Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Som det er fremgået, har de offentlige investeringer i de senere år medført omfattende forandringer i danskernes hverdag. Det er nødvendigt, at denne indsats videreføres i de kommende år på en måde, så de nye udfordringer kan imødekommes.
Overskrifterne for fremtidens offentlige investeringer vil derfor være en bevarelse af miljøet og en styrkelse af dansk effektivitet og konkurrenceevne. De kommende års investeringsaktivitet vil blive præget af regeringens ønske om at sikre rent vand og ren luft, herunder at fremme den kollektive trafiks rolle, samt at styrke og målrette den danske forsknings- og uddannelsesindsats og løbende udbygge informationsteknologien.
Miljø og natur
Regeringen vil sikre et rent miljø. Der skal - såvel nu som for de generationer, der følger efter - være adgang til rent vand og ren luft. Alene beskyttelsen af grundvandet for at sikre forsyningen af rent drikkevand vil fortsat kræve en betydelig indsats. Der er behov for oprydning af forurenede grunde, bortskaffelse og sortering af affald samt renovering af kloaker og vandledninger. Der er også brug for en indsats over for andre miljøgener som f.eks. trafikstøj.
En følgevirkning af miljøinvesteringerne er, at der herigennem kan ske en vidensopbygning i danske virksomheder, som på længere sigt kan føre til etableringen af stærke nicheområder på det internationale marked. Danske firmaers succes på det internationale vindmøllemarked er et godt eksempel herpå. Den danske miljøbistand til Østeuropa og udviklingslandene kan give de danske virksomheder en mulighed for at vise deres potentiale på miljøområdet.
Investeringsindsatsen er karakteriseret ved hovedsageligt at ske i den kommunale og private sektor. I kommunerne er der oftest tale om investeringer, som finder sted på forsyningsområderne. De bliver dækket via forbrugsafgifter ud fra et hvile-i-sig-selv princip. Investeringerne falder særligt inden for spildevandsområdet (kloaknet og renseanlæg), affaldsbehandling og vandforsyning (vandledninger). Men hertil kommer en omfattende indsats med hensyn til oprydning af affaldsdepoter.
De store kommunale anlæg til spildevandsrensning er nu ved at
være færdige. Der er indgået en aftale mellem regeringen og de kommunale parter om, at investeringer i fremtiden skal rettes mod renovering af kloaknettet. En senere fase vil vedrøre en renovering af vandledningerne.
Kravene til affaldsbehandlingen vurderes at ville blive strammet i de kommende år. Kapaciteten på affaldsforbrændingsanlæggene vil blive udbygget som følge af kravet om, at brandbart affald ikke længere må deponeres på lossepladser. Skærpede krav til røgrensning på anlæggene vil også give sig udslag i nyinvesteringer. Såfremt en række kommuner går over til flerstrengede indsamlingssystemer, vil det i et vist omfang kræve investeringer i anlæg til oparbejdning af det indkomne, genanvendelige affald.
Skærpede krav i miljølovgivningen kræver også miljøinvesteringer i den private sektor. Det gælder f.eks. de vilkår, som stilles til virksomhederne i forbindelse med amternes og kommunernes miljøgodkendelser af deres produktion. Et andet eksempel var de krav, som blev stillet til landmændenes opbevaringskapacitet i forbindelse med vandmiljøplanen.
Kollektiv trafik
Et af regeringens væsentligste virkemidler i den fremtidige indsats for yderligere at forbedre beskyttelsen af miljøet er en styrkelse af den kollektive trafik, som tillige vil øge rejsekomforten og reducere rejsetiden. Hvis mere transport kan flyttes til den kollektive trafik, nedbringes luftforureningen og støjbelastningen, navnligt i byerne, og det kan bidrage til målsætningen om at nedbringe CO2-udslippet. Der vil blive forbrugt mindre og renere energi til transportarbejde ved reduktion af bl.a. bil- og flytrafikken. Disse mål søges opnået ved, at en stor del af de offentlige investeringer i fremtiden bliver rettet mod den kollektive trafik til udbygning og modernisering af jernbaneinfrastruktur og togmateriel.
Men denne indsats vil kun få de ønskede resultater, hvis det lykkes at gøre den kollektive trafik så attraktiv for borgerne og erhvervslivet, at den kollektive løsning vælges i højere grad frem for den individuelle. Trafikudbuddene skal derfor være fleksible og brugervenlige. Den kollektive trafik skal gøres til et hurtigere, mere pålideligt og sammenhængende system med bedre terminalforhold for skift mellem de forskellige kollektive trafiksystemer samt mellem den kollektive trafik og bil-, cykel- og gangtrafik, jf. regeringens handlingsplan for reduktion af transportsektorens CO2-udslip.
Investeringerne vil samlet set ikke kun medføre et bedre miljø, men også sikre kortere rejsetid og give en mærkbar forbedring af rejsekomforten i den kollektive trafik.
Jernbanen
Opprioriteringen af den kollektive trafik ud fra miljøhensyn er allerede sat i gang med supplementsaftalen vedrørende DSB mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, CD, Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Det er aftalt at investere godt 8 mia.kr. i 112 nye S-tog i perioden 1999-2005, og hertil kommer følgeinvesteringer på op til 900 mill.kr. i S-togsnettets infrastruktur. Der er sket en tidsmæssig sammenpresning i forhold til tidligere planlagt, hvor investeringerne i de 112 S-tog var planlagt til at løbe over perioden 1997-2008. Med de nye S-tog forbedres kvaliteten af den kollektive trafik i hovedstadsområdet. De nye S-tog indeholder f.eks. 30 pct. flere siddepladser end de nuværende S-tog.
Ved at sammenpresse investeringer frigøres der i 1997 og 1998 i alt 750 mill.kr., som i henhold til DSB's rammeaftale var afsat til investeringer i S-tog. De 750 mill.kr. anvendes til påbegyndelse af baneudretning og elektrificering i Østjylland, afhjælpning af kommende kapacitetsproblemer på strækningen København-Ringsted, påbegyndelse af udbygning af Frederikssundsbanen og indkøb af rullende materiel til sidebaner og gods.
Baneudretningen og elektrificeringen i Østjylland er en del af det samlede banemoderniseringsprojekt, som skal gøre rejsetiden mellem landsdelene kortere. Med åbningen af Storebæltsforbindelsen reduceres rejsetiden mellem København og Århus fra efteråret 1997 med mere end en time. Ved en omfattende modernisering og kapacitetsudbygning af banenettet med fortsat elektrificering, opgradering og baneudretning kan rejsetiden fra København til Århus yderligere reduceres med ca. en halv time og komme ned på to timer. Moderniseringen kan udstrækkes til også at dække banerne til Ålborg og eventuelt Esbjerg. Banemoderniseringen forudsættes etableret etapevis.
Regeringen har i overensstemmelse med supplementsaftalen vedrørende DSB allerede fremsat projekteringslov for baneudretning og elektrificering af strækningen Fredericia-Århus, ligesom der i overensstemmelse med supplementsaftalen er fremsat projekteringslov for kapacitetsudbygning af strækningen København-Ringsted.
Foruden investeringer i infrastruktur omfatter banemoderniseringsprojektet også investeringer i tog. For at optimere anvendelsen af det forbedrede jernbanenet kan der blive tale om at indkøbe hurtigtog til kørsel på strækningen København-Århus. Der kan endvidere blive tale om at indkøbe nye internationale tog.
Hertil kommer, at regionaltrafikken over den kommende Øresundsforbindelse ikke kan betjenes med eksisterende materiel, men kræver en særlig type tog - Øresundstog - der er i stand til at køre på både det svenske og danske banenet. Der skal derfor indkøbes en række togsæt til den planlagte regionaltrafik mellem Malmø og København samt tilstødende strækninger i Hovedstadsområdet. Endvidere kan det overvejes at investere i nyt materiel til den øvrige regionaltrafik, herunder til privatbanerne.
Den kollektive trafik kan også gøres mere attraktiv ved f.eks. etablering af mere kundevendte faciliteter på stationer, forbedring af miljø og sikkerhed, reinvesteringer i rullende materiel, fornyelse af spor og sikringsanlæg mv., som vil indebære et serviceløft.
Uddannelse, forskning og informationsteknologi
Der er behov for både at forbedre undervisningstilbuddene og for at udbygge og forbedre de fysiske rammer på de højere læreanstalter. Det er således besluttet at udbygge Københavns Universitet i den kommende Ørestad. På folkeskoleområdet vil de kommende år blive præget af en kommunal vedligeholdelse og renovering af skolebygninger. Kommunerne forudsættes endvidere som aftalt at opprioritere IT i form af netetablering og indkøb af computere og software til eleverne i større målestok end hidtil med henblik på at skabe grundlaget for informationssamfundets udvikling i Danmark.
Uddannelsespolitikken vil i de næste 10 år blive præget af, at der fra arbejdsmarkedet stilles krav til ændrede og bredere kvalifikationer på det almene, faglige, personlige og holdningsmæssige område. Det er krav, som i vidt omfang er sammenfaldende med de ønsker, den enkelte har til at skabe sig en indholdsrig og udviklende tilværelse og med målet om at skabe gode forudsætninger for at kunne deltage aktivt i den demokratiske proces.
Under indtryk af det nuværende søgemønster, hvor flere og flere søger uddannelse i de store byer med et attraktivt uddannelsesmiljø, må der gøres en ekstra indsats for at sikre en mere hensigtsmæssig geografisk fordeling af den samlede pladskapacitet. Det indebærer investeringer i nye bygninger og modernisering af eksisterende.
Kvalifikationskravene udvikler sig som følge af den teknologiske udvikling og øgede internationalisering. Denne udvikling har flere konsekvenser for de mål, som må opstilles for det fremtidige uddannelsessystem, jf. boks 6, hvor der er nævnt en række eksempler.
| Boks 6. Kapacitetsmål for det fremtidige uddannelsessystem |
-
Flere skal have en uddannelse. Uddannelse er en forudsætning for at undgå langtidsarbejdsløshed. Alle bør have en ungdomsuddannelse, jf. undervisningsministerens plan, Uddannelse til alle. I dag påbegynder 93 pct. en ungdomsuddannelse, men kun 78 pct. gennemfører. Målet er, at 90-95 pct. af en årgang skal have fuldført en studie- eller erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.
-
Flere må have en erhvervskompetencegivende uddannelse. I den forbindelse må det forventes, at den andel, som får en videregående uddannelse, fortsat vil stige.
-
Aktiviteten på voksenuddannelsesområdet skal forøges. Tilbagevendende uddannelse og livslang læring bliver nødvendigt for at leve op til kravene om fleksibilitet.
-
Fleksibiliteten i uddannelsessystemet skal øges gennem fjernundervisning forstået som interaktiv og netværksbaseret undervisning. Dette vil kunne medvirke til at imødekomme behov for individuel undervisning og mindske presset på lokalefaciliteterne i institutionerne, men det stiller krav om et mere fleksibelt uddannelsessystem med bedre muligheder for at gå på tværs af flere forskellige skoleformer og uddannelser.
-
Informationsteknologien må indgå som et væsentligt element i fremtidens undervisning. IT skal styrkes og integreres i næsten alle fag og på alle uddannelsesniveauer. Dette stiller store krav til uddannelsesinstitutionernes udstyr. Ligeledes forventes et stigende behov for, at uddannelsesinstitutioner kan etablere særlige lokaler med brugervenligt udstyr i såkaldte medialabs, herunder opkoblinger til internettet. Endelig bliver det nødvendigt, at der udvikles og tilvejebringes danske interaktive digitale undervisningsmaterialer. |
Folkeskolen
Det må forventes, at kommunerne i de kommende år vil opprioritere en forbedring af folkeskolens fysiske rammer. Det vil især dreje sig om vedligeholdelse og renovering af skolebygninger, men stigende elevtal og nye pædagogiske metoder kan føre til, at mange kommuner vil ønske at tilpasse de fysiske rammer.
Det er aftalt med kommunerne, at der vil ske en løbende opprioritering af udbygningen af informationsteknologi. Den aftalte målsætning er, at der i år 2000 skal være højst 5-10 elever pr. ny computer. Hertil kommer investeringer i lokal- og landsdækkende net i perioden frem til år 2003.
De videregående uddannelser
Undervisningsministeriets 10-årige investeringsplan, Universiteter i vækst, indeholder forslag om, at uddannelsesinstitutionerne udbygges, så kapaciteten udvides. Antallet af studerende på de videregående uddannelser er steget fra ca. 75.000 i 1985 til ca. 130.000 i 1995, og kapaciteten er løbende blevet udvidet fra ca. 15.000 i 1977 til ca. 40.000 tilgangspladser de sidste tre år.
Den samlede pladsramme bliver imidlertid ikke udnyttet optimalt. Baggrunden er, at en række uddannelsesinstitutioner i storbyerne må afvise studerende, samtidig med at der er ledig kapacitet i mindre byer. Udover ønskerne om kapacitetstilpasninger ønskes også et kvalitetsløft, så bygningsmassen kommer til at svare til fremtidens krav fra studenterne og underviserne.
De overordnede mål er således at dække lokalebehovene, at sikre uændrede m2-standarder til den voksende bestand af studerende og forskere samt at forbedre de fysiske studie- og forskningsmiljøer. Investeringerne vil sigte mod at give et serviceløft, højne uddannelsesniveauet og forøge Danmarks humane kapital.
Helt konkret anslår Undervisningsministeriet, at en udbygning af 12 større uddannelsesinstitutioner over hele landet svarende til en samlet arealforøgelse på omkring 250.000 m2 vil imødekomme kapacitetsønskerne. Heraf drejer de to største sig om udbygningen af Københavns Universitet på Amager og etableringen af et bioteknologisk forskningscenter i tilknytning til det naturvidenskabelige og medicinske fakultet på Københavns Universitet. Det er centralt at sikre en balance mellem udbygningen i Vest- og Østdanmark.
En samling af humaniora på Københavns Universitet på Amager i forbindelse med en udbygning og eventuel udflytning af andre dele af Københavns Universitet til det nordlige Amager er en del af helhedsplanen for Ørestad, der er tiltrådt af partierne bag Ørestad. Baggrunden er bl.a. pladsproblemer i forbindelse med øget optag og ønsket om et samlet og mere attraktivt studie- og forskningsmiljø end det nuværende. Ønsket om en kapacitetsforøgelse er således kombineret med ønsket om et højere serviceniveau. Som en del af planen for Ørestad vil udformning af vejnet og metro i området ske under hensyntagen til Københavns Universitets behov.
Københavns Universitet har herunder i forbindelse med sin langtidsplan afsat midler til styrkelse af den bioteknologiske forskning, jf. afsnittet om forskning nedenfor.
Forskning
Forskning er vital for produktion, beskæftigelse og uddannelse og bidrager til at sikre livskvalitet, sundhed og et bæredygtigt miljø. Dette er ikke mindst vigtigt for de kommende generationer, som bliver afhængige af, at Danmark kan opnå og fastholde en stærk position i den teknologiske udvikling. Derfor skal forskningsområdet og dets anvendelse styrkes. Indsatsen vil bl.a. blive koncentreret om at
videreudvikle en lang række bio-, medico-, kommunikations-, materiel-, miljø-, energi- og produktionsteknologier, men vil også skulle handle om at omsætte forskningsresultater til nye og bedre produkter. Det er dog også nødvendigt fortsat at sikre en tilstrækkelig bredde og fleksibilitet i forskningen, herunder behovet for grundforskning.
Der skal ligeledes fastholdes et velfungerende samarbejde mellem dansk industri og offentligt finansieret forskning. Et godt eksempel herpå er Mikroelektronik Centret ved Danmarks Tekniske Universitet.
I Ørestad og hele Øresundsregionen er der særlige forudsætninger for en forskningsmæssig stimulering af en erhvervsmæssig udvikling inden for f.eks. medicinal- og fødevareindustrien, kommunikationssektoren og miljøsektoren. Med den kommende Øresundsbro forbindes hele regionen. For at stimulere udviklingen af denne Europas femte største forskningsregion er visionen, at forskning gøres til et vækstlokomotiv med henblik på at koble forsknings-, uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik tættere sammen.
Danmark er forskningsmæssigt stærkt funderet inden for områder som bioteknologi, kommunikation, optik, materialer, medicoteknik samt miljø og energi.
Et eksempel på et forskningsområde af særlig relevans for Øresundsregionen er den bioteknologiske forskning. Bioteknologi er et af de mest vækst- og udviklingsorienterede områder i den industrialiserede verden og indgår derfor som et af de højst prioriterede indsatsområder i de førende vestlige lande. Der knytter sig store forventninger til den bioteknologiske forskning, som i væsentligt omfang forventes at medvirke til at løse en række af de problemer, som verden står over for i disse år. Det gælder især problemer med forurening, sygdom og fødevarer.
I industrien er der en betydelig interesse for bioteknologisk forskning. Man forventer, at det er på dette område, at de helt store landvindinger vil ske fremover. Det skønnes, at mindst 20 pct. af den samlede private forskningsindsats i Danmark foregår på dette felt. En stor del af de førende virksomheder inden for fødevarer, biokemi og medicin er placeret her. Mere end 40 bioteknologiske og biomedicinske virksomheder befinder sig i Øresundsregionen. 60 pct. af Skandinaviens biomedicinske industri er lokaliseret i området København-Malmø-Lund. Både Forsknings- og Undervisningsministeriet har peget på projekter, som vil kunne understøtte de regionale, erhvervsmæssige og forskningsmæssige perspektiver.
Københavns Universitet prioriterer i sin langtidsplan et bioteknologisk forskningscenter som et af de væsentlige satsningsområder i de kommende år. Centret ønskes opbygget i samarbejde med Hovedstadens Sygehusfællesskab (Rigshospitalet), og skal være arbejdsplads for 200 forskere (heraf en del fra HS), 200 Ph.D.- og speciale-studerende og 160 teknisk-administrative medarbejdere. Projektet vil især styrke den medicinsk-orienterede del af den bioteknologiske forskning, da en række danske virksomheder har en stærk international position på dette område, ikke alene inden for den medicinske anvendelse af bioteknologien men også inden for fødevare- og miljø-industri.
Forskningsministeriet har som led i den nationale forskningsstrategi foreslået etablering af et bredere og formaliseret samarbejde mellem erhvervslivet og relevante uddannelses- og forskningsinstitutioner. Dette skal ske ved oprettelse af center uden mure med en kerne af avanceret instrument- og laboratoriefacilitet (et mødested), placeret i hovedstadsområdet, og med decentrale faciliteter ved de relevante forskningsmiljøer. Centrets faciliteter skal stå til rådighed for forskere fra offentlige forskningsinstitutioner og industrien (fødevare, medicin, miljø og biokemi).
De foreslåede centre vil kunne være slagkraftige og synlige i det europæiske bioteknologiske forskningslandskab, og vil kunne spille en væsentlig rolle i udviklingen af Øresundsregionen. Det er udtryk for nytænkning, som bryder med den traditionelle adskillelse af enheder på forskellige institutioner ved at skabe et stort bioteknologisk forskningsmiljø.
På samme måde arbejdes der med udbygningen af et offentligt-privat samspil i et regionalt perspektiv omkring andre centre inden for forskningen: Aarhus, Odense og Ålborg. Et eksempel er Mærsk McKinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi ved Odense Universitet.
