Kapitel 9. Samlede forslag til restrukturering af statens ejendoms- og byggeadministration

Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.9.1. Perspektiv og strukturforslag

Analysen i de foregående kapitler leder frem til følgende hovedprincipper for statens lokalepolitik og ejendomsforvaltning fremover:

• Statens lokalepolitik åbnes for en højere grad af markedsorientering, dog med skyldigt hensyn til den politiske styring af statens opgaver, jf. kapitel 6

• Indførelse af huslejebetaling og frit leverandørvalg for lokaler til alt statsligt brug, hvor dette er praktisk muligt og akceptabelt politisk, jf. kapitel 7

• Varetagelse af ejerrollen for statslige ejendomme og byggeri til udlejning organiseres særskilt med henblik på størst mulig professionalisme og fair konkurrence med private udlejere, jf. kapitel 8.

Perspektivet er naturligvis at skabe de bedste og billigste fysiske rammer om varetagelsen af de statslige opgaver, herunder at optimere kapitalanvendelsen i forhold til driftsressourcerne. Samtidig synliggøres totalomkostningerne ved varetagelse af hver enkelt statslig opgave løbende, hvad der skærper omkostningsbevidstheden såvel i den interne styring som i den politiske prioritering på tværs af opgaver. Endelig vil åbningen i forhold til ejendomsmarkedet generelt kunne bidrage til at sikre effektivitet i statens ejendoms- og byggeadministration og synliggøre rentabiliteten i statens kapitalforvaltning på bygningsområdet – om end kun i det omfang, der er eller opstår et marked for den relevante ejendomskategori og lokalitet, hvilket synes at være på vej i større omfang.

Udfra disse hovedprincipper kan de nærmere beskrevne forslag i kapitel 7 og 8 sammenkobles til samlede forslag til placering af ejendomme og brugere i en ny struktur med færre ejere med større kompetence og finansielle muligheder til betjening af brugere med større frihed og magt som fuldt betalende kunder, der totaloptimerer egen økonomi indenfor givne bevillingsmæssige rammer.

Restruktureringen vedrører primært administration af alle de ejendomme og byggerier, for hvilke der indføres husleje. Med brugerne som lejere og ejerne som udlejer skabes der berettiget forventning om og grundlag for, at ejerrollen varetages professionelt i en dertil indrettet, særskilt ejendoms- og byggeadministration. Ejerskabet skal derfor reorganiseres i en af de i kapitel 8 omtalte organisationsformer valgt under skyldigt hensyn til den ønskede grad af politisk styring (i forhold til markedsstyring).

Hertil kommer for det første, at ejendomsporteføljen i hver ejervirksomhed skal have en tilstrækkelig størrelse til at bære udgifterne ved en kvalificeret stab med de nødvendige generelle ejendomsrelaterede kompetencer til løsning af opgaverne på konkurrencedygtig vis i et mere åbent marked. Og for det andet skal ejendomsporteføljen have en sammensætning, som giver ejervirksomheden tilstrækkelig indsigt i de konkrete brugeres behov på kort og langt sigt til at understøtte deres opgavevaretagelse bedst muligt gennem en kvalificeret rådgivning og en fremsynet lokaleforsyning, jf. kapitel 6.3 om resultatkrav til ejerrollen.

Det første tilsiger en samling af ejerskabet i passende store porteføljer, mens sidstnævnte tilsiger fastholdelse af en passende specialisering i den enkelte portefølje.

I afvejningen af disse hensyn er det valgt at fremlægge to strukturforslag, som illustrerer spændvidden i restruktureringen fra struktur I, som er en moderat samling af al udlejningsvirksomhed efter tre brugsrettede specialer, til struktur II, som er en næsten total samling af statens bygningsforvaltning omfattende såvel ejendomme til udlejning som kronens og de øvrige ejendomme i kulturarven.

Det er forudsat, at forsvarets ejendomme skal forblive under Forsvarsministeriet. Strukturforslagene adskiller sig derved, at forsvaret indgår i og bidrager til omlægningen i struktur I, men ikke er med i struktur II, hvor forsvarets ejendomme forvaltes i regi af forsvaret selv.

På det civile område kan struktur I eventuelt betragtes som et første trin (indførelse af husleje) med mulighed for senere at gå videre i retning af struktur II (samling af bygningsforvaltning), hvis behovet for faglig indsigt i brugernes verden måtte blive nedtonet i forhold til en generalisering af ejerrollen.

Struktur I. Samling af al udlejningsvirksomhed i 3 specialer
De eksisterende ressortopdelte ejendomsporteføljer er ifølge sagens natur ganske stærkt specialiserede, men også meget forskellige i størrelse og homogenitet.

Her i struktur I foreslås en moderat samling i tre specialer, som bygger videre på de tre særlige ejendoms- og byggeadministrationer, som hver især skønnes at have tilstrækkelig kritisk masse i sig selv, og på at overflytte ejerskabet af alle øvrige udlejningsejendomme til den af disse, som de pågældende ejendomme og deres brugere ligner mest, jf. oversigten over struktur I i tabel 9.1. Endelig beslutning om tilhørsforholdet må i givet fald ske efter drøftelse med de fagministerier, som afgiver ejerskab i forbindelse med indførelse af husleje for egne brugere.

Hovedvægten i struktur I er imidlertid lagt på at få indført huslejemodellen så gnidningsfrit som muligt gennem færrest mulige krav om ressortflytninger, idet ressortfordelingen er baseret på et størstebruger-princip. Specialiseringen svarer i hovedtræk til strukturen i Sverige, jf. kapitel 8.1.

For hvert af de tre specialer foreslås ejendoms- og byggeadministrationen reorganiseret i en kontraktstyret statsvirksomhed i en af de nye modeller C eller D med øget professionelt råderum under en finansiering med lejeindtægter og henholdsvis interne lån i statskassen og eksterne lån på det finansielle marked:

• Forsvar og lignende som udgangspunkt i den nuværende model B, men afhængig af en nærmere undersøgelse af hensigtsmæssigheden ved omdannelse af FBT efter model C, som fastholder den rent statslige finansiering, da der primært er tale om bundne ejendomme uden kommerciel interesse. Ejendomsporteføljen er meget stor målt i m2 etageareal og relativt mindre målt i bygningsinvesteringer (i kr.).

  Lejeforhandlinger mellem ny FBT og Forsvarskommandoen eller slutbrugerne selv (forsvarets etablissementer) ikke mindst omkring de mange små byggeprojekter må forventes at kunne optimere ressourceanvendelsen indenfor de bevillingsmæssige rammer, mens de

Tabel 9.1. Oversigt over struktur I: Specialiseret ejerskab

	Ejendomadm. Ejet etageare- al, mio. m2 1)	Byggeadm. Gns. anlægs- udgifter, 1) mia.kr.årlig	Ejerminister Organisationsmodel med finansiering, jf. kapitel 8.
Særskilt E&B-administration			Reorganisering Med husleje 2)
Speciale: Forsvar og lignende Forsvaret, herunder hjemmeværnet Statsligt redningsberedskab Asylcentre (evt. delvis) Lignende ? (politi, kriminalforsorg)	-      3,2 -      3,0 -      0,1 -      0,1	-      0,3 -      0,3 -      0,0 -      0,0	Forsvarsminister FBT i ny model C Statsvirk. med - Lejeindtægter - Interne lån
Speciale: Universiteter og lignende Universiteter Uddannelsesinstitutioner i øvrigt (undervisning, kultur,…) Lignende? (forskningsinstitutioner, -biblioteker og museer)	-      2,5 -      1,9 -      0,6	-      0,7 -      0,6 -      0,1	Forskningsminister BD i ny model D Statsvirk. med - Lejeindtægter - Eksterne lån
Speciale: Administration o. lign. Centraladministrationen Politi (evt. delvis) Domstole 1) Told & Skat Øvrige Lignende? (ambassader)	-      1,0 -      0,3 -      0,3 -      0,1 -      0,1 -      0,2	-      0,2 -      0,0 -      0,1 -      0,0 -      0,0 -      0,1	By- & Boligminister SES i ny model D Statsvirk. med - Lejeindtægter - Eksterne lån
Integreret E&B-admininistration			Som nu 3) Uden husleje
Speciale: Kulturarven Kgl. slotte og haver Historiske bygninger og anlæg åbnet for offentligheden	-      0,4 -      0,3 -      0,1	-      0,2 -      0,2 -      0,0	By- & Boligminister Henlagt til ny SES
Solister, bl.a. Kgl. Teater, Statens Museum for Kunst & sektorforskningsinstitutioner	-      0,3	-      0,3	Fagministre
Jorddrotter, bl.a. i miljø (skove), landbrug og trafik (tilknyttet anlæg)	-      0,7	-      0,1	Fagministre
Kriminalforsorgen	-      0,3	-      0,0	Justitsminister
Ambassader	-      ???	-      ???	Udenrigsminister
I ALT	-      8,4	-      1,8	Staten

1) Tallene refererer til de seneste år svarende til tabel 2.1. og tabel 3.3. Fordelingen på mindre brugerområder er skønsmæssig til illustration af de relative størrelsesordner
2) Forsvaret dog med forbehold for nærmere undersøgelse af hensigtsmæssighed
3) Kulturarven dog med samling efter ophør af oprindeligt brug. Øvrige ejendomme, som staten ikke længere ønsker at benytte, sælges fra via Freja A/S
4) Justitsministeriet dog med forbehold for den nye selvstændige Domstolsstyrelse

store ændringer i forsvarets bygningsmæssige rammer fortsat vil bero på politisk stillingtagen i forsvarsforlig mm. Sidstnævnte er ikke til hinder for indførelse af husleje, hvis dette i øvrigt findes hensigtsmæssigt.

Forsvarsministeriet vil iværksætte en nærmere undersøgelse af de administrative og organisatoriske implikationer ved eventuel indførelse af husleje og selvstændiggørelse af ejerrollen i et nyt FBT og herunder specifikt adressere mulighederne for at opnå besparelser gennem udlægning eller udbud af de udførende opgaver.

Struktur I giver Indenrigsministeriet mulighed for fortsat at betjene sig af FTB vedrørende ejendomme til det statslige redningsberedskab og centre til indkvartering af asylansøgere.

• Universiteter og lignende ved omdannelse af BD efter model D med sigte på en vis markedsåbning til afprøvning af effektiviteten i statens mange store byggerier, som der spores en voksende interesse for på det finansielle marked. Såfremt tiden ikke findes moden til at åbne for eksterne lån til nybyggeri i statsligt regi, og omdannelsen af BD derfor sker efter model C, vil det frie leverandørvalg kunne føre til brug af privat finansieret, skræddersyet byggeri i utilsigtet omfang, medmindre de interne lån i statskassen gives på sammenlignelige vilkår.

  Lejekontrakter mellem BD og brugerinstitutionerne kan i alle tilfælde forventes at dæmpe presset for større og bedre lokaler og åbne for indskrænkninger, ikke mindst da den tilhørende bevillingskompensation forudsættes aktivitetsbestemt.

  Det vil fortsat være op til fagministeren for den pågældende statslige aktivitet at føre tilsyn med lokaleforbruget og at få forelagt politisk vigtige ændringer heri forud for indgåelse af nye lejekontrakter f.eks. om ekspansion, ændret lokalisering og leverandørskift.

  Med tilførsel af andre uddannelses- og eventuelt kulturinstitutioner vil BD's mangeårige varetagelse af byggeadministrationen for langt størsteparten af disse blive konsolideret gennem en ansvarlig bygherrerolle og ekspertisen hertil udnyttet uafhængigt af eventuelle nye ressortomlægninger mellem Forsknings-, Undervisnings- og Kulturministerierne.

  Forskningsministeriet overvejer dog også andre måder at indføre totalomkostningsprincippet i universiteternes lokaleforbrug, herunder selveje eller lignende efter model A. Som led i en reform af institutionsstrukturen planlægger Undervisningsministeriet etablering af nye regionale centre for videregående uddannelse med selveje (model A). I det omfang nuværende statsinstitutioner skal indgå i disse centre forudsættes overgang til selveje. Indførelse af husleje vil være et skridt på vejen i bevillingsmæssig henseende.

• Administration og lignende ved omdannelse af SES efter model D, idet eksterne lån skønnes bedst egnet til at skabe fair konkurrence på det ganske offensive marked for kontorejendomme i Storkøbenhavn, som er og bliver afgørende for betjening af centraladministration mm.

  Med overførsel af ejendomme fra andre statslige brugere med overvejende administrative funktioner udnyttes den kernekompetence, der er opbygget i SES, til udlejning, drift og vedligeholdelse af netop den type ejendomme. Virksomheden vil dels have en leverandørrolle med forhandling af lejekontrakter mm med de statslige kunder, dels have en bestillerrolle med udbud af og opfølgning på kontrakter med private underleverandører om ejendomsdrift og –vedligeholdelse samt ejendomsrelateret service, idet alle udførende opgaver på sigt forudsættes udliciteret eller udskilt i selvstændige enheder.

  Det er i denne portefølje af kontorejendomme mm, at andelen af frie ejendomme er størst (op til halvdelen eller i størrelsesordenen ½ mill. m2 etageareal), hvorfor virksomheden vil blive sat under et tilsigtet konkurrencepres, såvel hvad angår køb og salg i markedet, som hvad angår den løbende ejendomsadministration og ejendomsrelaterede servicevirksomhed.

  Samtidigt er det med disse frie ejendomme, at grundlaget for etablering af et statsligt ejendomsselskab A/S efter model E i givet fald skulle hentes. Ikke meget taler imidlertid for en sådan opsplitning af den her beskrevne, ret beskedne portefølje, der som nævnt i alle tilfælde vil blive åbnet for markedskræfternes effektivitetsfremmende virkninger, som også vil afspejles i lejereguleringen for de bundne ejendomme.

Varetagelsen af de kgl. slotte og haver forudsættes fortsat henlagt til SES, men på hidtidige bevillingsmæssige vilkår, idet der ikke forudses indført husleje.

SES har i den forbindelse opbygget et speciale i bevarelse, udvikling og formidling af fredede og historiske bygninger til nutidigt brug for kongehuset og i muligt omfang til glæde også for offentligheden som museer mm. Det foreslås at bygge videre på denne kompetence ved at lade SES overtage forvaltningen af de historiske ejendomme og anlæg, som staten ikke længere bruger efter sit oprindelige formål, og som derfor ikke længere hører naturligt under den pågældende fagminister, men som ønskes åbnet i videst muligt omfang for offentligheden.

Ovenstående struktur bygger videre på de eksisterende specialer og erfaringsgrundlag, idet der dog for FBT's og BD's vedkommende skal opbygges en øget kompetence i udlejningsvirksomhed, ligesom især SES og BD i model D skal opbygge en bredere kompetence i samspillet med den finansielle sektor.

Struktur I flytter ikke ressort for de tre ejervirksomheder, som henhører under hhv. forsvars-, forsknings- samt by- og boligministeren, som også er ressort for en stor del af brugerne som lejere. For disse storforbrugere af lokaler opretholdes altså fagministeriernes ansvar for egen lokaleforsyning, om end med en skarpere adskillelse mellem ejer- og lejerrollen.

Men for de fagministerier, hvor der indføres husleje på en række områder med et mindre lokaleforbrug, skønnes det ikke hensigtsmæssigt at etablere egen ejervirksomhed med tilstrækkelig kompetence. Størst, men ganske inhomogen, er Justitsministeriets ejendomsportefølje på 0,7 mill. m2 i alt, mens det byggesags-tyngede Kulturministerium kun har 0,3 mill. m2 i alt. Og for begge ministeriers vedkommende gælder, at der næppe kan indføres husleje for hele porteføljen.

For de ejendomme udover de kgl. slotte og haver, hvor det ikke findes politisk ønskeligt at indføre husleje, eller hvor husleje alligevel blot ville blive refunderet som nu, og derfor ikke ville have adfærdsregulerende effekt, vil ejendoms- og byggeadministration fortsat skulle ske i fagministerens regi og efter derom gældende regler. Det er således brugeren eller dennes styrelse, der som en integreret del af sin kernevirksomhed er ansvarlig for forvaltningen af disse ejendomme, men ofte med beskedne ressourcer afsat og kvalificeret hertil.

Der kan derfor være god grund til at indskærpe udbudscirkulærets krav om udbud af velegnede opgaver og understrege, at dette netop gælder ejendomsdrift og -vedligeholdelse samt ejendomsrelateret service. Med et øget udbud vil de udførende – og eventuelt udskilte – enheder i SES få mulighed for at levere disse ydelser i konkurrence med de private firmaer på området, hvor især totalservice-konceptet er i vækst.

Fagministerier uden egen byggeadministration er forpligtet til at søge rådgivning om tilrettelæggelse af byggesager hos By- og Boligministeriet. Det anbefales, at disse ministerier overvejer indgåelse af rammeaftaler om henlæggelse (med en klar arbejdsdeling) af byggeadministrationen til en af de specialiserede ejervirksomheder for derved at sikre den nødvendige ekspertise.

Ejendomme, som fagministerierne ikke længere ønsker at benytte, forudsættes solgt fra via Freja A/S.

Struktur II. Samling af al udlejningsvirksomhed og bygningsforvaltning
Her i struktur II foretages en konsekvent udskillelse af ejendoms- og byggeadministration fra fagministerielt regi over alt, hvor dette skønnes muligt. Undtaget er primært forsvaret, men der ud over alene mindre bygninger, som er tilknyttet statens jordbesiddelser og infrastrukturanlæg, samt bygninger i udlandet til brug for udenrigstjenesten, som selv er nærmest de pågældende ejendomsmarkeder, jf. oversigten over struktur II i tabel 9.2.

Der lægges herved op til et brud med hovedprincippet i den gældende statsbyggelov og lægges i stedet vægt på at samle forvaltningen af de civile ejendomme i en særskilt organisation med den dobbelte opgave at varetage dels bygge- og udlejningsvirksomhed rettet indad mod statens lokaleforbrug, dels forvaltning rettet udad mod kronens brug og offentlighedens interesser i kulturarven.

Tabel 9.2. Oversigt over struktur II: Samlet bygningsforvaltning

	Ejendoms- administr. Ejet etage- areal, mio. m2 1)	Byggeadm Gns. An- lægsudgif- ter, 1) mia.kr.årlig	Ejerminister Organisationsmodel med finansiering, jf. kapitel 8.
Særskilt E&B-administration			Reorganisering Med og uden husleje
Statens ejendomme (næsten) samlet: Dels ejerrollen for al udlejning, dvs. - Administration og lignende - Universiteter og lignende 2) - Forskningsinst. og –biblioteker 3) - Kriminalforsorgen - Statsligt redningsberedskab - Asylcentre Dels henlæggelse uden husleje af - Kgl. slotte og haver    Kulturarven incl. museer og øvrige    Solister 4)	4,7 -      1,0 -      2,5 -      0,2 -      0,3 -      0,1 -      0,1 -      0,3 -      0,2	1,4 -      0,2 -      0,7 -      0,0 -      0,0 -      0,0 -      0,0 -      0,2 -      0,3	By- & Boligmi.ster SBT i ny model D Statsvirksomhed med Lejeindtægter Eksterne lån Samt - Bevilling til Henlagte opgaver
Integreret E&B-administration 4)			Som nu Uden husleje
Forsvaret, herunder hjemmeværnet	-      3,0	-      0,3	Forsvarsministeren
Jorddrotter, bl.a. i miljø (skove), landbrug og trafik (tilknyttet anlæg)	-      0,7	-      0,1	Fagministre
Ambassader	-      ???	-      ???	Udenrigsministeren
I ALT	-      8,4	-      1,8	Staten

1) Tallene refererer til de seneste år og er primært hentet fra tabel 2.1. og tabel 3.3. Fordelingen på mindre brugerområder er skønsmæssig til illustration af de relative størrelsesordner
2) Universiteter og uddannelsescentre dog med forbehold for eventuel overgang til selveje eller lignende (model A)
3) Statens Seruminstitut dog med forbehold for eventuel overgang til aktieselskab eller lignende (model A)
4) Ejendomme, som staten ikke længere ønsker at benytte eller bevare for offentligheden, sælges fra via Freja A/S

Der etableres således kun en ny kontraktstyret statsvirksomhed - fortrinsvis efter model D subsidiært efter model C - til at varetage forvaltningen af næsten hele statens ejendomsportefølje og alle statens byggerier til civilt brug her i landet. Virksomheden kunne f.eks. kaldes Statens BygningsTjeneste (SBT som parallel til FBT) eller noget mere malerisk som i Sverige – f.eks. Valhalla eller blot Odin efter Thor og Freja.

Sigtet med struktur II, som åbenbart er meget vidtgående, er at skabe en udstrakt professionalisering med hovedvægt på generel ejendomskompetence. Virksomheden kan tænkes opbygget efter funktioner (a la SES i dag) snarere end efter bygningernes brug (som i øvrigt hidtil). Nogen underopdeling og specialisering i kundekontakten vil dog utvivlsomt være nødvendig – ikke mindst vedrørende investeringsplanlægningen i ny-, om- og tilbygning med tilhørende langsigtet risikovurdering.

Denne struktur II indebærer væsentligt større omrokeringer mellem ministerier end struktur I. For det første skal fagministerierne afstå ejerskabet for samtlige ejendomme, for hvilke der indføres husleje. Og principielt indføres husleje for alle statslige brugere - selv i de mest specialiserede ejendomme til kriminalforsorg og forskning - indtil der måtte ske organisatoriske omlægninger, som indfører totalomkostningsprincippet på anden vis (model A). Forsvaret derimod indgår som nævnt ikke.

For det andet forbliver ejerskabet til de resterende solister (ejendomme uden husleje) godt nok i fagministerielt regi, men forvaltningen foreslås varetaget af SBT i henhold til obligatoriske henlæggelsesaftaler med fagministeren (eller kronen) som ejer og evt. bygherre samt bevillingshaver.

Herved samles bl.a. opgaven med – og ekspertisen til – at bevare og udvikle alle herlighederne i kulturarven i bred forstand, incl. den del der fortsat tjener det oprindelige formål. Denne konstruktion har den yderligere fordel at tilføre Kulturministeriet den administrative kompetence til varetagelse af bygherrefunktionen for de store solister under dette ministerium.

SBT vil stå for størstedelen af de statslige byggerier, og ekspertisen hertil hentes ved overførsel af BD fra Forskningsministeriet til den nye statsvirksomhed under By- og Boligministeriet som ressort for statsbyggeloven. Udlejning af den store portefølje på ca. 4,2 mill. m2 vil være en krævende opgave, og ekspertisen hertil som udgangspunkt hentes i den del af SES, som i dag betjener centraladministrationen mm. Bevarelse og tilsyn med de fredede bygninger mm i kulturarven vil kunne trække på ekspertisen i SES.

Den samlede bygningsforvaltning i struktur II skal ikke alene spænde over en meget blandet portefølje, men skal også varetage sine to hovedopgaver på forskellige vilkår og med hver sit formål. Udlejningsvirksomheden, som har ansvaret for, men ikke monopol på lokaleforsyning af de statslige brugere, skal drives forretningsmæssigt med fuld indtægtsdækning, mens den henlagte virksomhed for kronen og kulturarven skal varetages efter bestilling og på givne bevillinger. Dette forudsættes at ske indenfor samme organisation og ledelse, men udfra hver sine resultatkrav og med adskilte regnskaber. Dette kendes for så vidt allerede fra SES i dag, men forudsættes tillagt ekstra opmærksomhed i struktur II, hvor der sker en mangedobling af porteføljen med overvægt på udlejning (ca. 90 pct. målt i m2) overfor henlæggelse (ca. 10 pct.) mod stort set ligevægt hidtil.

By- og Boligministeren vil som ressortminister være ansvarlig for den overordnede politiske styring via resultatkontrakter mm. Herved adskiller forslaget sig fra den fulde A/S-organisering i de øvrige nordiske lande. Strukturelt ligner struktur II mest den nye finske løsning, som imidlertid har langt videre selvstyre end forudsat i model D, idet kun frasalg, men ikke større investeringer skal forelægges til politisk godkendelse.

9.2. Forslag til gennemførelse

De indledningsvis nævnte hovedprincipper er indgribende på alle ressortområder, hvor der ønskes indført husleje, og i særdeleshed i forhold til de fagministerier, hvor dette indebærer afgivelse af ejerskabet til hævdvundne bygninger. Det vil derfor være rimeligt med en høringsrunde, før der træffes principbeslutning i regeringen (Økonomiudvalget).

Forudsat at det principbesluttes at indføre huslejebetaling i videre omfang, skal der ske en reorganisering af ejerskabet for de berørte ejendomme. Og uanset om det besluttes at vælge et af de ovenfor omtalte forslag til hovedstruktur (eller eventuelt en variant heraf), kræver det ændring eller fornyelse af statsbyggeloven. Der vil bl.a. skulle formuleres nye regler, som afkobler fagministrene fra lokaleforsyningsansvaret, som overgår til ejerministrene for udlejningsejendommene. Endvidere skal der fastlægges principper for den fremtidige lejeregulering.

Etablering af eventuelle statsvirksomheder efter model D, som har karakter af en selvstændig offentlig virksomhed, bør i lighed hermed lovhjemles med dertil hørende afklaring af kompetence og regulering. Dette vil mest regulært kunne ske i den nævnte lov. Og i sammenhæng hermed må Finansministeriet tage stilling til de involverede ændringer i bevillingsreglerne for de nye statsvirksomhedsmodeller C og D.

Det skal herved erindres, at også Rigsrevisionen er stillet rapporten i udsigt og må tages med på råd om den mere tekniske udmøntning.

Som tredje og sidste trin i gennemførelsen skal der forhandles en konkret indplacering af ejendommene på plads i den ny struktur samt en parallel fastlæggelse af huslejerne i etableringsfasen og den dertil svarende bevillingsomlægning. Dette indebærer en stor administrativ indsats hos alle berørte, som det vil være hensigtsmæssigt, at Finansministeriet koordinerer i tæt samspil med de designerede udlejningsvirksomheder. Tilsvarende vil kompensation over totalrammerne skulle forhandles på plads mellem Finansministeriet og de fagministerier, som afgiver ejerskab.

Det vil være op til alle berørte fagministerier at tilrettelægge fordelingen af den samlede huslejekompensation på brugernes driftsbevillinger udfra norm- eller aktivitetsbaserede principper og ikke (alene) udfra den konkrete husleje, således at der skabes størst muligt incitament til revurdering af det hidtidige, gratis lokaleforbrug. Da ønskede tilpasninger i lokaleforbrug sjældent vil være umiddelbart gennemførlige, vil der formentlig være behov for overgangsordninger i bevillingsfordelingen.

Tidsmæssigt kan der sigtes mod at udmønte hele reformen på FL 2001, hvilket forudsætter, at der træffes principbeslutning i sommer og fremsættes lovforslag tidligt i næste folketingssamling til vedtagelse i løbet af efteråret, hvorved der vil være den nødvendige afklaring og tid til udmøntning i 2000.

SEA forslag:

• Regeringsbeslutning om hovedprincipper og hovedstruktur
• Lovforslag om ny eller ændret statsbyggelov til vedtagelse i efteråret 1999
• Konkret gennemgang og indplacering i ny ejerstruktur, herunder stillingtagen til undtagelser fra hovedreglen om indførelse af husleje og adskillelse af ejer og lejer
• Etablering af ejervirksomhed(er) ifølge den valgte hovedstruktur i 2000
• Indgåelse af lejekontrakter med alle lokaleforbrugere under den nye betalingsordning til ikrafttræden pr. 1.1.2001
• Udmøntning af bevillingsomlægning mm på FL 2001.