Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
I dette bilag behandles rådgiveransvarsproblematikken ud fra en traditionel rollefordeling mellem bygherren og den tekniske rådgiver, det vil sige hvor bygherren alene udfører en ren bygherrefunktion. Rådgiveransvar ved totalentreprise behandles ikke.
Ansvarsgrundlag - culpa
Den tekniske rådgiver er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Professionsansvaret bedømmes efter culpareglen. Culpareglen er en retlig standard, hvis nærmere indhold skal fastlægges konkret med hensyntagen til det livsområde, der er til bedømmelse. Culpareglen henviser til den agtsomhedsnorm, som må gælde, når man giver sig i kast med dette eller hint og i dette tilfælde med professionel teknisk rådgivningsbistand.
Ansvar i forbindelse med projektering og forberedelse hertil
Det traditionelle kerneområde for rådgiverydelsen er udarbejdelse af projektmateriale. Dette skal først og fremmest tjene til at definere den ydelse bygherrens tilbudsgivere skal præstere. Er der tale om et fuldt gennemarbejdet projekt, skal dette kunne danne grundlag for endelig myndighedsgodkendelse, indhentelse af tilbud og for kontrakt og udførelse.
Er udbudsmaterialet uklart medfører det ofte, at entreprenøren har krav på ekstrabetaling, idet berettiget tvivl om udbudsmaterialets forståelse kommer bygherren til skade. Fortolkningen af berettiget tvivl har givet anledning til en mængde voldgiftssager. Hvis entreprenøren har krav på tillægsbetaling, er det en nærliggende tanke, om bygherren kan gøre regres hos rådgiveren.
Der er imidlertid på dette område ingen automatik i disse tilfælde. To ting skal være opfyldt for at rådgiveren skal svare erstatning til bygherren. For det første skal bygherren have lidt et tab. Det vil sige, at modsvares tillægsbetalingen til entreprenøren af en værdiforøgelse af byggeriet er praksis, at der ikke er tale om et tab. Foruden et konstateret tab skal der også være udført ansvarspådragende adfærd fra rådgiverens side.
Skyldes f.eks. kravet om merbetaling fra entreprenørens side imidlertid egentlige fejl fra rådgiverens side, eksempelvis derved at ydelsen helt eller delvist er glemt eller der er tale om ikke tilstrækkelig koordinering mellem tegninger og beskrivelse eller mellem ingeniørprojektet og det tilsvarende arkitektprojekt, må det antages - tab forudsat - at rådgiveren er ansvarlig over for bygherren. Typisk vil bygherren imidlertid ikke kunne dokumentere noget tab, da det oprindelige tilbud fra entreprenøren så ville have været tilsvarende højere, hvis de glemte ydeler var vist i det oprindelige projekt.
Generelt kan siges, at det er afgørende for culpabedømmelsen om rådgiveren lever op til det adfærdsmønster, man på tidspunktet for handlingens foretagelse forlanger af en teknisk rådgiver. Voldgiftsretten stiller ved bedømmelse af projekteringsfejl ganske strenge krav til de projekterende.
Udførelsesfasen
I udførelsesfasen varetager rådgiveren en lang række af opgaver. Som led i projektopfølgningen påses, at bygværket opføres i henhold til projektets intentioner. Der udpeges ved større byggerier oftest en byggeleder, som styrer byggeriets samlede økonomiske og tidsmæssige forløb, og som skal sørge for styring af produktionen, så aftalte tidsplaner overholdes. Den økonomiske styring er typisk en kontrol af, at der afregnes i overensstemmelse med entreprenørens aftalegrundlag. Byggelederen forestår byggeregnskabet. Byggelederen er imidlertid ikke ansvarlig, såfremt byggeriet fordyres, eksempelvis grundet projekteringsfejl.
I statsligt byggeri skal aftaler med rådgivere indgås i henhold til et aftaledokument kaldet ABR 89. I henhold til dette dokument vil en rådgiver, der fører tilsyn alene have et subsidiært ansvar i forhold til en primær ansvarlig entreprenør. Tilsynsansvaret er endvidere beløbsbegrænset til 2,5 mill. kr.
Rådgiveren er kun ansvarlig for den del af bygherrens tab, der skyldes at rådgiveren ikke rettidigt har påtalt, at en ydelse ikke er kontraktsmæssig.
For at den tilsynsførendes ansvar er subsidiært skal følgende tre betingelser være opfyldt:
Entreprenørens ydelse skal være veldefineret, fordres vejledning eller instruktion fra tilsynets side er ansvaret næppe subsidiært.
Det er en betingelse, at entreprenøren har begået en fejl.
Det er et krav, at rådgiveren ikke har påtalt den ukontraktsmæssige ydelse rettidigt, det vil sige så sent, at bygherrens mulighed for at få udgifterne til mangelsudbedringen erstattet er blevet forringet.
Økonomiske overskridelser
Som udgangspunkt må siges, at der generelt hersker en udpræget misforståelse om at rådgiveren kan gøres ansvarlig over for bygherren, såfremt dennes forudsætninger om byggesagens samlede omkostninger ikke holder stik.
Retstilstanden er, at såfremt en forud fastsat økonomisk ramme overskrides vil rådgiveren alene kunne være forpligtet til at omprojektere ned til den fastlagte ramme, medmindre andet er aftalt.
Konstateres overskridelsen i projekteringsfasen vil det sædvanligvis ikke volde problemer, idet der herefter blot foretages omprojektering således, at budgettet kan overholdes.
Konstateres budgetoverskridelsen derimod først i udførelsesfasen, eksempelvis ved at det konstateres, at visse ydelser er glemt vil dette som oftest medføre en fordyrelse for klienten, idet entreprenøren ofte vil betragte disse arbejder som ekstraarbejder, der udløser ekstrabetaling.
For at rådgiveren skal kunne ifalde erstatningsansvar skal der være tale om ansvarspådragende adfærd. En budgetoverskridelse vil oftest ikke være forårsaget af en ansvarspådragende adfærd fra rådgiverens side. Alene det forhold, at et budget altid beror på et skøn, vanskeliggør beviset på culpa. De almindelige erstatningsregler kan fraviges ved aftale. En sådan aftale kan imidlertid ikke anses for indgået blot fordi rådgiveren eventuelt måtte vide, at bygherren er underlagt visse økonomiske rammer. Dette er fastslået ved flere voldgiftskendelser. Der er dog intet til hinder for at en rådgiver kan påtage sig en budgetgaranti. Dette ses dog sjældent anvendt.
