30.08.2002I forbindelse med det danske EU-formandskab er den schweiziske forbundspræsident og finansminister, Kaspar Villiger, på besøg i København fredag den 30. august 2002.Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Den schweiziske præsident har først et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen, og senere på dagen mødes præsidenten med finansminister Thor Pedersen.
Her vil finansminister Thor Pedersen orientere den schweiziske præsident om det danske EU-formandskabs prioriteter på det økonomiske og finansielle område.
I anledning af besøget udtaler finansminister Thor Pedersen:
”Jeg ser frem til mødet, der giver os lejlighed til at drøfte de emner, der berører det økonomiske samarbejde mellem EU og Schweiz. Vi vil blandt andet drøfte EU's skattepakke og energibeskatning samt EU’ handlingsplan for de finansielle tjenesteydelser”.