3. Nyt lønsystem for overenskomstansatte akademikere
3.1. Indledning
I dette kapitel gennemgås elementerne i det nye lønsystem for ansatte efter overenskomsten for akademikere i staten, 1 der er aftalt som en permanent ordning.
Formålet med det nye lønsystem er at øge den lokale fleksibilitet ved at fjerne en række af de begrænsninger, der er i det eksisterende ("gamle") lønsystem.
Hensigten er, at frihedsgraderne kan anvendes til at:
- fremme gode, udviklende arbejdspladser
- understøtte kompetenceudvikling, kvalitetsudvikling og resultatorientering
- rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere.
Forudsætningen for at disse mål opfyldes er en øget bevidsthed hos ledelse og medarbejdere om at anvende lønnen som et aktivt redskab.
3.2. DækningsområdeLønsystemet omfatter:
- nyansatte, der ansættes i henhold til akademikeroverenskomsten fra og med den 1. januar 1998, dog ikke medarbejdere, der rekrutteres fra anden statslig ansættelse inden for akademikeroverenskomstens område, og som ønsker at blive på det "gamle" lønsystem.
- allerede ansatte, der vælger at overgå til det nye lønsystem eller som overgår i forbindelse med, at der aftales tillæg.
Ovenstående gælder også overenskomstansatte medarbejdere, der aflønnes af eksterne (forsknings)midler.
Overenskomstansatte special- og chefkonsulenter er omfattet af det nye lønsystem for overenskomstansatte akademikere i staten, jf. afsnit 3.8.
For lønnede ph.d.- stipendiater og akademiske praktikanter 2 er det aftalt, at de er omfattet af det nye lønsystems muligheder for at opnå individuelle funktions- og kvalifikationstillæg.
Lønsystemet omfatter ikke:
- Akademikergrupper uden for akademikeroverenskomsten med mindre dette senere aftales. F.eks. er ansatte omfattet af overenskomsten for læger i staten og overenskomsten for speciallæger i staten ikke omfattet af det nye lønsystem. Tilsvarende
- gælder for adjunkter og lektorer på private gymnasier (overenskomsten for lærere i gymnasieskolen mv.).
- Deltidsansatte tandlæger ved tandlægeskolerne er ikke omfattet af det nye lønsystem.
- Overenskomstansatte chefer mv.
Lønsystemet består af et basislønforløb og en tillægsdel.
3.3.1. Basisløn
Indplacering på basislønnen sker som hidtil på baggrund af uddannelse og optjent anciennitet efter afsluttet uddannelse.
Der kan ikke som hidtil tillægges yderligere anciennitet i forbindelse med ansættelsen. Eventuelle kvalifikationer og arbejdsmæssige erfaringer, som ikke er anciennitetsgivende, kan i stedet honoreres ved ydelse af kvalifikationstillæg.
Basislønnen udgør følgende beløb:
| Basisløntrin | Pensionsgivende basisløn 1.10.97 |
Nettoløn 1.10.97 |
| 1 | 195.413 | 185.642 |
| 2 | 199.968 | 189.970 |
| 3 | 207.333 | 196.966 |
| 4 | 222.268 | 211. 155 |
| 5 | 237.202 | 225.342 |
| 6 | 249.549 | 237.072 |
| 7 | 261.896 | 248.801 |
| 8 | 272.914 | 259.268 |
Samtlige beløb er angivet i grundbeløb 1. oktober 1997. 3 Basislønnen er angivet som hhv. pensionsgivende løn, dvs. inkl. eget pensionsbidrag på 5 %, og nettoløn, dvs. eksl. egetbidrag. Nettolønnen skal anvendes i forbindelse med indplacering i det nye lønsystem, jf. afsnit 3.12.4 og 3.12.5 Akademikere indplaceres i basislønforløbet 3-8 med de undtagelser, der fremgår af nedenstående oversigt.
3.3.2. Tillæg Der kan aftales tillæg på tre niveauer i det nye lønsystem:
De centrale og decentrale tillæg er stort set opretholdt uændret, men omregnet til grundbeløb 1. oktober 1997. I den hidtidige terminologi er ordene “decentralt” og “lokalt” brugt som synonymer. Decentrale tillæg er i det nye lønsystem tillæg, der aftales på ministerie- eller styrelsesniveau/institutionsniveau, mens lokale tillæg aftales på den enkelte arbejdsplads. Af hensyn til mulighederne for at anvende lønnen som et aktivt værktøj bør vægten i tillægssystemet ligge på det lokale niveau, hvor der kan ydes tillæg til enkeltpersoner eller grupper for varetagelse af særlige funktioner, faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, markedsforhold samt rekruttering og fastholdelse. 3.3.3. Centralt aftalte tillæg (§ 3, stk. 1) Som led i de generelle overenskomstforhandlinger er der mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (efter bemyndigelse) aftalt et antal tillæg, hvoraf hovedparten er stillingsrelaterede. Den overvejende del af de centrale tillæg knytter sig til undervisning og forskning. Herudover drejer det sig om visse tværgående tillæg, som det er fundet hensigtsmæssigt fortsat at aftale centralt: ministersekretærtillæg, rådighedstillæg til fuldmægtige mv., farmaceuttillæg og anciennitetstillæg til HD’ere. Herudover drejer det sig om hjemflytningstillæg og hjemmetillæg til medarbejdere i Udenrigstjenesten. Centralt aftalte tillæg kan kun ændres af overenskomstens parter. For så vidt angår rådighedstillægget, kan der dog decentralt indgås aftale om ændringer. Rådighedstillægget følger det hidtidige anciennitetsforløb. Dvs. at rådighedstillægget stiger, efter at medarbejderen er kommet på sidste trin i basislønnen. For medarbejdere, der overgår til det nye lønsystem, henvises til afsnit 3.12.7 om overgangsordning. 3.3.4. Decentralt aftalte tillæg - til grupper af medarbejdere (§ 3, stk 2) Som noget nyt kan der decentralt aftales tillæg til grupper af medarbejdere i ministerområdet eller dele heraf. Decentrale tillæg kan være relevante på områder, hvor det er hensigtsmæssigt tværgående at honorere på forhånd definerede funktioner eller kvalifikationer med ensartede tillæg. Dette kan være hensigtsmæssigt bl.a. af hensyn til mobiliteten i ministerområdet. Aftalen om decentrale tillæg indgås mellem det pågældende ministerium eller styrelse/institution efter bemyndigelse og den pågældende organisation eller tillidsrepræsentant efter bemyndigelse. Decentrale tillæg vil typisk være tillæg, der ydes for varetagelse af bestemte funktioner - f.eks. undervisning, vagttjeneste o.l. - men der kan også være tale om tværgående kvalifikationstillæg på grundlag af bestemte kvalifikationer - f.eks. kvalifikationer som er opnået ved kursus- eller videreuddannelsesforløb, praksiserfaring af en vis varighed, autorisation, beskikkelse eller lignende. En række af de tillæg, der tidligere var aftalt mellem Finansministeriet og AC i ministerieprotokollatet, har nu status af decentrale tillæg. Ud over aftaler om nye tillæg kan der aftales ændringer af eksisterende tillæg. Forinden der aftales decentrale tillæg bør fordele og ulemper ved den konkrete tillægsordning overvejes, herunder om det vil være mere relevant at honorere de pågældende funktioner eller kvalifikationer individuelt. 3.3.4.1. Finansiering af decentrale tillæg Der er ved overenskomstforhandlingerne i 1997 afsat en pulje til decentrale tillæg. Midlerne i puljen er begrænsede. Derfor skal aftaler om nye decentrale tillæg eller ændringer af bestående tillæg forelægges for Finansministeriet, inden tillæggene kan træde i kraft. Forelæggelsen skal indeholde en angivelse af antallet af medarbejdere, der potentielt omfattes af tillægget eller tillægsændringen. Udgiften til decentrale tillæg indgår i den almindelige bevillingsopskrivning på Finansloven. Medarbejdere, der er omfattet af det nye lønsystem, oppebærer automatisk decentralt aftalte tillæg for den pågældende gruppe. Øvrige medarbejdere omfattes automatisk af decentrale tillæg i forbindelse med overgang til det nye lønsystem. 4 Der skal derfor i budgetlægningen tages højde for, at nyansatte og medarbejdere, der senere vælger at overgå til det nye lønsystem, automatisk oppebærer decentrale tillæg. Fortsættes på næste side 1 I det følgende benævnt akademikeroverenskomsten. 2 Som akademiske praktikanter kan ansættes akademikere, som har væretledige minimum et år. Akademiske praktikanter aflønnes med 80 % afbegyndelseslønnen for den pågældende uddannelsesgruppe.Akademiske praktikanter ansat før 1. januar 1998 kan i lighed med andre vælgeat overgå til det nye lønsystem. 3 Det gælder samtlige beløb i vejledningen. 4 Det skal i den forbindelse bemærkes, at hovedparten af dedecentrale tillæg hidtil har været centralt aftalte iministerieprotokollatet og derfor kan genfindes i det "gamle" lønsystem. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||