3. Offentlige investeringer har ændret det danske samfund

Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

De offentlige investeringer har i de forgangne år medført mærkbare forbedringer i hverdagen for hele befolkningen. Det er et godt udgangspunkt, når fremtidens udfordringer tages op, at fremhæve den store betydning af denne væsentlige, politisk styrede indsats.

Den fremtidige investeringsindsats bør derfor også ses i lyset af de store investeringer, som er gennemført i Danmark i løbet af de sidste knap 20 år.

I figur 1 ses investeringsudviklingen fra 1980 til 1995. Det vedrører investeringer i støttet boligbyggeri, investeringer foretaget af offentlige institutioner og offentligt ejede såkaldt integrerede virksomheder samt af offentlige selskaber.

De samlede investeringer har indtil slutningen af 1980'erne udvist en stigende tendens. Især tiltag inden for energi-, trafik-, kommunikations- og kulturområdet har præget denne udvikling. I samme periode er mange investeringsprojekter lagt ud i de offentlige selskaber. Niveauet for de i snæver forstand offentlige investeringer er derfor i 1980'erne faldet til et niveau, som ligger noget under niveauet ved indgangen til årtiet, men dette modsvarer ikke en tilsvarende lavere aktivitet. I begyndelsen af 1990'erne steg niveauet påny.

Figur 1. Offentlige investeringer 1980-94, mia.kr. (97 -PL)

Den fysiske infrastruktur

Der er op gennem 1970'erne og 1980'erne investeret meget betydelige beløb i udviklingen af den danske infrastruktur. Det danske motorvejsnet er nu næsten fuldt udbygget. De faste forbindelser over Storebælt og Øresund er snart færdigetablerede, og der er allerede foretaget store investeringer i jernbanenettet med elektrificering af mange strækninger, ligesom lufthavnen i Kastrup er blevet udbygget og vil blive udvidet betydeligt i de kommende år. Danmarks infrastruktur må betragtes som veludbygget.

Den nærmeste fremtid på trafikområdet vil være præget af færdiggørelsen af de stort anlagte investeringer i Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen og de hermed forbundne projekter.

Samtidig med anlægget af Storebæltsforbindelsen blev der indledt en gennemgribende forbedring af serviceniveauet i den kollektive trafik, som også medførte betydelige energibesparelser. Der blev anskaffet nyt materiel (IC3-tog), og der kom gang i elektrificeringen af banestrækningerne over Fyn og i Jylland.

Også motorvejsnettet er blevet udbygget i takt med etableringen af anlægget af Storebæltsforbindelsen. Når Storebæltsforbindelsen er klar, er "det store H" etableret på nær få kilometer på Lolland-Falster. Det vil sige et færdigudbygget motorvejsnet fra Helsingør-København-Rødby på Sjælland via Storbæltsforbindelsen over Fyn til det andet "ben" fra Ålborg i nord til grænsen i syd.

Det overordnede motorvejs- og motortrafikvejsnet tilfredsstiller gennemgående behovet, men på enkelte vejstrækninger er der dog grundlag for at foretage en udbygning bl.a. med henblik på at forbedre trafiksikkerheden og reducere støjbelastningen. Det gælder således færdiggørelsen af "det store H" med den manglende strækning Ønslev-Sakskøbing (Guldborgsundmotorvejen) og motorvejene Herning-Århus, Holstebro-Vejle, Odense-Svendborg og Holbæk-Vig. Herudover kan der mere bredt være behov for investeringer, som kan forbedre trafiksikkerheden og reducere støjbelastningen.

Fra omkring årtusindskiftet kan det endvidere blive aktuelt at overveje etableringen af en østlig havnetunnel i København med tilhørende vejanlæg, således at der samlet sikres en trafikaflastning af Københavns centrum, som vil have en række miljømæssige fordele.

Etableringen af den faste forbindelse over Øresund indeholder i kraft af de omfattende landanlæg samtidig væsentlige forbedringer af den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Endvidere vil der som led i Ørestadsprojektet blive etableret en metro i løbet af de nærmeste år. Metroen vil forbinde Københavns centrum med Ørestad og Københavns Lufthavn. Metroen skal finansieres igennem de værdistigninger på arealerne i Ørestad, som metroen selv medvirker til at frembringe. Første del af metroen fra Ørestad til Frederiksberg forventes færdig i år 2000. Yderligere trafikinvesteringer i Øresundsregionen sker som led i arbejdet med at sikre Københavns Lufthavns position som en førende lufthavn i Nordeuropa. Denne udvikling blev indledt i starten af 1990'erne og vil fortsætte i de næste ti år.

Boks 2. Danmarks position på infrastrukturområdet

Danmark har få køproblemer i forhold til andre lande. Investeringerne i vejinfrastrukturen har været "foran" trafikudviklingen i den forstand, at køproblemer er blevet forebygget, før de er opstået. Når det drejer sig om infrastrukturens effektivitet i forhold til erhvervslivet, er Danmark tilsvarende klart over middel i sammenligninge n med andre lande. Leveringstiden for varer er således meget kort, hvilket navnligt skyldes, at distributions- og transportsystemet er blandt de mest effektive i Europa. For køproblemer på jernbanenettet findes der ikke internationale data, men i Danmark er der enkelte steder aktuelle eller nært forestående trængselsproblemer, som regeringen vil søge at løse. Vejnettets udstrækning synes at være tilstrækkeligt til at opfylde kapacitetsbehovet, mens der på baneområdet skal foretages udbygning af banenettet. Det er ikke lykkedes Danmark - og en række andre lande - at dæmpe væksten i CO2-emission fra transportsektoren. Regeringens målsætning med hensyn til at reducere sektorens belastning af miljøet er meget ambitiøse internationalt set, og blandt virkemidlerne er udbygningen af den kollektive trafik. Lastbiltrafikken (gods) er klart dominerende i Danmark. På grund af geografi og erhvervsstruktur synes det ikke muligt at overflytte en større del af godstransporten fra lastbil til bane/skib. Samlet set har Danmark en velfungerende infrastruktur med kun ganske få kapacitetsproblemer. Kilde: World Road Statistics 1990-95, European Centre for Infrastructure Studies, 1995.

Miljø- og energiområdet

På miljøområdet er der opnået en gennemgribende og miljømæssigt påtrængt modernisering af spildevandsrensningen. Gennem betydelige kommunale investeringer i rensningsanlæg i perioden 1987-1993 er vandmiljøplanen blevet gennemført. Siden 1989 er der investeret betydelige beløb til naturgenopretning og skovrejsning med henblik på at forbedre naturen og mulighederne for friluftsliv.

I energisektoren steg investeringsniveauet markant igennem 1980'-erne, hvilket først og fremmest skyldtes naturgasprojektet og fjernvarmeudbygningen, som begge nu er ved at være færdigudbygget. Den danske energipolitik har opfyldt målsætningerne om forsyningssikkerhed, energibesparelser og forbedring af miljøet.

Boks 3. Danmarks position på energiområdet

Den danske energiforsyning har siden 1970 gennemgået store forandringer i kraft af betydelige investeringer i forskellige typer af produktions- og distributionsanlæg. Der er især i 1980'erne blevet satset kraftigt på at udvikle teknologier som fjernvarme, kraftvarme, naturgas og forskellige vedvarende energiformer. Samtidig blev der også i 1980'-erne foretaget store investeringer i den danske del af Nordsøen med henblik på at udvinde olie og naturgas. I 1990'erne har regeringens ambition på miljøområdet betydet, at energiforsyningen i stigende omfang udbygges med vedvarende energi. Den samlede investeringsindsats inden for energisektoren har givet følgende resultater: Forsyningssystemet er i dag flerstrenget og er således ikke udelukkende baseret på olie som brændsel. Forsyningssikkerheden er stor, og selvforsyningsgraden er høj. Produktionsanlæggene, distributionsanlæggene og -nettene er veludbyggede og befinder sig på et meget højt teknologisk stade målt internationalt. Danmark hører i dag til blandt verdens førende nationer, når det drejer sig om den teknologiske udvikling inden for kraftvarme, vindmøller og fjernvarmerør. Danmark er verdens største eksportør af vindmøller. Siden begyndelsen af 1970'erne har bruttoenergiforbruget stort set været holdt konstant, samtidig med at BNP er vokset med ca. 50 pct. Besparelserne i energiforbruget har været større i Danmark end hos noget andet OECD-land, specielt i de private husholdninger. Kilde: Data fra Energistyrelsen, Energi Use in Denmark and other OECD Countries, Energistyrelsen, 1995.

Uddannelsessektoren

Inden for den del af uddannelsessektoren, der vedrører det sundhedsvidenskabelige og ingeniørtekniske område, er der sket en række markante udbygninger i perioden. Det gælder bl.a. færdiggørelsen af Panum Instituttet, renoveringen af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, udbygningen af Aalborg Universitet, der i dag rummer ingeniørdiscipliner foruden traditionelle universitetsfag, og nyetableringen af Ingeniørskolen Københavns Teknikum i Ballerup.

Boligstandarden

Gennem de seneste 50 år er der sket en fordobling af den samlede boligmasse - fra knap 1,2 millioner boliger i 1945 til 2,4 millioner i 1994. Det massive nybyggeri i 1960'erne og 1970'erne og den betydelige byfornyelsesindsats i 1980'erne og 1990'erne har betydet, at boligbestanden er vokset langt hurtigere end befolkningen, og at der i dag bor langt færre i hver bolig. Denne politik har bl.a. været begrundet ud fra ønsket om at sikre gode og sunde boliger til alle.

Boks 4. Danmarks position på boligområdet

Der er mange boliger - 2,4 milllioner - i forhold til befolkningens størrelse på godt 5 millioner. Der bor således i gennemsnit 2,1 personer i hver bolig. Den såkaldte boligdækningsgrad - antallet af boliger pr. 1.000 indbyggere - ligger blandt de højeste i Europa. Boligerne er store, idet der med en gennemsnitsstørrelse på 107 kvadratmeter er ca. 50 kvadratmeter til rådighed pr. beboer. Gennemsnitsdanskeren har et større boligareal til rådighed end borgerne i alle øvrige EU-lande. Gennemsnitssvenskeren, der råder over næstmest boligareal, har 12 pct. mindre plads end danskeren. Boligerne er generelt af høj kvalitet. F.eks. har 97 pct. af boligerne eget toilet, 91 pct. har eget bad og 95 pct. har centralvarme. Andelen af boliger helt uden installationsmangler er med ca. 90 pct. blandt de højeste i EU. Boligmassen er alsidig med hensyn til ejerformer, størrelse, udstyr og pris. Boligstandarden er forholdsvis ny. Knap halvdelen af boligerne er opført efter 1960. Kilde: Boliger og Byggeri, Boligministeriet, 1995, Housing in Europe, Statistics on Housing in the European Union, EU-kommissionen, 1994, Økonomisk Oversigt, Økonomiministeriet, 1995.

I kraft af udbuddet af boliger og boligmassens kvalitet, vil de samfundsmæssige fordele ved offentligt støttede boliginvesteringer formentlig blive stadig mindre på længere sigt. De generelle velstandsstigninger i samfundet vil alt andet lige reducere behovet for direkte offentlig støtte til boligforbrug. Yderligere stigninger i befolkningens boligforbrug vil således i højere grad kunne ske uafhængigt af den offentlige sektor. Efter et meget lavt aktivitetsniveau i starten af 1990'erne er der i disse år igen tegn på fremgang i det private, ustøttede boligbyggeri. I lyset af den høje boligdækning og det stigende private boligbyggeri kan det forventes, at behovet for offentligt støttet nybyggeri vil aftage. Der vil dog fortsat være et behov for offentligt støttet boligbyggeri, herunder boliger til ældre samt eventuelt andre svage grupper. Endvidere vil der stadig være et vist behov for offentligt støttet byfornyelse.

Kommunikations- og kulturområdet

På kommunikationsområdet er der skabt store forandringer. Det gælder især etableringen af TV-2 sendenettet og hybridnettet samt udbygningen af det fællesnordiske mobiltelefonsystem - investeringer, som har haft langtrækkende virkninger for danskernes hverdag.

Der er endelig gennemført eller er ved at blive gennemført en række større investeringer på kulturområdet. Det gælder bl.a. ny- og ombygningen af Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Statsbiblioteket og Arkitektskolen i Århus, etableringen af Filmens Hus og et center for kunstneriske uddannelser på Holmen, hvor en række kulturinstitutioner skal samles. I forlængelse af denne indsats og med henblik på at understrege Københavns placering som et nordeuropæisk kulturcentrum overvejes, om der kan flyttes kulturinstitutioner til den kommende Ørestad.

Sammenfatning

I boks 5 er der givet en række eksempler på store offentlige investeringer, som er blevet igangsat eller besluttet siden 1980'erne.

Boks 5. Større besluttede og igangsatte investeringsprojekter siden 1980'erne

Område	Projekt	Færdigetableret
Kultur	Det Kongelige Teater, ombygning	1986
Uddannelse og forskning	Panuminstituttet	1986
Kommunikation	TV-2 (sendenettet)	1991
Kultur	Nationalmuseet, om- og tilbygning	1993
Trafik	Motorvejsudbygning til Ålborg	1993
Uddannelse	Ingeniørskolen Kbh.'s Teknikum, udbygning	1995
Trafik	Postgirobygningen
Miljø og energi	Vandmiljøplanen	1997
Trafik	Storebæltsforbindelsen	1997
Kultur	Det Kongelige Bibliotek, ny- og ombygning	1998
Kultur	Statens Museum for Kunst, ny- og ombygning	1998
Miljø og energi	Fjernvarmenettet, udbygning	Sidst i 1990'erne
Miljø og energi	Naturgasnettet, udbygning	Sidst i 1990'erne
Trafik	Øresundsforbindelsen	2000
Uddannelse ogforskning	Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, udbygning	2000
Trafik	Metro (Ørestad), etape 1	2000
Trafik	Motorvej (Frederikshavn og Hirtshals), udbygning	2001
Uddannelse og forskning	Ålborg Universitetscenter, udbygning	2002
Trafik	S-tog	2005
Trafik	Elektrificering af banestrækninger	I de kommende år
Trafik	IC3-tog	I de kommende år

Som følge af bl.a. denne omfattende offentlige investeringsindsats befinder det danske velfærdssamfund sig nu på et højt stade set i forhold til for blot ti år siden og i en international sammenhæng. På den baggrund er der basis for at reducere den hidtidige meget høje investeringstakt på de områder, hvor Danmark allerede indtager en førerposition. Det gælder primært i forhold til vejnettet, kulturinstitutionerne, boligmassen og en række anlæg i energisektoren.