Finansministeriet - nyheder

Fastsættelse af udgiftslofter for 2014 til 2017

Fri, 17 May 2013 09:36:47 +0200

Lovforslaget fastsætter konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014, 2015, 2016 og 2017, jf. budgetloven. Her følger et teknisk notat, som redegør for de økonomiske forudsætninger bag udgiftslofterne.

Læs notatet om fastlæggelse af udgiftslofter for 2014-2017 her i pdf.

Danmark klar til vækst

Wed, 24 Apr 2013 22:57:00 +0200

Med aftalen investeres der samlet set ca. 75 mia. kr. frem mod 2020 i stærkere virksomheder og flere arbejdspladser.

Finansminister Bjarne Corydon slår fast, at regeringen med Vækstplan DK har lagt nogle solide spor ud til at skabe 150.000 private arbejdspladser frem mod 2020.

Jeg er glad for, at regeringen gennem de to aftaler om Vækstplan DK har fundet flertal for regeringens samlede Vækstplan DK. Nu gør vi Danmark klar til vækst, og vi får genskabt tilliden til fremtiden.

Med aftalen bliver virksomhederne stærkere, så de har musklerne til at trække igennem, når opsvinget kommer, og det betyder, at flere danskere får et arbejde at stå op til. Det er det, vores land har brug for, siger Bjarne Corydon.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager glæder sig over, at regeringen med Vækstplan DK imødekommer erhvervslivets ønsker.

Med dagens aftale har vi taget et væsentligt skridt mod at sikre øget vækst og beskæftigelse i Danmark.

Vi har lyttet til erhvervslivets ønsker og på afgørende punkter styrket danske virksomheders muligheder, så vi kan genvinde de tusindvis af private job, vi tabte under krisen. Et resultat, der vil styrke vores samfund og være til gavn for os alle, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.

Skatteminister Holger K. Nielsen fremhæver, at aftalen giver faglærte og ufaglærte et kompetenceløft.

Jeg er glad for, at vi nu har indgået en aftale, der gennem offentlige investeringer skaber arbejdspladser her og nu, og samtidig gør det mere attraktivt at investere i Danmark til gavn for væksten, når vi kigger længere ud i fremtiden. Danmarks vej ud af krisen handler også om arbejdsstyrkens kvalifikationer. Derfor giver vi et løft til de faglærte og ufaglærte, som får mulighed for at efteruddanne sig og dermed komme arbejdsmarkedet nærmere. Det er jeg særligt tilfreds med, siger skatteminister Holger K. Nielsen.

Læs aftalen her.

Læs presseresuméer her.

Læs samlet aftalepublikation her.

Delaftale om Vækstplan DK: Første skridt mod stærke virksomheder og flere arbejdspladser

Sun, 21 Apr 2013 21:14:00 +0200

Med delaftalen er der enighed om de første elementer i regeringens vækstplan. Delaftalen indeholder bl.a. en afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift, en stigning i momsfradrag for virksomheders hotelovernatninger, en fremrykning af afgiftslempelserne på procesenergi samt en styrket indsats for udkantsområder.

Med delaftalen igangsættes initiativer for i alt mere end 17 mia. kroner til at skabe vækst og arbejdspladser frem til 2020. I alt indeholder regeringens Vækstplan DK initiativer for i alt ca. 75 mia. kroner frem til 2020.

Finansministeren glæder sig over delaftalen.

Vi tager nu et solidt skridt mod flere arbejdspladser i Danmark. Men det er kun et første skridt. I alt vil regeringen med Vækstplan DK investere i alt ca. 75 mia. kroner over de næste seks-syv år. Dermed får vores virksomheder kræfterne til at trække fuldt igennem, når opsvinget kommer, så flere danskere får et arbejde at stå op til, siger finansminister Bjarne Corydon.

Delaftalen styrker erhvervslivet lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.

Med aftalen i dag lemper vi en række afgifter for erhvervslivet. Det vil sammen med regeringens øvrige initiativer være med til at sætte gang i væksten og beskæftigelsen, som er vores hovedprioritet, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.

Skatteminister Holger K. Nielsen glæder sig over, at delaftalen skaber vækst nu og her.

Vækstplan DK handler om at skabe rammerne for opsvinget for dansk økonomi, men ligeså vigtigt er det, at vi skaber job her og nu. Derfor er det godt, at vi med dagens aftale viderefører BoligJobordningen i 2013 og 2014. Det vil skabe flere tusind arbejdspladser de kommende år hos især de små håndværksvirksomheder, der har hårdt brug for en håndsrækning. Samtidig har vi afsat 1 mia. kroner til en massiv investering i efteruddannelse og opkvalificering af faglærte og ufaglærte. Det er jeg meget tilfreds med, siger skatteminister Holger K. Nielsen.

Finansministeren opfordrer nu oppositionen til at gå konstruktivt ind i de sidste forhandlinger.

Jeg ser frem til, at den samlede Vækstplan kommer på plads, så vi får løftet de offentlige investeringer med i alt ca. 14 mia. kroner de næste år, og samtidig gjort det attraktivt at lægge industriarbejdspladser i Danmark, blandt andet ved en afskaffelse af CO2-afgiften på el. Når vi får slået de sidste søm i, kan virksomhederne komme i gang med at investere i nye arbejdspladser til danskerne, og det regner jeg da bestemt med, at oppositionen vil tage ansvar for sker hurtigt, siger Bjarne Corydon.

Klik her for at læse delaftalen i pdf

Klik her for at læse pressresuméer i pdf

OK13: Ny afledningsmanøvre fra Bondo

Fri, 29 Mar 2013 14:25:17 +0100

Der er ikke fremsat noget nyt forhandlingsudspil fra Anders Bondo Christensen.

Forhandlingerne er strandet på grund af uenighed om finansministerens hovedkrav om, at den enkelte skoleleder løbende skal kunne prioritere, hvad skolens lærere skal lave i arbejdstiden. Anders Bondo Christensen fastholder, at disse forhold skal aftales med fagforeningen.

Den anden helt grundlæggende knast er den særlige ordning med over 4 ugers ekstra fri med løn for lærere over 60 år, som lærerne fastholder, og som ikke kendes fra andre områder end undervisningsområdet.

Den arbejdstidsmodel, som Anders Bondo Christensen har fremlagt i flere varianter, fastholder de særlige privilegier, som kun findes i lærernes overenskomster. Det er derfor ikke korrekt, når det anføres, at han har fremlagt forslag, der svarer til arbejdstidsreglerne for andre ansatte i staten. Den grundlæggende knast, der skiller os, er stadig den samme: Nemlig, om skolelederne skal kunne lede og fordele arbejdet på den enkelte skole – som på andre arbejdspladser – eller om mere samvær mellem lærere og elever skal aftales med fagforeningen. Og han fastholder fortsat de over 4 uger ekstra betalt frihed for lærere over 60 år, siger finansminister Bjarne Corydon og tilføjer:

Vi har nu forhandlet i 3 måneder – herunder de sidste uger med bistand fra forligsmanden. Jeg har hele tiden ønsket og håbet, at det kunne lade sig gøre at nå et forhandlingsresultat. Det gør jeg fortsat. Men en forhandlingsløsning forudsætter jo, at der kommer en reel åbning fra Anders Bondo Christensens side i forhold til det grundlæggende problem. Og her er det seneste kreative indslag desværre bare et nyt forsøg på at trække tiden ud og flytte fokus væk fra det, forhandlingerne burde handle om – at gøre op med nogle utidssvarende privilegier, der udgør en afgørende barriere for at give vores børn og unge den bedst mulige uddannelse.

OK13: Sammenbrud i forhandlingerne i Forligsinstitutionen

Mon, 25 Mar 2013 15:28:00 +0100

Finansministeren har ved forhandlingerne stået fast på sit hovedkrav om, at lærerne skal have arbejdstidsregler som ansatte på resten af arbejdsmarkedet. Den enkelte skoleleder skal løbende kunne prioritere, hvad lærerne anvender arbejdstiden på, efter elevernes behov, lærernes kompetencer og de lokale udfordringer. Dét er en forudsætning for, at lærernes arbejdstid kan anvendes mest muligt fleksibelt og effektivt til at give eleverne den bedst mulige undervisning.

Da jeg for 3 måneder siden indledte overenskomstforhandlingerne, var det med eleverne i tankerne. Hvis vi skal tilbyde den bedst mulige uddannelse, kræver det, at lærerne skal arbejde anderledes og være mere sammen med eleverne. Derfor har jeg gjort det til min højeste prioritet, at vi sikrer de rammer, der er nødvendige, hvis alle børn og unges potentiale skal foldes fuldt ud, siger finansminister Bjarne Corydon og tilføjer:

De aftaler, jeg har indgået med AC og IDA om normalisering af gymnasie- og erhvervsskolelærernes arbejdstidsregler, viser med al ønskelig tydelighed, at det er muligt at opnå afbalancerede resultater ved forhandlingsbordet, hvis begge parter vil det. Men ved forhandlingerne med de sidste lærergrupper har det desværre ikke været muligt at komme over den fundamentale knast, der skiller os: Nemlig, om skolelederne skal kunne lede og fordele arbejdet på den enkelte skole – som på andre arbejdspladser – eller om det er noget, der skal aftales med fagforeningen.

Lærernes særlige arbejdstidsregler har som konsekvens, at alle lærere får den samme mængde arbejdstid til hver undervisningstime uanset lærerens erfaring og kompetencer, den konkrete undervisningsopgave, elevernes behov, faget der undervises i, klassetrinnet der undervises på mv. Arbejdstiden er dermed låst fast, og den kan kun bruges til bestemte formål. Det hindrer, at der kan skabes mere tid sammen mellem elev og lærer i skoledagen. Bjarne Corydon afrunder med at udtale:

Jeg er meget ærgerlig over, at det ikke har været muligt at opnå en løsning ved forhandlingsbordet. Det næste skridt i den danske model er, at konflikten desværre bliver en realitet. Der er ingen tvivl om, at den vil give betydelige gener i hverdagen. Men jeg håber på elevernes og forældrenes forståelse for, at når vi som arbejdsgivere tager dette alvorlige skridt, er det fordi, en konflikt er den eneste måde, vi kan frigøre os fra lærernes rigide arbejdstidsregler. Det er nødvendigt, hvis vi skal ruste vores børn og unge til fremtidens udfordringer og tage endnu et skridt mod danmarkshistoriens bedst uddannede generation.

Hvordan sikrer vi tryg digital velfærd?

Tue, 19 Mar 2013 07:56:00 +0100

Det er alt sammen eksempler på teknologier, der giver borgerne mere frihed og medbestemmelse i eget liv, samtidig med, at det offentlige kan løse opgaverne billigere. Den type teknologier skal bruges endnu mere, så der er råd til at sikre solid velfærd i en tid, hvor økonomien er stram.

Derfor vil regeringen, KL og Danske Regioner senere på året præsentere en samlet strategi for digital velfærd på sundheds-, social-, og undervisningsområdet.

For at få input til det arbejde offentliggør regeringen, KL og Danske Regioner i dag et debatoplæg om digital velfærd. Oplægget skal starte en dialog med danskerne om, hvordan de digitale løsninger bedst kan bruges til at sikre og udvikle velfærden.

Finansminister Bjarne Corydons holdning er klar:

I en tid med stadig flere ældre og snævre økonomisk rammer, er det mere vigtigt end nogensinde før, at vi bruger vores fælles ressourcer klogt. Derfor skal vi tage tyren ved hornene og have modet til at udnytte de nye teknologier fuldt ud. Berøringsangst er ikke en mulighed, hvis vi vil sikre, at vi i de kommende år har råd til gode skoler til vores børn, pleje og omsorg af de ældre og de bedste behandlinger, når vi bliver syge. Den diskussion glæder jeg mig til at tage med danskerne, siger finansminister Bjarne Corydon.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager udtaler:

De muligheder teknologien giver os, gør det muligt at gøre ting bedre, mere fleksibelt og med flere frihedsgrader for det enkelte menneske. For eksempel kan en kronisk syg patient blive fri for at møde op til kontrol på et bestemt sygehus, men i stedet foretage kontrollen i hjemmet. Det sparer både rejsetiden, ventetiden og besværet med at komme frem og tilbage. Vi vil skabe nye veje til bedre velfærd, siger hun.

Formand for KL Erik Nielsen ser nye muligheder ved mere digital velfærd:

Ved brug af teknologi kan den velfærd, vi yder borgerne i dag, bringes tættere på borgerne, som derfor kan tage aktiv del i behandling eller undervisning. Fx når unge med ADHD støttes i dagligdagen gennem sms’er på mobilen, eller når ældre med demens hjælpes til at kunne lave kaffe eller tænde for opvaskemaskinen ved brug af koder, der kan læses med mobiltelefonen. I kommunerne oplever vi, at borgerne tager teknologien til sig og sætter pris på den frihed, de får. Vi skal derfor ikke være bange for at gøre brug af de muligheder, som teknologien kan give, siger formand for KL Erik Nielsen.

Formand for Danske Regioner Bent Hansen udtaler:

I sundhedsvæsnet i regionerne har vi for længst taget hul på fremtiden og de digitale muligheder. Resultaterne er gode – både medarbejdere på sygehusene og patienterne har taget godt imod de digitale løsninger, og vi ser da også, hvordan sygehusene hvert år leverer store effektiviseringsgevinster. Med tanke på det stigende pres på sundhedsvæsnet vil nye digitale muligheder ikke bare være en vigtig del af arbejdet i de kommende år men også en forudsætning for, at vi fortsat kan have et sundhedsvæsen med både kvalitet og effektivitet i højsædet.

Læs mere om debatoplægget på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Teknisk baggrundsrapport til Vækstplan DK - stærke virksomheder, flere job

Tue, 12 Mar 2013 21:30:00 +0100

Her følger en teknisk baggrundsrapport, som redegør for de økonomiske forudsætninger og effekter af planen.

Læs rapporten i pdf her. (rapporten findes kun i elektronisk form)

Pressemeddelelse om lockout varsel

Thu, 28 Feb 2013 14:22:03 +0100

Finansminister Bjarne Corydon udtaler i den anledning:

Jeg må desværre konstatere, at forhandlingerne om lærernes arbejdstidsregler er gået i hårdknude. Derfor har jeg taget det alvorlige skridt at varsle lockout, for visse lærergrupper på statens område.

Jeg håber fortsat på en forhandlingsmæssig løsning. Det er ingen hemmelighed, at vi står langt fra hinanden. Men som aftalerne om normale arbejdstidsregler for lærerne på gymnasierne og erhvervsskolerne viser, er det muligt at finde en løsning ved forhandlingsbordet, hvis begge parter vil det.

Siden kravsudvekslingen den 17. december 2012 har parterne som en del af de statslige overenskomstforhandlinger forhandlet finansministerens hovedkrav om en normalisering af lærernes arbejdstidsregler.

På AC-området lykkedes det den 8. februar 2013 at opnå enighed om nye arbejdstidsregler for lærere ansat ved gymnasier og erhvervsskoler. En tilsvarende aftale blev indgået med ingeniørforeningen, IDA, den 20. februar 2013.

På de øvrige lærerområder i staten, hvor finansministeren har stillet samme krav om en normalisering af arbejdstidsreglerne, er der imidlertid ingen fremdrift i forhandlingerne, som er gået i hårdknude. Finansministeriet har derfor fundet det nødvendigt at varsle lockout for de berørte lærergrupper med henblik på at få fremdrift i forhandlingerne.

En lockout er arbejdsgivers modstykke til de faglige organisationers strejkevåben.

Yderligere oplysninger om varslet er tilgængelig på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside.

Tilbagegang i dansk økonomi i 4. kvartal 2012

Thu, 28 Feb 2013 11:32:42 +0100

Med offentliggørelsen af nationalregnskabet for 4. kvartal foreligger der nu tal for hele 2012. Foreløbigt er faldet i BNP i 2012 opgjort til 0,6 pct. Det er lidt mere end i Økonomisk Redegørelse, december 2012, hvor der var skønnet et fald på 0,4 pct.

Det lavere BNP dækker over, at den samlede efterspørgsel i dansk økonomi faktisk voksede i 2012. Der var således fremgang i både eksporten, privatforbruget, erhvervsinvesteringerne og de offentlige investeringer. Men meget af den øgede efterspørgsel blev efterkommet af import, og ved at virksomheder nedbragte deres lagre.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager siger:

2012 sluttede skuffende, blandt andet fordi genopretningen i udlandet lader vente på sig. Det understreger, at vejen ud af krisen er et langt sejt træk, og at den i høj grad er påvirket af udviklingen i udlandet. Det er afgørende, at vi er klar til at hægte os på opsvinget, når det kommer. Det gør vi ved at have konkurrencedygtige virksomheder og styr på den offentlige økonomi. Vækst og velfærd hører sammen, og det kan vi skabe med den vækstplan for Danmark, vi netop har præsenteret.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

2012 blev et hårdt år for dansk økonomi. Det billede bekræfter de nye tal. Regeringens økonomiske politik sigter på at understøtte økonomien under krisen. I 2013 viderefører vi et højt offentligt investeringsniveau og med initiativerne i Vækstplan DK løfter vi desuden investeringerne i den private sektor. Tallene viser også, at der er kommet styr på de offentlige serviceudgifter efter mange år med budgetoverskridelser. Med Vækstplan DK viderefører vi den ansvarlige linje i den økonomiske politik, samtidig med at vi styrker konkurrenceevnen i danske virksomheder. På den måde sikrer vi, at Danmark har en god udgangsposition, og virksomhederne er klar i startblokken, når et nyt opsving tager fart.

Hovedelementer i det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2012

BNP faldt med 0,9 pct. i 4. kvartal. Der er en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. fra kvartal til kvartal, og Danmarks Statistik angiver en generel usikkerhed på BNP-væksten på +/- ½ pct.-point. I forbindelse med offentliggørelsen af 4. kvartalstal har Danmarks Statistik oprevideret væksten i BNP i 3. kvartal fra 0,3 pct. til 0,8 pct. For 2012 som helhed faldt BNP med 0,6 pct.
Det private forbrug faldt i 4. kvartal med 0,1 pct. Det skyldes især et stort fald i bilforbruget, der omvendt steg kraftigt i 3. kvartal. I 2012 som helhed steg det private forbrug med 0,5 pct.
Det offentlige forbrug er steget med 0,3 pct. i 4. kvartal i forlængelse af en stigning på 1 pct. i 3. kvartal (opjusteret i forhold til den tidligere opgørelse). For året som helhed er det offentlige forbrug øget med 0,5 pct. i forhold til 2011.
Boliginvesteringerne fortsatte med at falde i 4. kvartal. For 2012 som helhed faldt boliginvesteringerne med 9,8 pct.
Erhvervsinvesteringerne fortsatte med at stige i 4. kvartal. For 2012 som helhed er erhvervsinvesteringerne vokset med 4,1 pct. Det afspejler i vidt omfang en stor import af fly.
De offentlige investeringer er øget med 1,1 pct. i 4. kvartal efter et mindre fald i 3. kvartal 2012. Niveauet i 1.-3. kvartal er opjusteret i forhold til den tidligere opgørelse. For 2012 som helhed er de offentlige investeringer øget med 10,6 pct. i forhold til året før. De offentlige investeringer udgjorde 2½ pct. af BNP i 2012, hvilket er det højeste niveau i 30 år.
Eksporten faldt med 1,6 pct. i 4. kvartal, mens importen faldt med 0,9 pct. For året som helhed steg eksporten svagt med 1,1 pct., mens importen steg med 2,7 pct. Udviklingen i eksporten skal ses i lyset af svækkelsen af den økonomiske situation i udlandet. Således oplevede EU en tilbagegang på 0,5 pct. i 4. kvartal, mens BNP i USA faldt mere beskedent med 0,1 pct. i 4. kvartal.
Ændringen i lagerinvesteringerne udgjorde -½ pct. af BNP i 2012, og lagernedbringelser bidrog dermed væsentligt til tilbagegangen i BNP.
Beskæftigelsen (ekskl. orlov) steg med 5.800 personer i 4. kvartal. For 2012 er der dog tale om et fald på 12.800 personer.

DONG Energy - kapitaludvidelse

Wed, 27 Feb 2013 09:07:36 +0100

DONG Energy har også fastlagt en ny og mere fokuseret strategi, hvor den fremtidige vækst overvejende skal ske gennem fortsatte investeringer inden for havvindmøller og efterforskning og produktion af olie og naturgas.

For at kunne realisere strategien er der enighed mellem Finansministeriet, der varetager det statslige ejerskab, og DONG Energy om, at der er behov for yderligere egenkapital for mindst 6-8 mia. kr. Selskabet og Finansministeriet vil i de kommende måneder gennemføre en proces med henblik på at afdække, hvordan denne styrkelse af selskabets kapitalgrundlag bedst muligt kan ske.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Jeg er glad for, at en bred kreds af partier i Folketinget bakker op om at udvide aktiekapital i DONG Energy med mindst 6-8 mia. kr., så vi sikrer, at DONG Energy også fremover kan udvikle sig.

Et styrket kapitalgrundlag vil skabe fundamentet for, at DONG Energy fortsat kan have en stærk position inden for havvindmøller og efterforskning og produktion af olie og gas, hvor selskabets investeringer har været værdiskabende og dermed til gavn for aktionærerne.

Den uventede negative udvikling på de europæiske gasmarkeder har været hård – ikke bare for DONG Energy – men også for en række andre europæiske gasselskaber. Hvis DONG Energy ikke tilføres kapital, vil det betyde, at selskabet vil skulle droppe perspektivrige projekter og miste unikke kompetencer, som selskabet har opbygget gennem en længere årrække.

Vi vil nu sammen med selskabet bruge de kommende måneder på at undersøge mulighederne for at gennemføre en kapitaludvidelse med deltagelse af såvel nye som eksisterende aktionærer, herunder staten.

Finansministeriet ejer på vegne af staten ca. 80 pct. af aktierne i DONG Energy. Den resterende del af aktierne er overvejende ejet af en række forbrugerejede elselskaber.

Invitation til teknisk pressebriefing om Vækstplan DK - Stærke virksomheder, flere job

Tue, 26 Feb 2013 11:20:36 +0100

Der vil ikke være mulighed for at filme briefingen, men stillbilleder og lydoptagelser er tilladt.

Tilmelding til pressebriefingen hos presseansvarlig Jakob Bøving Arendt, jakob@fm.dk

Adgang mod forevisning af pressekort.

Vækstplan DK - Stærke virksomheder, flere job

Tue, 26 Feb 2013 10:30:00 +0100

Læs om planen her

Se en gennemgang af finansiering i planen her

Læs presseresuméer her

Se powerpoints fra pressebriefing her

I forbindelse med Vækstplan DK har regeringen og KL indgået en fælles forståelse vedrørende kommunernes økonomi.

Læs aftalen her.

Enighed om statslige overenskomster

Fri, 08 Feb 2013 10:43:00 +0100

Blandt hovedpunkterne er følgende:

Gymnasielærernes arbejdstidsregler normaliseres.
Reguleringsordningen, som binder lønstigninger i det private og offentlige sammen, videreføres.
Parterne er enige om, at lønudviklingen for statens ansatte skal ligge på linje med det private arbejdsmarked. Den samlede ramme udgør derfor 0,0 pct. i 2013 og 1,1 pct. i 2014.

Finansministeren udtaler i forbindelse med resultatet:

Der er tale om et solidt resultat, hvor forhandlerne fra CFU og AC har udvist ansvarlighed i forhold til at nå et samlet resultat, som Danmark har brug for i den nuværende situation. Det vil jeg gerne kvittere for. Forhandlingerne har været hårde, og begge lejre har måttet give og tage, men jeg synes, at vi står med et stærkt resultat.

Der udestår fortsat uenighed i forhold til finansministerens hovedkrav om normalisering af de særlige arbejdstidsregler for bl.a. lærerne på friskolerne. Disse forhold forhandles nu videre.

Læs mere om aftalen her

Yderligere materiale om overenskomstresultatet kan findes her.

Kommentar til Statsrevisorernes kritik af Finansministeriets udøvelse af ejerskabet i DONG Energy A/S

Wed, 30 Jan 2013 16:45:00 +0100

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Finansministeriet tager til efterretning, at Statsrevisorerne finder det mindre tilfredsstillende, at dialogen mellem ministeriet og DONG Energy var utilstrækkelig i den sidste del af perioden 2008-2010.

Jeg har imidlertid noteret mig, at Rigsrevisionen konstaterer, at Finansministeriet i 2011 og 2012 har spillet en mere aktiv rolle i forhold til DONG Energy's strategiske udvikling.

Det vil vi naturligvis fortsætte med, ligesom ministeriet løbende arbejder med at forbedre udøvelsen af ejerskabet i de statslige selskaber generelt. I den forbindelse vil Finansministeriet inddrage Rigsrevisionens anbefalinger om at fastsætte egentlige resultatmål med inspiration fra fx Norge.

Finansministeriet ejer på vegne af staten ca. 80 pct. af aktierne i DONG Energy. Den resterende del af aktierne er overvejende ejet af en række forbrugerejede elselskaber.

Staten sparer 280 millioner kroner på intelligent indkøb

Fri, 18 Jan 2013 09:29:00 +0100

Effektiviseringen kommer fra den 7. fase af Statens Indkøbsprogram og kommer oveni effektiviseringerne på godt 1 mia. kr. årligt fra 2012 som følge af de første seks faser af Statens Indkøbsprogram. Hertil kommer effektiviseringer i de statslige selvejende institutioner, kommuner og regioner.

Aftalerne i den seneste fase omfatter kontormøbler, netværkskomponenter, rengørings- og forbrugsartikler, flytteydelser samt kontorartikler. Aftalerne træder i kraft fra januar 2013.

Finansminister Bjarne Corydon glæder sig over de nye indkøbsaftaler og siger:

Man kan kun bruge pengene én gang. Derfor er det afgørende, at vi bruger hver en krone så klogt som muligt. Statens Indkøbsprogram er et solidt eksempel på, hvordan man kan effektivisere de offentlige indkøb, så der er flere penge til kerneopgaverne. Det peger i den grad fremad.

Aftalerne er indgået af Statens Indkøb, som er en del af Moderniseringsstyrelsen. Statens Indkøb har til opgave at effektivisere det statslige indkøb ved at standardisere, koordinere og forpligte det statslige indkøb.

De fællesstatslige aftaler er dertil udbudt i henhold til EU’s udbudsregler og under hensyntagen til relevante krav til arbejdstagerforhold, miljøhensyn, energieffektivitet, samfundsansvar (CSR) mv.

Miljø- og energikravene til produkterne er udformet blandt andet med udgangspunktet i EU´s retningslinjer for offentlige grønne indkøb, kemikaliekravene i de nordiske og europæiske miljømærker, såsom Svanen og Blomsten, undgåelse af problematiske stoffer, som er opført på EU´s kandidatliste samt Go Energi’s indkøbsvejledning.

Herudover understøtter produktudskiftning i aftalernes løbetid, at der hele tiden optimeres med mere miljøvenlige produkter. Miljø- og energikrav er udarbejdet i et samarbejde mellem Statens Indkøb, Naturstyrelsen og Energistyrelsen.

På tjenesteydelsesområdet er der stillet en række krav til blandt andet løn- og ansættelsesvilkår (arbejdsklausuler), anvendelse af underleverandører, mv. Der er endvidere i samarbejde med SKAT udarbejdet en vejledning til kunderne om, hvordan der foretages effektiv kontrol af bestemmelser vedrørende sort og illegal arbejdskraft.

Øgede anlægsinvesteringer i kommunerne i 2013

Wed, 16 Jan 2013 14:15:00 +0100

Regeringen og KL aftalte i juni 2012 en ramme for kommunernes serviceudgifter i 2013 på 231,6 mia. kr. samt et loft over de kommunale anlægsinvesteringer i 2013 på 15,5 mia. kr.

Med kommunernes budgetter for 2013 prioriterede kommunerne et højere niveau for anlægsudgifterne på 0,6 mia. kr. mod et tilsvarende lavere niveau for serviceudgifterne.

Der har gennem den senere tid været en drøftelse af muligheden for, at kommunerne kan hæve deres anlægsinvesteringer i 2013 yderligere. Det skal ses i sammenhæng med en forventning om, at kommunerne vil have lavere serviceudgifter i 2013, hvilket giver plads til at øge anlægsinvesteringerne.

Det er en forudsætning for de øgede anlægsinvesteringer, at kommunernes regnskab 2013 for service og anlæg under ét er i overensstemmelse med budgetterne. Regeringen og KL vil i fællesskab følge udgiftsudviklingen i 2013 tæt med henblik på at sikre, at denne forudsætning overholdes.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Regeringen og kommunerne ønsker at øge niveauet for anlægsinvesteringerne i 2013. Det har vi igennem en længere periode diskuteret med KL. Beslutningen er nu blevet, at kommunerne kan bruge 2 mia. kr. mere på anlægsinvesteringer i 2013.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager udtaler:

Det glæder mig, at kommunerne på denne måde kan styrke de fysiske rammer i kommunerne, og at vi samtidig øger de offentlige investeringer til gavn for væksten og beskæftigelsen.

Regeringen har klart tilkendegivet, at kommunernes regnskaber for 2013 skal leve op til den samlede ramme for service og anlæg, som vi aftalte med økonomiforhandlingerne for 2013. Derfor vil regeringen nøje følge udviklingen i den kommunale økonomi i løbet af 2013.

Vestjysk Bank - ny bestyrelsesformand

Fri, 11 Jan 2013 12:21:00 +0100

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Det er med stor beklagelse, at jeg har modtaget nyheden om Carsten Andersens situation. Gennem de seneste to år har Carsten Andersen som formand for først Aarhus Lokalbank og dernæst Vestjysk Bank kompetent og utrætteligt ydet en stor indsats for at bringe bankerne gennem krisen. Han har påtaget sig en meget stor opgave, som han under vanskelige vilkår har håndteret, på en for den danske stat, særdeles tilfredsstillende måde. Det kalder i den grad på anerkendelse, og det skylder vi ham en varm tak for.

Givet omstændighederne, ser Finansministeriet frem til samarbejdet med Steen Hemmingsen, der har påtaget sig hvervet som ny bestyrelsesformand for Vestjysk Bank, og som med sine erfaringer og kompetencer vil kunne videreføre det arbejde, som Carsten Andersen har påbegyndt.

Den danske stat ejer 52,2 pct. af aktierne i Vestjysk Bank A/S. Det statslige ejerskab er opstået, efter at Vestjysk Bank A/S i foråret 2012 besluttede at konvertere en del af det statslige kapitalindskud i medfør af Kreditpakken til aktier og efterfølgende fusionerede med Århus Lokalbank, hvori den danske stat også havde en betydelig aktiepost.

Opdateret skøn for antal af ledige, der forventes at opbruge dagpengeret

Thu, 10 Jan 2013 16:00:00 +0100

Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet har på baggrund af et nyt datagrundlag opdateret skønnet for, hvor mange der forventes at opbruge dagpengene. Det skønnes nu med betydelig usikkerhed, at det kommer til at omfatte mellem 17.000 og 23.000 ledige i første halvår.

Ændringen i skønnet skyldes flere faktorer, først og fremmest en lavere vækst og afdæmpede vækstudsigter i forhold til sommeren 2012 samt en lavere afgang fra dagpenge i efteråret 2012 end forventet.

Med det opjusterede skøn forventes det, at flere vil benytte seniorjobordningen, og at flere vil bruge den midlertidige uddannelsesordning med forsørgelse, som blev indført med finanslovsaftalen for 2013.

I september 2012 blev det med betydelig usikkerhed skønnet, at mellem 9.000 og 16.000 ville opbruge dagpengeretten i løbet af 2013 - heraf 7.000-12.000 i første halvår.

Det opdaterede skøn er baseret på datagrundlaget fra akutpakken. Det vedrører alene personer, der kan opbruge dagpengeretten i 1. halvår 2013, og kan derfor ikke anvendes til opgørelse af, hvor mange der risikerer at opbruge dagpengeretten i hele 2013.

Læs notat om revideret skøn for ophør af dagpengeretten her i pdf.

Offentlige investeringer når nye højder

Thu, 10 Jan 2013 14:01:51 +0100

Der blev brugt omkring 43 mia. kroner på offentlige investeringer sidste år. Til sammenligning blev der fx brugt 25 mia. kroner i starten af 1990'erne.

Det glæder finansminister Bjarne Corydon som siger:

Vi har et meget højt anlægsniveau i dansk økonomi. Alene i 2012 forventes det højeste niveau for offentlige investeringer i 30 år. Det er et resultat af de beslutninger, vi har truffet for at skabe danske arbejdspladser og holde hånden under væksten.

Ud over de offentlige investeringer skal der i de kommende år gennemføres en række meget store infrastrukturprojekter i bl.a. banenettet, Metro Cityringen og Femern Bælt-forbindelsen samt markante investeringer på energiområdet og en særlig klimatilpasningsindsats i kommunerne. Inkluderes de nævnte investeringer primært i regi af offentlige virksomheder og selskaber, ventes investeringerne at udgøre ca. 55 mia. kroner i 2012 og stiger yderligere i 2013.

Læs om offentlige investeringer her i pdf.

OK13: Et skridt mod danmarkshistoriens bedst uddannede generation

Mon, 17 Dec 2012 14:30:00 +0100

Finansministerens hovedkrav ved OK13 er en normalisering af lærernes arbejdstidsregler på bl.a. gymnasierne og erhvervsskolerne.

Finansministeren siger:

Vores børn og unge skal være den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Vi skal have frafaldet ned, så flere gennemfører en uddannelse. Hvis vi skal opnå det, kræver det, at lærerne skal arbejde anderledes og være mere sammen med eleverne. Det skal være slut med, at hver en arbejdstime skal puttes i hver sin lille firkantede kasse. Den enkelte skoleleder skal kunne prioritere anvendelsen af lærernes arbejdstid fleksibelt og effektivt efter elevernes behov, lærernes kompetencer og de lokale udfordringer. Fuldstændigt som det sker på resten af arbejdsmarkedet.

Eleverne på landets gymnasier og erhvervsskoler er vores samfunds grundstof. Det er dem, der skal ruste Danmark til fremtiden. Derfor er det eleverne, jeg særligt har i tankerne, når jeg sætter mig ved forhandlingsbordet.

Udover kravet om, at lærerne skal have arbejdstidsregler som ansatte på resten af arbejdsmarkedet, stiller finansministeren bl.a. krav om skærpelser på tjenestemandsområdet og forenkling af reglerne for det lokale samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Finansministeren konstaterer, at den økonomiske krise sætter en meget smal ramme for overenskomstforhandlingerne.

Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. De realiteter, vi står over for, illustrerer med al ønskelig tydelighed, at alle må bidrage. Det er derfor vigtigt, at der er sammenhæng mellem udviklingen i lønnen og udviklingen i, hvor effektivt opgaverne løses. Tiden er således løbet fra den reguleringsordning, som hidtil har sikret statsligt ansatte en løn, der automatisk følger den private sektors lønudvikling.

Læs om finansministerens krav til OK13 m.m. her i pdf

Læs faktaark til OK13 her i pdf

Presseinvitation: Startskud til de statslige overenskomstforhandlinger mandag 17/12

Fri, 14 Dec 2012 15:07:48 +0100

Mødet finder sted i Finansministeriet kl. 14.00 mandag. Pressen er inviteret, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de faglige organisationer og finansministeren efter mødet.

Adgang mod forevisning af pressekort.

Budgetoversigt 3: Finansloven understøtter væksten

Thu, 13 Dec 2012 10:00:00 +0100

Finansloven for 2013 viderefører den ansvarlige linje i den økonomiske politik. Der er styr på den offentlige økonomi, og Danmark efterlever EU-henstillingen. Samtidig understøttes væksten.

Den forværrede internationale økonomiske krise udfordrer imidlertid de offentlige finanser ved, at skatte- og afgiftsindtægterne bliver lavere end ventet de kommende år. Det understreger behovet for en ansvarlig finanspolitik, så underskuddet også de kommende år vil være under 3 pct. af BNP, som er grænsen i EU's Stabilitets- og Vækstpagt.

Underskuddene på de samlede offentlige finanser skønnes til knap 4 pct. af BNP i 2012, 2½ pct. af BNP i 2013 og 2¾ pct. af BNP i 2014. Den strukturelle offentlige saldo skønnes forbedret med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013. Dermed indfris henstillingen fra EU om at forbedre den strukturelle offentlige saldo med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013, samtidig med at det offentlige underskud bringes under 3 pct. af BNP.

De offentlige forbrugsudgifter i stat, kommuner og regioner i 2012 skønnes at blive 8 mia. kr. lavere end ventet i august. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2012 er på den baggrund reduceret fra 1,5 pct. til 0,3 pct.

Der er ligeledes udsigt til lidt lavere udgifter til offentligt forbrug i 2013. Alligevel er realvæksten i det offentlige forbrug i 2013 opjusteret fra 0,1 pct. i august til 1,6 pct. Den højere udgiftsvækst i 2013 skyldes udelukkende, at niveauet for det offentlige forbrug er nedjusteret betydeligt mere i 2012 end i 2013.

Finanspolitikken og en række øvrige økonomisk-politiske tiltag i 2012 og 2013 understøtter BNP-væksten med ¼ pct. af BNP i 2012 og ½ pct. af BNP i 2013.

Finansminister Bjarne Corydon siger:

Regeringen holder hånden under væksten og beskæftigelsen. Det er vigtigt, fordi der stadig er betydelig usikkerhed i den internationale økonomi. Vores mange tiltag understøtter væksten med ca. ½ pct. af BNP til næste år, det sker bl.a. igennem regeringens massive løft i investeringerne og en skatteaftale, der vil skubbe på privatforbruget.

Læs mere om Budgetoversigten her

Offentliggørelse af Budgetoversigt 3

Thu, 13 Dec 2012 00:00:00 +0100

Budgetoversigten omfatter en status for statens finanser, de offentlige finanser samt udgifts- og finanspolitikken i 2012-2013.

Budgetoversigten kan fra torsdag kl. 9.30 afhentes i Finansministeriets reception mod forevisning af pressekort. Bemærk, at budgetoversigten er klausuleret til kl. 10.00, hvor den offentliggøres på Finansministeriets hjemmeside fm.dk.

I forbindelse med oversendelse af Budgetoversigten til Folketingets Finansudvalg onsdag den 12. december kl. 20 er det besluttet samtidig at offentliggøre information om statens låne- og finansieringsbehov.

Finansministeriet udsender derfor i dag onsdag kl. 20 en pressemeddelelse om statens låne- og finansieringsbehov.

Torsdag kl. 10.00 inviterer Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager til præsentation af Økonomisk Redegørelse, december 2012. Læs mere om dette på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

Statens nettofinansierings- og finansieringsbehov i 2012 og 2013

Wed, 12 Dec 2012 18:49:00 +0100

Af hensyn til de finansielle markeder offentliggøres enkelte nøgletal, som indeholder markedsfølsom information, forud for den samlede offentliggørelse af Budgetoversigt.

Finansministeriets skøn for statens nettofinansierings- og finansieringsbehov i 2012 og 2013 fremgår af tabel 1. Statens samlede finansieringsbehov forventes at være 221 mia. kr. og 164 mia. kr. i henholdsvis 2012 og 2013.

Finansieringsbehovet dækkes ved at optage lån eller ved at trække på statens indestående i Danmarks Nationalbank.

Strategien for finansiering af finansieringsbehovet meddeles af Danmarks Nationalbank og kan findes på statsgældsforvaltningens hjemmeside, www.statsgaeld.dk.

Tabel 1. Statens nettofinansieringsbehov og finansieringsbehov

Mia. kr.	2012		2013
	August	December	FFL13	FL13
Nettofinansieringsbehov	84	78	34	38
Afdrag langfristet gæld¹⁾	94	96	80	79
Afdrag kortfristet gæld²⁾	47	47	47	47

Finansieringsbehov	224	221	161	164
- heraf indenlandsk finansieringsbehov	191	188	136	139
- heraf udenlandsk finansieringsbehov	33	33	25	25

1) Afdrag på langfristet gæld er inklusive statslige fondes nettoobligationskøb, nettobetalinger fra valutaswaps og opkøb uden for året.

2) Afdrag på kortfristet gæld svarer til udestående i skatkammerbeviser og commercial papers primo året.

Kilde: Budgetoversigt 3, december 2012

Svagt stigende aktivitet i dansk økonomi i 3. kvartal

Fri, 30 Nov 2012 15:20:00 +0100

Danmarks Statistik har nedrevideret nationalregnskabstallene for 1. og 2. kvartal og tallene viser nu et fald i BNP på 0,5 pct. i årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år. Denne udvikling skyldes ikke et fald i den samlede efterspørgsel, der tværtimod er øget med 1 pct. Faldet i BNP skal derfor ses i sammenhæng med, at øget privatforbrug og højere erhvervsinvesteringer i år hovedsagelig har givet anledning til øget import. En del af faldet i BNP skyldes også, at virksomheder tilsyneladende har efterkommet efterspørgsel ved at trække fra lagre frem for at producere. Endelig har der været et fald i det offentlige forbrug på 0,4 pct.

Beskæftigelsen (ekskl. orlovsmodtagere) faldt med godt 2.500 personer i 3. kvartal 2012. Det dækker over et fald i både den private og den offentlige beskæftigelse på knap 1.500 personer.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager siger:

Det er positivt med lidt fremgang i 3. kvartal. Men første halvår har været skidt og væsentlig værre, end nationalregnskabet hidtil har vist. Så med hensyn til væksten i både international og dansk økonomi bliver 2012 et år, vi nok vil se tilbage på som totusind-og-træls. Det er dog positivt, at arbejdsmarkedet ikke er svækket mere i lyset af de dårlige BNP-tal.

Vi må se i øjnene, at vejen til genopretning af aktiviteten i dansk økonomi vil være lang og bumpet og stærkt præget af usikkerheden afledt af statsgældskrisen i euroområdet. Udsigterne for dansk økonomi er dog lysere fra næste år, hvor regeringens mange initiativer vil understøtte en jævn vending af dansk økonomi.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Trods en svag stigning i BNP er dagens nationalregnskabstal ikke noget, som får de brede smil frem. Vi er endnu ikke ude af den økonomiske krise.

Dagens tal viser også, at det offentlige forbrug i årets første tre kvartaler har ligget noget under det budgetterede. Det er et skifte i forhold til tidligere, hvor årlige budgetoverskridelser var reglen snarere end undtagelsen. Udviklingen i 2012 påvirker ikke rammerne for de offentlige finanser til næste år og strategien i forhold til at indfri EU-henstillingen. Det bedste bolværk mod international bølgegang er nemlig en ansvarlig og troværdig finanspolitik, som understøtter lave renter.

Hovedelementer i det foreløbige nationalregnskab for 3. kvartal 2012:

Nationalregnskabet for 3. kvartal er det første kvartalsvise regnskab, hvor udviklingen igennem 2012 er afstemt med oprevisionerne af væksten i BNP i 2010 og 2011 (på 0,3 pct.-point i begge år) i det årlige nationalregnskab. Der er generelt en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. fra kvartal til kvartal, og Danmarks Statistik angiver en usikkerhed på BNP-væksten på +/- ½ pct.-point.
BNP steg svagt med 0,1 pct. i BNP i 3. kvartal. I årets tre første kvartaler er der imidlertid tale om et fald på 0,5 pct. i forhold til samme periode i 2011.
Det private forbrug faldt i 3. kvartal med 0,1 pct. efter fremgang i de forudgående kvartaler. Det dækker over en kraftig stigning i bilforbruget i 3. kvartal, men fald i forbruget af øvrige varer og serviceydelser. Det kunne tyde på, at forbrugseffekten fra tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i øjeblikket primært ses i bilkøbet. I årets tre første kvartaler er der samlet set tale om en vækst i det private forbrug på 1,2 pct.
Det offentlige forbrug steg med 0,2 pct. i 3. kvartal Niveauet i årets tre første kvartaler er dog 0,4 pct. lavere i forhold til samme periode sidste år.
Boliginvesteringerne fortsatte med at falde i 3. kvartal. I årets tre første kvartaler er boliginvesteringerne faldet med 8,2 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Erhvervsinvesteringerne voksede i 3. kvartal med 4,3 pct. efter et fald i 2. kvartal. I årets tre første kvartaler er erhvervsinvesteringerne vokset med i alt 6,8 pct.
Eksporten faldt i 3. kvartal med 0,8 pct., mens importen steg med 0,3 pct. Faldet i eksporten i 3. kvartal skal ses i lyset af en betydelig forudgående stigning i 2. kvartal. I årets tre første kvartaler er eksporten steget med 1,8 pct., og importen er steget med 3,1 pct. Den forholdsvis svage fremgang i eksporten i år skal ses i lyset af en træg udvikling i den internationale økonomi.
Lagernedbringelser bidrager til at reducere BNP-væksten med 0,8 pct. i årets tre første kvartaler.
I årets tre første kvartaler er beskæftigelsen faldet med 0,4 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Nu skal danskerne være digitale

Fri, 30 Nov 2012 10:00:00 +0100

I disse dage tager regeringen, regioner og kommuner et skridt nærmere et digitalt Danmark, hvor kommunikationen mellem borgerne og det offentlige skal ske på nettet. Når danskerne for eksempel skal melde flytning, bestille nyt sundhedskort, ansøge om børnepasning samt skrive barn op til skole, skal det foregå digitalt.

Det er blot starten på en større ændring af kommunikationen mellem borgerne og det offentlige, hvor stadig mere kommunikation bliver digital. Målet er, at 80 procent af borgernes skriftlige kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt på udvalgte områder i 2015. Det vil spare det offentlige for mange ressourcer. Når digitaliseringen er rullet helt ud i 2016, forventer den offentlige sektor at spare op til 900 mio. kr. alene ved, at borgerne anvender selvbetjening frem for at udfylde papirblanketter.

Vi kan kun bruge pengene en gang. Derfor må jeg ærligt sige, at jeg hellere vil bruge vores knappe ressourcer på uddannelse og sundhed end på blanketter, frimærker og papirskubberi. Jeg er derfor glad for, at vi nu tager dette væsentlige skridt mod en mere moderne og effektiv offentlig forvaltning, siger finansminister Bjarne Corydon.

Danskerne er klar til at bruge de nye digitale muligheder. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Internettet er nemlig blevet en naturlig del af de fleste danskeres hverdag, og det gælder i høj grad også de ældre. 90 pct. af den danske befolkning har nu anvendt internettet.

Flere og flere ældre bliver også mere digitale. Blandt de ældste, de 75-89-årige, er der sket en markant stigning blandt dem, der har anvendt internettet fra 27 pct. i 2010 til 42 pct. i 2012.

De nye tal viser også, at NemID, som er afgørende for en sikker digital kommunikation, siden lanceringen i juli 2010 er anvendt mere end en milliard gange.

En mere moderne offentlig sektor til gavn for alle
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager siger:

Det er skønt som borger at kunne selv – uanset om man er 20 eller 80 år. Jeg oplever, at borgerne gerne tager større ansvar for at betjene sig selv – og dermed være med til at prioritere ressourcer til andre, bedre formål end papirblanketter, frimærker m.v. Borgenes selvbetjening på nettet er et vigtigt led i vores store og ambitiøse arbejde for at modernisere vores fælles velfærd. Lovændringen er et konkret resultat af det arbejde – nemlig et eksempel på, hvordan vi kan bruge vores ressourcer bedre og mere effektivt.

Borgere får hjælp til den digitale kommunikation
Der har i de seneste par uger været stor aktivitet i landets kommuner, hvor borgerne blandt andet er blevet inviteret til orienteringsmøder og it-caféer i borgerservicecentre og biblioteker. Borgerne er blevet informeret om, hvad der sker den 1. december og har haft mulighed for at få hjælp til at bruge computeren til at kommunikere med det offentlige.

Og det har været en stor succes, siger Jacob Bundsgaard, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg:

Digitalisering hjælper os til at yde borgerne den bedst mulige service. Kommunerne har gode erfaringer med at kommunikere digitalt med borgerne. Det sker allerede i stor stil. Det er bedre service for borgerne at kunne betjene sig selv digitalt. Hjemme i sofaen, når det passer ind. Vi oplever, at borgerne generelt er positive. De fleste borgere er selvkørende på de digitale løsninger, andre har her i begyndelsen brug for at blive guidet lidt – og så kan vi bruge ekstra tid på dem, der har brug for service på en anden måde.

Kommunerne har ydet en stor indsats for at gøre de digitale løsninger gode og effektive og vil fortsat være parate med hjælp og vejledning til de borgere, der ikke kan selv, så de bliver taget i hånden klik for klik. De, der slet ikke kan anvende de digitale muligheder, har fortsat mulighed for at kommunikere på mere traditionel vis med det offentlige.

Regionernes budgetter for 2013

Wed, 28 Nov 2012 15:00:00 +0100

Den foreløbige budgetopgørelse viser, at regionernes budgetter overordnet set ligger på det aftalte niveau. På den baggrund forventer regeringen, at det betingede bloktilskud udbetales.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Regionerne er en central del af den samlede offentlige økonomi. Det er derfor afgørende for tilliden til dansk økonomi, at regionerne overholder de økonomiske rammer, regeringen og Danske Regioner aftaler.

Jeg vil gerne kvittere for den indsats de enkelte regioner og Danske Regioner har ydet for at leve op til rammerne i økonomiaftalen for 2013. Budgetterne for 2013 viser, at regionerne tager medansvar for at konsolidere dansk økonomi.

Jeg har samtidig tilkendegivet over for Danske Regioner, at regeringen forventer, regionerne holder styr på udgifterne i 2013, og dermed overholder de vedtagne budgetter.

Den endelige vurdering af, om regionernes budgetter overholder økonomiaftalen, foretages på baggrund af de endelige budgetter. Danmarks Statistisk offentliggør de endelige budgetter i januar 2013.

Oversigt over økonomiske regneprincipper

Thu, 22 Nov 2012 16:21:00 +0100

Finansministeren mener, at oversigten vil sikre, at den økonomiske debat sker på et mere oplyst grundlag.

Der har i den senere tid været en debat om regneprincipper i Finansministeriet og de økonomiske ministerier. Debatten har til dels været præget af misforståelser af, hvordan der faktisk bliver regnet, og det er jo en skam. Problemet har blandt andet været, at dokumentationen af Finansministeriets regneprincipper har været spredt i mange forskellige publikationer, redegørelser og folketingssvar.

Det er derfor mit håb, at denne dokumentation kan være med til at skabe større klarhed over regneprincipperne og deres grundlag, og derved styrke grundlaget for debatten og sikre den bliver ført på et kvalificeret grundlag, siger finansminister Bjarne Corydon.

I oversigten er der desuden henvisninger til de andre kilder, hvor interesserede kan finde yderligere information om regneprincipper.

Det bemærkes, at konkrete skøn for virkningerne af økonomisk-politiske tiltag mv. udarbejdes i samarbejde med andre økonomiske ministerier, herunder Økonomi- og Indenrigsministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet.

Læs om regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet

Læs om Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo

Læs om Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Kommunernes budgetter for 2013

Mon, 19 Nov 2012 16:30:00 +0100

Resultatet af den foreløbige budgetopgørelse for 2013 viser, at kommunerne har valgt at prioritere et anlægsinvesteringsniveau, der er lidt højere end det aftalte. Samtidig har kommunerne budgetteret med serviceudgifter, der ligger under det aftalte niveau for 2013.

Kommunerne overholder dermed samlet set økonomiaftalen for 2013. På den baggrund har regeringen tilkendegivet over for KL, at det forventes, at det betingede bloktilskud på 4 mia. kr. kommer til udbetaling.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

De enkelte kommuner og KL har gjort en stor indsats for at leve op til økonomiaftalen for 2013. Budgetterne for 2013 viser, at kommunerne påtager sig et medansvar for at konsolidere økonomien i 2013, det vil jeg gerne kvittere for.

Kommunernes ansvarlighed er vigtig, for skal tilliden til dansk økonomi bevares, er det afgørende, at der er styr på økonomien i den offentlige sektor. Derfor er budgettallene tilfredsstillende men jeg har samtidig klart tilkendegivet over for KL, at regeringen forventer, at kommunerne også sørger for at holde styr på udgifterne i 2013, og dermed overholder de vedtagne budgetter.

Den endelige vurdering af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne foretages på baggrund af de endelige budgettal, som Danmarks Statistik offentliggør i januar 2013.

Mindre papir i det offentlige og bedre velfærd

Mon, 19 Nov 2012 16:25:00 +0100

For flertallet er internettet en naturlig del af hverdagen. Det gælder både, når vi booker rejser, overfører penge i netbank eller tjekker årsopgørelsen. 3,7 millioner danskere har allerede NemID med offentlig digital signatur, og fra 1. december skal de til at bruge det endnu mere, når de skal melde flytning, bestille nyt sundhedskort og skrive barn op til skole, SFO eller børnepasning.

Det er et vigtigt skridt i retningen af et digitalt offentligt Danmark, hvor borgerne bliver mere uafhængige af åbningstider og personligt fremmøde. Mange danskere bruger allerede nu borger.dk og kommunernes hjemmesider, fordi det er en hurtig og nem måde at få ordnet sine praktiske gøremål og komme i kontakt med det offentlige. I de kommende år bliver den digitale borgerservice endnu bedre, og vi skal have mange flere til at bruge de offentlige digitale tilbud, siger finansminister Bjarne Corydon (S).

For hver blanket, som ikke skal tastes ind på computeren og for hvert brev, som ikke skal have frimærke på og i postkassen, sparer den offentlige sektor penge. Målet er, at 80 procent af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015, hvilket vil spare samfundet for milliarder skattekroner. Alene forældrene til en årgang 0-klasser, som skriver deres børn op digitalt til skole, vil spare samfundet for ca. 16 mio. kr.

De digitale vaner skal ændres
Kampagnen skal hjælpe borgerne på vejen til mere digital service. Kommunerne står klar, men borgernes vaner kan være svære at ændre.

Vaner er svære at ændre. Derfor er det en vigtig milepæl, at vi nu sammen med regeringen klart siger til danskerne – at dem der kan betjene sig selv digitalt, også skal gøre det, siger KL’s formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg Jacob Bundsgaard. Kommunerne yder en stor indsats for at gøre de digitale løsninger gode og effektive og glæder sig til at møde danskerne endnu mere på nettet. Samtidig er kommunerne parate med hjælp og vejledning til de borgere, der ikke kan selv. Alle danskere skal have den service, der er nødvendig, fortsætter han.

Læs mere her

Aftale om finansiering af kriminalforsorgens økonomi

Fri, 16 Nov 2012 15:25:00 +0100

Den 7. november 2012 blev regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om en aftale om kriminalforsorgens økonomi 2013-2016. Aftalen om kriminalforsorgen er fuldt finansieret gennem en række forskellige finansieringselementer.

To af disse finansieringselementer er målretning af mentorordningen og reduktion af varighed for offentlige løntilskud. Disse elementer er bundet i politiske forlig, som Venstre og Dansk Folkeparti deltager i. Venstre og Dansk Folkeparti har imidlertid afvist, at disse forslag kan anvendes som finansieringselementer i aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2013-2016.

Regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at erstatte de forligsbundne finansieringselementer med et merprovenu fra syvende fase af statens indkøbsprogram samt en nedskrivning af TB-reserven.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Jeg er glad for, at vi sammen med forligspartierne bag aftalen om kriminalforsorgens økonomi har fundet en hurtig og ansvarlig løsning på den opståede finansieringsudfordring.

Læs aftaleteksten her i pdf.

Kommentarer til SAS plan

Mon, 12 Nov 2012 08:05:00 +0100

4XNG vil forbedre resultatet før skat med 3 mia. SEK med fuld virkning fra regnskabsåret 2013/14. Planen forudsætter, at der indgås nye overenskomster, der bl.a. reducerer og giver større fleksibilitet i lønomkostningerne, at der sker en markant reduktion og samling af selskabet administrative funktioner, og at visse funktioner, herunder ground handling, outsources.

For at styrke SAS’ finansielle beredskab indeholder 4XNG også en række frasalg, der tilsammen forventes at forøge selskabets likviditet med omkring 3 mia. SEK i løbet af de næste par år.

En succesfuld implementering af 4XNG vil betyde, at SAS kan blive en overskudsgivende virksomhed, der gennem løbende overskud og de planlagte frasalg kan opbygge et likviditetsberedskab, så selskabet kan stå på egne ben fra 2015.

Det er forventningen, at 4XNG kan gennemføres, uden at SAS er nødt til at optage nye lån. Imidlertid har selskabet behov for en kreditfacilitet, som der kan trækkes på, hvis selskabets likviditet midlertidigt kommer under pres.

Derfor har SAS indgået aftale med en række banker og de største aktionærer – den svenske stat, den norske stat, den danske stat og KAW – om, at de i fællesskab stiller en kreditfacilitet på 3,5 mia. SEK til rådighed for selskabet frem til 31. marts 2015. Den danske stats andel af kreditfaciliteten udgør ca. 435 mio. kr.

Kreditfaciliteten stilles til rådighed for SAS på visse betingelser, herunder at der forinden er indgået nye overenskomster, der giver de besparelser, der er forudsat i 4XNG. Det er endvidere en betingelse, at der opnås parlamentarisk godkendelse af de tre staters deltagelse i kreditfaciliteten. Finansministeriet vil snarest anmode Folketingets Finansudvalg om at give sin tilslutning til statens deltagelse i kreditfaciliteten.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

SAS går ligesom resten af luftfartsindustrien igennem en meget vanskelig periode. Den økonomiske krise, høje brændstofpriser og hård konkurrence har gennem flere år presset indtjeningen.

SAS har gennem Core SAS og senest 4 Excellence, der blev introduceret sidste år, opnået markante omkostningsreduktioner, men de har ikke været tilstrækkelige til at imødegå høje brændstofpriser og faldende billetpriser.

Gennemførelsen af 4 Excellence Next Generation er en helt nødvendig forudsætning for, at SAS har en fremtid. Derfor er der simpelthen ikke et alternativ til, at de nye overenskomster hurtigt falder på plads. Selv om det naturligvis er store krav, der stilles til medarbejderne, så håber jeg, at de har en forståelse for og erkendelse af, at planen er den eneste mulighed for også fremover at have et stærkt skandinavisk luftfartsselskab som SAS.

Til gengæld har vi som ansvarlig ejer valgt at spænde et midlertidigt sikkerhedsnet ud for SAS ved at stille en kreditfacilitet til rådighed sammen med de andre større aktionærer og selskabet banker. Dette sikkerhedsnet er nødvendigt for, at SAS kan fremstå som et solidt selskab over for sine kunder og leverandører, indtil selskabet igen kan stå på egne ben.

Den danske stats ejerandel i SAS AB er 14,3 pct., den svenske stats 21,4 pct. og den norske stats 14,3 pct. De resterende 50 pct. er ejet af private investorer.

Den statslige deltagelse i kreditfaciliteten sker bl.a. på en baggrund en vurdering af, at den er kommercielt velbegrundet, og dermed at det forventede afkast står mål med de finansielle risici, der er forbundet med deltagelsen. Staterne anser derfor, at deres deltagelse i kreditfaciliteten er overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Dermed er det ikke et krav, at staternes deltagelse skal notificeres til og godkendes af Europa-kommissionen.

Finanslov gør Danmark stærkere

Sun, 11 Nov 2012 11:52:00 +0100

Hovedelementer i aftalen er:

480 mio. kr. til uddannelse med forsørgelse til dagpengemodtagere, hvis dagpengeperiode udløber i første halvår 2013.
1½ mia. kr. til styrket miljø og grønne arbejdspladser.
Fedt- og sukkerafgiften afskaffes.
Beskatningen af fuldt skattepligtiges udenlandske arbejdsindkomst føres tilbage til de tidligere regler.
Initiativer der ventes at føre til etableringen af 13.500 flere fleksjob.
Styrket indsats overfor økonomisk kriminalitet, herunder regler om konkurskarantæne.
Godt 200 mio. kr. om året til udsatte grupper, herunder 180 mio. kr. om året til tandpleje for udsatte grupper og en række initiativer på udlændingeområdet.

Det er en god aftale, som skaber fremgang og job til danskerne, samtidig med at vi viderefører regeringens ansvarlige økonomiske linje. Vi gør også endnu mere for at hjælpe danskere på kanten af dagpengesystemet i arbejde igen. Alt i alt en finanslov, der skaber et stærkere Danmark, siger Bjarne Corydon.

Jeg vil gerne takke Enhedslisten for, at de er med til at tage ansvar for den økonomiske politik. Det har været benhårde forhandlinger, men vi kan kun være stolte af resultatet, siger Bjarne Corydon.

Med aftalen om den samlede finanslov med Enhedslisten, er der udover uddannelse med forsørgelse blandt andet gennemført en udvidelse af seniorjobordningen og flere fleksjob.

Derudover er der enighed om en ny erhvervspakke, der styrker fremgangen i dansk økonomi og dæmper grænsehandlen. Afgiftsstigningerne på fedt og sukker rulles tilbage, ligesom ændringerne af udstationeringsskatten sløjfes. Herudover nedsættes elvarmeafgiften. Det finansieres ved at sænke personfradraget med 900 kr. og øge bundskatten med 0,19 pct.-point.

Erhvervspakken er en håndsrækning til erhvervslivet, som får bedre rammevilkår fordi vi fjerner administrative byrder. Pakken vil samtidig mindske grænsehandlen, fordi prisforskellen mellem Danmark og Tyskland bliver mindre. Det er sund fornuft, siger finansminister Bjarne Corydon.

Som led i finanslovforhandlingerne er der indgået en række aftaler om forskellige politikområder, heraf flere brede aftaler henover midten af dansk politik. Det gælder blandt andet aftaler om Kriminalforsorgens økonomi, der skaber flere fængselspladser, udmøntning af forskningsreserven, hvor der satses på grøn forskning, bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti, så flere er sikret en praktikplads.

Jeg glæder mig over, at det har været muligt at indgå en række brede delaftaler henover midten af dansk politik. Det klæder politikerne, når de lægger taktik og fnidder til side og koncentrerer sig om at tage ansvar for vores samfund, siger finansminister Bjarne Corydon.

Læs aftaler om Finansloven for 2013 her

Læs presseresumeer her

IMFs artikel IV-konsultation november 2012

Mon, 05 Nov 2012 18:00:00 +0100

Finansminister Bjarne Corydon hilser overordnet IMFs vurdering af dansk økonomi og økonomisk politik velkommen:

Jeg glæder mig især over IMF’s vurdering af, at dansk økonomi er godt rustet til at imødekomme de økonomiske udfordringer, vi står over for i disse år. Vurderingen beror blandt andet på, at vi har betydeligt overskud på betalingsbalancen, at den offentlige gæld er forholdsvis lav, og at tilliden til dansk økonomi er høj på de finansielle markeder.

Jeg er også tilfreds med IMFs vurdering af, at den finanspolitiske planlægning i 2020-planen giver grundlag for en sund udvikling i de offentlige finanser frem mod 2020.

Med hensyn til den kortsigtede finanspolitik anbefaler IMF, at hvis væksten bliver væsentligt lavere end ventet i de nuværende prognoser, kan der blive behov for nye finanspolitiske tiltag – men de skal ligge inden for rammerne af EU-reglerne. Til det vil jeg sige, at vi følger udviklingen i Europa tæt, men vi er i forvejen gået til grænsen af, hvad der er muligt inden for rammerne af EU-reglerne. Vi har som bekendt gennemført en skattereform, et investeringsvindue og tilskyndet investeringer inden for energi og klima samt almennyttige boliger. Samlet set vil finanspolitikken og øvrige tiltag yde et positivt bidrag til vækst og job både i 2012 og 2013.

IMF’s foreløbige konklusioner kan læses her.

Det Økonomiske Råds efterårsrapport 2012

Thu, 01 Nov 2012 13:05:00 +0100

Det Økonomiske Råds konjunkturvurdering indebærer et lavere skøn for væksten i år end skønnet i Økonomisk Redegørelse, august 2012, mens væksten i 2013 er omtrent på linje med skønnet i Økonomisk Redegørelse.

Det Økonomiske Råd vurderer, at Danmark efterlever EU-henstillingen om at forbedre den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013 og nedbringe det faktiske underskud til under 3 pct. af BNP i 2013.

Samlet set anser Det Økonomiske Råd en relativt stram finanspolitik i 2011-13 for nødvendig i lyset af hensynet til at fastholde tilliden og efterleve EU-henstillingen. Rådet bakker op om de aktivitetsbidrag, der er skabt med blandt andet skattereform og investeringsvindue.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Først og fremmest er jeg glad for, at DØR tilslutter sig, at vi skal efterleve henstillingen fra EU om at konsolidere de offentlige finanser frem mod 2013, og at finanspolitikken lever op til dette. Det er vigtigt, at tilliden til den økonomiske politik fastholdes, så vi kan fastholde et lavt renteniveau, der understøtter vækst og beskæftigelse.

Jeg er desuden glad for at DØR ud fra en samlet vurdering af finanspolitikken finder, at regeringen har foretaget den rigtige afvejning af hensynet til tilliden til dansk økonomi gennem opfyldelse af EU-henstillingen og hensynet til at holde hånden under beskæftigelsen gennem den række af tiltag som er blevet gennemført. Finanspolitikken og øvrige tiltag i 2012 og 2013 skønnes således at øge beskæftigelsen med 11.500 personer i 2013.

I Det Økonomiske Råds nye opdaterede mellemfristede fremskrivning skønnes finanspolitikken at være holdbar, svarende til en holdbarhedsindikator på 0,0 pct. af BNP, mens der skønnes et strukturelt overskud på de offentlige finanser i 2020, som DØR betegner som værende tæt på balance.

Finansministeriet vurderer, at Det Økonomiske Råd – ligesom i forårsrapporten – overvurderer stigningen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen frem mod 2020.

Det Økonomiske Råd vurderer på baggrund af fremskrivningen, at reformer, der sigter mod at øge velfærden og effektiviteten i samfundet, er lige så relevante, som de altid har været, selv om behovet for reformer er mindre akut.

Finansminister Bjarne Corydon udtaler:

Selv om vi ikke er enige med Det Økonomiske Råd om de mellemfristede udsigter, er jeg glad for, at Det Økonomiske Råd fortsat bakker op om reformer, der øger velfærden og effektiviteten i samfundet

Regeringen har med 2020-planen sat en meget ambitiøs reformdagsorden. I forsommeren blev der indgået en skatteaftale og en reform af førtidspension og fleksjob, og regeringen lægger op til at gennemføre yderligere reformer af blandt andet kontanthjælp, tidligere færdiggørelse af studierne, sygedagpenge, international rekruttering mv. og gennemføre moderniseringstiltag i den offentlige sektor, der kan frigøre ressourcer til at forbedre den offentlige velfærd

Regeringen vil offentliggøre en opdateret 2020-plan senest i foråret 2013 i forbindelse med afsendelsen af Konvergensprogrammet for 2013 til EU.

En dårlig dag for sociale bedragere

Fri, 26 Oct 2012 09:15:00 +0200

En rapport fra Deloitte viser, at der er potentiale for, at det offentlige i løbet af en årrække vil kunne spare et milliardbeløb årligt ved mere systematisk kontrol og forebyggelse af fejludbetalinger.

For at forhindre fejl og snyd anbefales der i rapporten, at myndighederne bruger eksisterende data mere effektivt og samarbejder bedre på tværs af myndigheder. Dermed kan oplysninger om fx bopæl, job, formue og familieforhold automatisk krydstjekkes af systemerne, så fejl opfanges så tidligt som muligt.

For at følge op på rapportens anbefalinger og finde ud af, hvordan anbefalingerne konkret kan omsættes i virkeligheden, har Finansministeriet nedsat en styregruppe med Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn- og Undervisning, Skatteministeriet, Social- og Integrationsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Justitsministeriet. Hertil kommer øvrige relevante ressortministerier. KL og Udbetaling Danmark inviteres til at deltage i arbejdet. Styregruppen skal frem mod næste sommer udpege løsninger, der mest effektivt kan nedbringe antallet af fejludbetalinger og snyd. De nye initiativer skal bygge ovenpå den indsats, der allerede gøres for at undgå fejludbetalinger.

Finansminister Bjarne Corydon ser vigtige perspektiver i at få bedre styr på udbetalinger af sociale ydelser:

Det er klart, at vi ikke vil finde os i bedragere, der snyder fællesskabet og malker offentlige kasser for penge, som de ikke har ret til. Samtidig skal vi undgå, at borgere i årevis uberettiget får udbetalt penge i god tro og pludselig skal betale det hele tilbage, fordi der er sket en fejl. Det er et langt sejt træk at komme snyd og fejludbetalingerne til livs, men nu tager vi endnu hårdere fat , siger finansminister Bjarne Corydon.

Finansministeren slår fast, at den nye indsats vil blive mere effektiv end de metoder, der i dag ofte bruges i opklaringen af snyd og fejludbetalinger:

Vi skal forbedre samarbejdet og bruge vores registre bedre, så vi får nogle intelligente alarmklokker, der bimler, hvis det offentlige er ved at udbetale penge til borgere, der ikke har ret til dem. Det er typisk også væsentligt mere effektivt end det man populært kalder ”dyneløfteri”, og som desuden kan opleves som krænkende, siger Bjarne Corydon.

Læs mere på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside

Akutjob til ledige

Wed, 24 Oct 2012 13:17:00 +0200

De mange job skal findes ved hjælp af en bred vifte af redskaber:

Arbejdsgiverne vil lave kampagner rettet mod private og offentlige virksomheder,
Der etableres en helt ny jobbank med stillingsopslag til akutjob,
Arbejdsgiverne får en kontant præmie på op til 25.000 kroner pr. job til ledige, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet i månederne omkring nytår.

KL, Danske Regioner, DA og regeringen har givet hinanden håndslag på en ekstraordinær indsats, hvor det private erhvervsliv organiseret i DA har forpligtet sig til at anvise 5.000 akutjob, mens det offentlige skal finde 5.000 akutjob. Derudover forventes yderligere 2.500 akutjob fra det private erhvervsliv i øvrigt. Den nye indsats ligger i direkte og logisk forlængelse af akutpakken fra august, der sikrer et særligt jobberedskab til ledige i målgruppen.

Finansminister Bjarne Corydon er stolt over, at det i en krisetid præget af økonomisk usikkerhed er lykkedes regeringen at samle offentlige og private arbejdsgivere i et markant fælles initiativ:

Det er en helt ekstraordinær indsats, vi nu sætter i gang, hvor alle parter påtager sig et ekstraordinært samfundsmæssigt ansvar. Aftalen vil gøre en afgørende forskel for tusindvis af ledige på dagpenge, der nu får mulighed for at få begge fødder tilbage på arbejdsmarkedet med helt normale job til almindelig løn, siger finansminister Bjarne Corydon.

Administrerende direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen, siger:

De private arbejdsgivere vil med denne aftale bakke det store flertal i Folketinget op, der står bag det nye dagpengesystem. Det er afgørende for arbejdsgiverne at fastholde en troværdig finanspolitik og fastholde de reformer, der kan skabe forudsætning for vækst og beskæftigelse. Derfor er det også helt nødvendigt at gennemføre ændringerne i dagpengesystemet som aftalt.

Vi står i en ekstraordinær overgangsfase, hvor et nyt og mere konkurrencedygtigt dagpengesystem skal implementeres. Aftalen vil sammen med akutpakken understøtte et effektivt jobmatch til glæde for alle parter, siger administrerende direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen.

Formand for KL, Erik Nielsen siger:

Vi står i en helt ekstraordinær situation, hvor alle parter må løfte og tage et samfundsmæssigt ansvar. Det er vi klar til i kommunerne, og vi er især glade for, at de private arbejdsgivere også bidrager. Hvis man har gået ledig i længere tid, kan det være svært at komme i gang igen. Alene det at være på en arbejdsplads giver energi og kræfter til at søge videre og igen få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det en god ide med en midlertidig håndsrækning til at komme i gang, siger formand for KL Erik Nielsen.

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen siger.

Regionerne og sygehusene er blandt de største danske arbejdspladser, og selvfølgelig skal vi også bidrage til at løse et samfundsproblem af denne karakter. Sagen vil derfor også blive fulgt tæt i Danske Regioners bestyrelse, siger formand for Danske Regioner Bent Hansen.

Målgruppen for indsatsen er ledige, der i perioden 1. oktober 2012 til 1. april 2013 har 3 måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden, samt personer, der frem til 1. juli 2013 opbruger den samlede dagpengeperiode og fortsat er ledige. Det vurderes, at denne målgruppe vil være på ca. 20.000 personer.

En del af de ledige i målgruppen vil erfaringsmæssigt finde job eller anden forsørgelse på egen hånd. Der er på den baggrund fastsat et måltal på i alt 12.500 akutstillinger, der forventes at dække det ekstraordinære behov. De ledige i målgruppen skal fuldt ud stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de gældende rådighedsregler for at kunne komme i betragtning til en akutstilling. Stillingerne annonceres som akutjob i en ny jobbank.

Finansministeriet vurderer, at præmier til arbejdsgivere for målretning af stillinger til akutjob samlet vil koste ca. 115 millioner kroner.

Læs mere om aftalen her
Læs faktaark her

Doorstep om akutjob i dag kl. 13.15 i Finansministeriet

Wed, 24 Oct 2012 09:39:56 +0200

Mødet forgår i Finansministeriet.

På mødet deltager DA, KL og DR samt beskæftigelsesministeren, økonomi- og indenrigsministeren, erhvervs- og vækstministeren og finansministeren.

Der er et doorstep foran glasdøren i Finansministeriet i forlængelse af mødet kl. 13.15.

Der er adgang til Finansministeriet fra kl. 12.45 mod forevisning af pressekort.

Danmarks digitale råstof sættes fri

Mon, 08 Oct 2012 09:00:00 +0200

Når det offentlige rydder op, samler oplysningerne og sætter punktum for parallelregistre kan det årligt spare 260 mio. kroner i administration i 2020. Det får smilet frem hos finansminister Bjarne Corydon:

Som finansminister er det her selvfølgelig en god dag. Vi skal have en mere moderne offentlige sektor og løse opgaverne klogere, så vores fælles penge i kommune- eller statskassen bruges bedst muligt, og det sikrer vi med det her projekt, siger finansminister Bjarne Corydon.

Grunddata kan være borgernes adresser, virksomhedernes CVR-numre eller ejendommes matrikelnummer. Altså data, der bruges igen og igen på tværs af hele den offentlige sektor for at opkræve ejendomsskat, udbetale sociale ydelser eller forebygge oversvømmelser.

Også virksomhederne har udsigt til store besparelser, når de ikke længere skal købe de grunddata, de har brug for, fra det offentlige. Det giver nye muligheder for innovation og vækst, idet særligt de mindre virksomheder og iværksættere får mulighed for at afprøve nye ideer uden først at skulle investere massivt i de data, der er nødvendige for at skabe deres produkt. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn siger:

Når data gives fri, kan det bruges til at udvikle helt nye typer af digitale produkter, løsninger og services, som vil gavne både vores virksomheder og hele samfundet. Det er en væsentlig del af Danmarks digitale råstof, vi nu slipper fri, og som vil skabe vækst og arbejdspladser herhjemme, siger Ole Sohn.

Projektet betyder også, at borgerne slipper for at taste deres adresse, hver gang de skal bruge en offentlig selvbetjeningsløsning, ligesom medarbejderne i det offentlige kan arbejde mere effektivt. Det glæder Jacob Bundsgaard, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg:

Projektet rummer store gevinster for borgere og virksomheder. På sigt slipper borgeren for at indtaste de samme oplysninger igen og igen, når man skal i kontakt med det offentlige. Samtidig får de offentlige ansatte færre rutineprægede opgaver, så de kan koncentrere sig om de opgaver, der giver merværdi og i sidste ende mere velfærd for borgeren, siger Jacob Bundsgaard.

EU-Kommissionen følger arbejdet med grunddata i Danmark tæt, og Neelie Kroes, vicepræsident for Europakommissionen, tager hatten af for, at Danmark her går foran:

Danmark viser vejen frem ved at frigive en så rig en dataressource. Det er fantastisk, at man vælger at frigive så mange grundlæggende data, som anvendes regelmæssigt af både offentlige myndigheder og private virksomheder, siger Neelie Kroes.

Yderligere information
Læs mere om grunddata-initiativet i publikationen Gode grunddata til alle – en kilde til vækst og effektivisering i pdf her.

Læs faktaark om grunddata i pdf her.

Læs mere om arbejdet med grunddata på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside

Kommentar fra finansministeren angående Vestjysk Bank

Tue, 25 Sep 2012 15:56:00 +0200

Finansminister Bjarne Corydon udtaler i forbindelse med nedjusteringen af Vestjysk Banks årsresultat og ændringer af bankens ledelse:

Staten har som aktionær i Vestjysk Bank taget bestyrelsens dispositioner til efterretning, og jeg er tilfreds med, at bestyrelsen dermed handler aktivt for at skabe troværdighed om Vestjysk Bank. Det er efter min mening forudsætningen for, at Vestjysk Bank kan komme helskindet gennem de udfordringer, som banken står overfor.

Den danske stat ejer 52,2 pct. af aktierne i Vestjysk Bank A/S. Ejerandelen er en følge af, at Århus Lokalbank og Vestjysk Bank i henholdsvis 2011 og 2012 besluttede at udnytte deres ret til at konvertere en del af de kapitalindskud, som staten i 2009 i medfør af Kreditpakken ydede de to banker.

Stadig flere ældre hopper på den digitale bølge

Wed, 12 Sep 2012 09:00:00 +0200

Tilstrømningen af seniorer til internettet stopper dog ikke her, hvis det står til Bibliotekerne, Digitaliseringsstyrelsen, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen, der sammen står bag Seniorsurf 2012 torsdag den 13. september, hvor over 450 it-undervisningssteder over hele landet inviterer til åbent hus.

Seniorsurf-dagen er en god mulighed for usikre ældre til at snuse til nettets ”lyksaligheder” sammen med andre seniorer og erfarne undervisere i trygge rammer på datastuer og biblioteker over hele landet. ”For mange betyder de digitale muligheder, at de kan klare sig selv længere” siger ordførende formand for Ældremobiliseringen Jørgen Fischer, og tilføjer ”derfor håber vi på mange besøgende på Seniorsurf-dagen”.

Som noget nyt i år er skuespiller Lisbet Dahl med som Seniorsurf-ambassadør. Lisbet besøger i ugerne op til og på selve Seniorsurf-dagen en række datastuer, biblioteker og andre it-undervisningssteder og fortæller om, hvordan internettet har åbnet en helt ny verden af muligheder for hende.

Vi kan mærke, at der er en kæmpe interesse blandt vores medlemmer til at blive digitale. Seniorsurf-dagen er en god appetizer til de knap 5000 it-kurser og aktiviteter, vi afholder årligt. Men det er vigtigt, at det offentlige stadig husker, at de har et særligt ansvar, og de laver lækre, brugervenlige digitale løsninger – så ældre får et incitament til at komme på nettet, siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen.

Også Finansminister Bjarne Corydon er glad for initiativer som Seniorsurf-dagen, for det gør flere parate til at kommunikere med det offentlige.

Vi skal have så stor en del af befolkningen som muligt til at blive fortrolige med internettets mange muligheder, og derfor venter jeg mig meget af Seniorsurf-dagen. Jeg håber, endnu flere vil synes, det er spændende og praktisk at kunne se billeder af børnebørnene på Facebook, betale regninger over nettet og selvfølgelig også kommunikere digitalt med for eksempel kommunen, siger Bjarne Corydon.

På digital skattejagt
Deltagerne på Seniorsurf-dagen får mulighed for at gå på en digital skattejagt, som er udviklet af DR. I løbet af skattejagten vil deltagerne prøve kræfter med hjemmesider som blandt andet borger.dk, rejseplanen.dk og bibliotek.dk. På alle de mere end 450 steder er der hjælp at hente fra erfarne computerbrugere, som kan guide igennem skattejagten, der samtidig giver mulighed for at vinde blandt andet en iPad, som vinderen kan surfe videre på hjemme fra sofaen. Skattejagten kan allerede nu prøves på www.dr.dk/seniorsurf.

Årets Seniorsurf-dag viser, at tværgående partnerskaber er et effektivt redskab til at skabe målrettede indsatser. Jeg håber, at de ældre borgere, som synes det er vanskeligt at komme i gang med internettet, har lyst til at tage på biblioteket og deltage i de mange spændende aktiviteter, som finder sted overalt i landet, siger områdedirektør i Kulturstyrelsen Trine Nielsen.

En af de mange, der allerede har taget imod sådan et tilbud, er 75-årige Randi Nielsen. Siden januar er Randi jævnligt kommet til it-undervisning på Greve Bibliotek, og hun er hurtigt blevet en fast bruger af nettets mange muligheder,

Jeg bruger computeren næsten hver dag. I næste uge skal jeg bestille NemID og lære at bruge det. Men ellers mailer jeg, læser nyheder og tjekker, hvornår togene kører, fortæller Randi Nielsen.

Flere informationer
Ring 1881 eller besøg denne webadresse for at finde ud af, hvor man kan komme med på Seniorsurf-dagen 2012: http://www.it-formidler.dk/seniorsurf-2012/deltagere

Svagt aftagende aktivitet i dansk økonomi i 2. kvartal

Wed, 29 Aug 2012 12:10:00 +0200

Den samlede efterspørgsel var omtrent uændret i 2. kvartal efter en stigning på godt ½ pct. kvartalet inden. Faldet i BNP i 2. kvartal skal derfor blandt andet ses i lyset af en stigning i importen på ¾ pct.

Den private beskæftigelse (ekskl. orlov) var stort set uændret i 2. kvartal, mens der var et lille fald i den offentlige beskæftigelse på 2.000 personer. Den samlede beskæftigelse (ekskl. orlov) faldt med 3.000 personer.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager siger:

Faldet i BNP i dansk økonomi i 2. kvartal er desværre ikke overraskende, men lidt større end vi umiddelbart havde indtryk af ud fra de foreliggende nøgletal. Den positive nyhed er fremgangen i eksporten, på trods af vigende vækst i udlandet. De nye tal ændrer overordnet set ikke ved det vækstbillede, vi netop har tegnet i Økonomisk Redegørelse, og som ligger til grund for vores finanslovforslag. Vi regner med, at regeringens mange vækstfremmende initiativer kan løfte økonomien fra 2. halvår og virke med stigende styrke ind i næste år.

Den seneste udvikling bekræfter, at aftalerne om en skattereform og investeringsvinduet i forsommeren er godt timet i forhold til udviklingen i dansk og international økonomi. Derudover medvirker Danmarks status som ”sikker havn” betydeligt til at holde hånden under boligmarkedet og økonomien som helhed, og det er helt centralt, at vi med finansloven for 2013 bidrager til at fastholde den position.

Den foreløbige opgørelse viser en afdæmpet realvækst i det offentlige forbrug i både 1. og 2. kvartal 2012, efter et gradvist fald gennem 2011. De offentlige investeringer er øget i 2. kvartal og afspejler overordnet det forudsatte investeringsniveau i 2012, som blev øget med kickstarten.

Finansminister Bjarne Corydon siger:

De offentlige investeringer er steget kraftigt i 2. kvartal blandt andet som følge af regeringens fremrykning af offentlige investeringer i kickstarten. Det holder hånden under beskæftigelsen og bidrager til at skabe arbejdspladser, som vi ellers ikke ville have haft. Fremadrettet kommer så virkningerne af forsommerens aftaler om blandt andet skattereform og investeringsvindue.

Dagens nationalregnskabstal peger på, at det offentlige forbrug ligger lidt lavt i første halvår, også lavere end det vi havde lagt til grund i Økonomisk Redegørelse. Men oplysningerne er foreløbige og usikre, og det er vanskeligt at spå om, hvor udgifterne for hele 2012 ender.

Tallene indikerer først og fremmest, at kommuner og regioner har fået styr på deres økonomi. Det er en glædelig udvikling sammenlignet med tidligere års budgetoverskridelser.

Selv om udgifterne skulle ende under det skønnede for 2012, så påvirker det ikke rammerne for de offentlige finanser til næste år eller strategien i forhold til at opfylde EU-henstillingen til næste år. Rammerne er udstukket i det forslag til finanslov, som vi netop har fremlagt, og den aftale som vi indgik med kommuner og regioner i juni.

Hovedelementer i det foreløbige nationalregnskab for 2. kvartal 2012:

BNP faldt med 0,5 pct. i 2. kvartal i forhold til kvartalet før og med 0,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Der er generelt en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. fra kvartal til kvartal, og Danmarks Statistik angiver en usikkerhed på BNP-væksten på +/- ½ pct.-point. Den lave årsvækstrate i 2. kvartal 2012 skal blandt andet ses i lyset af, at af de fire kvartaler i 2011 var BNP højest i 2. kvartal.
Beskæftigelsen (ekskl. orlov) faldt i 2. kvartal med 3.000 personer og er over det seneste år reduceret med 10.000 personer. Den private beskæftigelse har været uændret over det seneste år.
Den samlede efterspørgsel har været uændret over det seneste år, og nedgangen i BNP i samme periode skal ses i sammenhæng med en årsvækst i importen i 2. kvartal 2012 på knap 2 pct.
Det offentlige forbrug øges med 0,3 pct. fra 1. kvartal 2012 til 2. kvartal 2012. Set i forhold til 1. halvår 2011 er det offentlige forbrug imidlertid reduceret med 1,0 pct. i 1. halvår 2012.
De offentlige investeringer er øget med 9 pct. i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal 2012. I forhold til 1. halvår 2011 er de offentlige investeringer øget med 3½ pct. i 1. halvår 2012.
Eksporten steg med 2½ pct. i 2. kvartal, hvilket alene afspejler højere vareeksport, mens eksporten af tjenester faldt. Set over det seneste år har der ligeledes været en fremgang på 2½ pct., både som følge af højere vare- og tjenesteeksport.
Privatforbruget faldt i 2. kvartal med knap 1 pct. efter en stigning på knap ½ pct. i 1. kvartal. Nedgangen i 2. kvartal afspejler primært lavere forbrug af tjenester, som steg betydeligt de to foregående kvartaler. Udviklingen peger på stor tilbageholdenhed blandt forbrugerne, herunder i forhold til at omsætte udbetalingen af efterlønsbidrag til forbrug. Indtil videre ser efterlønspengene i højere grad ud til at være anbragt på bankkonti, og forbrugseffekten kan derfor vise sig i andet halvår og ind i 2013.
Både bolig- og erhvervsinvesteringerne faldt i 2. kvartal. Faldet i erhvervsinvesteringerne skal ses i lyset af en ret kraftig vækst i 1. kvartal, og i 1. halvår samlet set har niveauet for erhvervsinvesteringerne ligget godt 5½ pct. højere end i 2. halvår 2011.

Se finansministerens pressemøde om næste års finanslov

Mon, 27 Aug 2012 14:15:00 +0200

Budgetoversigt 2: Næsten balance på statens finanser i 2013

Mon, 27 Aug 2012 10:00:22 +0200

Finanslovforslaget for 2013 afspejler en fortsættelse af den ansvarlige linje i den økonomiske politik, hvor der er styr på den offentlige økonomi samtidig med, at væksten og beskæftigelsen understøttes.

På finanslovsforslaget for 2013 budgetteres med et underskud på statens finanser – den såkaldte DAU-saldo – på 5¼ mia. kr. i 2013 svarende til 0,3 pct. af BNP. Underskuddet i 2012 skønnes til 71½ mia. kr. Det betydeligt mindre DAU-underskud i 2013 afspejler den ansvarlige økonomiske politik og efterlevelsen af henstillingen fra EU, men skal også ses i lyset af tilbagebetalingerne af indbetalte efterlønsbidrag i 2012.

Underskuddene på den samlede offentlige saldo i 2012 og 2013 er omtrent på linje med skønnene i Budgetoversigt 1, maj 2012. Det offentlige underskud ventes at blive på 73½ mia. kr. i 2012 (4,0 pct. af BNP) og 36½ mia. kr. i 2013 (1,9 pct. af BNP).

Den strukturelle offentlige saldo skønnes forbedret med 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013. I opgørelsen af den strukturelle saldo tages der højde for både konjunkturernes og andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser.

Samtidig med, at de offentlige finanser konsolideres, understøtter en række økonomisk-politiske tiltag i 2012 og 2013 væksten og beskæftigelsen på kort sigt. Regeringen har i forsommeren indgået aftaler, som løfter investeringer i almene boliger, klimatilpasning og virksomheder, samt en skatteaftale, som øger forbruget. Disse initiativer kommer oven i kickstarten. Finanspolitikken og en række øvrige økonomisk-politiske tiltag skønnes at understøtte væksten med 0,6 pct. af BNP i 2012 og 0,3 pct. af BNP i 2013.

Finansminister Bjarne Corydon siger:

Jeg er tilfreds med, at vi med vores skøn har udsigt til, at Danmark indfrier EU-henstillingens krav om, at det faktiske offentlige underskud bringes under grænsen på 3 pct. af BNP senest i 2013 og en strukturel forbedring af den offentlige saldo på 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013. Troværdigheden om finanspolitikken er med til at sikre vores lave renter.

Samtidig med at vi fører en troværdig finanspolitik formår regeringen at styrke indsatsen overfor unge ledige og ledige, som har brug for opkvalificering eller uddannelse for at få et arbejde, ligesom der er blevet plads til en massiv satsning på uddannelse og forskning.

Skønnene for statens og de samlede offentlige finanser i 2012 og 2013 er baseret på den aktuelle vurdering af dansk økonomi, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2012.

Læs mere om Budgetoversigt 2, august 2012 her.

På vej mod et stærkere Danmark

Mon, 27 Aug 2012 10:00:00 +0200

Regeringen afsætter næsten 3 mia. kr. ekstra til uddannelse, og der holdes fast i et meget højt niveau på 20,2 mia. kr. i offentlige forskningsbevillinger. Regeringen styrker også indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed med 600 mio. kr. i perioden 2013-2016 og afsætter 600 mio. kr. ekstra over 3 år til at opkvalificere flere ledige. Derudover afsætter regeringen 3,9 mia. kr. over de kommende år til en ny bro over Storstrømmen.

Finanspolitikken og en række andre økonomisk-politiske tiltag, herunder kickstarten, energiaftalen og fremrykningen af renovering af almene boliger, skønnes i 2012 og 2013 samlet at understøtte BNP-væksten med henholdsvis 0,6 pct. og 0,3 pct. Samlet set skønnes virkningen af de offentlige investeringer, andre tiltag og reformer isoleret set at understøtte beskæftigelsen med 21.000 jobs i 2013.

Finansminister Bjarne Corydon peger på, at regeringen med finanslovforslaget formår at føre en økonomisk politik med to klare formål:

Vi støtter beskæftigelsen gennem investeringer i bl.a. infrastruktur. Vi har også fundet flere penge til uddannelse, så de unge kan få den viden og de kompetencer, der er nødvendige for, at de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Samtidig fører vi en ansvarlig og troværdig finanspolitik, der lever op til henstillingen fra EU og holder de danske renter nede til gavn for boligejere, virksomheder og forbrugere.

I finanslovforslaget er der samtidig fundet plads til fortsatte serviceforbedringer inden for blandt andet sundhedsområdet og initiativer for udsatte grupper, fx en styrket indsats over for overgrebsramte børn.

Finansminister Bjarne Corydon siger:

Med finanslovforslagets fokus på uddannelse, opkvalificering og indsats for at finde job til de ledige, tager vi endnu et skridt på vej mod et stærkere Danmark.

Læs mere om finanslovforslag, gense præsentation fra Rentekammer m.m. ved at klikke her.

Læs mere om På vej mod et stærkere Danmark, finanslovforslag 2013 her.

Statens nettofinansierings- og finansieringsbehov i 2012 og 2013

Sun, 26 Aug 2012 20:00:00 +0200

Af hensyn til de finansielle markeder offentliggøres enkelte nøgletal, som indeholder markedsfølsom information, forud for den samlede offentliggørelse af Budgetoversigt.

Finansministeriets skøn for statens nettofinansierings- og finansieringsbehov i 2012 og 2013 fremgår af tabel 1. Statens samlede finansieringsbehov forventes at være 224 mia. kr. og 161 mia. kr. i henholdsvis 2012 og 2013. Det er første gang, der skønnes over finansieringsbehovet i 2013.

Finansieringsbehovet dækkes ved at optage lån eller ved at trække på statens indestående i Danmarks Nationalbank.

Strategien for finansiering af finansieringsbehovet meddeles af Danmarks Nationalbank og kan findes på statsgældsforvaltningens hjemmeside, www.statsgaeld.dk.

Tabel 1. Statens nettofinansieringsbehov og finansieringsbehov

Mia. kr.	2012	2013
Nettofinansieringsbehov	84	34
Afdrag langfristet gæld¹⁾	94	80
Afdrag kortfristet gæld²⁾	47	47

Finansieringsbehov	224	161
- heraf indenlandsk finansieringsbehov	191	136
- heraf udenlandsk finansieringsbehov	33	25

1) Afdrag på langfristet gæld er inklusive statslige fondes nettoobligationskøb, nettobetalinger fra valutaswaps og opkøb uden for året.

2) Afdrag på kortfristet gæld svarer til udestående i skatkammerbeviser og commercial papers primo året.

Kilde: Budgetoversigt 2, august 2012.

Få en forsmag på finanslovforslaget

Fri, 24 Aug 2012 13:13:00 +0200

Hvem vil finansministeren lave finanslovaftaler med? Hvad vil regeringen gøre for at styrke vækst og skabe arbejdspladser? Og kan man samtidig sikre balance i statskassen?

Det løfter finansministeren en flig af sløret for i dette interview, hvor han giver en forsmag på finanslovforslaget, der præsenteres i sin helhed mandag.

Følg hele finanslovpræsentationen og pressemødet fra Finansministeriets Rentekammer live på fm.dk mandag den 27. august kl. 11.00 (adgang til selve pressemødet med pressekort).

Praktisk om præsentation af finanslovforslaget for 2013

Thu, 23 Aug 2012 10:00:00 +0200

Pressemøde om finanslovforslaget
Kl. 11.00 præsenterer finansminister Bjarne Corydon forslaget og besvarer spørgsmål fra pressen ved et pressemøde i Finansministeriets Rentekammer. Adgang med pressekort.

Pressedrop og lys
Der vil være lydudtag for elektroniske medier (”pressedrop”) ved pressemødet.

Det vil ikke være muligt at sætte yderligere lys, end det lys Finansministeriet på forhånd har sat op.

Se præsentationen af finanslovforslaget live på fm.dk
Finansministeriet filmer præsentationen, som vises live på fm.dk kl. 11.00 – inklusiv de efterfølgende spørgsmål fra pressen.

Når pressemødet begynder, kan man følge det ved at klikke her.

Præsentationen live på nyhedshjemmesider
Nyhedsmedierne kan også vise præsentationen live på mediernes egne hjemmesider vha. en ”embed player”.

Læs flere detaljer og find de nødvendige links her.

Der sendes et testsignal fra playeren fredag kl. 12.00-16.00.

Publikationer
I forbindelse med offentliggørelsen af finanslovforslaget for 2013 udarbejder Finansministeriet to publikationer. Det drejer sig om ”Budgetoversigt 2, august 2012”, og ”På vej mod et stærkere Danmark” om finanslovforslaget for 2013. Publikationerne vil være tilgængelige på fm.dk mandag den 27. august kl. 10.00.

Finanslovsdatabase
Der kan fra mandag den 27. august kl. 10.00 findes flere oplysninger om finanslovforslaget i Finansministeriets finanslovsdatabase her.

Finanslovdatabasen indeholder fx detaljerede oplysninger om:

Statens indtægter og udgifter fordelt på ministerområder
Statens bloktilskud fordelt på henholdsvis regioner og kommuner
Statens driftsudgifter

Salg af finanslovforslaget
Interesserede, der ikke har pressekort, kan købe finanslovforslaget gennem Rosendahls-Schultz Grafisk ved henvendelse på tlf. 43 22 73 00.

Offentliggørelse af finanslovforslaget for 2013

Tue, 21 Aug 2012 10:00:00 +0200

Finansminister Bjarne Corydon præsenterer finanslovforslaget en time senere ved et pressemøde. Det sker kl. 11.00 i Finansministeriets Rentekammer.

Der er adgang til pressemødet mod forevisning af pressekort.

Den trykte udgave af finanslovforslaget for 2013 samt Budgetoversigt 2 kan - mod forevisning af gyldigt pressekort - afhentes i Finansministeriet mandag den 27. august fra kl. 10.00.

Finanslovforslaget for 2013 samt Budgetoversigten vil ligeledes være tilgængelige på Finansministeriets hjemmeside fm.dk fra kl. 10.00.

En pressemeddelelse med information om statens nettofinansierings- og lånebehov vil blive offentliggjort søndag den 26. august 2012 kl. 20.00 på Finansministeriets hjemmeside fm.dk.

Mandag kl. 13.00 holder Økonomi- og Indenrigsministeriet også en præsentation af Økonomisk Redegørelse, august 2012. Læs mere om dette på oim.dk.

Finanslovforslaget for 2013 kan i øvrigt bestilles gennem Rosendahls-Schultz Grafisk ved henvendelse på tlf. 43 22 73 00.

Lars Frelle-Petersen ny direktør i Digitaliseringsstyrelsen

Mon, 06 Aug 2012 14:25:26 +0200

Lars Frelle-Petersen har tidligere været kontorchef i Finansministeriet og vicedirektør i Økonomistyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen og har senest fået IT-branchens pris for sit arbejde med at gøre Danmark til et digitalt foregangsland.

Digitaliseringsstyrelsen, som er en del af Finansministeriets koncern, står i spidsen for digitaliseringen i det offentlige og har bl.a. ansvaret for at implementere regeringens digitale ambitioner og sikre national udbredelse af velfærdsteknologi i den offentlige sektor.

Departementschef i Finansministeriet David Hellemann siger:

- Jeg er meget glad for udnævnelsen af Lars Frelle-Petersen som direktør i Digitaliseringsstyrelsen. Lars får en væsentlig rolle i arbejdet med at sikre, at staten, regionerne og kommunerne leverer på regeringens strategi om øget digitalisering og anvendelse af ny teknologi på velfærdsområderne. Lars har de sidste ti år været en vigtig aktør i digitaliseringen af Danmark, og jeg er overbevist om, at han er den rette mand til jobbet.

Finansministeriet etablerede Digitaliseringsstyrelsen d. 31. oktober 2011 for at koble digitaliseringsindsatsen mere direkte til udgiftspolitikken og sikre de nødvendige effektiviseringsgevinster på tværs af stat, regioner og kommuner.

Curriculum Vitae for Lars Frelle-Petersen

• 2011-2012: Vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen
• 2011: Vicedirektør i Økonomistyrelsen
• 2006 - 2011: Kontorchef/digitaliseringschef Finansministeriets departement
• 2005: Programchef i Videnskabsministeriet
• 2001 - 2005: Specialkonsulent/chefkonsulent Finansministeriets departement