Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige4  af  5Næste

4. Skatteudgiften ved afskrivningsreglerne


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

4.1 Indledning
Skatteudgifter i forbindelse med særregler i afskrivningssystemet- f.eks. straksafskrivninger af forsøgs- og forskningsudgifter -blev beskrevet i Skatteudgifter i Danmark, oktober 1996. Den senesteberegning af skatteudgiften i forbindelse med disse særregler viser,at den andrager ca. 1,6 mia.kr. i 1997 (tabt provenu), jf. kapitel 2.

Der kan imidlertid også knyttes skatteudgifter til de almindeligeafskrivningsregler i skattesystemet. Disse opstår generelt, nårde skattemæssige afskrivninger på kapitalgoder er størreend den faktiske værdiforringelse af kapitalapparatet som følgeaf fysisk og teknologisk forældelse. Derved sker der en udskydelseaf virksomhedens skattebetaling, og rentegevinsten heraf er et tilskud viaskattesystemet til investoren. Størrelsesordnen af subsidiet - ellerskatteudgiften - afhænger fundamentalt af virksomhedens kapitalgodesammensætning,og afskrivningssystemet bidrager således til en forskellig skattemæssigbehandling af de enkelte erhverv.

Skatteudgifterne i forbindelse med de almindelige afskrivningsreglerer genstanden for dette kapitel. I Skatteudgifter i Danmark, oktober1996, valgtes det af bl.a. beregningstekniske årsager at betragtede generelle danske satser for afskrivninger som en del af referencerammen.Dette synspunkt har også tidligere været anlagt, bl.a. i NordiskRåds skatteudgiftsrapport. I dette kapitel søges det for førstegang belyst, hvordan afskrivningsreglerne virker, såfremt der alternativttages udgangspunkt i skøn over de økonomiske afskrivninger.

Skatteudgifter forårsaget af forskelle mellem de skattemæssigeog de økonomiske afskrivninger kan ikke opgøres eksakt, ogdataproblemer - navnligt med hensyn til opgørelsen af de økonomiskeafskrivninger - er betydelige, jf. nedenstående. Sigtet med kapitleter derfor hovedsageligt at illustrere en metode til beregning af skatteudgiftenog illustrere, hvorledes afskrivningsreglerne påvirker de enkelteerhverv.

 

4.2 Skatteudgiften vedskattemæssige afskrivninger
Afskrivningssystemet udspringer af Statsskattelovens 6, der hjemler fradragfor omkostninger, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholdeindkomsten, herunder ordinære afskrivninger. Indkomstbegrebet indebærer,at værdiforringelsen af aktiver anses for en fradragsberettiget omkostning.Da aktiver typisk har en levetid udover anskaffelsesåret, er det nødvendigtat periodisere værdiforringelsen, hvilket er baggrunden for skattesystemetsafskrivningsregler. Det giver derfor ikke i sig selv anledning til skatteudgifter,at der gives mulighed for at afskrive skattemæssigt på aktiver.

Skatteudgiften opstår, når årets skattemæssigeafskrivninger er større end årets faktiske værdiforringelseaf kapitalgodet - de såkaldte økonomiske afskrivninger. Dervedbliver virksomhedens skattebetaling udskudt, hvilket afføder en rentegevinst.Skatteudgiften er denne rentegevinst efter skat.

Økonomiske afskrivninger defineres generelt som reduktionen iet kapitalgodes værdi over en given periode, hvor værdien afkapitalgodet svarer til nutidsværdien af det afkast, kapitalgodetisoleret set forårsager i dets restlevetid. De økonomiske afskrivningerskyldes selve anvendelsen af kapitalgodet (slitage mv.) samt den generelleøkonomiske forældelse af kapitalgodet som følge af teknologiskudvikling. De økonomiske afskrivninger er således et begreb,der sjældent nøjagtigt kendes af virksomhederne eller myndighedernefør investeringsprojektet er overstået.

De skattemæssige afskrivninger er udformet efter tre grundlæggendehensyn. For det første skal de skattemæssige afskrivningeri passende omfang afspejle de økonomiske afskrivninger, hvilket blandtandet er årsagen til, at bygninger afskrives med en lavere sats enddriftsmidler, ligesom f.eks. edb-software afskrives hurtigere end mere traditioneltværktøj. For det andet skal skattesystemet være enkeltat administrere for virksomhederne og myndighederne, hvilket tilsiger såstandardiserede og enkle afskrivningsmetoder som muligt. Endeligt har gunstigeafskrivningsregler været anvendt som et middel til at fremme investeringerog sikre konkurrenceevnen.

De økonomiske og skattemæssige afskrivninger er som hovedregelikke ens, hvilket medfører, at afskrivningsreglerne påvirkerinvesteringsbeslutningerne. Dette forhold kan illustreres ved at sammenligneen kapitalgodeinvestering og en obligationsinvestering med samme rentabilitetfør skat og samme risiko.

Antag at en obligationen koster 500 enheder og giver et afkast på50 enheder i ti perioder, hvorefter obligationen tilbagebetales. Den internerente af obligationsinvesteringen er således 10 pct. før skat.Når afkastet af obligationen bliver beskattet med 34 pct. vil deninterne rente af obligationsinvesteringen blive 6,6 pct. - svarende til(10 pct.) (1-0,34).

Kapitalgodet antages tilsvarende at koste 500 enheder og medføreren strøm af indtægter på 81,4 enheder i ti perioder.Den interne rente på investeringsprojektet er tilsvarende 10 pct.før skat, jf. tabel 4.1.

Afkastet før skat af de to investeringer er således ens,og for investorerne eksisterer der ikke nogen tilskyndelse til at vælgeden ene investering fremfor den anden.

Et neutral skattesystem vil sikre, at de to investeringer forbliver ligeattraktive efter skat. Neutrale skatteregler sikrer altså, at deninterne rente af investeringen i kapitalgodet efter skat bliver 6,6 pct.,svarende til den interne rente efter skat for obligationen.

Afkastet efter skat af investeringen i kapitalgodet afhænger afdet valgte afskrivningssystem, hvilket kan anskueliggøres ved atsammenligne skattebetalingerne for investeringen i kapitalgodet under toforskellige skattemæssige afskrivningssystemer - ét baseretpå økonomiske afskrivninger og ét baseret på lineæreafskrivninger.

Den økonomiske afskrivning i enhver periode svarer til reduktionenaf kapitalgodets værdi. I første periode andrager den økonomiskeafskrivning således 31,4, svarende til nutidsværdien af indtægtsstrømmenprimo perioden (500) minus nutidsværdien af indtægtsstrømmenultimo perioden (468,6). Idet den interne rente anvendes som diskonteringsfaktorhaves, at de akkumulerede afskrivninger netop svarer til initial investeringenpå 500, jf. tabel 4.1. Det er således en forudsætningfor beregningen, at den sparede skat kan genplaceres til den interne rente.Det bemærkes, at de økonomiske afskrivninger er stigendei hele kapitalgodets levetid. Kun i tilfælde af stærkt faldendeindtægter kan de økonomiske afskrivninger være faldende,hvilket kan være tilfældet ved hastig teknologisk forældelseaf kapitalgodet.

Tabel 4.1. Skattesystem baseret på økonomiske afskrivninger.

Periode

Brutto-

indkomst

Økonomiske

afskrivninger

Indkomst efter afskrivninger Skat Indkomst efter skat
1 81,4 31,4 50,0 17,0 64,4
2 81,4 34,5 46,9 15,9 65,4
3 81,4 38,0 43,4 14,8 66,6
4 81,4 41,8 39,6 13,5 67,9
5 81,4 45,9 35,4 12,1 69,3
6 81,4 50,5 30,8 10,5 70,9
7 81,4 55,6 25,8 8,8 72,6
8 81,4 61,1 20,2 6,9 74,5
9 81,4 67,3 14,1 4,8 76,6
10 81,4 74,0 7,4 2,5 78,9
I alt 814 500 314 107 707

Anm.: Investeringen andrager 500 enheder i periode 0 og medfører en strømaf indtægter på 81,4 enheder i 10 perioder. Den interne rentefør skat af investeringsprojektet er 10 pct. De skattemæssigeafskrivninger er lig de økonomiske afskrivninger, som er givet vedfaldet i investeringsgodets nutidsværdi i perioden. Den interne renteefter skat af investeringsprojektet er 6,6 pct. Der anvendes en skattesatspå 34 pct.

Med de økonomiske afskrivninger vil den interne rente efter skataf investeringsprojektet andrage 6,6 pct., hvilket netop svarer til deninterne rente efter skat ved obligationsinvesteringen. Skattesystemet virkeri denne situation ikke forvridende for investors valg mellem kapitalgodeinvesteringog obligationsinvestering og udløser ingen skatteudgift.

Hvis afskrivningssystemet derimod baseres på lineære afskrivninger,skal kapitalgodet afskrives lineært over levetiden på 10 år.Da de lineære afskrivninger i investeringsprojektets første5 perioder er større end de økonomiske afskrivninger, modtagerinvestor dermed større fradrag i den skattepligtige indkomst, hvilketreducerer skattebetalingen. Omvendt er skattebetalingen større iinvesteringsprojektets sidste 5 perioder, jf. tabel 4.2. Den ændredeafskrivningsprofil medfører, at den interne rente efter skat i kapitalgodeinvesteringen nu bliver 6,9 pct. - altså 0,3 pct. højere endi tilfældet med økonomiske afskrivninger. Skatteudgiften ernetop denne forøgelse af det privatøkonomiske afkast af investeringsprojektetsom følge af afskrivningsreglerne.

Tabel 4.2. Skattesystem baseret på lineære afskrivninger.

Periode

Brutto-

indkomst

Lineære af-skrivninger Indkomst efter afskrivninger Skat

Indkomst

efter skat

1 81,4 50,0 31,4 10,7 70,7
2 81,4 50,0 31,4 10,7 70,7
3 81,4 50,0 31,4 10,7 70,7
4 81,4 50,0 31,4 10,7 70,7
5 81,4 50,0 31,4 10,7 70,7
6 81,4 50,0 31,4 10,7 70,7
7 81,4 50,0 31,4 10,7 70,7
8 81,4 50,0 31,4 10,7 70,7
9 81,4 50,0 31,4 10,7 70,7
10 81,4 50,0 31,4 10,7 70,7
I alt 814 500 314 107 707

Anm.: Investeringen er som i forudgående tabel. De skattemæssige afskrivningerer lineære svarende til 1/10 af den initiale investering. Den internerente efter skat andrager nu 6,9 pct.

Et afskrivningssystem, hvor kapitalgoderne systematisk afskrives hurtigere,end de økonomiske afskrivninger berettiger, medfører således,at investorens privatøkonomiske afkast af investeringsprojektet forøges.Derved bidrager skattesystemet til en forvridning af investeringsbeslutningen.

 

4.3 Opgørelsenaf skatteudgifter vedrørende afskrivningssystemet i andre lande
De økonomiske afskrivninger er - som det fremgår af ovenstående- et kompliceret begreb og kendes ikke af virksomhederne. Det er såledesikke realistisk at basere et afskrivningssystem på de økonomiskeafskrivninger. Subsidieringen af erhvervenes investeringer, der er knyttettil de mere summariske afskrivningsregler, indgår derfor normalt ikkei landenes opgørelser af skatteudgifterne. I Nordisk Råds Skatteudgiftsrapporttilrådes således, at de gældende afskrivningsregler betragtessom en del af referencerammen, hvilket også var tilgangsvinklen vedberegningen af skatteudgifter i forbindelse med Skatteudgifter i Danmark,1996.

Der eksisterer - lidt groft inddelt - fire forskellige tilgangsvinklertil beregningen af skatteudgifter i forbindelse med afskrivningerne. Etyderpunkt er at antage, at det gældende afskrivningssystem er referenceramme,hvorved der pr. definition ikke eksisterer skatteudgifter i forbindelsemed afskrivningsreglerne. Dette standpunkt indtages af Belgien og Portugal.Et andet yderpunkt er at inddrage alle afskrivninger i beregningen af skatteudgiftenuden hensyntagen til, at en vis del af afskrivningerne dækker overde sande økonomiske afskrivninger. Herved fremkommer en meget storskatteudgift. Denne tilgangsvinkel anlægges af Irland. England ogCanada foretager tilsvarende beregninger, men pointerer dog i anmærkningerne,at ikke hele afskrivningsbeløbet kan karakteriseres som skatteudgift.

Finland er det eneste land, der søger at anvende de økonomiskeafskrivninger som referenceramme. Disse beregninger foretages at et økonomiskforskningsinstitut, Government Institut for Economic Research (VATT), ogoffentliggøres årligt.

For hovedparten af landene, der offentliggør skatteudgifter -f.eks. Australien, Østrig, Tyskland, Italien, Danmark, Holland ogSpanien - knyttes skatteudgifterne sig til afskrivningsregler, der i forholdtil de generelle skatteregler er særligt gunstige. Denne tilgangsvinkelsynes at være velbegrundet, så længe afskrivningsraterneer forsøgt holdt i harmoni med den faktiske nedslidning - dvs. hvorden ikke søges at give et skattebaseret subsidie til investorerne.I det efterfølgende undersøges, hvorvidt dette ogsåkan hævdes at være gældende i Danmark, ved at anvendeet mål for de økonomiske afskrivninger som referenceramme.Det undersøges ligeledes, hvor følsom en sådan opgørelseer over for den usikkerhed, der knytter sig til størrelsen af deøkonomiske afskrivninger.

4.4 Eksempel påmodel for skatteudgift ved afskrivningsreglerne
I dette afsnit opstilles en model til beregning af skatteudgiften, hvorde økonomiske afskrivninger anvendes som referenceramme. Afsnittetindledes med de afgrænsninger og antagelser der er nødvendigeat foretage for at opstille en model til skatteudgiftsberegning.

Referencerammen: de økonomiske afskrivninger
Subsidieelementet i afskrivningssystemet består grundlæggendei den likviditets- og rentegevinst, investor opnår, når de skattemæssigeafskrivninger er større end de økonomiske afskrivninger ibegyndelsen af investeringsprojektets levetid. Den naturlige referencerammefor afskrivningssystemet er derfor de økonomiske afskrivninger.

Den økonomiske afskrivning på et kapitalgode i en givenperiode er generelt givet ved faldet i nutidsværdien af kapitalgodetsafkast, der er forårsaget af anvendelse af kapitalgodet i perioden.I praksis er estimationen af de økonomiske afskrivninger underlagtbetydelig usikkerhed. Der er i det foreliggende valgt at anvende estimaternefra Hulten og Wyhoff (1981), jf. tabel 4.3. OECD har ogsåanvendt denne kilde i Taxing Profit in a Global Economy (1991). Det bemærkesat anvendelsen af estimaterne for de økonomiske afskrivninger i tabel4.3 implicerer, at disse er faldende i kapitalgodets levetid imodsætning til de stigende økonomiske afskrivningeri eksemplet i tabel 4.1.

Tabel 4.3. Estimat af økonomiske afskrivninger.

Asset Classes and Rates of Economic Depreciation

(Annual Percentage Rates of Decline)

Gnst. levetid (år)

Producer Durable Equipment:

1. Furniture and fixtures 0,1100

2. Fabricated metal products 0,0917

3. Engines and turbines 0,0786

4. Tractors 0,1633

5. Agricultural machinery (except tractors) 0,0971

6. Construction machinery (except tractors) 0,1722

7. Mining and oilfield machinery 0,1650

8. Metalworking machinery 0,1225

9. Special industry machinery (not elsewhere classified) 0,1031

10. General industrial equipment 0,1225

11. Office, computing, and accounting machinery 0,2729

12. Service industry machinery 0,1650

13. Electrical transmission, distribution, and industrial apparatus 0,1179

14. Communications equipment 0,1179

15. Electrical equipment (not elsewhere classified) 0,1179

16. Trucks, buses, and truck trailers 0,2537

17. Autos 0,3333

18. Aircraft 0,1833

19. Ships and boats 0,0750

20. Railroad equipment 0,0660

21. Instruments 0,1473

22. Other 0,1473



Private Nonresidental Structures:

1. Industrial 0,0361

2. Commercial 0,0247

3. Religious 0,0188

4. Educational 0,0188

5. Hospital and institutional 0,0233

6. Other 0,0454

7. Public utilities 0,0316

8. Farm 0,0237

9. Mining exploration, shafts, and wells 0,0563

10. Other 0,0290



9,1

10,9

12,7

6,1

10,9

5,8

6,1

8,2

9,7

8,2

3,7

6,1

8,5

8,5

8,5

3,9

3,0

5,5

13,3

15,2

6,8

6,8







27,7

40,5

53,2

53,2

42,9

22,0

31,6

42,2

17,8

34,5

Anm.: Kilden er C.R. Hulten og F.C.Wyhoff: The measurement of Economic Depreciation,i C.R. Hulten (red.): Depreciation and the Taxation of income from capital,The Urban Institute Press, Washington D.C. (1981). Det er valgt ikke atoversætte teksten. Den gennemsnitlige levetid er opgjort som den reciprokkeværdi af den økonomiske afskrivningsrate og er ikke fra førnævntekilde.

Estimatet for de økonomiske afskrivninger er den størsteusikkerhedsfaktor ved beregningerne af skatteudgiften, og følsomhedsberegningerheraf vil derfor indgå i nedenstående eksempel på beregningaf skatteudgiften.

Hvilket år skal skatteudgiften tilknyttes?
Skatteudgiften i forbindelse med afskrivningen af et kapitalgode kan principieltberegnes med udgangspunkt i enten et enkelt år eller i hele kapitalgodetslevetid.

Hvis der tages udgangspunkt i et enkelt år, vil skatteudgiftenvære forskellen mellem skatteværdien af de skattemæssigeafskrivninger og skatteværdien af de økonomiske afskrivningeri det pågældende år. Hvis skatteudgiften beregnes medudgangspunkt i tilskuddet gennem skattesystemet til kapitalgodet i heledets levetid, er skatteudgiften forskellen mellem skatteværdien afde skattemæssige og de økonomiske afskrivninger - målti nutidsværdi - i hele kapitalgodets levetid.

Det er valgt at lade skatteudgiften være knyttet til kapitalgodeti hele dets levetid og ikke alene året, hvori investeringen findersted. Dette periodiseringsprincip ligger generelt bag opgørelseni Skatteudgifter i Danmark, oktober 1996. Skatteudgiften svarersåledes til nutidsværdien af det ekstraprovenu, der ville fremkomme,hvis de skattemæssige afskrivninger var lig de økonomiske afskrivninger.

Skal skatteudgiften knyttes til kapitalbeholdning eller investeringerne?
Beregningen af skatteudgiften ved afskrivningsreglerne kan principielt tageudgangspunkt i enten kapitalbeholdningen eller investeringerne.

Hvis skatteudgiften knyttes til kapitalbeholdningen, skal størrelsesordnenangive den samlede subsidiering af den foretagne kapitalakkumulation. Skatteudgiften,der er knyttet til kapital af ældre årgange, skal svare tilbåde den historiske og den fremtidige subsidiering af kapitalgodet.Skatteudgiften vil således afspejle både historiske afskrivnings-og skatteregler samt det nuværende og kommende skattesystem.

Skatteudgiften knyttet til kapitalapparatet er derfor både megetkompleks at beregne og at fortolke. Udfra et ønske om en entydigfortolkning af skatteudgiften af afskrivningsreglerne er det valgt at læggeårets investeringer til grund for beregningen.

Eksempel på skatteudgiftsmodel vedrørende afskrivninger
Skatteudgiften, der er knyttet til en investering, beregnes principieltved at fratrække skatteværdien (målt i nutidsværdi)af de økonomiske afskrivninger fra skatteværdien (målti nutidsværdi) af de skattemæssige afskrivninger, jf. boks4.1.

Boks 4.1. Eksempel på beregning af skatteudgift.

Antag at den økonomiske afskrivningsrate på maskiner tilmetalbearbejdning er 12,25 pct. Den skattemæssige afskrivningsratepå driftsmidlet er 30 procent. For et selskab med en marginal skattesatspå 34 pct. vil en investering på 1 mill.kr. medføre enskatteværdi (nutidsværdi) af de skattemæssige afskrivningerpå ca. 306.000 kr. ved en diskonteringsfaktor på 5 pct. I modsætninghertil vil de økonomiske afskrivninger kun medføre en skatteværdi(nutidsværdi) på ca. 254.000 kr. Afskrivningsreglerne forøgerderfor investeringens profitabilitet med 52.000 kr. - svarende til 5,2 pct.af investeringsomkostningen.



I 1992 androg de årlige bruttoinvesteringer i maskiner til metalbearbejdningca. 630 mill.kr. i erhvervene, der fremstillede maskiner samt jern- og metalvarer.Skatteudgiften vedrørende investeringerne i maskiner til metalbearbejdningkan derved beregnes til at udgøre knap 33 mill.kr. (5,2 pct. af 630mill.kr.).

Beregninger af ovenstående type i boks 4.1 kan principielt foretagesfor alle investerede kapitalgoder fordelt på investerende erhverv.Fordelingen af bruttoinvesteringerne på erhverv og kapitaltype findesi Danmarks Statistiks investeringsmatricer. Investeringsmatricerne skalkorrigeres for en række forhold - bl.a. de offentlige erhvervsmæssigeinvesteringer - før de kan anvendes til estimation af skatteudgiftenvedrørende afskrivningsreglerne, jf. afsnit 4.5 nedenfor. Investeringsmatricernehar følgende form, hvor yi,jangiver investeringen af kapitalgode i, der er foretaget af erhverv j. nangiver antal af erhverv og m antal af kapitalgodetyper.

 

 

 

 

 

Skatteudgiften fordelt på erhverv og kapitalgode estimeres vedtil hvert kapitalgode i hvert erhverv at finde forskellen mellem skatteværdienaf de skattemæssige afskrivninger og de økonomiske afskrivningerberegnet i nutidsværdien. Med saldoafskrivninger og under antagelseaf, at virksomhederne har overskud i hele perioden, vil skatteværdien(målt i nutidsværdi) af afskrivningerne pr. investeringskroneandrage:

 

 

 

rj angiver den nominelle efter-skat rente for erhvervj, j angiver marginalskatten i det j'te erhverv, ogi,j angiver den skattemæssigafskrivningsrate for i'te kapitalgode i det j'te erhverv (saldoafskrivning).Ledet (1+rj/2) korrigerer skatteværdien for detforhold, at den gennemsnitlige investering foretages medio året. Skatteværdien(målt i nutidsværdi) af de økonomiske afskrivninger vilpå tilsvarende vis pr. investeringskrone andrage:

 

 

 

hvor i,j angiver den økonomiskeafskrivningsrate for i'te kapitalgode i det j'te erhverv. Skatteudgiftenknyttet til den marginale investering i kapitalgodet i for erhvervet j erderved:

 

 

 

Skatteudgiften for den marginale investering, i,j, er positiv, når skattereglerne bidrager til atudskyde skattebetalingen. Hvis i,jer negativ bidrager skattesystemet til en skattesanktion af den marginaleinvestering - f.eks. hvis der ikke tillades skattemæssige afskrivningerpå kapitalgodet.

Ved at anvende udtrykket for skatteudgiften knyttet til den marginaleinvestering kan det indirekte tilskud via skattesystemet til hvert kapitalgodefordelt på erhverv beregnes ved at gange i,j med størrelsen af investeringen i det pågældendekapitalgode for det pågældende erhverv, yi,j. Skatteudgifter andrager derfor:

 

 

 

 

 

4.5 Beregning af skatteudgiftenved afskrivnings-reglerne

I dette afsnit anvendes modellen, der er opstillet i afsnit 4.4, tilberegning af skatteudgiften ved afskrivningsreglerne samt til fordelingaf skatteudgiften på erhvervene. Beregningerne er underlagt en ikkeubetydelig usikkerhedsmargin og vil derfor være ledsaget af følsomhedsberegninger.

Investeringsdata
Investeringsmatricen fra Danmarks Statistik indeholder detaljerede oplysningerom investeringernes fordeling på investerende erhverv. De senesteforeliggende investeringsmatricer er fra 1992. Til det foreliggende arbejdeer det valgt at fordele investeringsgoderne på to-cifret SITC nummer(derved fås i alt 43 forskellige typer af kapitalgoder) opgjort iårets priser, men ekskl. moms. I investeringsmatricerne er der 59investerende erhverv.

Investeringsmatricen inkluderer de offentlige erhvervsmæssige investeringerfordelt på aktivitet (erhverv), og det er nødvendigt at korrigereinvesteringsmatricen for disse investeringer. Til det formålet erandelen af offentlige erhvervsmæssige investeringer i de 59 erhvervfratrukket investeringstallene. Desuden er investeringsmatricerne korrigeretfor negative investeringer, ligesom de ikke-afskrivningsberettigede privateboliginvesteringer er taget ud af datamaterialet.

For at beregne skatteudgiften i 1997-niveau er det valgt at fremskriveinvesteringerne med væksten i de konjunkturfølsomme erhvervsinvesteringerfra seneste konjunkturvurdering, jf. Økonomisk Oversigt august1997.

Afskrivninger og marginalskat
De skattemæssige afskrivningssatser er umiddelbart tilgængeligei afskrivningslovgivningen. Driftsmidler og skibe saldoafskrives med 30procent (er årets ultimosaldo under 8.600 kr. (1996-priser) kan beløbetstraksafskrives). Lineære afskrivninger (bygninger) og forskudsafskrivningeromregnes til en beregnet saldo-afskrivningssats, der giver samme skatteværdiaf afskrivningerne som de lineære afskrivninger. Desuden tages derhøjde for særlige afskrivningsregler for udvalgte kapitalgoder(dræningsanlæg mv.), og der modregnes for, at visse aktiverikke er afskrivningsberettigede (f.eks. kontorbygninger). Sidstnævnteaktiver vil således være underlagt en skattesanktion.

De reale økonomiske afskrivninger for kapitalgoderne - der udgørreferencerammen for skatteudgifterne - forudsættes at være givetved raterne i tabel 4.3. Kapitalgodernes nominelle værdiforringelse,i,j, består da af aktivernesreale værdiforringelse fratrukket prisstigningen på den resterendedel af aktivet. Hvis inflationen således andrager 2 pct. og den realeværdiforringelse udgør 12,25 pct., vil den nominelle værdiforringelseandrage 10,5 pct., svarende til (0,1225) - (0,02) (1-0,1225).

Marginalskatten antages at være 34 pct. for alle erhverv, selvommarginalskatten må formodes at være højere for aktiviteterdrevet i personligt ejede virksomheder. Selskaber, der ikke er omfattetaf aconto-ordningen for selskabsskat, betaler en selskabsskat på 38pct., men betaler til gengæld skatten 1-1 år senere end virksomhederi aconto-ordningen. Forskellen på 11,75 pct. antages at svare tilrentefordelen ved den længere kredittid på skattebetalingen.Marginalskatten for disse virksomheder er således effektiv 34 pct.Det forudsættes desuden, at virksomhederne har overskud i hele periodenog derved faktisk kan anvende de skattemæssige afskrivninger.

Det bemærkes, at modellen beregner skatteudgiften under forudsætningaf, at aktivet anvendes i hele dets levetid og derefter omkostningsfritskrottes. Der tages således ikke højde for handel med aktivet,herunder virkningen af genvundne afskrivninger og forhøjede skattemæssigebegyndelsesafskrivninger (f.eks. ved bygninger). Dette bevirker isoleretset, at skatteudgiften overvurderes.

Der tages ved beregningen af skatteudgiften desuden højde forforskudsafskrivninger på dele af bygningsinvesteringer samt påskibe mv. Der lægges til grund, at forskudsafskrivningsreglerne anvendesfuldt ud.

Fordeling af skatteudgiften på erhverv
Størrelsesordenen af skatteudgiften kan kun beregnes meget approksimativtaf hensyn til de betydelige usikkerhedsfaktorer, der er knyttet til denbeskrevne model.

Fordelingen af skatteudgiften på erhvervene kan bedre analyseresved anvendelse af modellen, da denne ikke er underlagt samme usikkerhedmed hensyn til fremskrivningsfaktorer, sektorforskydninger i investeringsomfangmv.

Fordelingen af skatteudgiften på erhvervene afhænger fundamentaltaf virksomhedernes kapitalgodesammensætning. Kapitalintensive virksomhedervil generelt få et større subsidie i forhold til værditilvækstenved gunstige afskrivningsregler end mere arbejdskraftstunge virksomheder.Tilsvarende vil virksomheder, der hovedsageligt investerer i kapitalgodermed særligt fordelagtige afskrivningsmuligheder - f.eks. forskudsafskrivninger- generelt få et større subsidie end virksomheder med en meretraditionel kapitalgodesammensætning.

Modellen til beregning af skatteudgiften ved afskrivningsreglerne egnersig således til at anskueliggøre den relative betydning forerhvervene af de almindelige afskrivningsregler. Med den valgte referencerammefor afskrivningerne vil det dog gælde, at alle erhverv nettobegunstigesaf de nuværende afskrivningsregler.

De kapitalintensive erhverv i den primære sektor og i fremstillingssektorener karakteriseret ved at have store bruttoinvesteringer og derfor ogsåstore indirekte subsidier gennem afskrivningsreglerne i forhold til erhvervenesværditilvækst. For søtransport er dette forhold navnligtudtalt, idet forskudsaf-skrivninger på skibe bidrager til en betydeligskatteudgift til erhvervet, der andrager ca. 5,6 pct. af erhvervets værditilvækst.

Serviceerhvervene - ekskl. søtransport - er derimod karakteriseretved markant lavere skatteudgift i forhold til værditilvæksten.Lavere investeringsomfang i de arbejdskrafttunge serviceerhverv medførersåledes, at den indirekte støtte til erhvervet er mindre iforhold til primære og sekundære erhverv, jf. tabel 4.4.

Tabel 4.4. Fordeling af skatteudgift ved afskrivning påerhverv, 1997.

Erhverv

Skatteudgifter

i alt

Andel af

erhvervets

investeringer

Andel af

erhvervets

værditilvækst

mill.kr. ---------- pct. ---------

Primær erhverv

Landbrug mv.

Brunkul, råolie og naturgas



935

390



9,0

10,4



2,7

3,4

Fremstillingserhverv

Olieraffinaderi

Næringsmiddel

Nydelsesmiddelindustri

Leverandører til byggeri

Jern- og metalindustri

Transportmiddelindustri

Kemisk industri

Anden industri



25

475

60

200

595

105

480

290



5,8

8,4

6,9

7,1

6,6

7,0

8,0

7,5



1,9

1,8

1,3

1,2

1,0

2,0

1,7

0,8

Serviceerhverv

Handel

Søtransport

Anden transport

Finansiel virksomhed

Andre tjenesteydende erhverv .



850

495

415

20

570



7,7

9,9

4,4

0,8

3,2



0,8

5,6

0,6

0,1

0,4

Bygge og anlæg 275 5,4 0,5
I alt 6.180 6,5 1,0


Anm.: Beregningerne er baseret på fordelingen af erhvervenes investeringi 1992, opregnet til 1997-niveau, jf. tidligere.

Forskellen i den indirekte støtte gennem afskrivningsreglernekan også anskueliggøres ved at betragte skatteudgifterne fordeltpå typer af investerings-goder. Skatteudgiften som andel af investeringsomfangeter generelt større for bygninger end ved driftsmidler. Begrænsningeri afskrivningsmulighederne for kontorbygning mv. gør dog, at skatteudgiftener begrænset for serviceerhverv. Der er desuden knyttet mindre skatteudgiftervedrørende driftsmidler til serviceerhvervene - dog ikke søtransport- end til de øvrige erhverv. Det skyldes i overvejende grad, at deskattemæssige afskriv-ninger på kapitalgoderne i serviceerhverveneer i bedre overensstemmelse med den faktiske værdiforringelse, enddet er tilfældet for de øvrige erhverv, jf. tabel 4.5.

Tabel 4.5. Fordeling af skatteudgift på driftsmiddel- ogbygnings-investeringer samt på erhverv, 1997.

Erhverv ---- Driftsmidler ---- ---- Bygninger ----

Skatte-

udgift

Andel af

investering i driftsmiddel

Skatte-

udgift

Andel af investering i bygning
mill.kr.

pct.

mill.kr. pct.

Primær erhverv

Landbrug mv.

Brunkul, råolie og naturgas



350

95



5,6

5,7



585

295



14,3

14,2

Fremstillingserhverv

Olieraffinaderi

Næringsmiddel

Nydelsesmiddelindustri

Leverandører til byggeri

Jern- og metalindustri

Transportmiddelindustri

Kemisk industri

Anden industri



20

255

35

140

375

75

255

195



5,3

6,2

5,2

5,9

5,0

5,8

5,6

6,0



5

215

20

60

215

30

225

100



14,7

14,9

14,5

14,0

14,7

14,6

14,9

14,6

Serviceerhverv

Handel

Søtransport

Anden transport

Finansiel virksomhed

Andre tjenesteydende erhverv



195

490

265

60

440



3,1

9,9

3,4

3,3

3,3



655

5

150

-45

135



13,8

8,5

9,3

-7,8

2,9

Bygge og anlæg 200 4,4 75 14,7
I alt 3.445 4,9 2.725 11,3


Anm.: Beregningerne er baseret på fordelingen af erhvervenes investeringeri 1992, opregnet til 1997-niveau, jf. tidligere.

Beregningernes følsomhed
Beregningen af skatteudgiften er forbundet med stor usikkerhed, hvilketer en naturlig følge af de mange - og detaljerede - antagelser dergøres i modellen. F.eks. er de anvendte estimater for de økonomiskeafskrivninger beregnet i 1981 på amerikanske data, og de måderfor formodes ikke at være fuldt repræsentative for de økonomiskeafskrivninger i Danmark - bl.a. tyder empiri på, at den teknologiskeudvikling medfører en forøgelse af den økonomiske afskrivningpå visse kapitalgoder. Hertil kommer, at amerikanske skatte- og afgiftsreglerkan have påvirket kapitalgodesammensætningen, og dermed implicitberegningen af de økonomiske afskrivninger. Endeligt er der i detforeliggende arbejde kun er anvendt en marginalskat på 34 pct., hvilketgivetvis er for lavt for personligt drevede virksomheder. I boks 4.2 eren række punkter, der trækker i retning af henholdsvis over-og undervurdering af skatteudgifterne opsummeret.

Boks 4.2. Faktorer der påvirker beregningerne.  Hvad trækker i retning af overvudering
af skatten:
Hvad trækker i retning af undervudering
af skatten

  • Øknomiske afskrivninger kan være undervuderet som følje af teknologisk udvikling siden estimation.

  • Andelsselskaber kan ikke afskrive bygninger skattemæssigt

  • Fremført underskud: Der erikke rentetilskrivning på fremført underskud, og underskud kan højst fremføres 5 år.

  • Virkninger af omsætning af formuegoder inddrages ikke i beregningen.
  • Marginalskatten er sat til 34 pct. for personligt drevne virksomheder.

  • Straksafskrivninger af tilbygninger mv. indgår ikke i beregningerne.

  • Der er anlagt et moderat skøn for inflationen på godt 2 pct. i aktivernes levetid, hvilket reducerer skatteudgif-ten, da de nominelle økonomiske afskrivninger er større, jo lavere infla-tionen er.

Antagelsen om størrelsesordnen af de økonomiske afskrivningerer underlagt betydelig usikkerhed, og er samtidig afgørende for estimationenaf skatteudgiften samt dennes fordeling på erhvervene. Det er derforhensigtsmæssigt at undersøge, hvor robust størrelsenaf skatteudgiften er med hensyn til antagelserne om de økonomiskeafskrivninger. Til det formål er det undersøgt, hvorledes enforhøjelse af de økonomiske afskrivninger med 25 pct. påvirkerskatteudgiften. En forhøjelse af den økonomiske afskrivningssatsmed 25 pct. svarer til en reduktion af kapitalgodernes forventede levetidmed 20 pct.

Tabel 4.6. Følsomheden af fordelingen af skatteudgifterneved reduktion i kapitalgodernes forventede levetid på 20 pct., 1997,mill.kr.

Erhverv

Økonomiske

afskrivninger...

Forskel

...som før ... +25 pct.

Primær erhverv

Landbrug

Brunkul, råolie og naturgas



935

390



685

285



-250

-105

Fremstillingserhverv

Olieraffinaderi

Næringsmiddel

Nydelsesmiddelindustri

Leverandører til byggeri

Jern- og metalindustri

Transportmiddelindustri

Kemisk industri

Anden industri



25

475

60

200

595

105

480

290



15

345

40

140

415

75

345

210



-5

-130

-20

-60

-180

-30

-135

-80

Privat service

Handel

Søtransport

Anden transport

Finansiel virksomhed

Andre serviceerhverv



Bygge og anlæg



850

495

415

20

570



275



605

380

270

-25

230



185



-245

-115

-145

-45

-340



-90

I alt 6.175 4.200 -1.975

Hvis det lægges til grund,at den økonomiske levetid er 20 pct. kortere end anført itabel 4.3, vil skatteudgiften forbundet med afskrivningsreglerne i sagensnatur blive reduceret. I det anførte eksempel reduceres skatteudgifternemed knap 32 pct. Opgørelsen af skatteudgifterne er såledesfølsomme, men selv med en markant reduktion i aktivernes antagedelevetid vil der stadig være en skatteudgift forbundet med afskrivningsreglerne.Aktivernes antagede levetid skal således reduceres med mere end 75pct. i forhold til de anførte estimater i tabel 4.3, før denaggregerede skatteudgift er nul.

 

/tableborder="1">

/root>

Forrige4  af  5Næste