Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
1  af  5Næste

1. Sammenfatning


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

1.1 Indledning
En skatteudgift opstår ved en positiv særbehandling i form af skattefritagelse, særligt lave skatteprocenter, fradrag, der reducerer skattegrundlaget, eller som et fradrag i den betalte skat. Dermed foretages en gunstig skattemæssig behandling af bestemte typer af skatteydere eller aktiviteter. For modtagerne er der tale om tilskud via skattesystemet med samme virkning som de ydelser, der er organiseret som en direkte udbetaling fra det offentlige til enkeltpersoner eller virksomheder. Formålet med at opgøre skatteudgifterne er at synliggøre denne del af de offentlige udgifter - der i budgettet hidtil har været usynlig - for derved at kunne sidestille disse udgifter i den udgiftspolitiske prioriteringsproces. Derfor offentliggøres skatteudgifterne i finansloven.

De opgjorte skatteudgifter i Danmark antager en anseelig størrelse med en nettovirkning på de offentlige finanser på 26 mia.kr. i 1998. Det svarer til godt 2 pct. af BNP. Denne opgørelse dækker dog kun de områder, hvor der eksisterer et tilstrækkeligt sikkert grundlag til at foretage en egentlig beregning af størrelsesordenen. Der eksisterer også skatteudgifter på en række andre områder, hvor det statistiske og analytiske grundlag for en opgørelse endnu ikke har en tilstrækkelig høj kvalitet - f.eks. skatteudgifter som følge af den skattemæssige behandling af pensioner, afkastet af bolig, indbetalinger til fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer og udgifter til formue- og forsikringsadministration.

Skatteudgifterne i Danmark blev første gang fremstillet i Skatteudgifter i Danmark, oktober 1996. Fremover vil skatteudgifterne blive offentliggjort i Finansloven da de budgetmæssige implikationer af skatteudgifter kan side-stilles med udgifterne, der fremgår af budgettet. Denne publikation indeholder en detaljeret gennemgang af skatteudgifterne og fordelingen af disse samt en redegørelse for nye skatteudgiftsområder, der ikke blev behandlet i Skatte-udgifter i Danmark, oktober 1996. Kapitel 2 gennemgår opdateringen af skatteudgifterne med vægt på de ændringer i opgørelsesprincipperne, der er foretaget siden Skatteudgifter i Danmark, oktober 1996. Desuden indeholder kapitlet en afvigelsesanalyse for perioden 1996 til 1998. I kapitel 3 behandles skatteudgifterne i forbindelse med erhvervslivets etableringsformer. Skatte-udgiften, der er tilknyttet til afskrivningsreglerne, behandles i kapitel 4.

 

1.2 Opgjorte skatteudgifter, 1996-2001
Niveauet for de opgjorte skatteudgifter andrager ca. 26 mia.kr. i 1998, når de opgøres efter nettovirkningen på de offentlige finanser (provenutabsmetoden). Det svarer til 2,3 pct. af bruttonationalproduktet. Skatteudgifterne udgør 64,6 mia.kr., når de opgøres efter den bruttovirkning på de offentlige finanser, de ville have, hvis skatteudgifterne blev ændret til skattepligtige tilskud til modtagerne (udgiftsækvivalensmetoden), jf. tabel 1.1.


Tabel 1.1. Opgjorte skatteudgifter i Danmark, 1998, mill.kr.

Formål Opgørelsesprincip
Tabtprovenu Udgiftsækvivalens
Generelle offentlige tjenester 118 287
Forsvar 32 54
Undervisning 954 1.764
Sundhedsvæsen 1.088 2.340
Social tryghed og velfærd 2.464 4.422
Boligforhold 1.505 2.729
Kulturelle og rekreative formål mv. 1.965 3.331
Energiforsyning 6.369 8.624
Samfærdsel og kommunikation 6.979 10.732
Øvrige erhvervsformål 4.520 7.099
Reduceret beskatning af offentlig transfering -- 23.211
Skatteudgifter i alt 25.997 64.593
Skatteudgift i pct. af BNP

2,3

5,8

Anm: For en detaljeret oversigt over skatteudgifterne henvises til tabel 2.2 og 2.3 i kapitel 2. Reduceret beskatning af offentlige transferinger opgøres kun efter udgiftsækvivalensmetoden, og udtrykker hvor meget de offentlige transferinger ville stige hvis de skattefrie tranferinger blev ændret til skattepligtige ydelser, der giver modtagerne samme nettoydelse.


De opgjorte skatteudgifter kan hovedsageligt henføres til erhvervsformål i bred forstad - dvs. posterne energiforsyning, samfærdsel og kommunikation og erhvervsformål i ovenstående tabel. Momsfritagelsen af visse erhverv, f.eks. finansiel virksomhed, aviser, læger mv., medfører således skatteudgifter i størrelsesordenen 7,3 mia.kr. (tabt provenu), når der modregnes for lønsumsafgiften. Erhvervenes muligheder for at straksafskrive forsøgs- og forskningsaktiviteter medfører også en betydelig likviditetsfordel for erhvervene, svarende til en skatteudgift på ca. 1,6 mia.kr. (tabt provenu) i 1998.

Den meget differentierede energiafgiftsbeskatning medfører betydelige skatteudgifter. Således medfører den lempelige energiafgift på diesel sammenlignet med benzinafgiften en skatteudgift på 2 mia.kr. (tabt provenu), når der tages højde for forskelle i energiindhold og modregnes for udligningsafgiften på diesel. Naturgas er pålagt en afgift der er væsentlig mindre end andre brændsler, hvilket har gjort naturgasselskaberne i stand til at opkræve en skyggeafgift, svarende til afgiftsforskellen mellem naturgas og f.eks. fyringsolie. Alternativet til skatteudgiften på 2,4 mia.kr. (tabt provenu) er således et direkte tilskud af samme størrelsesorden til gasselskaberne. Også opvarmningen gennem fjernvarme er underlagt gunstige energiafgifter, da fjernvarmekunderne ikke betaler den fulde afgift af den leverede energimængde fra kraftvarmeværkerne. Endelig er der en skatteudgift i størrelsesordnen 2,1 mia.kr. (tabt provenu) forbundet med afgiftsfritagelsen på vedvarende energikilder, såsom halm, biogas og træflis.

Skønnet for udviklingen i skatteudgifterne i perioden 1996 til 2001 er kendetegnet ved en svagt vigende tendens fra 2,6 pct. til 2,2 pct. af BNP. Faldet i skatteudgifterne er størst under indfasningen af skattereformen - hovedsageligt som følge af lavere skatteprocenter, som reducerer værdien af fradrag mv., jf. tabel 1.2.

Tabel 1.2. Størrelse og fordeling af opgjorte skatteudgifter,
1996-2001, mia.kr.

Tabt provenu 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Generelle offentlige tjenester mv.

0,1

0,2

0,2

0,2

0,2

0,2

Undervisning

0,8

0,9

1,0

1,0

1,1

1,2

Sundhedsvæsen

0,9

1,0

1,1

1,2

1,1

1,3

Social tryghed og velfærd

2,3

2,4

2,5

2,6

2,8

3,0

Boligforhold

1,4

1,5

1,5

1,6

1,6

1,7

Kulturelle og rekreative formål mv.

1,7

1,8

2,0

2,1

2,3

2,4

Energiforsyning

6,5

6,4

6,4

6,5

6,6

6,7

Samfærdsel og kommunikation

8,4

7,7

7,0

7,3

7,5

7,8

Øvrige erhvervsformål

4,4

4,5

4,5

4,7

4,8

4,8

Skatteudgifter i alt

26,6

26,2

26,0

27,1

28,1

29,0

Pct. af BNP

2,6

2,5

2,3

2,3

2,3

2,2


Anm: Skatteudgiften ved forsvar er her indeholdt i generelle offentlige tjenester.

Den vigende tendens i skatteudgifterne udtrykker hovedsageligt ændret lovgivning. Som nævnte kan faldet i skatteudgifterne fra 1996 til 1998 i det væsentligste henføres til indfasningen af lavere skattesatser med skattereformen. På samfærdsel og kommunikationsområdet medfører det grønne forlig med omlægningen af sikkerhedsfradraget for airbags en betydelig reduktion af skatteudgiften på ca. 1,5 mia.kr. fra 1996 til 1998. Normaliseringen af kredittiderne for landbrugets afregning af moms bidrager også til en reduktion af skatteudgifterne i 1998.

Principperne bag fremskrivningen af skatteudgifterne er nærmere beskrevet i Skatteudgifter i Danmark, oktober 1996.

 

1.3 Ikke opgjorte skatteudgifter
Opgørelsen af skatteudgifter er ikke komplet. Udover de opgjorte skatteudgifter eksisterer der skatteudgifter på områder, hvor det statistiske og analytiske grundlag endnu er utilstrækkeligt. De største af disse endnu ikke opgjorte skatteudgifter beskrives i dette afsnit. I lyset af de internationale erfaringer med opgørelse af skatteudgifter vurderes det, at disse endnu ikke opgjorte skatteudgifter er ganske betydelige. Det er målsætningen, at disse skatteudgifter skal inddrages i den samlede opgørelse af skatteudgifter i Danmark, efterhånden som de analytiske og statistiske hindringer ryddes af vejen.

Pensionsordninger
Skatteudgiften opstår dels som følge af en lempelig beskatning af afkastet i pensionsordninger i forhold til anden opsparing. Endvidere skyldes skatteudgiften, at beskatningen på tidspunktet for udbetaling kan afvige fra beskatningen og dermed fradragsværdien på tidspunktet for indbetaling. En opgørelse vanskeliggøres af, at der må gøres antagelser om det fremtidige afkast og de fremtidige indkomstforhold ved udbetaling. Sådanne antagelser vil være behæftet med en betydelig usikkerhed, hvor opgørelsen vil være specielt følsom over for antagelser om den fremtidige forrentning og inflationstakt.

Fradragsret for faglige kontingenter mv.
Skatteudgiften, der knytter sig til fradragsretten for faglige kontingenter og medlemsbidrag til arbejdsgiverorganisationer, er ikke opgjort, idet der ikke findes en samlet opgørelse, der omfatter arbejdsgiversiden.

Det skal understreges, at fradrag for lønmodtagernes og virksomhedernes indbetaling til konfliktfonde ikke medfører en skatteudgift, da udbetalingerne tilsvarende er skattepligtige, og fondene beskattes af det løbende afkast af formuen, jf. kapitel 3.

Ejerboligbeskatning
Der er bl.a. en skatteudgift knyttet til den lave lejeværdibeskatning af egen bolig i forhold til sammenlignelige kapitalafkast. Skatteudgiftopgørelsen kompliceres af, at den er meget følsom over for, hvilken referencerente der anvendes for lejeværdisatsen.

Fradrag for administrationsomkostninger
Fradragsretten for administrationsomkostninger ved pensionsordninger mv. medfører en skatteudgift, da det anvendte nettoindkomstbegreb alene tillader fradrag for udgifter, der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Købet af administrationsydelsen kan for privatpersoner sidestilles med købet af andre serviceydelser, og er således at regne for privatforbrug og ikke en driftsomkostning.

En vis andel af indbetalingerne til pensionsordningerne går til at dække pensionsinstitutternes administrationomkostninger. På samme vis går en vis del af indbetalingerne til arbejdsløshedskasser til at dække a-kassernes administrationsomkostninger.

Der er også fradragsret for en væsentlig del af private administrations-omkostninger i realkreditinstitutter gennem fradragsretten for administrations-bidrag. Tilsvarende kan der argumenteres for, at finansieringen af adminis-trationsomkostningerne i pengeinstitutterne gennem fradragsret for rente-marginalen medfører en skatteudgift. Endelig giver den udbredte adgang til gebyrfri indskrivning af værdipapirer hos udstederen, f.eks. realkreditinstitutter, anledning til en skatteudgift, fordi en depot-udgift, der ikke er fradragsberettiget for privatpersoner, herved bliver til en fradragsberettiget udgift for udstederen.

Afskrivningsreglerne
Der knytter sig skatteudgifter til de generelle afskrivningsregler, når de skattemæssige afskrivninger er gunstigere end den faktiske værdiforringelse af kapitalgoderne. I så fald udskydes skattebetalingen, hvilket øger det privatøkonomiske afkast af investeringen. Rentegevinsten ved skatteudskydelsen er en skatteudgift.

I kapitel 4 behandles denne type skatteudgift, og med det valgte opgørelsesprincip er skatteudgiften af en ikke ubetydelig størrelsesorden.

Opgørelsen af skatteudgiften, der er knyttet til forskellen mellem de skattemæssige og de økonomiske afskrivninger, er imidlertid underlagt usikkerhed og vanskeliggøres bl.a. af manglen på danske estimater for den faktiske økonomiske nedslidning af kapitalgoderne.

 

1  af  5Næste