01.05.1997Denne pjece tegner et overordnet billede af de seneste års udvikling i dansk erhvervslivs vilkår.
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Et hurtigt blik på de senere års udvikling i erhvervenes indtjeningsforhold giver et samlet billede af, at det går godt for dansk erhvervsliv. Det skyldes især de forbedrede økonomiske konjunkturer, der har medvirket til forøget produktion og beskæftigelse. Den førte økonomiske politik har bidraget afgørende til de nuværende gunstige makroøkonomiske og strukturelle rammebetingelser.
Denne pjece tegner et overordnet billede af de seneste års udvikling i dansk erhvervslivs vilkår.
I kapitel 1 præsenteres en række centrale nøgletal, der illustrerer, at dansk erhvervsliv over en bred front er inde i en gunstig periode.
I kapitel 2 gøres rede for de opnåede forbedringer af de makroøkonomiske rammebetingelser og erhvervenes fordel heraf. Herunder har renteudviklingen indvirket gunstigt på erhvervenes omkostningssituation og investeringsklima.
I kapitel 3 gennemgås nogle af de seneste strukturpolitiske tiltag af særlig betydning for erhvervslivets vilkår. Blandt andet er der opnået gunstige virkninger for erhvervslivet af de tiltag, som har øget arbejdsmarkedets fleksibilitet.
I kapitel 4 gives et billede af de direkte virkninger for erhvervslivets omkostninger, der skyldes ændringerne i skattesystemet. Det vises, at belastningen af de grønne afgifter efter tilbageføring er lille set i forhold til eksempelvis de gevinster, som erhvervslivet har høstet af rentefaldet og de gunstige strukturvirkninger på arbejdsmarkedet som følge af nedsættelsen af marginalskatterne.
Andre ændringer i lovgivningen af betydning for erhvervslivet er ikke medtaget, da virkningen på virksomhedernes omkostninger ikke er belyst. En systematisk opgørelse af alle nye lovændringers betydning for erhvervslivet er igangsat fra og med folketingsåret 1995/96.