesvis ikke forventes færdigbehandlet inden finansårets begyndelse) og tillægsbevillingslov, der indeholder ændringer af bevillinger efter finanslovens vedtagelse.

Uddrag af Danmarks Riges Grundlov
§ 45. Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for Folketinget senest fire måneder før finansårets begyndelse. Stk. 2. Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke ventes tilendebragt inden finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for Folketinget.

§ 46. Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af Folketinget, må skatterne ikke opkræves. Stk. 2. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af Folketinget vedtagne finanslov eller i en af Folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.

Finanslovforslaget indeholder budgetforslaget for det kommende finansår. Herudover indeholder det ikke-bindende budgetoverslag for de følgende tre finansår (budgetoverslagsårene) og er således udtryk for en budgetlægning, der rækker fire år frem i tiden.

Finanslovforslagets udarbejdelse
Udarbejdelsen af finanslovforslaget foretages af regeringen, hvor finansministeren på regeringens vegne koordinerer budgetlægningen og forelægger finanslovforslaget for Folketinget. I løbet af året koordinerer Finansministeriet den løbende budgetopfølgning, som rapporteres til Folketinget i Finansministeriets budgetoversigter.

Der skelnes i finansloven mellem lovbundne og bevillingsstyrede områder. Lovbundne udgifter såsom folkepension eller dagpenge er udgifter, som følger af eksisterende lovgivning, og hvor modtagerne har et retskrav på ydelsen. Det indebærer, at udgiften vil udvikle sig med antallet af modtagere, givet det gældende regelsæt og de gældende satser. Folketinget har derfor accepteret, at udgifterne til disse ordninger kan afvige fra det budgetterede på finansloven uden særskilt forelæggelse for Folketinget. Budgettet vil således ikke udgøre et loft for udgifterne, men det bedste skøn på budgetteringstidspunktet.

På de bevillingsstyrede områder, herunder drift og anlæg samt mange tilskudsordninger, bestemmes de samlede udgifter af finanslovbevillingen. Bevillinger kan derfor som hovedregel ikke overskrides uden forelæggelse for Folketingets Finansudvalg og efterfølgende optagelse på tillægsbevillingsloven. Det er den enkelte minister, der har ansvaret for, at bevillingerne overholdes. For at sikre en hensigtsmæssig disposition af bevillingerne og bedre mulighed for planlægning for de enkelte statsinstitutioner og ordninger, er der for en række bevillinger hjemmel til at videreføre uforbrugte bevillinger til de efterfølgende år.

Læs mere

Finansloven, tidligere års finanslovforslag, ændringsforslag til finanslov, tillægsbevillingslove og statsregnskaber.

Finanslovsdatabase