5. Lønforsøg på CFU-området

5.1. Rammeaftalen

Kapitel 3 beskriver det nye lønsystem for overenskomstansatte akademikere. På dette område er der tale om en permanent ordning, hvis endelige udformning er fastlagt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne pr. 1. april 1997 til iværksættelse pr. 1. januar 1998.

For det øvrige CFU-område er der ikke tilsvarende ved de centrale overenskomstforhandlinger aftalt konkrete nye lønsystemer for de enkelte personalegrupper. Finansministeriet og centralorganisationerne har derimod indgået en rammeaftale, der fastlægger de overordnede retningslinier for indgåelse af konkrete aftaler om forsøg med nye lønsystemer.

Der henvises til cirkulære af 12. august 1997, der er optaget som bilag 2.

5.1.1. Dækningsområde

Rammeaftalen omfatter såvel tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte som overenskomstansatte omfattet af centralorganisationernes forhandlingsret, dog ekskl. ansatte inden for akademikeroverenskomstområdet og ansatte omfattet af AC's cheflønsaftale.

Rammeaftalen indebærer, at der i perioden 1. januar 1998 - 31. marts 2001 kan aftales forsøg med nye lønsystemer på de områder, som parterne kan blive enige om.

Forsøgene skal så vidt muligt iværksættes pr. 1. januar 1998, således at de får en tidsmæssig udstrækning, der giver grundlag for en grundig evaluering af systemernes funktion, herunder en afdækning af eventuelle uhensigtsmæssigheder o.lign., der bør tages højde for ved en eventuel senere permanentgørelse af ordningerne.

Rammeaftalen udelukker dog ikke, at der også efter 1. januar 1998 kan igangsættes forsøg eller ske udvidelse af allerede iværksatte lønforsøg, hvis parterne bliver enige herom.

Forsøgene er som udgangspunkt bindende for hele forsøgsperioden. Ingen af parterne kan således ensidigt udtræde af et forsøg før 1. april 2001.

5.1.2. Forsøgsdeltagerne

Forsøgenes omfang kan afgrænses i forhold til enten arbejdstager- eller arbejdsgiversiden:

• tværgående forsøg for en bestemt personalekategori, dvs. for alle eller for et udsnit af ansatte inden for en given overenskomst- eller tjenestemands-/tjenestemandslignende gruppe, f.eks. kontorfunktionærer, ministerchauffører, tekniske tegnere
• institutionsforsøg, hvor flere personalegrupper i en institution/en virksomhed/en styrelse/et ministerium indgår i et samlet lønforsøg.

Deltagelse i lønforsøg er baseret på frivillighed. Vellykkede forsøg forudsætter, at der hos alle de involverede parter er en seriøs interesse for og vilje til at investere de ekstra ressourcer og det engagement, som er betingelsen for den konstruktive lokale proces, der er omdrejningspunktet for nyordningen. Frivillighedsprincippet skal dog opfattes som et kollektivt begreb, dvs. relateret til personalegruppen som helhed, og indebærer således ikke, at den enkelte ansatte individuelt kan vælge at stå uden for en forsøgsordning.

Herudover er det helt centralt for hele filosofien bag forsøgsordningerne, at de lokale parter får tillagt kompetence til at indgå lokale aftaler uden restriktive bindinger fra overordnet hold. Finansministeriet har bemyndiget de enkelte ministerier til at indgå de lokale aftaler og vil ved udpegningen af forsøgsområderne lægge afgørende vægt på, at denne kompetence i videst muligt omfang er videredelegeret til det lokale niveau. Tilsvarende vil centralorganisationerne delegere aftalekompetencen til tillidsrepræsentanterne inden for de udvalgte forsøgsområder.

Udvælgelsen af de konkrete forsøgsområder sker på basis af de drøftelser, som Finansministeriet og centralorganisationerne p.t. fører med de respektive ministerier mv., henholdsvis personaleorganisationer.

Rammeaftalen fastslår, at lønforsøgene skal omfatte såvel allerede ansatte som nyansatte inden for de berørte personalekategorier. Der er således ikke mulighed for lokalt at gennemføre ordninger, der - svarende til modellen på akademikeroverenskomstområde - giver allerede ansatte valgmulighed mellem gammelt og nyt system. Dette indebærer bl.a., at den efterfølgende evaluering kommer til at omfatte ordningernes funktionsdygtighed set i relation til hele medarbejdergruppen med alle de heri indeholdte variationer i anciennitet, arbejdsopgaver mv.

5.1.3. De overordnede retningslinier for forsøgene

Rammeaftalen fastlægger ikke ét bestemt nyt lønsystem som forsøgsgrundlag, men åbner principielt mulighed for, at der for de forskellige personalegrupper kan aftales et hvilket som helst system, som parterne ud fra en konkret vurdering finder velegnet.

Rammeaftalen koncentrerer sig imidlertid primært om et basislønsystem som den umiddelbart mest nærliggende model, som også har været udgangspunktet for de principielle drøftelser før og under overenskomstforhandlingerne. Modellen beskrives nærmere under afsnit 5.2.1.

Fastlæggelsen af den grundlæggende lønmodel for den enkelte personalegruppe sker ved central aftale mellem de forhandlingsberettigede overenskomst-/aftaleparter i form af et protokollat/tillægsaftale til den respektive overenskomst/organisationsaftale eller en særskilt aftale for relevante grupper af tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte.

Der er imidlertid intet til hinder for, at et sådant protokollat eller en tjenestemandsaftale kan indeholde alternative lønsystemer, som de lokale parter kan vælge imellem, når de konkrete forsøg skal implementeres.

Rammeaftalen fastlægger herudover principperne for en række andre elementer, som indgår i et nyt lønsystem, herunder

• lønregulering
• pension
• arbejdstids- og arbejdsbestemte tillæg
• overgangsordninger - herunder såvel overgang til et nyt lønsystem som eventuel tilbagevenden til det tidligere lønsyste
• finansiering
• forhandlingsforhold og konfliktløsning
• implementering, information og evaluering.

Disse elementer vil kort blive beskrevet nedenfor og nærmere uddybet i de følgende afsnit.

5.1.4. De konkrete forsøgsaftaler

Som nævnt ovenfor forudsættes rammeaftalen udmøntet i konkrete aftaler om nye lønsystemer for de enkelte personalegrupper.

5.1.4.1. Overenskomstansatte

Som led i fornyelsen af de respektive overenskomster/organisationsaftaler fastlægger overenskomstparterne i et særligt protokollat eller tillægsaftale til overenskomsten/organisationsaftalen elementerne i det/de lønsystem(er), som er basis for forsøgene på de enkelte institutioner mv.

Protokollatet forudsættes således at fastlægge selve grundlønnen (basislønnen, lønintervallet etc.), herunder et eventuelt kortere anciennitetsforløb.

Hvis overenskomsten/organisationsaftalen omfatter flere, klart afgrænsede personalekategorier - som f.eks. på HK-kontorfunktionærområdet - kan der eventuelt opereres med to eller flere løngrupper med hver sin basisløn, løninterval etc.

Herudover kan der eventuelt i protokollatet være aftalt enkelte generelle funktions- eller kvalifikationstillæg, i det omfang parterne af hensyn til den overordnede overenskomststruktur finder, at der måtte være behov for en ensartet honorering af visse tværgående funktioner mv.

Den primære nyskabelse i de nye lønmodeller, nemlig den lokale løndannelse, som fremtræder som en overbygning på den generelle grundlønsmodel, skal selvsagt ikke fastlægges i den centrale aftale. Protokollatet kan dog - som inspiration for de lokale parter - indeholde visse vejledende kriterier for udmøntning af lokale funktions- og kvalifikationstillæg, herunder retningslinier for indgåelse af såkaldte forhåndsaftaler, jf. afsnit 5.2.1.2.3.

Protokollatet vil endvidere typisk indeholde bestemmelser om beregningen af pensionsbidrag, "oversættelser" af eventuelle nugældende regelsæt, som relaterer sig til det eksisterende skalatrinssystem, samt overgangsordninger, dvs. de præcise regler for indplacering af allerede ansatte i det nye lønsystem samt indplaceringsregler i forbindelse med eventuel tilbagevenden til det oprindelige lønsystem efter forsøgsperiodens udløb.

5.1.4.2. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte

Forsøgsgrundlaget for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte fastlægges i særskilte aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne (evt. de tilsluttede organisationer efter bemyndigelse), der emnemæssigt stort set svarer til de ovenfor nævnte overenskomstprotokollater.

Tjenestemandsområdet dækker et meget bredt spektrum af stillingskategorier, hvorfor det næppe vil være hensigtsmæssigt med én fælles løsning. Der vil grundlæggende kunne sondres mellem tre hovedtyper:

• Chefer mv.

  Denne kategori er i AC's cheflønsaftale afgrænset til stillinger i lr. 35 og derover.

  Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II og Tjenestemænds og Overenskomstansattes Kartel har imidlertid tilkendegivet, at man ikke ønsker at tilslutte sig den aftale, der er indgået med Akademikernes Centralorganisation. De tre centralorganisationer har i forlængelse heraf foreslået, at spørgsmålet om et nyt lønsystem for chefer - herunder afgrænsningen af denne personalegruppe - drøftes i overenskomstperioden med henblik på en endelig afklaring i forbindelse med aftaleforhandlingerne i 1999.

  Disse tjenestemænd er således indtil videre omfattet af det hidtil gældende tjenestemandslønsystem, herunder lokal- og cheflønsordningen.

• Institutionsspecifikke eller tværgående grupper

  Visse typer af tjenestemandsstillinger er specifikt knyttet til et bestemt minister- eller institutionsområde, f.eks. inden for postvæsenet, DSB, Politiet og Farvandsvæsenet. Der vil på sådanne områder typisk være opbygget en sammenhængende, hierarkisk stillingsstruktur med tilhørende avancementsmønstre mv.

  Modellen for sådanne grupper, der indgår i en organisatorisk sammenhæng, bør formentlig være en samlet lønmodel for hele gruppen, hvor man i det ønskede omfang kan opretholde de indbyrdes relationer i grundlønsmønstret, som gælder i dag. Forsøgsaftaler af denne karakter vil enten kunne indgås mellem Finansministeriet og den/de respektive centralorganisation(er) eller mellem de direkte berørte parter svarende til den delegationsmodel, som kendes fra det nuværende system.

  For tværgående grupper, f.eks. kontormedarbejdere, vagt- og betjentgruppen samt håndværkere og store dele af det ufaglærte område, vil der omvendt kunne indgås generelle aftaler, der kan anvendes bredt på samtlige ministerområder.

• Enkeltstillinger

  Herudover vil der inden for de udvalgte forsøgsområder kunne optræde enkeltstillinger, der hverken indgår som led i en specifik institutionsstruktur eller i en tværgående personalegruppe.

  Finansministeriet og centralorganisationerne overvejer muligheden for at fastsætte lønvilkårene for sådanne stillinger i en centralt indgået, tværgående aftale, der "oversætter" de nuværende lønrammer til nye basislønninger.

De nævnte tjenestemandsaftaler vil i tilknytning til fastlæggelsen af lønsystemets grundløn og overbygningselementerne skulle indeholde regler om de pensionsmæssige forhold i forsøgsperioden, jf. nærmere herom under pkt. 5.4.2.

Fortsættes på næste side