Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
By- og Boligministeriet har den 13.10.98 afgivet en redegørelse til statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som ovennævnte beretning giver anledning til.
By- og Boligministeriet nævner i redegørelsen en række konkrete initiativer, som skal medvirke til at effektivisere og udvikle statsbyggeriet.
1. Præcisering af henvendelsespligten
1.1. Beretning: Ministeriet vil præcisere henvendelsespligten - jf. lovens § 4, stk. 2 - hvorefter styrelser uden særlig byggeadministration skal søge By- og Boligministeriets bistand til det forberedende arbejde i forbindelse med de enkelte byggeopgaver.
Tidshorisont: By- og Boligministeren har i brev af 16.12.98 til samtlige ministre præciseret henvendelsespligten.
2. Revision af gældende regelsæt
2.1. Beretning: By- og Boligministeriet vil specielt revidere det såkaldte skemacirkulære fra 1986 (cirkulære af 1.11.1986 om gennemførelse af statslige byggearbejder). Cirkulæret omhandler de nærmere retningslinier for den økonomiske og regnskabsmæssige behandling af statens byggesager samt bistand til styrelser uden særlig byggeadministration.
Aktion: Baseret på erfaringer bl.a. med brugen af Byggesagsrapporten samt det tidligere arbejde med en revision af skemamaterialet til regnskabsaflæggelse foretager By- og Boligministeriets departement og Slots- og Ejendomsstyrelsen i samarbejde en registrering af problemer samt udarbejder forslag til løsningsmodeller. Herefter inddrages en bredere kreds af repræsentanter for de statslige bygherrer. Efter behov nedsættes en arbejdsgruppe.
Tidshorisont: Problemformulering februar/marts 1999, forelæggelse for SEF april 1999, revisionsarbejde (evt. ved nedsættelse af arbejdsgruppe) maj 1999 – oktober 1999.
2.2. Beretning: I sammenhæng med skemacirkulæret vil ministeriet foretage en revision af Byggesagsrapporten (samt Vejledning i anvendelse af Byggesagsrapporten vedrørende statslige byggearbejder, november 1986), der har vist sig vanskelig at anvende i praksis. Det vurderes at være hensigtsmæssigt at udbygge Byggesagsrapporten med et dispositionsregnskab.
Aktion: Opgaven ses i sammenhæng med skemacirkulæret, jf. ovenfor.
Tidshorisont: Jf. ovenfor
2.3. Beretning: Herudover påtænker By- og Boligministeriet at udarbejde en forenklet vejledning for bygherrevirksomhed. “Bygherrevejledning-en”, der blev udsendt første gang i 1974, og senest revideret i 1983, var et forsøg på at give en samlet oversigt over de gældende regler for det statslige byggeri, suppleret med råd og vejledninger, og kapitelvis bygget op omkring byggesagens faseinddeling.
Aktion: Med henblik på en indkredsning af behovet hos målgruppen for en ny Bygherrevejledning samt indsamling og præsentation af idéer afholdtes medio februar 1999 et brain-storming-møde for repræsentanter for statsbygherrerne samt repræsentanterne for de kommunale og amtskommunale bygherrer. Bl.a. på baggrund heraf udarbejder By- og Boligministeriet et oplæg til rammer for arbejdet ad forelæggelse for SEF-kredsen.
Tidshorisont: Brain-storming medio februar 1999, fornyet forelæggelse for SEF april/maj 1999. Igangsætning af arbejdet maj 1999.
2.4. Nyt initiativ vedr. øvrige regelsæt: Der skal løbende ske en vurdering af behovet for revision, præcisering eller nyudvikling af regelværket.
Aktion: Det er intentionen, at den administrative gruppe under SEF skal bistå med denne opgave, og By- og Boligministeriet lægger derfor op til, at der sker en styrkelse af gruppen. Det er overfor SEF foreslået, at formandskabet overgår til By- og Boligministeriet (fra Forskningsministeriets Byggedirektorat), således at sammenhængen med øvrige byggepolitiske initiativer sikres bedre, end tilfældet er i dag.
Tidshorisont: Et udspil om SEF's struktur og den administrative gruppes fremtidige sammensætning og rolle er drøftet i SEF primo april 1999. SEF erklærede sig enig i udspillet, og By- og Boligministeriet tager derfor nu initiativ til, at interesserede statslige bygherrer udpeger medlemmer til gruppen.
3. Udbud af rådgivningsydelser
3.1. Beretning: Med hensyn til den rådgivning, der ikke er myndighedsopgaver, ønsker By- og Boligministeriet, at der fremover foretages udbud i større omfang, og ministeriet agter derfor at stille krav herom til de statslige bygherrer.
By- og Boligministeriet anbefaler, at det i udvalget under Finansministeriet vedrørende organiseringen af statens fremtidige ejendomsadministration (SEA-udvalget) - med bistand fra By- og Boligministeriet - nøjere overvejes og præciseres, hvorledes kravet om udbud af rådgivning i større omfang skal udformes.
Aktion: Emnet diskuteres i SEA-udvalget p.t. Problemstillingen forventes at indgå i det endelige papir fra udvalget. Information om By- og Boligministeriets og Konkurrencestyrelsens anbefalinger til SEA-udvalget er udsendt til SEF-kredsen i januar 1999.
Tidshorisont: April/maj 1999.
4. Inddrage statsbyggeriet i nye byggepolitiske tiltag
4.1. Beretning: Ministeriet vil i højere grad inddrage statsbyggeriet og den statslige bygningsdrift ved nye byggepolitiske tiltag, som kan fremme byggeerhvervets udvikling.
I denne forbindelse skal det nævnes, at ministeriet er i gang med en række initiativer til fremme af byggeriets kvalitet og produktivitet inden for blandt andet miljø, nye samarbejdsformer, styrkelse af bygherrerollen, arkitektur m.v.
Statsbyggeriet skal i høj grad inddrages i disse initiativer. Således agter ministeriet at anvende statsbyggeriet til forsøgs- og udviklingsinitiativer efter en samlet plan under betegnelsen Projekt Hus.
Aktion: Opgaven har flere elementer.
Med henblik på generelt at styrke SEF's rolle vil der blive taget initiativ til byggepolitiske diskussioner i udvalget. Udvalgte byggepolitiske temaer vil fremover i højere grad præge dagsordenen for SEF-møderne. Antallet af SEF-møder vil blive forøget, således at der fremover holdes møde ca. hver anden måned. Dette skal sikre et højere aktivitetsniveau, hurtigere tilbagemeldinger fra undergrupper og mulighed for en hurtigere stillingtagen til principielle spørgsmål.
Strukturen i SEF-arbejdet og behovet for undergrupper vil blive vurderet. Et oplæg fra By- og Boligministeriet til justering af strukturen i SEF-arbejdet er tiltrådt på SEF-møde den 7.4.1999. OpIægget indeholder følgende elementer:
- en udvidelse af medlemskredsen med repræsentanter for ministerområder med ”mellemstor” bygge/byggeadministrativ aktivitet
- en styrkelse af den administrative kontaktgruppes (vedr. de juridiske/administrative spørgsmål) rolle. By- og Boligministeriet overtager formandskabet m.h.p. at sikre en bedre sammenhæng med øvrige byggepolitiske initiativer
- etablering af en teknisk/økonomisk gruppe. Formandskab og sekretariat varetages af By- og Boligministeriet.
De to permanente undergrupper får til opgave at bidrage til udredning af spørgsmål og forberedelse af beslutningsgrundlag, inden emner præsenteres for SEF-hovedudvalget. Herudover overvejes på længere sigt behovet for yderligere undergrupper, eksempelvis vedr. statsbyggeriet som ”forsøgsmark”
Der vil løbende blive sørget for inddragelse af repræsentanter for statsbygherrerne ved iværksættelse af byggepolitiske initiativer.
Statsbyggeriet skal sikres en væsentlig rolle i gennemførelsen af Projekt Hus. De statslige bygherrer er på SEF-mødet den 7.4.1999 orienteret om, at By- og Boligministeriet vil tage initiativ til, at statsbyggeriet repræsenteres i relevante temagrupper under Projekt Hus.
Konkret har By- og Boligministeriet allerede i samarbejde med Byggecentrum udviklet en kursusrække, som udgør BygherreUddannelsen for professionelle. Uddannelsen vil fremover indgå som led i en bred vifte af kurser og efteruddannelsesforløb rettet mod bygherrer i bredeste forstand.
Tidshorisont: Løbende opgave
5. Krav om udarbejdelse af totaløkonomiske vurderinger
5.1. Beretning: Ministeriet agter at stille krav til de statslige bygherrer om, at der udarbejdes totaløkonomiske vurderinger ved planlægning og efterfølgende opsamling af erfaringer fra færdige byggerier. Disse vurderinger skal løbende afstemmes med dispositioner i detailprojektering og under byggeriets udførelse, således at dispositioner som f.eks. projektændring ikke medfører projektforringelse, der får negative totaløkonomiske konsekvenser. Der vil ske en systematisk opsamling af de generelle erfaringer med brug af totaløkonomi over det nærmeste år til slutningen af 1999.
Aktion: Initiativer vil blive sat i værk dels via By- og Boligministeriets Byggepolitisk Handlingsplan 1998, dels via Projekt Hus.
Tidshorisont: Et første udspil om retningslinier for brugen af totaløkonomiske vurderinger i statsbyggeriet præsenteres for SEF-kredsen medio maj 1999. Herudover skal arbejdsgruppen vedrørende generelle erfaringer om brug af totaløkonomi afslutte sit arbejde 1. januar 2000 med en indstilling om bl.a. beregningsmetoder. Allerede i august-september kan dog forventes resultater, der, suppleret med et igangværende projekt hos Byggeriets Udviklingsråd (BUR), kan give grundlag for beslutning om den mest hensigtsmæssige brug af totaløkonomiske vurderinger for statslige bygherrer.
6. Etablering af bench-marking-system
6.1. Beretning: Ministeriet har til hensigt at etablere et generelt bench-marking-system for byggeriets kvalitet og produktivitet. Der vil således på baggrund af drøftelser med de byggende statsstyrelser blive foreslået, at hver styrelse i forbindelse med planlægning af nye byggerier oplyser nøgletal, herunder byggeudgift pr. m2, der kan indgå i en langsigtet vurdering af udviklingen i priserne i byggesektoren. Nøgletallene sammenholdes med registreringer af det faktiske forbrug af ressourcer.
Aktion: Også denne opgave har tæt sammenhæng med Byggepolitisk Handlingsplan og Projekt Hus. Arbejdet med evaluering af Projekt Hus suppleret med erfaringerne fra evalueringen af Proces- og Produktudvikling (foreløbig 700 boligenheder) kan give grundlag for et udbygget benchmarkingsystem. Internationale erfaringer vil blive inddraget.
Tidshorisont: Der må regnes med en gradvis udbygning fra august-september 1999 til august-september 2000.
7. Overvågning af konjunkturudviklingen
7.1. Beretning: By- og Boligministeriet vurderer, at der er behov for at forbedre mulighederne for overvågning af konjunkturudviklingen i bygge- og anlægssektoren. Dette behov kommer særligt tydeligt frem i perioder, hvor byggeriet er inde i et kraftigt opsving, som det har været tilfældet i de senere år. Der vil derfor fortsat blive gjort en indsats for at opnå en bedre udnyttelse af den eksisterende viden.
Aktion: Som et minimum vil der blive gjort en indsats for at øge pålideligheden i de data, der benyttes i forbindelse med konjunkturovervågningen indenfor bygge- og anlægsvirksomheden. Desuden vil By- og Boligministeriet overveje mulighederne for at få yderligere, og gerne hurtigere, informationer om udviklingen i væsentlige faktorer indenfor byggeriet.
By- og Boligministeriet har derfor – blandt andet med udgangspunkt i Ekspertpanelet vedrørende konjunktur under Byggepolitisk Forum (et samarbejds- og kontaktforum mellem By- og Boligministeriet og byggeriets organisationer) - overvejet forslag til forskellige forbedringer af datakvaliteten m.v., som forventes at kunne gennemføres inden for de givne økonomiske rammer.
En gennemførelse af disse forslag involverer – udover byggeriets hovedorganisationer – også Danmarks Statistik.
Tidshorisont: Der indledes drøftelser herom, når ministeriets i april 1999 afholder de planlagte møder med de relevante parter fra byggeriet om byggeriets aktuelle udvikling, flaskehalserisiko m.v.
