Vejledning om distancearbejde i staten
01.01.1998Med den hastige vækst i kommunikationsteknologi opstår der nye muligheder for, hvordan arbejdet kan organiseres. I staten kalder vi det distancearbejde, og med det menes det IT-baserede arbejde, som udføres uden for hovedarbejdspladsen. Anvendt rigtigt kan distancearbejde have en række fordele for både medarbejdere og institutionen.
Med den hastige vækst i kommunikationsteknologi opstår der nye muligheder for, hvordan arbejdet kan organiseres. I staten kalder vi det distancearbejde, og med det menes det IT-baserede arbejde, som udføres uden for hovedarbejdspladsen. Anvendt rigtigt kan distancearbejde have en række fordele for både medarbejdere og institutionen.
I nogle tilfælde vil medarbejderne i højere grad kunne planlægge arbejdsdagen, så den passer til familiens dagsrytme og dermed skabe en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdslivet. Det betyder også, at arbejdet kan udføres, når motivationen er størst, og at institutionen herved kan få mere fleksible og effektive medarbejdere.
Ved overenskomstforhandlingerne 1997 indgik de statslige parter aftale om, at der skulle indgås en rammeaftale om distancearbejde. Hensigten med rammeaftalen er at give et godt grundlag for etablering af distancearbejdspladser på statens institutioner. Rammeaftalen er en forsøgsordning, der udløber 31. marts 2001, og som omfatter distancearbejde, der har en fast tilbagevendende karakter og kun finder sted i en del af den aftalte arbejdstid.
Hele vejledningen kan læses på Personalestyrelsens hjemmeside på følgende link:
~/media/Files/Publikationer/1998/Vejledning om distancearbejde i staten/Distancearbejde.ashx
