Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Kapacitetsudnyttelsen i dansk økonomi er fortsat høj, selvom væksten er aftaget ved indgangen til 1999. Den samlede samfundsproduktion målt ved BNP steg således med omtrent 3 pct. i 1998 og ledigheden faldt med næsten 40.000 personer. Det understreger behovet for, at finanspolitikken ikke bidrager til aktivitetsfremgangen i økonomien.
Det fremadrettede konjunkturbillede har ikke ændret sig markant siden den seneste vurdering af dansk økonomi fra december 1998. BNP skønnes både i 1999 og 2000 at vokse med 1¼ pct. For 1999 er der tale om en marginal nedjustering af væksten på ca. ¼ pct.enhed.
Presset på arbejdsmarkedet i 1999 vil derfor fortsat være højt og af omtrent samme størrelse som tidligere vurderet. Opgangen i inflationen i de første måneder i 1999 har været større end ventet. Det hænger primært sammen med udviklingen i oliepriserne.
Udsigterne for betalingsbalancen er ligeledes mindre gunstige end tidligere antaget om end der har været en vis vending til det bedre i de sæsonkorrigerede tal især i begyndelsen af 1999. Underskuddet i 1998 er på nuværende tidspunkt opgjort til 16 mia.kr., hvilket er 3 mia.kr. større end skønnet i december. Underskuddet ventes at falde til 12½ mia.kr. i 1999.
Den fortsat høje økonomiske vækst har styrket de offentlige finanser yderligere. Statsregnskabet for 1998 viser således et overskud på 31,4 mia.kr. på DAU-saldoen. Det er en markant forbedring på ca. 8½ mia.kr. set i forhold til det seneste skøn, jf. Budgetoversigt 3, december 1998. Det større overskud skyldes primært, at statens indtægter har været ca. 7 mia.kr. højere, men udgifterne er blevet omtrent 1½ mia.kr. lavere end vurderet i december. DAU-saldoen er dermed forbedret markant siden 1993, hvor der var et underskud på 48½ mia.kr.
I 1999 skønnes statens budget at udvise et overskud på omtrent 5½ mia.kr. Det er en forbedring på ca. 2 mia.kr. målt i forhold til finansloven. Det lavere overskud i 1999 i forhold til 1998 hænger sammen med bortfald af engangsindtægter først og fremmest fra salget af statens aktier i TeleDanmark. Korrigeret for engangsforhold forventes der således en underliggende forbedring af DAU-saldoen på ca. 12 mia.kr. fra 1998 til 1999.
De samlede offentlige finanser der opgøres på nationalregnskabsform og dækker stat, kommuner, amter samt sociale kasser og fonde er også forbedret markant i løbet af de seneste 5-6 år. Et samlet underskud på knap 26 mia.kr. i 1993 er således vendt til et overskud på ca. 35 mia.kr. i 1999. Overskuddet ventes dog at falde svagt til 28 mia.kr. i 2000. Saldoen på de offentlige finanser er ikke påvirket af salg af statslige aktiver mv.
Det lidt lavere overskud i 2000 skyldes blandt andet, at provenuet fra selskabsskatten og realrenteafgiften (herunder aktieskatten) forventes at falde fra 1999 til 2000. Samtidig skønnes ledigheden at stige med 10.000 personer i 2000 mod et fald på knap 20.000 personer i 1999.
En vis del af overskuddet på de offentlige finanser hænger sammen med, at der er overskud i de sociale kasser og fonde, der i nationalregnskabet indeholder ATP-fonden, A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond.
Overskuddet i de sociale kasser og fonde skønnes således at blive på knap 1½ pct. af BNP både i 1999 og 2000 et overskud der reduceres i de kommende år i takt med væksten i udgifterne til ATP-pension.
Overskuddet i de sociale kasser og fonde medgår ikke til at nedbringe den forholdsvis store statsgæld og den kommunale gæld. En reduktion af den danske ØMU-gæld kræver således tilstrækkeligt store budgetoverskud i staten og kommunerne.
Korrigeret for overskuddet i de sociale kasser og fonde skønnes et samlet overskud i staten og kommunerne på i alt 1½ pct. af BNP i 1999 faldende til ca. ¾ pct. af BNP i 2000, jf. figur 1.1.
Figur 1.1. Den offentlige saldo, 1988-2000
Overskuddet på staten og kommunernes saldo skal videreføres og udbygges i de kommende år, så regeringens målsætning om en ØMU-gæld på højst 40 pct. af BNP i 2005 kan nås. Gældsafviklingen skal endvidere fortsætte efter 2005, så der på de offentlige budgetter bliver plads til at afholde de stigende udgifter til ældre, jf. Finansredegørelse 98/99, februar 1999.
