Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige10  af  15Næste

10. Overvejelser om løsning af konkrete og aktuelle problemer


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.10.1. Indledning

Langt de fleste spilleautomater er i dag elektroniske. Det gælder både spilleautomater opstillet i restauranter og kasinoer samt på forlystelsessteder.

Spilleautomater i kasinoer kan endvidere forbindes internt til en computer, hvis Justitsministeriet giver tilladelse hertil. Hidtil har dog kun t kasino fået en sådan tilladelse. Uden for kasinoer er der ikke adgang til at forbinde spilleautomater.

Tipstjenesten opererer ikke i dag på spilleautomatområdet.

Spil på spilleautomatområdet (ekskl. kasinoautomaterne) adskiller sig fra det øvrige spil udbudt i Danmark på følgende punkter: 

  • En betydelig ulovlig spillevirksomhed i bl.a. private spilleklubber og foreninger
  • Ved at være reguleret som en forlystelse
  • En stor del af spillene er fritaget for spilleafgifter (f.eks. på forlystelseområdet og foreningsregi), og spilleafgiften på den resterende del er væsentligt lavere end afgiften på for eksempel spilleautomater opstillet i kasinoer.

I dag er indtægten på spilleautomater betydelig. Spillemæssigt set er der tale om et stort marked uden for Tipstjenestens regi.

De sagkyndige på området er uenige om størrelsen af omsætningen på spilleautomatmarkedet, hvor Dansk Automat Brancheforening vurderer bruttospilleindtægten til 1,1 mia.kr. I Fynsundersøgelsen, udført af Institut for Opinionsanalyse  A/S, vurderes bruttospilleindtægten til 1,9-2,7 mia.kr. Forskellen skyldes blandt andet uenighed om størrelsen af det sorte spilleautomatmarked.

I det følgende skitseres en række elementer til forbedring af reguleringen af spilleautomaterne. I boks 10.1 angives hovedelementerne heri.

Boks 10.1. Hovedelementerne i overvejelser om en ny regulering af spilleautomaterne.
  • Indførelse af generelt tilladelseskrav
  • Opkobling af eksisterende spilleautomater til central kontrolcomputer i Told & Skat
  • Adgang til kontantgevinster på op til 300 kr. pr. spil på eksisterende spilleautomater 
  • Adgang til opstilling af et vist antal yderligere IC-spilleautomater
    • Opstilling i regi af et statsligt ejet aktieselskab eller
    • Opstilling i markedsregi
  • Gevinstmaksimum på IC-automater
  • Afgifter på kasinoniveau, jf. kapitel 12
  • 10.2. Model med opkobling af eksisterende automater til en central kontrolcomputer

    I det følgende overvejes muligheder for forbedring af reguleringen af de eksisterende spilleautomater (ekskl. kasinoautomaterne), herunder begrænsning af det ulovlige (sorte) spillemarked. Først overvejes tilladelseskrav. Efterfølgende overvejes muligheder for større kontrol med afgiftsgrundlaget.

    Tilladelseskrav
    Opstilling af spilleautomater i henhold til forlystelsescirkulæret og hotel- og restaurationsloven godkendes i dag af de lokale politimestre. 

    Der vurderes at have været vækst i den ulovlige (sorte) spilleautomatvirksomhed i foreninger, herunder spilleklubber. Denne udvikling kan have baggrund i, at der ikke i dag er et generelt tilladelseskrav, der også omfatter spilleautomatvirksomhed i foreninger, herunder spilleklubber.

    Med henblik på at begrænse det ulovlige spil på automatmarkedet kan det overvejes, at spilleautomater fremover kun kan opstilles i henhold til en tilladelse.

    Dette vil betyde, at automatspil i private foreninger, herunder spilleklubber, ikke vil være lovligt, hvis der ikke er opnået tilladelse til opstillingen. Derimod er det ikke hensigten at kriminalisere opstillingen af en privat spilleautomat i for eksempel kælderen til en bolig eller lignende steder, som kun benyttes af den eller de personer, der bor det pågældende sted eller deres nærmeste familie eller venner.

    I et nyt tilladelsessystem kan det overvejes at etablere en ensartet, koordineret, landsdækkende tilladelsespraksis. Der skal lægges vægt på hensynet om at begrænse ludomani i denne forbindelse.

    Herudover er det eksisterende system kendetegnet ved, at der ikke sker en sammenkædning af kontrolvirksomheden og tilladelsespraksis. Det vil kunne styrke tilladelsessystemet, hvis man i højere grad end i dag kan inddrage erfaringerne fra kontrolvirksomheden. 

    Det kan derfor overvejes at stile efter en sammenkædning mellem kontrolvirksomhed og tilladelsespraksis, hvilket bl.a. kan give bedre mulighed for at fratage tilladelser, hvis der er problemer på kontrolsiden. 

    Der kan være risiko for forskelle i tilladelsespraksis mellem politikredsene.

    Arbejdsgruppen finder - i lighed med Forlystelsesudvalget - ikke, at det er en politimæssig opgave at meddele tilladelse til opstilling af spilleautomater. 

    Som anført i Forlystelsesudvalgets betænkning, bør lokale hensyn tillægges væsentlig betydning ved afgørelsen af, om der bør gives tilladelse. Dette hensyn kunne tale for, at tilladelseskompetencen - som foreslået af Forlystelsesudvalget - tillægges kommunerne. Hensynet til at inddrage politiet i beslutningsprocessen, for så vidt angår forhold af ordensmæssig karakter, vil herved være tilgodeset gennem det allerede etablerede samarbejde mellem kommuner og politi i lokalnævnene.

    Imidlertid er det samtidig et væsentligt hensyn at sikre ensartethed i afgørelserne og sammenhæng med skatte- og afgiftskontrolsystemet.

    Samlet set vurderes det derfor mere hensigtsmæssigt at placere tilladelseskompetencen hos den centrale myndighed, der varetager kontrolindsatsen, f.eks. Told & Skat.

    Som anført anser arbejdsgruppen det for vigtigt at sikre en stærk lokal indflydelse. Dette kan ske ved at etablere faste samarbejdsrutiner mellem den centrale instans og de lokale myndigheder. Det foreslås således, at tilladelse alene vil kunne gives efter godkendelse fra lokale myndigheder, således at lokale hensyn herved tilgodeses.

    Det foretningsmæssige grundlag har endvidere betydning for, hvor mange spillehaller, der åbnes og automater, som opstilles. Tilladelseskravet kan ikke i sig selv forhindre fremvæksten af mange automater, men det skal ses i sammenhæng med, at der samtidig kan overvejes indført et højt afgiftsniveau på alle spilleautomater, hvilket i sig selv mindsker det økonomiske incitament til at opstille automater, jf. kapitel 12. Endvidere kan det overvejes at opretholde den kommunale afgift på spilleautomater i restauranter af hensyn til at sikre lokale virkemidler til at begrænse spilleomfanget.

    Det kan dog blive nødvendigt senere hen med andre restriktioner, hvis det skal undgås, at der kommer for mange automater og spillehaller i et givent lokalområde. Arbejdsgruppen peger derfor på, at den centrale spillemyndighed kan opsamle oplysninger om antal automater og deres placering.

    Løbende kontrol med automaternes aktivitet
    Som en mulig model for at forbedre den løbende kontrol og begrænse den sorte aktivitet kan der etableres en opkobling af de eksisterende automater på en central kontrolcomputer, f.eks. placeret i Told & Skat.

    Automatbrancheforeningen (DAB) har selv nævnt det som en mulighed. 

    Modellen vil gøre det lettere at udskille de sorte spilleautomater fra de hvide, fordi kun automater, som er opkoblet, vil være opstillet lovligt. Det problem, som er i dag med skatte- og afgiftsunddragelse, vil hermed blive reduceret.

    Som nævnt kan de såkaldte internt computerforbundne spilleautomater (IC-automater) opstilles på kasinoerne. Da disse i dag er underlagt omfattende kontrolkrav, har arbejdsgruppen vurderet, at der ikke er behov for yderligere kontrol med spilleautomater på kasinoerne, som derfor kan overvejes undtaget fra opkoblingskravet.

    Hvad angår automater, der af teknologiske grunde ikke kan opkobles, kan der overvejes indført en overgangsordning med henblik på en udskiftning. DAB oplyser dog, at dette segment næppe er stort.

    Overvejelsen om opkobling til en central kontrolcomputer skal supplere de nuværende krav om godkendelse af gevinstgivende spilleautomater ved et akkrediteret institut, herunder plombering.

    Endelig forudsætter arbejdsgruppen, at hele opkoblingen til samt etablering og drift af den centrale computer er brugerfinansieret. 

    10.3. Model med adgang til opstilling af IC-automater

    Internt computerforbundne spilleautomater er en af de teknologiske nydannelser. IC-automaterne kan i dag opstilles på kasinoer med Justitsministeriets tilladelse. Lovgivningen indebærer, at man ikke uden for kasinoerne kan forbinde spilleautomaterne gennem en computer og hermed udnytte de teknologiske muligheder, som det giver i spillemæssig henseende.

    Forskellen mellem kontrolcomputeren oven for og de internt computerforbundne spil er, at kontrolcomputeren alene kontrollerer afgiftsgrundlaget, men har ikke en rolle som aktør i spillet. På IC-automaterne kan spillene være lagt ind på de enkelte spilleautomater fra computeren, der styrer spilleaktiviteten.

    Der kan overvejes indført et maksimum på antallet af nye computerforbundne automater på f.eks. 4.000.

    Et centralt spørgsmål er gevinsternes størrelse på IC-automaterne. Modsat de ikke-forbundne, enkeltstående automater er der gennem forbindelsen af automaterne til en fælles computer mulighed for helt andre og større gevinstpuljer og hermed også gevinster. 

    Spørgsmålet om niveauet for gevinstmaksimum på IC-automater kan overvejes lovreguleret svarende til, hvad der almindeligvis gør sig gældende på spilleområdet.

    Arbejdsgruppen peger på en løsning, hvor gevinstmaksimum ligger tilpas højt til at skabe et forretningsgrundlag men uden at medvirke til at øge forekomsten af ludomani.

    Der har været overvejet to forskellige modeller - model A og B - for opstilling af yderligere IC-automater uden for kasinoer.

    En mulighed er at skabe et bevillingssystem - f.eks. i form af enerettigheder - til operatøren af den computer, der forbinder spilleautomaterne. Konkret peges der på, at det kan ske i regi af et statsligt aktieselskab. 

    En anden mulighed er at overlade det til markedet selv at afgøre etableringen af de centrale computerforbindelser.

    Model A. Opstilling af computerforbundne spilleautomater i regi af et statsligt ejet selskab

    I denne model er computerforbindelsen af spilleautomaterne centraliseret og tildelt et statsligt ejet selskab som monopol.

    Det statsligt ejede selskab skal derimod ikke eje selve spilleautomaterne eller de steder, hvor automaterne opstilles. Spilleautomatejerne kan enten være en restauratør, en del af forlystelsesbranchen eller være ejere af spillehaller uden for det statsligt ejede selskabs regi.

    Den centrale spillemyndighed udarbejder konkrete rammer for aftalen mellem det statsligt ejede selskab og ejerne af spilleautomaterne, som desuden også skal godkendes af Konkurrencestyrelsen. Der vil være tale om brede rammer, som kan suppleres af mere detaljerede privatretlige aftaler mellem de to parter.

    Ejerne af spilleautomaterne skal have tilladelse hos den centrale spillemyndighed til at opstille de spilleautomater, som skal kobles op på den centrale computer. Det vil endvidere være ejerne, som selv vælger hvilke typer af IC-automater, som ønskes opstillet ud fra en liste over automattyper og spil fra forskellige producenter godkendt af et akkrediteret institut eller af en myndighed. 

    Udviklingen af spillene skal ligeledes ske i markedsregi. Spil, der opfyldervisse konkrete kriterier, kan komme ind på den nævnte liste.

    Samlet set indebærer modellen, at det statsligt ejede selskab kontrollerer den centrale computer, der styrer IC-automaterne. De resterende aktiviteter vil være lagt ud i markedsregi.

    Det statsligt ejede selskab er ansvarlig for spillet samlet set og er rådgivningscenter for opstillere og spillere og samarbejder med spillemaskine- og spilproducenter og -udviklere.

    Arbejdsgruppen peger endvidere på muligheden af, at det statsligt ejede selskab kan være markedsaktør på området på lige vilkår med andre aktører og hermed uden fortrinsstilling.

    Der skal endvidere ske en afregning af spillepengene mellem ejerne af spilleautomaterne og det statsligt ejede selskab. En mulighed er, at det statsligt ejede selskab ejer spillepengene og udbetaler provision af spillet til ejerne af IC-automaterne. Der kan dog også vælges en anden model, hvor det statsligt ejede selskab modtager provision fra ejerne af IC-automaterne for drift af computeren og spillene herpå.

    Hvorvidt, det er den ene eller den anden model, afhænger af, hvad der anses for centralt i spillet. Hvis det er computeren, bør det være det statsligt ejede selskab, som har ejerskabet til spillepengene og udbetaler ejere af spilleautomater en provision. Hvis det er de lokale IC-automater, bør det omvendt være ejerne af disse, der udbetaler provision til det statsligt ejede selskab.

    Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at det er det statsligt ejede selskab som computerholder og hermed med det overordnede overblik over spillet, der i denne model ejer spillepengene og udbetaler provision.

    Model B. Opstilling af computerforbundne spilleautomater i regi af markedet
    Computerforbindelse af automaterne skal i denne model ligge hos markedet og ikke som monopol i det statsligt ejede selskab. Der kan i denne model komme flere centrale computere.

    Da computeropkoblingen i modellen lægges ud til markedet, er det nødvendigt her at kræve IC-spilleautomaterne eller IC-computeren koblet op på den centrale kontrolcomputer i Told & Skat.

    Hvad angår antallet af automater, anbefales i første omgang en grænse på f.eks. 4.000 automater. Herudover kan der være krav om tilladelse mv. til opstilling af automater, som i øvrigt skal være godkendt af den centrale spillemyndighed. 

    De spil, der lægges ind på spilleautomaterne fra de centrale computere, skal endvidere være opført på en liste over godkendte spil. Der sker hermed en regulering af spillene.

    Da spillet skal etableres i markedsregi, vil hele aftalegrundlaget mellem computerholder og ejere af spilleautomater derfor være reguleret på privatretligt grundlag.

    Det kan endvidere blive nødvendigt at opstille visse yderligere krav som følge af afgiften på IC-computerspillene 

    10.4. Gevinst på spilleautomater

    I Forlystelsesudvalgets rapport blev det foreslået at ændre på det nuværende regelsæt for udbetaling af gevinster fra spillemønter til kontanter på de eksisterende spilleautomater, men i øvrigt at fastholde gevinstmaksimum uændret på 300 kr. pr. spil. Forslaget skal ses i lyset af, at der mange steder ulovligt sker udbetaling af kontanter. Herudover fandt Forlystelsesudvalget, at det ikke efter nutidens opfattelse forekommer rimeligt, at gevinster skal spilles op eller kun kan bruges til indkøb i restaurationen eller på forlystelsesstedet.

    Arbejdsgruppen peger på, at en lempelse af gevinstvilkårene for de eksisterende automater kan ske, hvis man samtidig indfører en række øgede krav i forhold til branchen.

    Det kan overvejes at overgå fra udbetaling af gevinster i spillemønter tilkontanter, men at fastholde gevinstmaksimum på 300 kr. pr. spil.

    Af relevante krav peger arbejdsgruppen på strammere tilladelseskrav til opstilling af de ikke-computerforbundne spilleautomater, opkobling til en central kontrolcomputer samt højere afgifter på automater. 

    Gevinsterne påvirker forretningen i spillene. Lempes der således på gevinstmuligheden for de eksisterende automater, kan det gøre det vanskeligere at skabe et økonomisk grundlag for IC-automaterne.

    Omvendt vil det forbedre de økonomiske muligheder for IC-automaterne i forhold til det eksisterende marked, hvis automaterne får et højere gevinstmaksimum end på de eksisterende automater.

    Hensynet til begrænsning af ludomani bør også inddrages i overvejelserne over gevinstmaksimum på IC-spilleautomater. Arbejdsgruppen har valgt ikke at pege på et niveau for gevinstmaksimum, men at understrege, at der bør søges valgt et niveau, der sikrer et tilstrækkeligt forretningsgrundlag, men uden at påvirke forekomsten af ludomani.

    10.5. Virkning af overvejelserne på spilleautomatområdet

    Bekæmpelse af ulovligt spil
    Et væsentligt bidrag til bekæmpelse af det ulovlige marked kommer fra overvejelsen om opkobling af de eksisterende spilleautomater til en kontrolcomputer. Styringen af IC-spilleautomater over central(e) computer(e) kan indebære muligheder for at begrænse det ulovlige spil.

    Det er klart, at tilstedeværelsen af et statsligt aktieselskab på spilleautomatområdet under alle omstændigheder kan udgøre et vigtigt bidrag til at få det sorte spil begrænset.

    Ludomani
    I gennemgangen af ludomani peges der på, at der er sygdomssammenhæng med andre psykiatriske forstyrrelser, at ulovligt spil skaber større risiko, at sammenblanding med alkohol mv. er uhensigtsmæssig og at tilgængeligheden af spillesteder og høj eksponering (herunder størrelsen af gevinster) kan medføre øget behandlingskrævende ludomani. 

    Der synes endvidere at eksistere effektive behandlingsmetoder af ludomani.

    Arbejdsgruppens overvejelse om begrænsning af det nuværende, ulovlige spilleautomatområde vil derfor nok have en positiv effekt i forhold til begrænsning af ludomani. 

    Arbejdsgruppens overvejelse om at indføre en landsdækkende og ensartet kontrol med opstilling af spilleautomater samt indførelse af en afgift på niveau med kasinoafgiften på spilleautomatområdet kan ligeledes også få en positiv effekt i forhold til begrænsning af ludomani. Begge overvejelser vurderes at øge kontrollen og formindske udbredelsen af spilleautomater ved bl.a. at reducere nettoafkastet til ejerne af automaterne.

    Virkningen på ludomani af arbejdsgruppens overvejelse om at åbne for IC-spilleautomater uden for kasinoer er vanskelig at vurdere.

    På den ene side kan det øge eksponeringen, hvis der indføres et højt gevinstmaksimum på IC-spilleautomaterne. På den anden side kan der indføres antalsbegrænsning af IC-spilleautomaterne og kontrol og godkendelse af såvel automattype som spil, og disse muligheder for regulering kan udnyttes til at begrænse virkningen af IC-spillemaskiner på ludomani. Det har endvidere også betydning, om IC-spilleautomaterne går ind og erstatter eksisterende ikke- internt forbundne spilleautomater, eller om der i stedet sker en forøgelse af det samlede antal af spillemuligheder.

    Arbejdsgruppen peger på, at der ved en eventuel implementering af IC-spilleautomater på det danske marked lægges vægt på ikke at øge omfanget af ludomani. En række af de øvrige overvejelser til forbedring af reguleringen af spilleautomatområdet - for eksempel opkoblingen til en central kontrolcomputer, indførelse af en landsdækkende, ensartet tilladelses- og kontrolvirksomhed og fjernelse af ikke tilladte spilleklubber - kan medvirke til at skabe bedre indblik i udbredelsen af ludomani og hermed begrænse ludomani. 

    Erhvervsøkonomiske hensyn
    Kravet om opkobling af de eksisterende spilleautomater øger isoleret set omkostningen for den eksisterende branche, da branchen selv skal betale kontrolomkostningerne. Herudover sker der også en forøgelse af afgiftsniveauet for spilleautomatbranchen. På den anden side opnår branchen også en række fordele ved udvidelsen af markedsgrundlaget gennem begrænsning af det ulovlige marked og udbetaling af kontantgevinster. 

    Indførelse af IC-automater vil indebære en teknologisk gevinst og forbedre udviklingsmulighederne for branchen som helhed.

    Herudover vurderes der ikke at være den store erhvervsøkonomiske forskel mellem den centrale model (model A) og den decentrale model (model B) for indførelse af IC-spilleautomater. Det skyldes, at de fleste aktiviteter - f.eks. produktion og udvikling af spil - er overladt til markedet i begge modeller.

    Statsfinansiel virkning
    Alle modeller vil gennem øgede afgifter forbedre statsfinanserne, jf. kapitel 12.

    Det er muligt, at model A vil give et større provenu på langt sigt end model B, fordi denne model indebærer, at overskuddet vil gå direkte til det offentlige og ikke til private aktører. 

    10.6. Internet

    Internetspil er endnu ikke særlig udbredt, men rummer store muligheder/risici for at udvikle sig til et centralt spillemedium.

    Også i andre lande er man tøvende over for håndteringen af dette medium. Internetspil vurderes af amerikanske forskere til at kunne komme til at spille en stor rolle på sigt. Det adskiller sig fra de nu kendte spilleformer ved at komme ud i de private hjem på en ny måde.

    Hvad angår risiko for ludomani, så kender man endnu ikke virkningerne af Internettet. Hertil er mediet for ungt. Som følge af Internetspillets betydelige teknologiske muligheder samt placeringen i spillerens hjem vurderes spil via Internettet umiddelbart at rumme risiko for at kunne fremme ludomani.

    Samtidig er Internettet grænseoverskridende og væsentligt mere kompliceret at kontrollere end andre spil. Det er erfaringen, at den bedste måde at begrænse illegal virksomhed er ved at sikre konkurrencedygtige, men kontrollerede spilletilbud. Dette taler for, at der kommer dansk Internetspil.

    Endelig vurderes Internettet at kunne få stor indflydelse på Tipstjenestens fremtidige markedsbetingelser og hermed også omfanget af det statslige engagement på spilleområdet. 

    Det fremgår ikke klart af lovgivningen i dag, hvem der har adgang til at udbyde spil på Internettet. I henhold til bortlodningscirkulæret har foreninger og almenvelgørende organisationer ikke adgang hertil.

    Et vigtigt hensyn er at få en fremtidssikring af de teknologiske spillemuligheder, herunder Internettet. Uden en klar regulering er der risiko for, at der kan komme flere uønskede spil på nettet, som det senere kan være vanskeligt at få fjernet igen.

    Der kan derfor overvejes to modeller til løsning af det aktuelle problem. Enten kan Tipstjenesten på forsøgsbasis gives eneret til at udbyde Internetspil, eller også kan alene de statsligt kontrollerede spilleudbydere, dvs. Tipstjenesten, Klasselotteriet, Varelotteriet og Landbrugslotteriet få adgang til at udbyde deres spil. I begge modeller bør andre spilleudbydere kun have adgang til at reklamere for deres spil på nettet, således at udbud med eller uden betaling/bestilling ikke bliver tilladt. De spil, som Tipstjenesten skulle kunne udbyde, kunne være de spil, som selskabet nu udbyder eller ville kunne udbyde efter tips- og lottoloven. For klasselotterierne kunne tilsvarende gælde, at de som nu kun skulle kunne udbyde klasselotterier. 

    Ved kun at give adgang til statskontrollerede spilleudbydere på Internettet undgås, at udbyderne, når de er blevet veletablerede og anerkendte af spillerne, flytter spillet til en server i udlandet, og dermed undgår dansk regulering og afgiftsbetaling af deres spil.

    I valg af markedspolitik på Internettet må det forventes, at spilleudbyderen/-udbyderne lægger vægt på begrænsning af ludomani, og derfor vælger at tilrettelægge spillene på nettet ud fra dette hensyn. 

    Et Internetspil skal udbydes således, at kun personer bosat i Danmark kan deltage.

    Som led i forsøget kan det overvejes at undersøge virkningen af Internetspil på ludomani. På baggrund af erfaringerne hermed skal der senere tages stilling til reguleringen af Internettet, herunder om rammerne for spilleudbyderen/-udbyderne skal justeres således, at man er mere restriktiv med spillene på nettet (herunder gevinststørrelser for den enkelte bruger). Ligeledes kan spørgsmålet om andre udbydere af spil på nettet komme op i den forbindelse.

    usynligt billede. Tjener kun layout formål Forside -  Indhold -  Top/Bund -  Forrige/Næste

    Version 1.0 August 1999 © Finansministeriet. Udgivet af Finansministeriet, http://www.fm.dk
    Elektronisk publikation fremstillet efter Forskningsministeriets retningslinier

    Forrige10  af  15Næste