Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Langt den største del af investeringerne i Danmark gennemføres i den private sektor. Det fremgår af boks 1, som viser fordelingen af de samlede investeringer i 1994. De private investeringer udgør således knap 70 pct. - svarende til næsten 110 mia.kr. (1997-priser) - af de samlede investeringer i 1994. Beslutningerne om disse investeringer er ikke upåvirkede af den økonomiske politik, der fastlægger rammebetingelserne også for de private investeringer, men de træffes i den sidste ende ud fra vurderinger af projekternes kommercielle rentabilitet mv.
| Boks 1. Fordelingen af investeringerne i Danmark i 1994 |
|
De samlede investeringer i Danmark i 1994 er fordelt på følgende måde:
1) Nogle investeringer styres af rentabilitetshensyn:
- Det gælder private investeringer, der i næsten alle tilfælde styres af kommercielle rentabilitetsovervejelser.
- Tilsvarende gælder for investeringer iværksat af offentlige selskaber som f.eks. DONG A/S, PostDanmark, Københavns Lufthavn og private forsyningsvirksomheder som NESA, der ikke er integrerede på de offentlige budgetter.
2) Andre investeringer er i forskellig udstrækning underlagt politisk prioritering og styring:
- Det gælder de offentlige investeringer inden for områder som forsvar, uddannelse, forskning, social- og sundhedsvæsen, veje, kloaker og administration. Disse investeringer betragtes af Danmarks Statistik i nationalregnskabet som ikke markedsmæssige.
- Markedsmæssige investeringer foretaget af offentligt integrerede virksomheder indgår også i denne fremstilling, selv om den politiske styring er knap så direkte, som tilfældet er med de offentlige investeringer. Der er tale om virksomheder som f.eks. DSB, statshavnene, Det Kgl. Teater og de kommunale forsyningsvirksomheder.
- Investeringer i støttet boligbyggeri indgår hverken i nationalregnskabets offentlige investeringer eller i statens eller kommunernes anlægsbudgetter. Det skyldes, at bygningsejerne alt overvejende er almene boligorganisationer eller selvejende institutioner. For kommunalt støttede ældreboliger, hvor kommunen er bygherre, vil anskaffelsessummen dog indgå i anlægsbudgettet. Når investeringer er medtaget her, er det fordi der gives betydelige statslige og kommunale tilskud til lejenedsættelser.
3) Andre offentlige institutioner:
- En række institutioner er ikke taget med i denne fremstilling. Det drejer sig om selvejende halvoffentlige institutioner som f.eks. Danmarks Radio, Folkekirken, private skoler mv., der ikke er integrerede i de statslige eller kommunale regnskaber, men som har selvstændige regnskaber og er uden for direkte politisk kontrol.
|
Investeringer foretaget af offentlige selskaber, som varetager opgaver, der tidligere lå i den offentlige sektor, udgør ca. 8 pct. af den samlede investeringsindsats svarende til ca. 13 mia.kr. Disse investeringer styres ligeledes i princippet af kommercielle rentabilitetshensyn, idet de besluttes og styres i de enkelte selskaber ud fra overvejende driftsøkonomiske kalkuler og virksomhedsstrategiske overvejelser, men naturligvis også under hensyn til den samfundsmæssige opgave, de pågældende selskaber ofte er pålagt.
En tidssvarende og velfungerende offentlig sektor er en afgørende betingelse for økonomisk vækst og velstand. De offentlige investeringer i infrastrukturen og på uddannelsesområdet har bidraget til, at Danmark i dag er et af de lande, som kan fremvise det højeste velfærdsniveau. Skønt kun en mindre del af de samlede investeringer i Danmark er underlagt direkte politisk styring, og altså ikke bestemmes ud fra kommercielle rentabilitetsovervejelser, er disse investeringer af helt central betydning for udviklingen af danskernes velfærd og velstand, og de danner grundlag for en fortsat kvalitetsforbedring af de gratis offentlige velfærdsydelser.
De offentlige investeringer udgør 16 pct. af de samlede investeringer i 1994, hvilket beløbsmæssigt svarer til 26 mia.kr. Disse investeringer indgår på de statslige og kommunale budgetter. Projekterne vedrører i de fleste tilfælde gratisydelser, de er ikke kommercielt rentable og må derfor skattefinansieres helt eller delvist.
Investeringer foretaget af de offentligt integrerede virksomheder udgør godt 4 pct. af de samlede investeringer i 1994 svarende til 7 mia. kr. Også disse investeringer indgår i en vis udstrækning i den politiske prioriteringsproces.
Det støttede boligbyggeri udgjorde under 4 pct. af de samlede investeringer i 1994 svarende til ca. 6 mia.kr. Omfanget af igangsættelser af støttet byggeri styres og besluttes af kommunerne ud fra lokalpolitiske overvejelser og ikke ud fra rentabilitetsbetragtninger. Byggeriet hviler da heller ikke i sig selv, men kræver skattefinansierede tilskud til lejerne.
Alt i alt er således knap 25 pct. af de samlede investeringer i Danmark i 1994 styret politisk og ikke ud fra kommercielle rentabilitetsovervejelser. Disse investeringer danner i høj grad grundlaget for udviklingen i og kvaliteten af velfærdssamfundet.
