Politiken vildleder om regnemetoder

Kommentar fra departementschef Martin Præstegaard til en række artikler bragt i Politiken 23. august vedr. Finansministeriets regnemetoder.

Politiken bringer søndag den 23. august en række artikler om Finansministeriets regnemetoder med særligt fokus på, hvordan vi regner på effekten af økonomiske reformer.

Artiklerne indeholder desværre en række misforståelser og centrale udeladelser. Avisens konklusioner fremstår på den baggrund som vildledende over for læserne. 

Politiken påstår, at Finansministeriet skulle have foretaget en ”talfinte” og bevidst ”mingeleret” med de økonomiske modeller for at opnå et bestemt opportunt resultat i forhold til beregninger af virkningen af økonomiske reformer. Det er ganske enkelt usandt.

Konkret peger Politiken på den ændring af den makroøkonomiske ADAM-model, som Finansministeriet har foretaget i forhold til beregninger af, hvor hurtigt nye politiske reformer slår igennem i økonomien. ADAM er populært sagt en stor regnemaskine, som kan bruges til at forudsige effekterne af forskellige politiske reformforslag på økonomien. Finansministeriets tilrettede version af  ADAM peger på, at reformer får fuld effekt i økonomien efter syv år. Det konkluderer Politiken på sin forside, at der ikke ”er belæg for at tro” og kalder det en ”talfinte”. Avisen henviser her til, at Danmarks Statistik i sin ADAM-model regner med et tidsperspektiv på 15 år før den fulde effekt er nået – i stedet for de syv år.

For det første mener Finansministeriet, at der er fuldt fagligt belæg for at regne på reformerne, som vi gør. De faglige argumenter har vi redegjort meget udførligt for allerede sidste år i den såkaldte Finansredegørelse, kapitel 5

Læs Finansredegørelse, kapitel 5 

For det andet  er Finansministeriet bestemt ikke alene om at vurdere, at tilpasningstiden er kortere end 15 år. Og det er her, at Politikens historier falder helt igennem. Uafhængige institutioner som Det Økonomiske Råd (Vismændene) og Nationalbanken regner i deres modeller nemlig med et tidsperspektiv på 5-7 år for reformers gennemslag i økonomien - altså nogenlunde på linje med Finansministeriet. Den oplysning fremgår slet ikke af Politikens artikler, som udelukkende beskriver at Finansministeriet har en anden vurdering end Danmarks Statistik. Men Finansministeriets vurdering deles altså af en række centrale aktører, som Politiken vælger helt at se bort fra.

Historien bliver så endnu mere absurd, fordi Politiken tillægger Finansministeriet et ikke-fagligt motiv for at bruge et tidsperspektiv på syv år i den tilpassede ADAM-model: Nemlig at det angiveligt skulle betyde, at reformer får en større positiv økonomisk effekt for statens økonomi – og derved bliver lettere politisk at sælge for en siddende regering. Sagen er blot den, at det reelt ikke gør nogen forskel for råderummet i finanspolitikken om tidsperspektivet er 7 eller 15 år. Forklaringen er teknisk, men skyldes at råderummet bestemmes ud fra såkaldte strukturelle virkninger.

Politikens historie er således gal i flere led: Man udelader at forklare læserne, at Finansministeriet med sin ændring i ADAM-modellen blot bringer sig tættere på vurderingen hos flere af de andre førende økonomiske institutioner i Danmark. Og det motiv, som avisen tillægger Finansministeriet, eksisterer ikke.

Overordnet vil jeg gerne slå fast, at Finansministeriet bestemt ikke har noget imod debat om vores beregninger og modeller. Vi lægger vores regnemetoder åbent frem, og forklarer i vores publikationer, hvorfor vi vælger at regne, som vi gør. 

Dernæst vil jeg for en god ordens skyld understrege, at Finansministeriet udelukkende har en målsætning om, at vores modeller og beregninger er så retvisende som muligt. Hvis modellerne kommer ud med forkerte tal kommer problemerne jo bare efterfølgende – i stedet for at blive tacklet så korrekt som muligt fra starten.

For ikke at komplicere sagen yderligere har jeg i ovenstående undladt at gå nærmere ind i en diskussion af, at snakken om de syv eller 15 år før reformer får fuld effekt, kun gælder i situationer, hvor man ikke bruger gevinsten fra reformerne. Det må vi tage en anden gang.

Nedenstående bilag gennemgår ét for ét de forhold, som indgår i Politikens artikler 23. august vedr. Finansministeriets regnemetoder. Spørgsmålet om beregninger af forhold på dagpengeområdet er dog udeladt, da Dagpengekommissionen endnu ikke har fremlagt sine konklusioner.

Læs bilag 1 om regneprincipper for fastlæggelsen af finanspolitikken

Læs bilag 2 om tilpasningshastighed og udenrigshandelselasticiteter

Læs bilag 3 om regeringens vækstskøn for 2012-14

Læs bilag 4 om den faktiske saldo i 2010

Læs bilag 5 om skønnet for pensionsafkastskatten vedrørende indkomståret 2013