Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
I det følgende overvejes betydningen af udviklingen i EU samt den globale og teknologiske udvikling for spilleområdet og -reguleringen.
8.1. Regulering af spilleområdet i EU
Den danske regulering af spil hviler på den væsentlige forudsætning, at spil ikke er reguleret i EU. Dette indebærer, at Danmark selv kan bestemme den nærmere regulering af spilleområdet under overholdelse af EF-Traktatens generelle regler.
Spil er omfattet af EF-Traktatens art. 49 (tidl. art. 59) om fri udveksling af tjenesteydelser imellem medlemslandene. Spil kan efter omstændighederne også være omfattet af andre regler i Traktaten, f.eks. EF-Traktatens art. 43 (tidl. art. 52) om den fri etableringsret eller konkurrencereglerne i EF-Traktatens art. 81 (tidl. art. 85), art. 82 (tidl. art. 86) og art. 86 (tidl. art. 90).
EF-Domstolen har i Schindler-dommen fra 1994 (sag C-275/92) givet udtryk for, at medlemslandene har en stor skønsfrihed til selv at bestemme, hvordan de vil regulere spil, sålænge reguleringen ikke er diskriminerende. Medlemslandene kan i denne forbindelse træffe foranstaltninger, især med henblik på at forhindre forbrydelser og bedrageri og med henblik på at begrænse skadelige virkninger for den enkelte og for samfundet. Sådanne foranstaltninger skal være nødvendige og egnede til at varetage disse lovlige hensyn. De må ikke være uforholdsmæssigt vidtgående.
Der verserer for tiden to sager ved EF-Domstolen (sag C-124/97, Lr, og sag C-67/98, Zenatti), hvor Domstolen vil tage stilling til Schindler-dommens rækkevidde i relation til lovgivning om spil i Finland og Italien.
Medlemslandene har mulighed for at gribe ind på spilleområdet, herunder udstede forbud mod visse spil under forudsætning af, at sådanne indgreb respekterer Traktatens grundlæggende principper, navnlig princippet om ikke-diskrimination.
| Samlet set er der hermed gode muligheder for at fortsætte med at have en national regulering af spil. En række af de samme hensyn, som i dag er lagt til grund for den danske regulering, er anerkendt som lovlige i EF-Domstolens hidtidige praksis. |
8.2. Udviklingen teknologisk og globalt
Den teknologiske udvikling har dels medført nye former for distribution af spil, dels nye spilleformer knyttet til den ny teknologi. Teknologien gør det muligt at distribuere spil direkte til spillerens hjem.
TV er allerede i dag en mulighed for distribution af spil direkte til spillerens hjem. Herudover kan spil i dag afvikles pr. telefon og Internet samt via det interaktive kabel-TV.
Den eksisterende regulering af spilleområdet tager sit udgangspunkt i de mere traditionelle former, hvor distributionen af spillene sker gennem salg fra kiosker, forlystelsessteder, spillehaller, boder og lignende. Der er hermed i dag kun i begrænset omfang en målrettet regulering af spil distribueret over TV, telefon, Internet mv.
Internettet udgør endvidere en ny mulighed for formidling af spil.
Internettet kan komme til at spille en væsentlig rolle. Vurderingen underbygges af bl.a. erfaringer fra udlandet. I Finland og Sverige er spilleomsætningen over Internettet stigende.
Der kan ikke være nogen tvivl om, at der på spilleområdet sker en betydelig teknologisk udvikling. Det er vigtigt at tage hensyn til denne udvikling i reguleringen af spilleområdet.
Udviklingen på spilleområdet bør, som følge af de nye teknologier, ses i en mere global sammenhæng, og det er hermed ikke nok at begrænse sig til regelsættet og vilkårene i EU.
Den teknologiske udvikling først og fremmest repræsenteret ved Internettet vil åbne nye globale muligheder for handel og forretning på tværs af grænser.
Spørgsmålet er, om der er en global udvikling i gang, som det kan blive nødvendigt at tilpasse sig, herunder om udviklingen vil påvirke det nationale råderum i forhold til dels de nationalt regulerede spillemarkeder, dels skatte- og afgiftspolitikken.
Spil er som nævnt i dag et nationalt reguleret marked. I princippet kan man godt forestille sig en udvikling, hvor der sker en udhuling af den nationale regulering. Det kan ske, hvis mange danskere ønsker at spille på udenlandske selskaber over Internettet.
Udbydernes troværdighed er muligvis af stor betydning for de danske spillere, og det kan begrænse tilskyndelsen til at spille på udenlandske spil. Det hænger også sammen med, at deltagelse i spil indebærer en pengeoverførsel.
Generelt er national regulering af spilleområdet derfor ikke nødvendigvis et forhold, som spillerne ser negativt på.
Principielt set adskiller mulighederne for håndhævelse af den danske spilleregulering sig i øvrigt ikke fra den mere generelle problemstilling om opkrævning af skatter og afgifter ved indkøb af ydelser over Internettet. Problemerne er dog større, når der er tale om køb af en tjenesteydelse som f.eks. spil end ved køb af varer. Indtil videre synes Internettet og den globale udvikling ikke at udgøre en trussel over for det danske skatte- og afgifts-system.
Som følge af den teknologiske udvikling vil de globale spilletilbud dog i stigende grad være et alternativ til de nationale udbud. Det er derfor vigtigt at skabe en regulering, som fremmer konkurrencedygtigheden hos de nationale spilleudbydere og hermed fastholder overskud og afgiftsprovenu som indtægtsgrundlag for staten og almenvelgørende formål.
Et konkurrencedygtigt nationalt tilbud vil være den bedste måde at sikre, at man også reelt set har kontrol med det danske spillemarked, hvilket ikke vil være tilfældet, hvis danskere vælger at spille (illegalt) hos udenlandske selskaber. I øjeblikket er det globale pres på det danske spillemarked dog begrænset.
| Samlet set er det vurderingen, at det fremover bliver vigtigere at sikre nationale spilletilbud, som er konkurrencedygtige i forhold til de internationale muligheder. |
 |
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste |
Version 1.0 August 1999 © Finansministeriet. Udgivet af Finansministeriet, http://www.fm.dk |
| Elektronisk publikation fremstillet efter Forskningsministeriets retningslinier |
