Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
I det følgende overvejes retningslinier for udformningen af den fremtidssikrede og ajourførte spillelovgivning.
11.1. Mål og hensyn
Kvalitet i lovgivningen forudsætter, at reguleringen på spilleområdet tilrettelægges ud fra de mål og hensyn, som der ønskes tilgodeset samlet set i spillelovgivningen.
Der findes i dag ingen sammenhængende begrundelse for den nuværende regulering på spilleområdet, herunder hvad det er for hensyn samlet set, som søges tilgodeset med det eksisterende regelgrundlag.
I det følgende overvejes, hvad det er for hensyn og mål samlet set, som den fremtidige regulering kan tilgodese.
Hensynet om begrænsning af mulighederne for kriminalitet, herunder skatte-og afgiftsunddragelse og hvidvaskning af penge, har traditionelt set altid spillet en rolle i forhold til regulering af spilleområdet. Dette hensyn vurderes fortsat at være relevant, jf. erfaringen med spilleautomatområdet, hvor der i dag vurderes at ske ulovlig aktivitet.
Arbejdsgruppen peger derfor på, at moderniseringen af spillelovgivningen også kan ske ud fra målet om at begrænse mulighederne for kriminalitet, herunder skatte- og afgiftsunddragelse og hvidvaskning af penge i relation til spilleområdet.
Begrebet ludomani er af nyere dato, men målet om at begrænse spillelidenskaben har traditionelt set spillet en rolle i spillelovgivningen. De hidtidige videnskabelige resultater vedrørende ludomani, som Beckmann har refereret som led i sine studier, peger på, at ludomani er en alvorlig adfærdsmæssig forstyrelse, jf. kapitel 7. Hensyn om begrænsning af ludomani kan ligeledes fortsat overvejes at have høj prioritet.
Arbejdsgruppen vil dog pege på betydningen af, at man ikke bliver så restriktiv og forbudsorienteret på spilleområdet, at spillemulighederne i hvidt regi begrænses i den grad, at spillerne tilskyndes til at opsøge det sorte spillemarked eller spille på de udenlandske spilletilbud. Det er hensigtsmæssigt også ud fra hensyn om at begrænse ludomani, at danskerne spiller på spilletilbuddene reguleret af dansk lovgivning, hvor hensyn om at begrænse ludomani prioriteres, hvilket i øvrigt også nævnes i Beckmanns rapport om emnet, jf. afsnit 7.2.
Hensyn om fremme af offentlige og almenvelgørende formål, herunder begrænsning af private profitter, har ligeledes været et centralt hensyn i spillelovgivningen. Dette hensyn vurderes at have baggrund i fordelingsmæssige betragtninger om at undgå at nogle skal tjene på andres spillelyst.
Der har muligvis hidtil været en tendens til, at spillereguleringen har været utilstrækkelig i forhold til udviklingen på spillemarkedet. Arbejdsgruppen vil derfor pege på hensynet om i højere grad at sikre sig, at lovgivningen er ajour - og gerne på forkant - med udviklingen på spillemarkedet. Arbejdsgruppen anser det for en uhensigtsmæssig udvikling, hvis spillelovgivningen halter bagefter teknologiudviklingen.
Erfaring viser, at det næppe er muligt at standse udviklingen på spilleområdet, og at man risikerer, at de ikke tilladte spil implementeres i sort regi, hvorved man understøtter det sorte marked, selvom det ikke er intentionen. Hensynet om at være åben over for de nye teknologiers anvendelse på spilleområdet vurderes derfor at være væsentlig.
Tipstjenestens status i dag som et aktieselskab med staten som hovedaktionær har været overvejet, herunder spørgsmålet om at sælge Tipstjenesten.
Baggrunden for de hidtidige statslige privatiseringer har i reglen været dereguleringer af de markeder, hvor de statslige selskaber opererer. Under denne nye præmis var det ikke hensigtsmæssigt at bevare det statslige ejerskab. Frasalget blev vurderet til at give staten et større provenu end værdien ved opretholdelse i et statsligt ejerskab, fordi staten bl.a. kunne kapitalisere (dele af) de fremtidige effektiviseringer ved en privat overtagelse.
Som nævnt er der dog ingen planer om deregulering af spillemarkedet, og hermed adskiller spillemarkedet sig fra de andre områder, som er dereguleret med efterfølgende statslige privatiseringer. Hvis man valgte at sælge ville det derfor ske til et privat selskab, som vil overtage det statslige monopol, men uden i øvrigt at ændre på markedsvilkårene. Arbejdsgruppen har derfor valgt ikke at overveje denne mulighed yderligere.
Endelig vil arbejdsgruppen også pege på vigtigheden af, at spilleområdet generelt søges tilrettelagt efter de principper, som regeringen opererer med for at sikre kvalitet i lovgivningen, herunder ikke mindst hensynet om enkelhed og klarhed.
11.2. Lovforenkling
Spillelovgivningen er i dag spredt ud på mange enkeltlove. Ligeledes er myndighedsansvaret fordelt på flere ministerier.
Den store spredning inden for lovgivningen og myndighedsstrukturen kan indebære en række svagheder i form af uoverskuelighed og manglende koordination.
Med henblik på at styrke området kan en forenkling overvejes, hvor bestemmelser vedrørende reguleringen og kontrollen med alle spil samles i n lov, og afgifterne vedrørende spil og kontrollen hermed samles i n lov. Myndighedsansvaret vedrørende spil kan endvidere samles i t ministerium. Da Told & Skat skal kontrollere spilleafgifterne, peger det i retning af, at reguleringen og kontrollen med spillene ligeledes ligger i Skatteministeriet,
I forbindelse med en ændring af ressortfordelingen overflyttes de hidtidige anvendte ressourcer på spilleområdet til det ministerium, der får det samlede ansvar.
11.3. Hvilke spil skal reguleres af den nye spillelovgivning?
Den nuværende lovgivning bygger som overordnet princip på, at spil generelt er tilladt med undtagelse af de spil, som er reguleret ved lov. Udgangspunktet for arbejdsgruppen har været, at en ny lovgivning på spilleområdet skal bygge videre på dette overordnede princip, som i øvrigt svarer til dansk lovgivningstradition.
Derfor bør reguleringen fortsat bygge på det grundprincip, at en spilleaktivitet er tilladt, medmindre aktiviteten er omfattet af straffelovens bestemmelser om hasard eller af anvendelsesområdet for en eventuel ny spillelov med heraf følgende krav om forudgående tilladelse.
Overvejelserne om den samlede nye spillelovgivning lægger den samme definition til grund som gældende lovgivning for hvilke typer af spil, der skal være omfattet af lovgivningen. Det vil sige, at den nye spillelovgivning skal hermed også finde anvendelse på enhver form for spil, som giver mulighed for gevinst, og hvor gevinstchancen helt eller delvist beror på tilfældet.
Som nævnt er sondringen mellem, om spillet foregår på et offentligt eller privat sted et væsentligt kriterium i gældende spillelovgivning. I praksis har denne sondring skabt vanskeligheder i relation til spilleaktiviteter i foreninger og spilleklubber.
Af hensyn til at skabe klarere rammer for spil i foreninger og spilleklubber kan det overvejes at præcisere hvilke typer af spilleaktiviteter i foreninger og spilleklubber, som kan omfattes af den nye lovgivning.
Som kriterium for hvilke spilleaktiviteter, der falder ind under lovgivningen, kan følgende afgrænsning anvendes: Der skal være tale om spilleaktiviteter rettet imod en bredere kreds af personer, og som er arrangeret og ikke blot udtryk for en pludselig indskydelse, og hvor der udbydes gevinster for mere end en lovgivningsmæssig fastsat beløbsgrænse, eller hvor spillet giver mulighed for at vinde gevinster af en tilsvarende værdi.
Reguleringen kan også omfatte aktiviteter, hvor der ikke skal erlægges et indskud. Det gælder f.eks. konkurrence foranstaltet af erhvervsdrivende i markedsføringsmæssigt øjemed.
Derimod kan det overvejes ikke at lade spillelovgivningen omfatte spil uden gevinster (morskabsautomater) eller spil med særlige færdighedskrav, som derfor ikke bygger på tilfældet (f.eks. videnspil og konkurrencer). Det er dog her vigtigt at være opmærksom på at få etableret den rigtige afgrænsning henset til, at overgangen fra egentlig spillevirksomhed til rent morskab og konkurrence kan være flydende.
Den nye lovgivning kan således overvejes at have et bredere dækningsområde end den nuværende ved også at omfatte visse aktiviteter i private foreninger og lignende.
Dette indebærer, at spil afviklet under helt private former som udgangspunkt ikke reguleres. Hermed forstås for eksempel venner i private hjem, som spiller kort om gevinster.
11.4. Tilladelse og fleksibilitet
Hovedreglen i den nye lovgivning skal - ligesom i dag - være et krav om tilladelse eller bevilling for at kunne udbyde spil. Der stiles efter tidsbegrænsning af bevillingerne og tilladelserne.
Historisk set har det danske spillemarked været et opdelt marked med særskilte krav til spilleudbyderne af de enkelte spilleformer. Ligeledes er nogle spil på markedet monopolspil med kun n udbyder, medens andre spil er konkurrencespil med flere indbyrdes konkurrerende udbydere.
Den eksisterende regulering bygger på detailregulering, hvor det er fastsat spil for spil, hvad der gælder.
Den nye regulering kan baseres på rammelovgivning, hvor det overlades til spillemyndigheden at udforme de detaljerede bestemmelser på baggrund af de opstillede rammer i lovgivningen. Det vil medvirke til, at lovgivningen kan holde trit med bl.a. den teknologiske udvikling, hvilket kan mindske behovet for ændringsforslag hver gang, der kommer en ny spilleteknologi med videre.
