Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige7  af  10Næste

5. Styringen af de offentlige investeringer


5. Styringen af de offentlige investeringer
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Investeringsbeslutningerne og de hermed forbundne udgifter kan fylde meget på det enkelte års budget og har konsekvenser, som rækker langt ud i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at den politiske styring af de offentlige investeringer gøres til genstand for omhyggelige overvejelser, så alle relevante aspekter, herunder de miljømæssige, kan inddrages og vurderes i beslutningsprocessen.

Forskellige offentlige investeringer tjener forskellige formål og vil som udgangspunkt skulle prioriteres ud fra forskellige hensyn. Fælles for dem gælder dog, at hvor de vil kunne tjene sig ind igen rent driftsøkonomisk, altså medfører så store besparelser eller indtægter, at de tjener sig selv ind, bør de - såfremt de er miljømæssigt forsvarlige - under alle omstændigheder fremmes. Overvejelserne i det følgende går således især på investeringer, som ikke umiddelbart forekommer driftsøkonomisk rentable, og for hvilke skattefinansiering derfor før eller senere vil blive nødvendig. Det må være et krav, at sådanne investeringer er samfundsmæssigt rentable, ellers skal de ikke gennemføres.

Prioriteringen af disse investeringer tager udgangspunkt i meget forskellige hensyn, og vurderingen af, om de i en given situation bør fremmes, eller om de kan vente lidt endnu, afhænger ofte af deres art. De beskrives i det følgende under fire overskrifter: de direkte vækstfremmende investeringer, investeringer til bevarelse af det offentlige kapitalapparat, serviceinvesteringer samt investeringer af kulturel betydning.

(1) Direkte vækstfremmende investeringer
Det er investeringer i infrastruktur, uddannelse og forskning, som har betydning for den fortsatte vækst i økonomien. Disse investeringer har høj prioritet, forudsat at investeringerne (f.eks. et nyt togsæt, en bro eller en uddannelsesinstitution) opfylder den generelle betingelse om, at nutidsværdien af alle de forventede fremtidige fordele - såvel for borgere som for virksomheder - af investeringen overstiger værdien af de samlede, herunder miljømæssige, omkostninger, den medfører. Gennemførelsen af direkte vækstfremmende investeringer bør derfor hovedsageligt afhænge af overvejelser om projekternes samfundsmæssige rentabilitet.

(2) Investeringer til bevarelse af det offentlige kapitalapparat
Investeringer, der primært tjener til at bevare det eksisterende kapitalapparat, er fornyelse af nedslidte bygninger og anlæg, men også investeringsindsatsen inden for så forskellige områder som forsvar, politi og miljø kan beskrives som bevarende. Mens det ved en udsættelse af en direkte vækstfremmende investering gælder, at også afkastet udsættes, vil investeringer til bevarelse af det offentlige kapitalapparat ofte kunne placeres tidsmæssigt ud fra andre hensyn, f.eks. hensynet til den samlede samfundsøkonomiske balance. Tidsplanen for fornyelse af et rådhus, for renovering af kloaker eller for nye fængsler o.l. forskydes således ofte inden for ret vide grænser.

(3) Serviceinvesteringer
Gennemførelsen af investeringer på social- og sundhedsområdet må især bero på en politisk vurdering af, om den aktivitet, som investeringen indgår i set under ét, imødekommer behov, som udtrykker betalingsvilje. Investeringer i f.eks. hospitaler, daginstitutioner eller ældreboliger bør derfor ikke være hovedelementer i en konjunktur-stabiliserende politik, omend det i begrænset omfang vil være muligt at tilpasse visse serviceinvesteringer til konjunkturerne.

(4) Investeringer af kulturel betydning
Anlæg af kulturel betydning i bred forstand - f.eks. valget af en særlig monumental udformning af et universitet eller en jernbanestation, vedligeholdelsen af gamle slotte, herregårde, kirker o.l. - kan under hensyn til de økonomiske vilkår ændres, for så vidt angår omfang og selve den tidsmæssige placering.

Kravet om et prioriteringsgrundlag

Det gælder helt generelt, at der bør foreligge konsekvensberegninger af de forslag til investeringer, som skal indgå i prioriteringen. Selv om et projekt ikke er kommercielt rentabelt, og dets gennemførelse derfor vil kræve skattefinansieret støtte eller garantier, kan projektet alligevel godt være samfundsmæssigt rentabelt. For sådanne projekter må der stilles krav om konsekvensberegninger, men kravene hertil må variere efter områdets art. I nogle tilfælde kan der kun foretages simple driftsøkonomiske konsekvensberegninger. Men det bør tilstræbes, hvor det er muligt, at inddrage både de direkte fordele og de bredere samfundsmæssige effekter.

Sådanne konsekvensberegninger tjener et dobbelt formål. Konsekvensberegninger kan vise, hvilke projekter som - til trods for, at de ud fra markedets kommercielle kriterier ikke lader sig gennemføre - alligevel er til samfundets fordel. Altså at den skattefinansierede indsats giver et afkast, som overstiger alternative anvendelser af ressourcerne og derfor bør gennemføres. Men konsekvensberegninger kan også udskille de projekter, som ikke giver et afkast for samfundet, der svarer til, hvad der kunne opnås ved en anden anvendelse af de samme ressourcer.

Driftsøkonomisk analyse
Det bør således i hvert fald for lidt større projekter fremgå, hvilke afledte merudgifter eller besparelser investeringen vil give anledning til. Disse vil i mange tilfælde udgøre et beløb, der overstiger selve investeringen.

Et væsentligt element i projektvurderingen er endvidere konsekvensberegninger af alternative løsningsmodeller. En statslig institution, der har behov for ændrede lokalemæssige forhold, står måske over for tre muligheder: at renovere og ombygge de eksisterende lokaler, at leje lokaler i privat udlejningsbyggeri eller at bygge nyt. For alle tre muligheder bør foretages konsekvensberegninger med henblik på at kunne vælge det økonomisk mest rentable projekt. Sådanne rent driftsøkonomiske analyser bør altid fremlægges.

Cost-benefit analyse
Men det er ikke nok blot at finde den billigste løsning. Det må også sandsynliggøres, at resultatet både er af god kvalitet og omkostningerne værd. Før den politiske beslutning træffes, bør der derfor i videst muligt omfang fremlægges en vurdering af eksterne virkninger som f.eks. trafikbelastning, støj og forurening. Dette sker ofte for større projekter på trafikområdet. Det er vanskeligere i forbindelse med samfundsmæssige projekter på kultur-, sundheds- og miljø-området, men også på disse områder arbejdes der i disse år med at udvikle nye metoder til værdisætning.

Samfundsøkonomisk analyse
For projekter, der har en størrelse, så de påvirker samfundsøkonomien, må også indgå en række makroøkonomiske faktorer. Blandt de forhold, som ofte kan inddrages i vurderingen ved sådanne større projekter, er virkningen på beskæftigelsen samt på energi- og betalingsbalancen.

Sammenfatning

Hovedparten af investeringerne i det danske samfund foretages ud fra kommercielle rentabilitetsovervejelser. En mindre del besluttes ud fra politiske vurderinger af fordele og omkostninger. For den sidste gruppe bør der stilles krav om konsekvensberegninger forud for beslutningen om igangsættelse af et investeringsprojekt. Der bør således, hvor det er muligt, foreligge konsekvensberegninger i form af cost-benefit analyser og samfundsøkonomiske analyser. Som minimum vil det blive krævet, at der foreligger beregninger over mulige alternativer, investeringernes afledte driftsudgifter, samt en angivelse af tidsprofil, ikke-økonomiske konsekvenser mv. Kravspecifikationen vil indgå i Finansministeriets budgethåndbog.

Forrige7  af  10Næste