Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
4.1. Spillemarkedet i EU
I 1997 skønnes spilleomsætningen i Europa at have udgjort mindst 900 mia.kr. eller næsten det samme som det danske bruttonationalprodukt.
Spillesektoren er hermed en betydelig sektor. Spillesektoren er en af de få økonomiske sektorer, der ikke er harmoniseret i EU. Hvad angår EU-planer i øvrigt på spilleområdet henvises der til kapitel 8.
Spillesektoren i EU er med andre ord i dag national. Der er aktuelt ikke meget grænseoverskridende spil i Europa på trods af Internettet. Et karakteristika ved spillesektoren er endvidere ejerskabsstrukturen med høj grad af offentlige ejerskaber af spilleselskaberne i de enkelte EU-lande.
Gennemgående behandles spil ikke som et erhverv på lige fod med andre erhverv, hverken i Danmark eller i de fleste andre EU-lande, selvom spillesektoren har en stor omsætning.
4.2. Spillemarkedet i 1998 i Danmark
Det samlede spillemarked skønnes at udgøre ca. 8,4-9,4 mia.kr. i 1998.
Opgørelsen af spilleomsætningen i Danmark bygger på skøn, da der ikke i alle tilfælde foreligger eksakte omsætningstal for de enkelte spil. Endvidere bør det bemærkes, at omsætningsbegrebet ikke er entydigt, da indskudssummen ikke kan opgøres for alle spil.
For kasinospillene og spilleautomaterne opgøres alene bruttospilleindtægten (indskudssummen fratrukket gevinster). For de øvrige spil svarer omsætningen til indskudssummen.
I figur 4.1 og 4.2 er spilleomsætningen fordelt på henholdsvis spilleformer og spilleudbydere.
Der foreligger ikke oplysninger om bruttospilleindtægten på spilleautomatmarkedet, men den skønnes at udgøre mellem 1 og 2 mia.kr. årligt. I figurerne indgår spilleautomaterne med en bruttospilleindtægt på skønsmæssigt 1,5 mia.kr. Det skal nævnes, at bruttospilleindtægten på kasinospilleautomater medregnes under spil på kasino.
Hvad angår spilleformer, er det talspillene, som er dominerende i Danmark. Det hænger endvidere også sammen med, at spilleautomater er medregnet som et talspil med en bruttospilleindtægt på skønsmæssigt 1,5 mia.kr. årligt.
Figur 4.1. Spilleomsætning opgjort på spilleformer, 1998.
Der er en række spil, hvor det ikke er muligt at skønne over omsætningen.
For så vidt markedsføringsspil er der ingen opgørelse af omsætningen, fordi der ingen indskudssum er. Tipstjenesten skønner, at der årligt uddeles 45 -47 mill. skrabelodder. Til sammenligning producerer Tipstjenesten 30 - 35 mill. skrabelodder årligt. Skrabespil er uden tvivl det vigtigste markedsføringsspil men ikke det eneste.
Der foreligger heller ikke tal for ulovlig spillevirksomhed i private foreninger og klubber.
Tipstjenesten er den dominerende spilleudbyder med en markedsandel på ca. 60-65 pct. af markedet, men i øvrigt har Tipstjenestens markedsandel været faldende, når der tages hensyn til et stigende spilleautomatmarked.
Der er hermed en høj grad af offentlig styring af markedet. På den anden side er der et betydeligt marked uden for Tipstjenesten i form af spilleautomatområdet, der i dag er det næststørste spilleområde i Danmark.
Figur 4.2. Spilleomsætning opgjort på spilleudbydere, 1998.
Spilleautomatområdet vurderes at være mellem 2 til 4 gange større end henholdsvis totalisatorspil (heste-, hunde- og dueløb) og de almenvelgørende lotterier, men som nævnt, kender man ikke i dag den præcise størrelse af spilleautomatområdet.
Efter spilleautomaterne følger de almenvelgørende lotterier (inkl. bingo) med en omsætning på 0,5 mia.kr. og herefter totalisatorspil med en omsætning på lidt under 0,5 mia.kr.
Spil på kasino har en bruttospilleindtægt på ca. 0,2 mia.kr.
4.3. Udviklingen gennem 90erne
Udviklingen i spilleomsætningen gennem 90erne opgjort på spilleformer og spilleudbydere er vist i figur 4.3 og tabel 4.1. For spilleautomatmarkedet foreligger der ikke oplysninger om udviklingen i bruttospilleindtægter i perioden 1991-1998, hvorfor dette spil ikke indgår i de to opgørelser.
Omsætningen på talspil er steget gradvist gennem 90erne. I 1998 er omsætningen oppe på 4,3 mia.kr. (ekskl. spilleautomater) imod 2,1 mia.kr. i 1991 (årets priser). Stigningen hænger sammen med lottospillets introduktion.
Figur 4.3. Udvikling i spilleomsætning opgjort på spilleformer, 1991-1998 (årets priser).
Omsætningen på væddemål har derimod været stagnerende eller faldende i perioden.
På lotterier var der en betydelig stigning i omsætningen fra 1991-1993. I den resterende periode har omsætningen været stagnerende eller faldende.
| Tabel 4.1. Skøn for udviklingen i spilleomsætning opgjort på spilleudbydere, 1991-1998 (årets priser). |
|
Ca. mill.kr. |
1991 |
1992 |
1993 |
1994 |
1995 |
1996 |
1997 |
1998 |
|
Dansk Tipstjeneste |
2.740 |
4.185 |
4.750 |
5.525 |
5.600 |
5.285 |
5.510 |
5.690 |
|
Klasselotteriet |
275 |
260 |
250 |
240 |
240 |
240 |
240 |
255 |
|
Vare- og landbrugslotterierne |
120 |
120 |
125 |
120 |
120 |
125 |
125 |
140 |
|
Humanitære organisationers lotterier |
140 |
120 |
125 |
160 |
170 |
190 |
200 |
200 |
|
Humanitære organisationers bingospil |
225 |
225 |
250 |
300 |
300 |
300 |
300 |
300 |
|
Totalisatorspil |
490 |
550 |
475 |
450 |
430 |
450 |
470 |
450 |
|
Kasinospil |
210 |
215 |
210 |
175 |
175 |
190 |
210 |
260 |
|
Bookmaking i udlandet |
150 |
175 |
100 |
50 |
75 |
85 |
50 |
75 |
|
I alt |
4.350 |
5.850 |
6.285 |
7.020 |
7.110 |
6.865 |
7.105 |
7.370 |
4.4. Spilleautomatmarkedet i Danmark
Der findes ikke officielle opgørelser over størrelsen af spilleautomatmarkedet. Det hænger sammen med, dels at der ingen tilladelse kræves til opstilling af indtil 3 spilleautomater i restauranter, dels at tilladelsen til at opstille yderligere automater i restauranter eller spilleautomater i spillehaller i dag gives af de lokale politimestre i henhold til forlystelsescirkulæret eller restaurationsloven, men uden at der føres central statistik over antallet af tilladelser.
Herudover er der også betydelig aktivitet på spilleautomatområdet, der defineres som spil i privat foreningsregi, jf. afsnit 3.2.
I regi af Justitsministeriets Forlystelsesudvalg blev der i 1996 foretaget en
rundspørge til politimestrene, men en del politimestre havde ikke kendskab til alle automater i deres distrikt, hvilket bl.a. skyldtes det manglende krav om tilladelse til de tre først opstillede restaurationsautomater.
Efterfølgende har Instituttet for Opinionsanalyse A/S for Dansk Tipstjeneste foretaget undersøgelser af omfanget af spilleautomatområdet. Dansk Automat Brancheforening (DAB) har ligeledes i samme periode foretaget undersøgelser.
Instituttet for Opinionsanalyse A/S og Dansk Automat Brancheforening (DAB) er kommet frem til forskellige resultater.
Instituttet for Opinionsanalyse A/S har undersøgt markedet for spilleautomater på Fyn. Ved en simpel opregning af tallene i denne undersøgelse, har de fundet frem til et skøn for hele landet[1], jf. tabel 4.2.
DAB har foretaget en vurdering af antal af og bruttospilleindtægt på spilleautomater i Danmark inkl. klubber og foreninger, som er gengivet i tabel 4.2.
| Tabel 4.2. Spilleautomater i Danmark. |
| |
DAB
1998/1999 |
Inst. for Opinionsanalyse A/S
1997 |
| Antal spilleautomater |
15.600 |
16-23.000 |
| Bruttospilleindtægt[1] (mill.kr.) |
1.063 |
1.900-2.700 |
[1] Bruttospilleindtægten er lig med den samlede indskudssum fratrukket præmieudbetalinger
før moms og kommunalafgift.
Generelt kan man sige, at DAB og Instituttet for Opinionsanalyse A/S er enige om, at antallet af spilleautomater er højt. DAB skønner antallet på landsplan til 15.600. Instituttet for Opinionsanalyse A/S skønner det til mellem 16.000 og 23.000.
Ligeledes er DAB og Instituttet for Opinionsanalyse A/S enige om, at bruttospilleindtægten på spilleautomatområdet er så høj, at dette spilleområde er det næststørste efter Tipstjenestens spil set under t.
Instituttet for Opinionsanalyse A/S skønner bruttospilleindtægten til mellem 1,9 mia.kr. og 2,7 mia.kr. DAB skønner den til 1,1 mia.kr.
Det forhold, at der overhovedet kan opstå uenighed om bruttospilleindtægten og antallet af automater, hænger sammen med den nuværende regulering af området, som ikke skaber klare og kontrollerede rammer for spilleaktiviteten.
I tabel 4.3 er angivet DABs skøn for, hvor spilleautomaterne er opstillet.
På restaurationsområdet skønnes det, at der er opstillet 7.000 spilleautomater. Der kan opstilles op til 3 automater uden tilladelse. Opstilling af yderligere automater kræver tilladelse fra den lokale politimester.
Der skønnes at være ca. 3.500 gevinstgivende spilleautomater i tivolier, spillehaller og forlystelsescentre. Herunder har Tivoli og Bakken henholdsvis ca. 500 og 600 spilleautomater. Det skønnes at der er opstillet 5.100 gevinstgivende spilleautomater i spilleklubber og foreninger, men der er stor usikkerhed behæftet med opgørelsen af dette tal.
| Tabel 4.3. DABs skøn for fordelingen af spilleautomater i Danmark, 1999. |
| |
Antal automater |
Bruttospilleindtægt, mill.kr. |
| Restaurationsområdet |
7.000 |
700 |
| Forlystelser og tivolier |
3.500 |
105 |
| Spilleklubber og foreninger[1] |
5.100 |
258 |
| I alt |
15.600 |
1.063 |
[1] Tal for spilleklubber og foreninger er fra 1998.
[1] Dansk Tipstjeneste: Undersøgelse vedr. det nuværende marked for spilleautomater på Fyn, Instituttet for Opinionsanalyse A/S 1998.
 |
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste |
Version 1.0 August 1999 © Finansministeriet. Udgivet af Finansministeriet, http://www.fm.dk |
| Elektronisk publikation fremstillet efter Forskningsministeriets retningslinier |
